Common use of Mikrobiologisk fødevaresikkerhed Clause in Contracts

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier. Instituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SA, Codex Alimentarius og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet DTU Fødevareinstituttets rådgivning på det mikrobiologiske område har i 2020 været præget af de restriktioner og kon- sekvenser, som Corona pandemien har givet anledning til. På trods af dette har vi fortsat det nære ledelsesmæssige samarbejde mellem FVST (Foder og Fødevaresikkerhed) og DTU. Rådgivningen er generelt forankret i større indsatser, især bidrag til arbejdet i arbejds- og styregrupper samt faste opga- ver som rapportering og behandling af data og udgivelse af rapporter, inkl. indberetning til EFSA af resultater af zoonose- overvågninger og antibiotikaresistens i Danmark i 2019. Herudover ydes i mindre omfang rådgivning baseret på ad hoc forespørgsler, der typisk besvares efter nærmere dialog om indhold og form. DTU Fødevareinstituttet har deltaget i tekniker- og styregruppe for kontrol af Salmonella i svin, kvæg og fjerkræ. På svi- neområdet har aktiviteten særligt omhandlet mulighederne for at reducere overvågningen af Salmonella i de levende svin, uden at det øger forbrugernes eksponering for Salmonella i svinekød. På kvægområdet har DTU i samarbejde med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes SEGES modelleret smitte i kvægproduktionen som beslutningsredskab til ændringer af den nationale overvågningsplan og vurderet et forslag til ændring af prøveudtagning på slagterierne. På fjerkræområdet har DTU bidraget med risikovur- deringer i relation til ønske om øget stalddørssalg og revurdering af metoder i overvågningsprogrammer (serologi vs. mikrobiologi). DTU Fødevareinstituttet har understøttet Campylobacter-handlingsplanen gennem deltagelse i arbejds- og styregrupper og en del beregninger til forbedring af planen. DTU har blandt andet lavet et grundlag for nyt dansk hygiejnekriterium, analyseret af virksomhedernes egne auditdata for at undersøge om opdrætsvilkår har indflydelse på Campylobacter- risiko og leveret en optimering af en risikovurderingsværktøj. Indsatsen er støttet af flere forskningsprojekter bl.a. to nye EU projekter: ChillBact, der skal afprøve, om en ny kølemetode har en effekt på reducering af Campylobacter på kyllin- gekroppe på slagterierne og MATRIX, der skal kortlægge ’best practices’ inden for One Health overvågning af zoonoser og AMR, inklusiv Campylobacter. På resistensområdet har instituttet udarbejdet et korttids risikovurderingsværktøj til at vurdere uventede fund af resistens i fødevarer. Det er udarbejdet i en brugervenlig version med opslagsark om forskellige patogener (bakterier / vira) antibiotika og antibiotikaresistensresistens, så det kan benyttes af Fødevarestyrelsen og understøtte myndighedernes håndtering inden for kort tid efter fundet. Endvidere Instituttet har eks. spottet en begyndende stigning af azithromycin resistens i dyr og fødevarer, hvilket er formålet problematisk da dette antibiotika også bruges til behandlingskrævende diarreer i mennesker. Dette arbejde vil ligeledes styre indsatsen og råd- givning i forbindelse med opdatering af Codex guidelines indenfor for antibiotika resistens. Instituttet har i årets løb forsat implementeringen af analyseredskaber ved brug af helgenom sekventering af Listeria, Salmonella, Campylobacter, STEC og antibiotikaresistens på laboratoriet i Ringsted med henblik på brug i rutineanaly- ser. Dette arbejde har været præget at skaffe viden udfordringer i laboratoriet i Ringsted således, at vægten af arbejdet har været på vedligeholdelse og stabilitet af den nuværende kapacitet fremfor at fortsætte med yderligere implementeringstiltag. DTU Fødevareinstituttet har gennem en årrække også understøttet implementering af rutinemæssige virusanalyser på laboratoriet i Ringsted, og i dette forår har der været en dialog om, hvorledes nye fødevareprocesser hvilke opgaver laboratoriet selv kan varetage og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskabhvilke, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der kræver rådgivning og risikovurderinger vedrstøtte fra DTU. antibiotikaresistens eksempelvis DTU Fødevareinstituttet varetager fortsat virusanalyser i udbrudssituati- oner, hvor