Nationalt samarbejde eksempelklausuler

Nationalt samarbejde. På nationalt niveau har DTU Fødevareinstituttet samarbejder med centrale aktører på flere områder: Indenfor fødevarekemi er der et velfungerende samarbejde med FVST’s laboratorie i Ringsted, desuden er der et samarbejde med DTU – Center for Diagnostiks vildtovervågning i forbindelse med analyse af dødfundet vildt (rov- fugle). Samarbejdet omfatter desuden brancheforeninger og relevante industrielle partnere vedrørende fødevarekemi- ske undersøgelser, tekniske processer og teknisk afklaring i forbindelse med materialer, nye processer, foder, autenti- citet m.v. På det reproduktionstoksikologiske område har DTU Fødevareinstituttet samarbejde med bl.a. Rigshospitalet og Syd- dansk Universitet. De to samarbejdspartnere arbejder med hhv. effekter på mennesker og på miljø. På det mikrobiologiske område samarbejder DTU Fødevareinstituttet omkring udbrudseftersporing og overvågning af zoonoser og antibiotikaresistens primært med Statens Seruminstitut og FVST’s mikrobiologiske laboratorium. Inden for områder som antibiotikaresistens, fuldgenomsekventering og deling af data er der et stigende samarbejde med hospita- lerne og danske regioner. Instituttet samarbejder med Aarhus Universitet om sanitary survey, som omfatter risikovurde- ring af områder i indre danske farvande med henblik på produktion af skaldyr. I forhold til Københavns Universitet er der samarbejder med forskere på en række områder eksempelvis inden for er- næring og tarmmikrobiota; men også om rådgivning vedr. bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg.
Nationalt samarbejde. AU samarbejder med alle nationale universiteter om projektbaseret forskning og innovation. Forskningsaktiviteterne er primært baseret på konkurrencemæssige initiativer, hvor AU typisk arbejder sammen med et eller to andre danske universiteter om offentlige- eller privatfinansie- rede projekter. Ud over de danske universiteter samarbejder AU også aktivt med GTS institut- terne, især Teknologisk Institut og deltager i innovationskonsortier som fx Fødevarenetværket. AU er et aktivt medlem af Danish Food Cluster og er tilknyttet Food Nation. Endvidere har AU et tæt samarbejde med Agro Business Park i Århus, og i 2019 vil AUFOOD samles i Agro Business Park og hermed medvirke til at styrke den fødevaremæssige klynge. AU-FOOD er endvidere involveret i mange projektinitiativer, som er støttet af Future Food Innovation (FFI) og som har til hensigt at støtte SME virksomheder. Centre for Innovative Food Research (iFOOD) ved AU er blevet etableret i september 2017. iFOOD er et virtuelt center, som understøttes af mange institutter ved AU’s forskellige fakulte- ter. De involverede institutter ved AU i iFOOD omfatter Institut for Husdyrsvidenskab (ANIS); Institut for Agroøkologi (AGRO); AU-FOOD; Institut for Ingeniørvidenskab (ENG); Institut for Molekylær Biologi og Genetik (MGB); Institut for Kemi (CHEM); Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO); Institut for Folkesundhed (HEALTH); Institut for Klinisk Medicin; MAPP. Disse institutter danner et stærkt netværk sammen med både nationale og internationale forsknings- og industrielle partnere. Centret fokuserer især på at styrke samarbejde med fødevareindu- strien. Formålet med centeret er at blive nationalt førende og et internationalt anerkendt forsknings- center, som forsker i og udvikler innovative, naturlige og bekvemmelige fødevareløsninger, som især adresserer de store sociale udfordringer inden for livsstils trends, sundhed og føde- varer. Centeret vil fokusere på områderne råvarekvalitet, minimal processeringsteknologier, multifunktionel emballeringsløsninger, fødevaresammensætning og validering, fødevarekvali- tet, ernæring og sundhed, sensorisk kvalitet og perception af fødevarer såvel som bæredygtig- hed af fødevare produktionssystemer for herved at kunne bidrage til udvikling af innovative fø- devareløsninger på tværs af hele fødevarekæden. Dette er illustreret i nedenstående figur:
