Forskning eksempelklausuler

Forskning. Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore- slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs- og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis- sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.

Forskning. Vi vil styrke forskning med et klart tværsekto- rielt sigte for at skabe evidens for god, bedre og fremtidig praksis. Ny viden skal anvendes til fælles gavn. Vi prioriterer ressourcer til forsk- ning, der har til formål at dokumentere effekt ved at undersøge og evaluere arbejdsgange og modeller for organisering og samarbejde samt sundhedsindsatser, der forbedrer kvaliteten af borgerforløb på tværs af sektorer. Gennemførelse af tværsektorielle forsknings- projekter forudsætter, at vi stiller data til rå- dighed for hinanden. Dokumenteret viden skal bidrage til at understøtte prioriteringer i samarbejdet. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 17 6 Aftale om udmønt- ning af Den nationa- le handleplan for den ældre medicinske pa- tient samt organisering af fælles forløbsko- ordinering findes i Værktøjskassen 7 Se indikatorerne her: ▇▇▇▇://▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇. dk/sundhedsaktivitet/ sundhedsaftaler/SUA/ Sider/sua.aspx 8 Utilsigtede hændel- ser defineres ved, at de ikke skyldes borge- rens sygdom, er ska- devoldende eller kunne have været det, fore- kommer i forbindelse med behandling/sund- hedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og infor- mation om lægemidler (primært apoteker).

Forskning. I 2022 gennemføres to forskningsprojekter. Se beskrivelse nedenfor. Sideløbende med disse projekter arbejdes med spredning af resultater af det narrative projekt. Arbejdet involverer afprøvning af e-learning / blended learning i den narrative metode i pædagogisk praksis samt genoptagelse af samarbejde med ▇▇▇▇▇▇▇ om diplommodul. Projektet gennemføres af DEFACTUM, forsknings- og konsulentenhed forankret i Region Midtjylland. Projektet har to formål. For det første at opbygge en solid og nuanceret viden om Bakkegårdens arbejde med at udvikle en legebaseret indsats for stedets særlige målgruppe. For det andet at gøre de opbyggede erfaringer, metoder og redskaber tilgængelige for bæredygtig spredning og implementering, i første række på andre sociale tilbud i Region Sjælland, men potentielt også nationalt herunder på landets øvrige sikrede ungeinstitutioner. Projektet gennemføres af VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab konkret udspiller sig og kan udvikles i socialpædagogisk praksis på Marjatta. På baggrund af projektets vidensgrundlag og formidlingsaktiviteter er formålet desuden at understøtte udvikling af socialpædagogisk praksis på sociale tilbud i Region Sjælland, hvad angår selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab. Som aktivitet til spredning af forskningens resultater nedsættes i tilknytning til begge projekter en interessegruppe, der lejlighedsvis vil få mulighed for at deltage i møde med forskerne og drøfte projekternes gennemførelse og resultater.

Forskning. CFS skal levere forskning af høj videnskabelig kvalitet. Sikring af den forskningsmæssige kvalitet sker både internt i Centret samt via samarbejde med eksterne forskere fra klinisk praksis samt universitetsmiljøet. CFS ønsker med afsæt i vores videnskabelige forskning at styrke viden om selvmordsadfærd til gavn for udvikling af politiske beslutninger og at afdække målgrupper/områder for forebyggelsestiltag. Centret ønsker herudover at tage del i fremtidssikring af kompetente forskere inden for feltet i samarbejde med Universitets- samt andre relevante højere uddannelsesmiljøer.

Forskning. Som følge af, at den økonomiske ramme for midler til området fødevarekvalitet er væsentligt reduce- ret i 2016 (og efterfølgende år), vil den primære indsats ligge på rådgivningsområdet. Forskningsakti- viteterne på fødevarekvalitetsområdet, der stort set er eksternt finansieret, har til formål at udbygge vi- densniveauet indenfor det fødevareindustrielle område samt understøtte den løbende rådgivning af FVST. Forskningen vedr. fødevarekvalitet kan samles i følgende forskningstemaer: a. Holdbarhed og prædiktion af holdbarhed b. Forarbejdningsprocessernes indflydelse på kvalitet c. Optimering af kvalitet d. Fødevarers autenticitet (se også Kemisk fødevaresikkerhed)

Forskning. Forskningen vedrørende vort land er enorm og resultaterne af forskningen skal udnyttes og spredes her i landet. Forskningen omkring vores livsstil, vores sundheds, kost samt årsag til selvmord er vigtige og skal styr- kes. I takt med udviklingen mod selvstændighed er forskningen vedrørende handel, økonomi, råstofsekto- ren, fiskeriet og miljøet her i landet vigtigere end nogensinde før, derfor skal vi arbejde for, at grøn- lændernes muligheder for at kunne forske i udlandet forbedres.

