Forskning. Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud- vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.
Forskning. Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore- slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs- og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis- sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.
Forskning. Vi vil styrke forskning med et klart tværsekto- rielt sigte for at skabe evidens for god, bedre og fremtidig praksis. Ny viden skal anvendes til fælles gavn. Vi prioriterer ressourcer til forsk- ning, der har til formål at dokumentere effekt ved at undersøge og evaluere arbejdsgange og modeller for organisering og samarbejde samt sundhedsindsatser, der forbedrer kvaliteten af borgerforløb på tværs af sektorer. Gennemførelse af tværsektorielle forsknings- projekter forudsætter, at vi stiller data til rå- dighed for hinanden. Dokumenteret viden skal bidrage til at understøtte prioriteringer i samarbejdet. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 17 6 Aftale om udmønt- ning af Den nationa- le handleplan for den ældre medicinske pa- tient samt organisering af fælles forløbsko- ordinering findes i Værktøjskassen 7 Se indikatorerne her: xxxx://xxx.xxxxxxxx. dk/sundhedsaktivitet/ sundhedsaftaler/SUA/ Sider/sua.aspx 8 Utilsigtede hændel- ser defineres ved, at de ikke skyldes borge- rens sygdom, er ska- devoldende eller kunne have været det, fore- kommer i forbindelse med behandling/sund- hedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og infor- mation om lægemidler (primært apoteker).
Forskning. CFS skal levere forskning af høj videnskabelig kvalitet. Sikring af den forskningsmæssige kvalitet sker både internt i Centret samt via samarbejde med eksterne forskere fra klinisk praksis samt universitetsmiljøet. CFS ønsker med afsæt i vores videnskabelige forskning at styrke viden om selvmordsadfærd til gavn for udvikling af politiske beslutninger og at afdække målgrupper/områder for forebyggelses tiltag.
Forskning. I 2022 gennemføres to forskningsprojekter. Se beskrivelse nedenfor. Sideløbende med disse projekter arbejdes med spredning af resultater af det narrative projekt. Arbejdet involverer afprøvning af e-learning / blended learning i den narrative metode i pædagogisk praksis samt genoptagelse af samarbejde med Xxxxxxx om diplommodul. Projektet gennemføres af DEFACTUM, forsknings- og konsulentenhed forankret i Region Midtjylland. Projektet har to formål. For det første at opbygge en solid og nuanceret viden om Bakkegårdens arbejde med at udvikle en legebaseret indsats for stedets særlige målgruppe. For det andet at gøre de opbyggede erfaringer, metoder og redskaber tilgængelige for bæredygtig spredning og implementering, i første række på andre sociale tilbud i Region Sjælland, men potentielt også nationalt herunder på landets øvrige sikrede ungeinstitutioner. Projektet gennemføres af VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab konkret udspiller sig og kan udvikles i socialpædagogisk praksis på Marjatta. På baggrund af projektets vidensgrundlag og formidlingsaktiviteter er formålet desuden at understøtte udvikling af socialpædagogisk praksis på sociale tilbud i Region Sjælland, hvad angår selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab. Som aktivitet til spredning af forskningens resultater nedsættes i tilknytning til begge projekter en interessegruppe, der lejlighedsvis vil få mulighed for at deltage i møde med forskerne og drøfte projekternes gennemførelse og resultater.
Forskning. Målopfyldelse vurderes ud fra, om forskningssamarbejdet mellem Aalborg Universitet, Randers Social- og Sundhedsskole og SOSU Østjylland skaber opmærksomhed om den forskning, der foregår på SOSU-uddannelsesområdet, f.eks. ved at samarbejdspartnerne bliver inddraget i KL’s forskningsprogram på erhvervsuddannelsesområdet.