laboratoriet i Ringsted ikke har fagligt grundlag eller kapacitet til analyserne. Der har i 2020 været færre fødevarebårne udbrud end tidligere, hvilket sandsynligvis skyldes afledte virkninger af Corona pandemien. Instituttet bidrager i Den Centrale Udbrudsgruppe, DCUG, med mikrobiologisk, bioinformatisk og epidemiolo- gisk ekspertise – sidstnævnte i øget omfang i forhold til ESBL de seneste år. Instituttet har fokus på snarlig overdragelse af Fødevareudbrudsdatabasen (FUD) til Fødevarestyrelsen ligesom instituttet aktivt har understøttet etablering af Myndig- hedsdatabasen, der forhåbentligt kan lette arbejdet i fremtiden. Et betydeligt indsatsområde på DTU Fødevareinstituttet er udviklingen af matematiske værktøjer, der kan bruges til at forudsige vækst eller drab af patogene bakterier. Instituttet har adskillige projekter i gang på området, hvor af nogle fore- går i samarbejde med FVST og MRSAandre i samarbejde med fødevareindustrien, et samarbejde der giver stor synergi og styrker såvel myndighedernes som industriens arbejde for sikre fødevarer. Desuden fokuseres Under Fødevareforlig 3 blev der udviklet et værktøj (SiTTi) til at hjælpe producenter med at definere sikre varmebehandlinger, nedkølinger og lunholdelse af fødeva- rer. Dette værktøj blev i 2020 offentliggjort til brug for virksomheder. Der arbejdes nu på udbygning via et ”opbevarings- temperatur”-projekt under Fødevareforlig 4, hvor DTU Fødevareinstituttet har ansvar for at generere de bagvedliggende data. DTU Fødevareinstituttet leverer også i større og mindre omfang rådgivning omkring hygiejne- indenfor ”nye, og fødevaresikkerhedsmæssige forhold bæredygtige områder” – et område, der også i relation betydeligt omfang er understøttet af forskningsaktiviteter. Fokus har været på bedre udnyttelse af vand, risikovurdering af tang og insekter samt overvejelser om bæredygtig og sikker udnyttelse af sidestrømme fra eks. fødevareindustrien. Størstedelen af den ”almindelige” rådgivning har været understøttet af aktiviteter gennemført i regi af Fødevareforlig 4, One Health European Joint Projects, COST Networks og andre eksternt finansierede forskningsprojekter samt af institut- tets funktion som WHO, FAO, og EU's reference laboratorie for antibiotikaresistens. Helt overordnet giver den omfat- tende internationale aktivitet synergi for instituttets rådgivning til relevante pro- duktions- de nationale myndigheder. Dette betyder danske syns- punkter inden for veterinær- og genindvindingsprocesserfødevareområdet bliver tilgodeset i ny EU lovgivning på f.eks. AMR området og at dan- ske bidrag til f.eks. Campylobacter kontrol i slagtekyllingebesætninger bliver betydende for indsatser i EFSA, Codex og EU Kommissionen. DTU Fødevareinstituttet oplever stadigt stigende international interesse for at lære af Danmarks erfa- ringer inden for bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier. Instituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SA, Codex Alimentarius og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlægantibiotikaresistens. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger modtages invitationer til at bidrage med indlæg på workshops, konferencer og symposier i forbindelse Asien, Sydamerika og Afrika, som dog i 2020 er gennemført virtuelt. Bidragene koordineres i høj grad med udbrud Statens Serum Institut (SSI), ligesom instituttet forsøger at inddrage bidrag fra såvel myndigheder som erhverv, for at illustrere de gode danske erfaringer med inddragelse af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herominteressenter i kampen mod resistens. Dette sker Senest har funktionen som referencelaboratorium samt instituttets historiske indsats mod antibiotika resistens resulteret i, at instituttet har modtaget midler fra den britiske regering igennem UK Aid og Fleming Fund til at styrke antibiotikaover- vågningen i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG)flere afrikanske lande samt at etablere reference centre i Afrika til helgenomsekventering af antibiotika resi- stente fødevare- og vandbårne bakterier. Lige før nytår udpegede EU Kommissionen instituttet til sammen med SSI at lede tre nye EU-projekter, der skal gøre laboratorier i EU dygtigere til at generere pålidelige data om forekomsten af anti- biotikaresistente bakterier fra den humane sektor.

