Nationale forhold. I neoklassisk realisme er beslutningstagere et udgangspunkt for et analytisk framework; det er dem, der tager beslutningerne og det er deres opfattelse af relativ magt, der betyder noget. Den internationale fordeling af magt kan kun drive staters ageren ved at påvirke beslutningerne af em- bedsmænd, hvilket fører tilbage til, at fokus er på at undersøge embedsmændenes forståelse af en konkret situation (Rose 1998:157f). Disse embedsmænd har dog ikke altid komplet frihed til at anvende nationale res- sourcer som det passer dem: samfundet skal inkluderes i en analyse af et lands statsapparats- styrke og struktur og den samlet vurdering af den internationale magtfordeling er heraf utilstræk- kelige. Argumentet som følger deraf er, at stater med komparative brutto kapaciteter, men for- skellige statsstrukturer, agerer sandsynligvis forskelligt (Rose 1998:147&161). Udenrigspolitikken er lavet af regeringen og ikke af nationen og det nævnes hertil, at det er statsmagt, ikke national magt, der er det vigtige. Statsmagt defineres som værende den portion af nationalmagt, regerin- gen kan uddrage til dens formål og afspejler den lethed, hvormed centrale beslutningstagere kan opnå deres mål (Rose 1998:162). Begrebet national politisk magt introduceres hertil, hvor definiti- onen er følgende: dette er statsledernes evne til at mobilisere deres nations menneskelige/huma- nitære samt materielle ressourcer bagom sikkerhedspolitiske initiativer. I et kausalt sammenhæng, er dette en intervenerende variabel mellem de internationale udfordringer som nationen står over for og de strategier der er taget i brug af staten til at imødekomme disse udfordringer. Det næv- nes hertil, at politiske ledere og beslutningstagere plejer at få, hvad de vil i sidste ende, men un- dervejs skal de give noget igen til befolkningen, hvilket fører til, at udenrigspolitik er forbundet til systemiske incitamenter, men ikke fuldt ud bestemt af dem (Rose 1998:164). Ud fra dette, har vi udformet fem hypoteser, som vil blive testet i analysen: ▪ Xxxxxx Xxxxxx doktrin har haft en indflydelse på udformningen af aftalen. ▪ Befolkningens opbakning til militær involvering, fra amerikansk side, er faldet. ▪ Der er sket et stemningsskifte i kongressen, som har muliggjort gennemførslen af aftalen. ▪ Den israelske lobby står svagere end tidligere, hvilket har muliggjort, at aftalen har kunne passere gennem kongressen. ▪ Magtforholdet mellem Department of Defence og Department of State har ændret sig og Departm...