Forskning. DTU Vet deltager i forskningsprojekter, som omfatter udvikling af nye molekylærbiologiske metoder som f.eks. ”Next generation sequencing”, som kan anvendes til identifikation af nye agens inklusive zoonotiske agens. Denne metode blev med succes anvendt på f.eks. FLI i Tyskland til identifikation af det nye Schmallenberg virus. Endvidere har der i Club 5 regi været arbejdet på udvikling af ”chips” til hurtig identifikation af nye både virus og bakterier. På flere områder arbejdes der endvidere med udvikling og validering af både specifikke PCR’er, som kan påvise de kendte agens, men derudover udvikles og valideres endvidere supplerende PCR assays som rammer bredere med henblik på at være i stand til at påvise nye ukendte agens (f.eks. nye coronavirus). Overvågningen for WNV, som også omfatter overvågning for Usutu virus, er ligeledes en del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne på området. Flagermus og prøver fra flagermus (spyt/fæces) undersøges med bredt-dækkende RT-PCR metoder til screening for tilstedeværelsen af lyssavirus og coronavirus med henblik på påvisning af virus, herunder europæisk flagermuserabies samt nye ”emerging viruses” som SARS-like coronavirus. DTU Xxx initierer på baggrund af midler fra FVST forskningsaktiviteter i sygdoms- forekomsten i Danmark, primært hos kvæg og svin. Forskningen skal tage udgangspunkt i anvendelse af eksisterende databaser, som indeholder oplysninger om CHR, besætningsstørrelse og -type, tilførsler til destruktionsanstalt, flyttedata, dødelighedsdata fra Fødevarestyrelsen pr besætning samt Vetstat. Derudover kan inddrages andre relevante datakilder indenfor dyresundhedsområdet. En forudsætning for forskningen inden for dette område er, at FVST giver adgang til eller er behjælpelig med at få adgang til de nødvendige databaser og om nødvendigt tilvejebringer tilladelse fra Datatilsynet. DTU Vet bidrager med data fra laboratoriets diagnostiske undersøgelser af indsendt materiale fra danske husdyr. Formålet er at skabe et forskningsbaseret fundament for en samlet vurdering af dyresundheden i Danmark specielt med fokus på kvæg og svin, herunder undersøge muligheden for at anvende data til early warning og syndromisk overvågning i den danske husdyrpopulation, samt undersøge relationer mellem antibiotikaforbrug og udvikling af resistens. Med dette som udgangspunkt kan der gives rådgivning inden for forebyggelse af vigtige sygdomme. Fra 2014 rapporteres løbende om de laboratoriemæssige undersøgelser på materiale fra ...
Forskning. For at reducere forbruget af antibiotika og andre uønskede stoffer som eks. Cu og Zn, er der behov for en overordnet og bred tilgang for at få samlet overblik over årsagerne hertil. I nogle tilfælde skyldes anvendelsen produktionsbetingelserne generelt, eks med tidlige fravænning, i andre tilfælde er det mere besætnings-relaterede problemer. Der er således behov for indsatser, der tager fat om såvel de generelle udfordringer som de mere besætnings-relaterede problemer. I relation til de generelle udfordringer, er der behov for forskning i alternativer til antibiotika (eks. præ-probiotika og vacciner) og udvikling af modeller, der kan vise, hvilket foder- og managementtyper der har størst påvirkning, således at der opretholdes en lav sygdomsfrekvens, høj dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed, høj miljøsikkerhed og fortsat er økonomisk rentabelt. Den enkelte besætningsejers management spiller en afgørende rolle ikke bare for det økonomiske driftsresultat, men også for dyresundheden og – velfærden. De fremtidige strategiske vidensbehov skal have fokus på, hvordan implementering af nye tiltag på disse områder kan gennemføres, således at primærproducenten ser det som en både fagligt god ide og at det samtidigt er økonomisk rentabelt. DTU Vet arbejder med modeller, der omfatter managementelementer som foder/fodring, smittebeskyttelse, vaccinering, rådgivning, økonomi mm., mhp. at kunne rådgive om forhold af betydning for øget dyresundhed og dyrevelfærd. I relation til de besætningsrelaterede problemer, er adgang til valid og effektiv diagnostik helt central. DTU VET arbejder for at udvikle diagnostik/diagnostikpakker, der relaterer analyseresultaterne til problemomfanget i besætningen, således at resultaterne kan anvendes ved rådgivning af besætningen og som basis for myndighedernes krav til diagnostik forud for anvendelse af antibiotika, eks. ved flokbehandling og til beskrivelse af besætningsprofil, der kan anvendes af husdyrbrugeren og dyrlægen til at igangsætte tiltag for at øge dyresundhed/dyrevelfærd og reduktion af antibiotikaforbruget.
Forskning. Som led i udvikling af praksis har Socialområdet hvert andet år mulighed for at udbyde forskningsprojekter blandt relevante forskningsinstitutioner. I 2023 vil understøttelse af specialiseret opgaveløsning have et særligt fokus i beskrivelse af de forskningsprojekter, der udbydes. I Socialområdets overordnede drifts- og udviklingsaftale er indikator for succesfuld udbud af forskning: • Forskningsprojekter er udbudt blandt relevante forskningsinstitutioner • Modtagne tilbud er bedømt og der er indgået aftale om gennemførelse af forskning En arbejdsgruppe, der sammensættes på tværs af tilbud, etableres med det formål at: • Tilrettelægge udbud af forskning • Tilrettelægge aktiviteter til spredning af forskningsprojekters resultater (fra tidligere år) Platangårdens Ungdomscenter deltager ikke i arbejdsgruppe, der tilrettelægger udbud af forskning og spredning af forskningsaktiviteter.
Forskning. Sager vedrørende deltagelse i internationale samarbejdsprojekter.