Teori. Manuelt træk af skærm.
Teori. Forskellige former for afspring.
Teori. Dette kapitel har til formål, at præsentere projektrapportens valgte teori. Projektrapporten benyt- ter sig af tre teorier: neoklassisk realisme, neoliberalisme og govermental politics. Disse teorier vil blive præsenteret og have en kort beskrivelse af, hvor i projektrapporten de bliver benyttet.
Teori. Hypoteser Dataindsamling
Teori. Hensigten med teoriafsnittet er at give en kort introduktion til pensionsselskaber og deres investeringsstra- tegi. Herefter gives en introduktion til alternative investeringer, baggrunden for deres stigende popularitet og udfordringer og begrænsninger ved brugen af alternative investeringer. De valgte alternative investerin- ger i denne afhandling er som nævnt private equity, private debt, infrastruktur, ejendomme og hedgefonde, som der vil gives en kort introduktion til i dette afsnit. Dette efterfølges af en redegørelse for afhandlingens anvendte teorier og modeller, som analysen vil tage udgangspunkt i. Det inkluderer en gennemgang af mean-variance porteføljeoptimering, herunder den efficiente rand, minimumvariansporteføljen, maksi- mumhældningsporteføljen, tangentporteføljen samt risk parity porteføljen. Slutteligt gennemgås en faktor- tilgang til porteføljeoptimering. Således danner teoriafsnittet grundlag for den videre analyse af kvantifice- ring af en optimal og realistisk portefølje inklusiv alternative investeringer.
Teori. Dette kapitel har til formål at præsentere den teoretiske forståelsesramme. Jeg tager udgangspunkt i syv betingelser for den succesfulde årgang, hvoraf seks af betingelserne er inspireret af Xxxxxxxx (2012) teori om betingelser for succesfulde grupper. Den syvende betingelse er baseret på litteratur specifikt om succesfulde årgange i sport og handler om træningsbetingelser såsom deliberate play og deliberate practice (Rossing et al. 2020; Xxxxxxxx et al. 2021). De syv betingelser er indarbejdet i interviewguiden og har været grundlag for forskningsspørgsmålene.
Teori. Denne undersøgelses overordnede teoretiske perspektiv kommer til at udgå fra et socialkonstruktionistisk syn på menneskelig erkendelse. For det første, kritiseres det, at konventionel viden kan baseres på objektive og neutrale anskuelser på verden. For det andet, er de kategorier og begreber, vi bruger i sproget, kulturelt og historisk betingede. For det tredje, er erkendelsen socialt konstrueret, hvilket betyder, at virkeligheden skabes igennem vores daglige interaktioner. Noget der netop gør studiet af sproget interessant, da det mest af alt er her, at denne interaktion finder sted. Det betyder dog, for det fjerde, ikke, at alle mennesker har lige muligheder. 35 I stedet skabes erkendelsen af skiftende magtforhold, hvor indhold og identiteter produceres og reproduceres af ledende samfundsaktører som politikere, organisationer og medier. 36 Netop derfor, er det af yderste vigtighed, at analysere og kritisere disse magthaveres sæt at føre argumenter på.
Teori. Streamerkast og spotning b. Skærmflyvning stade II
Teori a. Skærmflyvning stade III og landingspræcision
Teori. Da indeværende rapport skal være lettilgængelig, vil det teoretiske aspekt blive reduceret til et minimum, om end det kunne være interessant at uddybe den vinkel i et senere studie. Men det vil her kort blive opridset, hvilke teorier der har dannet baggrund for udmøntningen af undersøgelsens bærende akser. Begrebernes fortolkning afhænger af fortolkeren, og en betingelse for overhovedet at kunne føre dialog er, at man er opmærksom på hinandens brug af de begreber, der diskuteres - såsom ligestilling. Hvem argumenterer hvordan, hvordan positionerer de forskellige tilgange sig i forhold til hinanden? Hvilket erfaringsgrundlag danner baggrund for den enkeltes positionering? Analysen af disse positioneringer inspireres af den nyere franske sociologi med Xxxxxxxx Xxxxx0 i spidsen. Dubet lægger vægt på analyser af subjekters interaktioner og påvirkning af hinanden og deres omgivelser. Ifølge Dubet kan ingen reduceres til at være et rent produkt af ydre pres eller begrænsninger. Det betyder ikke, at man skal negligere ydre pres og begrænsninger, hvilket ville være en lige så forsimplet anskuelse som at hævde, at den enkelte er et passivt objekt. Tværtimod er det vigtigt at belyse, hvordan individet agerer inden for de givne socio-økonomiske og politiske rammer. Dubets teori og metode er ligeledes velegnet til at belyse, hvordan hybride identiteter opbygges, forandres og er med til at forme andre identiteter. Det er nemlig væsentligt at belyse, hvordan den enkelte konstruerer sine begreber og sit verdenssyn. Med baggrund i analyser af islam og islamisme foretaget af fortrinsvis tre professorer i islamiske studier, Xxxxxx Xxxxx fra Institut d’Etudes Politiques, Paris, samt Xxxxx Xxxxxxxxx, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og Xxxxx Xxxxxxxxx- Xxxxxxxx, TORS, Københavns Universitet, vil det afslutningsvis blive diskuteret, hvorvidt islamisme som politisk-religiøs bevægelse kan siges at have eller ikke have betydning for ligestillingsspørgsmål blandt unge muslimske kvinder i Danmark.