Forskning. Nævnet er en forskningsinstitution under ABM-loven. 30% af forskernes arbejdstid er reserveret til personlig forskning som for manges vedkommende kan suppleres yderligere med deltagelse i interne eller eksterne forskningsprojekter. Nævnet har brug for at producere gode forskningsresultater og at anvende den viden som produceres på universiteterne, i sit arbejde. I forskningssammenhænge er sam- arbejdspartnerne først og fremmest andre forskningsinstitutioner (fx Det danske Sprog- og Litteratur- selskab, som der i kraft af samarbejdet om sprogportalen ▇▇▇▇▇▇▇.▇▇ er særlige relationer til, Center for Sprogteknologi, sproginstitutter og –centre på danske universiteter, samt forskerskolerne). Der har væ- ret stor interesse for at samarbejde med nævnet i nationale og internationale forskningsprojekter, og nævnet har jævnligt været medansøger i forskellige tværinstitutionelle forskningsansøgninger. Nævnet har indtil 17.maj 2010 haft til huse på Københavns Universitet og har dermed været naturligt integreret i sprogmiljøerne på Det Humanistiske Fakultet. Med flytningen til H.C: Andersens Boulevard 2 er tilknytningen til universitetsmiljøerne mindre synlig, og selv om afstanden er kort, vil det kræve en større indsats end hidtil at fastholde kontakten med miljøerne på KU. Samplaceringen med Kulturmini- steriets styrelser i en primært administrativ bygning medfører at nævnet skal bruge ekstra resurser på at fastholde sin identitet og status som forskningsinstitution. Samtidig stiller den generelle udvikling i betingelserne for forskningen i Danmark – globaliseringen, den nye universitetslov og de nye politikker for fordeling af forskningsmidler - andre krav til nævnets forsk- ning end før, især er mulighederne for at søge midler til individuelle forskningsprojekter stort set for- svundet. Det er nødvendigt for nævnet at producere flere synlige forskningsresultater og at satse på at deltage i større nationale og internationale forskningsprojekter hvis vi vil have andel i eksterne forskningsmidler i fremtiden. Nævnet har fået en god basis for dette gennem deltagelsen i det nationale tværfaglige forsk- ningsinfrastrukturprojekt CLARIN, som involverer forskningsinstitutioner under VTU og KUM. Endvidere har nævnet gennem intensivering af det nordiske samarbejde gode muligheder for at finde samarbejdspartnere til forskningsprojekter i Norden, og der er allerede lagt en strategi i nordisk regi for hvordan projekter kan udvikles og modnes i nordiske sammenhænge.

Forskning. For at reducere forbruget af antibiotika og andre uønskede stoffer som eks. Cu og Zn, er der behov for en overordnet og bred tilgang for at få samlet overblik over årsagerne hertil. I nogle tilfælde skyldes anvendelsen produktionsbetingelserne generelt, eks med tidlige fravænning, i andre tilfælde er det mere besætnings-relaterede problemer. Der er således behov for indsatser, der tager fat om såvel de generelle udfordringer som de mere besætnings-relaterede problemer. I relation til de generelle udfordringer, er der behov for forskning i alternativer til antibiotika (eks. præ-probiotika og vacciner) og udvikling af modeller, der kan vise, hvilket foder- og managementtyper der har størst påvirkning, således at der opretholdes en lav sygdomsfrekvens, høj dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed, høj miljøsikkerhed og fortsat er økonomisk rentabelt. Den enkelte besætningsejers management spiller en afgørende rolle ikke bare for det økonomiske driftsresultat, men også for dyresundheden og – velfærden. De fremtidige strategiske vidensbehov skal have fokus på, hvordan implementering af nye tiltag på disse områder kan gennemføres, således at primærproducenten ser det som en både fagligt god ide og at det samtidigt er økonomisk rentabelt. DTU Vet arbejder med modeller, der omfatter managementelementer som foder/fodring, smittebeskyttelse, vaccinering, rådgivning, økonomi mm., mhp. at kunne rådgive om forhold af betydning for øget dyresundhed og dyrevelfærd. I relation til de besætningsrelaterede problemer, er adgang til valid og effektiv diagnostik helt central. DTU VET arbejder for at udvikle diagnostik/diagnostikpakker, der relaterer analyseresultaterne til problemomfanget i besætningen, således at resultaterne kan anvendes ved rådgivning af besætningen og som basis for myndighedernes krav til diagnostik forud for anvendelse af antibiotika, eks. ved flokbehandling og til beskrivelse af besætningsprofil, der kan anvendes af husdyrbrugeren og dyrlægen til at igangsætte tiltag for at øge dyresundhed/dyrevelfærd og reduktion af antibiotikaforbruget.

Forskning. DTU Spaces forskning i geodæsi skal sikre at relevant og aktuel forskningsmæssig viden om geodæsi og kortlægning er til rådighed for samfundet både nu og i fremtiden. Forskningen udføres inden for følgende emner: • Robust positionering i byområder herunder jamming og spoofing. • Galileo High Accuracy Services analyser. • Fremtidig præcis positionering, herunder undersøge muligheder i ny teknologi f.eks. 5G. • Rumvejr og forstyrrelser i atmosfæren undersøges herunder forskning på TAPAS og GNET stationer.