Nationalt samarbejde. Som en del af ydelsesaftalen har KU ansvar for, at der koordineres og samarbejdes med andre institutter og universiteter i udførelsen af myndighedsbetjeningen, hvor dette er nødvendigt og relevant i forhold til den faglige opgavevaretagelse. Det gælder særligt følgende ydelsesaftaler: • Ressource og samfundsøkonomi på KU • Natur og vand på AU • Luft, emissioner og risikovurdering på AU Det er MIM’s vision, at der fremover, hvor det er fagligt relevant og kan give merværdi, skal etableres flere samarbejder inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Nationalt samarbejde. DTU VET samarbejder med en række andre DTU institutter primært om udvikling af nye diagnostiske metoder, udvikling af matematiske modeller til beskrivelse af spredning af patogener, sygdomme og antibiotikaresistens, forskning i one health problematikker og udvikling af alternativer til antibiotika. Der er et betydeligt samarbejde med KU primært inden for forskning i produktionsbetingede sygdomme og antibiotikaresistens og med Statens Seruminstitut inden for antibiotikaresistens og One Health området. Der er ligeledes et ganske betydeligt samarbejde med landbrugserhvervet med fokus på produktionsbetingede sygdomme, big data, antibiotikaresistens og udvikling af alternativer til antibiotika. Med industrien samarbejdes om projekter inden for vaccine- og diagnostikudvikling samt udvikling af alternativer til antibiotika.
Nationalt samarbejde. AU samarbejder med alle nationale universiteter om projektbaseret forskning og innovation. Forskningsaktiviteterne er primært baseret på konkurrencemæssige initiativer, hvor AU typisk arbejder sammen med et eller to andre danske universiteter om offentlige- eller privatfinansie- rede projekter. Ud over de danske universiteter samarbejder AU også aktivt med GTS institut- terne, især Teknologisk Institut og deltager i innovationskonsortier som f.eks. Fødevarenetvær- ket. AU er et aktivt medlem af Danish Food Cluster og er tilknyttet Food Nation. Endvidere har AU et tæt samarbejde med Food & Bio Cluster Denmark i Århus, og i 2019 blev Institut for Føde- varers (AU-FOOD) forskningsfaciliteter samlet i Agro Food Park, hvilket har medvirket til at styrke den fødevaremæssige klynge og skaber et enestående forskningsmiljø. Den centrale beliggenhed i forhold til både studerende og fødevarevirksomheder er afgørende, for at AU kan sikre, at både forskning og uddannelse er værdiskabende i fødevaresektoren. For at være relevant skal forskningen være forankret i aktuelle muligheder og udfordringer i fødevaresekto- ren. Det er nødvendigt at AU og Fødevaresektoren står sammen om at bidrage til løsning af de globale fødevareudfordringer. AU-FOOD er endvidere involveret i mange projektinitiativer, som er støttet af Future Food and Bioressource Innovation (FFBI) og Danish Food Innovation netværk, som har til hensigt at støtte SMV virksomheder. AU er partner i EIT FOOD, som er Europas førende initiativ inden for Fødevareinnovation. FOOD og MAPP deltager i mange EIT FOOD projekter, som er startet op i 2020. EIT Food fungerer således som en stærk brobygger for AU i forhold til andre initiati- ver på europæisk, nationalt og regionalt niveau med henblik på at forstærke indflydelsen/virk- ningen af AU’s forskning og innovation. AU’s deltagelse i EIT Food placerer Danmark i en dynamisk situation inden for dette netværk af organisationer, og inddrager AU’s FOOD økosy- stem i et globalt agrifood iværksætter system.
Nationalt samarbejde. På nationalt niveau har DTU Fødevareinstituttet samarbejder med centrale aktører på flere områder: Indenfor fødevarekemi er der et velfungerende samarbejde med Fødevarestyrelsens to laboratorier, desuden er der et samarbejde med DTU Veterinærinstituttets vildtovervågning i forbindelse med analyse af dødfundet vildt (rovfugle). Samarbejdet omfatter desuden brancheforeninger og relevante industrielle partnere vedrørende fødevarekemiske un- dersøgelser, tekniske processer og teknisk afklaring i forbindelse med materialer, nye processer, foder, autenticitet m.v. På det reproduktionstoksikologiske område har DTU Fødevareinstituttet samarbejde med bl.a. Rigshospitalet og Syd- dansk Universitet. De to samarbejdspartnere arbejder med hhv. effekter på mennesker og på miljø. På det mikrobiologiske område samarbejder DTU Fødevareinstituttet omkring udbrudseftersporing og overvågning af zoonoser og antibiotikaresistens primært med Statens Seruminstitut. Inden for områder som antibiotikaresistens, hel- genomsekventering og deling af data er der et stigende samarbejde med hospitalerne og danske regioner. I forhold til Københavns Universitet er der samarbejder med forskere fra KU på en række områder eksempelvis inden for ernæring og tarmmikrobiota.

Related to Nationalt samarbejde

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER IKKE Udgifter til redning i forbindelse med kidnapning, bortførelse og kapring eller hvis offentlige myndigheder dækker lignende udgifter for personer uden forsikring.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter med op til 50.000 kr. pr. person pr. skade til eftersøgning.