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira • Prædiktiv mikrobiologi og risikovurdering Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA. Der ydes desuden rådgivning i anvendelse af nye metodikker herunder fuldge- nom sekventering og metagenom sekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til overvågning og kontrol. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. I forbindelse med den mikrobiologisk betingede holdbarhed og fordærv ses der på sammenhængen mellem produktions- og opbevaringsbetingelser samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier. Instituttet DTU Fødevareinstituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationerberedskabs- situationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale international myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SAEFSA, Codex Alimentarius Alimentarius, FAO og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg, herun- der forhold af kvalitetsmæssig karakter. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA. Der ydes desuden rådgivning i anvendelse af nye metodikker herunder hel- genomsekventering og totalsekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til overvågning og kontrol. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier. Instituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SA, Codex Alimentarius Alimentarius, FAO og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige for- skellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser fø- devareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området indsatsom- rådet er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling ud- vikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens antibiotika- resistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira • Prædiktiv mikrobiologi og risikovurdering Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af dissemulige forebyggelsestiltag. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske fødevaremikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis antibiotikaresistens, hvor der er stigende behov for (semi)-kvantitativ analyse af de enkelte resistensmekanismer relative betydning og samti- dig er der behov for rådgivning vedr. risiko for spredning af resistens). Der ydes desuden rådgivning i forhold anvendelse af nye metodikker herunder fuldgenom sekventering og metagenom sekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til ESBL overvågning og MRSAkontrol. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. I forbindelse med den mikrobiologisk betingede holdbarhed og fordærv ses der på sammenhængen mel- lem produktions- og opbevaringsbetingelser, anvendelse af nye råvarer og sidestrømme i produktionen samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorierlaboratoriet. Instituttet DTU Fødevareinstituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationerberedskabs- situationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale international myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SAEFSA, Codex Alimentarius Alimentarius, FAO og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud , herun- der forhold af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG)kvalitetsmæssig karakter.

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira • Prædiktiv mikrobiologi og risikovurdering Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af dissemulige forebyggelsestiltag. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA. Der ydes desuden rådgivning i anvendelse af nye metodikker herunder fuldge- nom sekventering og metagenom sekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til overvågning og kontrol. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. I forbindelse med den mikrobiologisk betingede holdbarhed og fordærv ses der på sammenhængen mellem produktions- og opbevaringsbetingelser samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorierlaboratoriet. Instituttet DTU Fødevareinstituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationerberedskabs- situationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale international myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SAEFSA, Codex Alimentarius Alimentarius, FAO og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg, herun- der forhold af kvalitetsmæssig karakter. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).

Mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats- området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Zoonotiske bakterier • Antibiotikaforbrug og -resistens • Fødevarebårne vira • Prædiktiv mikrobiologi og risikovurdering Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse. Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA. Der ydes desuden rådgivning i anvendelse af nye metodikker herunder fuldge- nom sekventering og metagenom sekventering, samt anvendelse heraf i kombination med epidemiologi til overvågning og kontrol. Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser. I forbindelse med den mikrobiologisk betingede holdbarhed og fordærv ses der på sammenhængen mellem produktions- og opbevaringsbetingelser samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren. Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier. Instituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SA, Codex Alimentarius Alimentarius, FAO og WHO. Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg, herun- der forhold af kvalitetsmæssig karakter. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).