Forskning. Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud- vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.
Forskning. Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore- slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs- og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis- sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.
Forskning. Vi vil styrke forskning med et klart tværsekto- rielt sigte for at skabe evidens for god, bedre og fremtidig praksis. Ny viden skal anvendes til fælles gavn. Vi prioriterer ressourcer til forsk- ning, der har til formål at dokumentere effekt ved at undersøge og evaluere arbejdsgange og modeller for organisering og samarbejde samt sundhedsindsatser, der forbedrer kvaliteten af borgerforløb på tværs af sektorer. Gennemførelse af tværsektorielle forsknings- projekter forudsætter, at vi stiller data til rå- dighed for hinanden. Dokumenteret viden skal bidrage til at understøtte prioriteringer i samarbejdet. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 17 6 Aftale om udmønt- ning af Den nationa- le handleplan for den ældre medicinske pa- tient samt organisering af fælles forløbsko- ordinering findes i Værktøjskassen 7 Se indikatorerne her: xxxx://xxx.xxxxxxxx. dk/sundhedsaktivitet/ sundhedsaftaler/SUA/ Sider/sua.aspx 8 Utilsigtede hændel- ser defineres ved, at de ikke skyldes borge- rens sygdom, er ska- devoldende eller kunne have været det, fore- kommer i forbindelse med behandling/sund- hedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og infor- mation om lægemidler (primært apoteker).
Forskning. CFS skal levere forskning af høj videnskabelig kvalitet. Sikring af den forskningsmæssige kvalitet sker både internt i Centret samt via samarbejde med eksterne forskere fra klinisk praksis samt universitetsmiljøet. CFS ønsker med afsæt i vores videnskabelige forskning at styrke viden om selvmordsadfærd til gavn for udvikling af politiske beslutninger og at afdække målgrupper/områder for forebyggelsestiltag. Centret ønsker herudover at tage del i fremtidssikring af kompetente forskere inden for feltet i samarbejde med Universitets- samt andre relevante højere uddannelsesmiljøer.
Forskning. I 2022 gennemføres to forskningsprojekter. Se beskrivelse nedenfor. Sideløbende med disse projekter arbejdes med spredning af resultater af det narrative projekt. Arbejdet involverer afprøvning af e-learning / blended learning i den narrative metode i pædagogisk praksis samt genoptagelse af samarbejde med Xxxxxxx om diplommodul. Projektet gennemføres af DEFACTUM, forsknings- og konsulentenhed forankret i Region Midtjylland. Projektet har to formål. For det første at opbygge en solid og nuanceret viden om Bakkegårdens arbejde med at udvikle en legebaseret indsats for stedets særlige målgruppe. For det andet at gøre de opbyggede erfaringer, metoder og redskaber tilgængelige for bæredygtig spredning og implementering, i første række på andre sociale tilbud i Region Sjælland, men potentielt også nationalt – herunder på landets øvrige sikrede ungeinstitutioner. Projektet gennemføres af VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab konkret udspiller sig og kan udvikles i socialpædagogisk praksis på Marjatta. På baggrund af projektets vidensgrundlag og formidlingsaktiviteter er formålet desuden at understøtte udvikling af socialpædagogisk praksis på sociale tilbud i Region Sjælland, hvad angår selvbestemmelse, medbestemmelse og medborgerskab. Som aktivitet til spredning af forskningens resultater nedsættes i tilknytning til begge projekter en interessegruppe, der lejlighedsvis vil få mulighed for at deltage i møde med forskerne og drøfte projekternes gennemførelse og resultater.
Forskning. Nævnet er en forskningsinstitution under ABM-loven. 30% af forskernes arbejdstid er reserveret til personlig forskning som for manges vedkommende kan suppleres yderligere med deltagelse i interne eller eksterne forskningsprojekter. Nævnet har brug for at producere gode forskningsresultater og at anvende den viden som produceres på universiteterne, i sit arbejde. I forskningssammenhænge er sam- arbejdspartnerne først og fremmest andre forskningsinstitutioner (fx Det danske Sprog- og Litteratur- selskab, som der i kraft af samarbejdet om sprogportalen xxxxxxx.xx er særlige relationer til, Center for Sprogteknologi, sproginstitutter og –centre på danske universiteter, samt forskerskolerne). Der har væ- ret stor interesse for at samarbejde med nævnet i nationale og internationale forskningsprojekter, og nævnet har jævnligt været medansøger i forskellige tværinstitutionelle forskningsansøgninger. Nævnet har indtil 17.maj 2010 haft til huse på Københavns Universitet og har dermed været naturligt integreret i sprogmiljøerne på Det Humanistiske Fakultet. Med flytningen til H.C: Andersens Boulevard 2 er tilknytningen til universitetsmiljøerne mindre synlig, og selv om afstanden er kort, vil det kræve en større indsats end hidtil at fastholde kontakten med miljøerne på KU. Samplaceringen med Kulturmini- steriets styrelser i en primært administrativ bygning medfører at nævnet skal bruge ekstra resurser på at fastholde sin identitet og status som forskningsinstitution. Samtidig stiller den generelle udvikling i betingelserne for forskningen i Danmark – globaliseringen, den nye universitetslov og de nye politikker for fordeling af forskningsmidler - andre krav til nævnets forsk- ning end før, især er mulighederne for at søge midler til individuelle forskningsprojekter stort set for- svundet. Det er nødvendigt for nævnet at producere flere synlige forskningsresultater og at satse på at deltage i større nationale og internationale forskningsprojekter hvis vi vil have andel i eksterne forskningsmidler i fremtiden. Nævnet har fået en god basis for dette gennem deltagelsen i det nationale tværfaglige forsk- ningsinfrastrukturprojekt CLARIN, som involverer forskningsinstitutioner under VTU og KUM. Endvidere har nævnet gennem intensivering af det nordiske samarbejde gode muligheder for at finde samarbejdspartnere til forskningsprojekter i Norden, og der er allerede lagt en strategi i nordisk regi for hvordan projekter kan udvikles og modnes i nordiske sammenhænge.
Forskning. 1. Parterne vil udveksle oplysninger om kommende forskningsaktiviteter af fælles interesse og om relevante forskningsresultater.
Forskning. 11. beklager, at Det Forenede Kongerige mistede adgangen til EU's forskningsprogrammer som følge af sin udtræden af EU, og fremhæver betydningen af og de gensidige fordele ved fortsat samarbejde inden for forskning og innovation mellem EU og Det Forenede Kongerige;
Forskning. 2.71. Sager vedrørende deltagelse i internationale samarbejdsprojekter.
Forskning. 40 Forskningspolitik, planlægning og –evaluering 43 Forskeruddannelse