Nogle begreber eksempelklausuler

Nogle begreber. Aftalelovens genstand er retshandler på formuerettens område. Begrebet retshandel er ikke defineret i aftaleloven, og lovens moti­ ver overlader fastlæggelsen til praksis. Det må antages, at begrebet retshandel skal forstås i overensstemmelse med den traditionelle op­ fattelse af ordet, nemlig som den private viljeserklæring der går ud på at stifte, forandre eller ophæve en ret. En aftale er en retshandel, men de to begreber er ikke sammen­ faldende. Begrebet retshandel har en videre betydning end begrebet aftale; af aftaleloven fremgår, at en aftale er en retshandel: Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Retshandel omfatter f. eks. også løfter, tilladelser, påbud og reklamationer. Foreløbige definitioner kan antyde de vigtigste forskelle og lig­ heder. Medens et løfte går ud på at forpligte afgiveren, vil et påbud gå ud på at forpligte modtageren. Som eksempel på påbud kan man tage opsigelsen, der ensidigt går ud på at pålægge adressaten en byr­ de; på den anden side vil et påbud også kunne have løftevirkninger,

Related to Nogle begreber

  • Generelle bemærkninger Virksomhederne inden for overenskomstens område er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsre- præsentanter er udformet, så de tager højde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og han- dicaphjælpere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanterne har hidtil været handicaphjælpernes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræ- sentanterne ændret, og tillidsrepræsentanterne vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for virksomheden.

  • Generelle bestemmelser Der betales tilslutningsbidrag for hver Elinstallation, der tilsluttes Distributionsnettet. Størrelsen af tilslutningsbidraget afhænger af kundekategorien, som er defineret ud fra bl.a. tilslutningsniveauet og anvendelse af Elinstallationen. Netselskabet offentliggør priserne for Tilslutningsbidrag og ændringer heraf, jf. punkt 1.5. Det af Kunden betalte tilslutningsbidrag gælder for det Forbrugssted, der er rekvireret forsyning til. Ved betaling af tilslutningsbidraget opnår Kunden en rettighed til at få leveret elektricitet i tilslutningspunktet inden for det Aftalte Leveringsomfang. Kundens rettighed til levering er tidsubegrænset jf. dog punkt 3.4.4 om nedlæggelse og genetablering af et Tilslutningspunkt. Såfremt Kunden ønsker et andet Forbrugssted (en anden ejendom) tilsluttet i Netselskabets forsyningsområde, skal der betales nyt tilslutningsbidrag. Der er fastsat standard tilslutningsbidrag for de følgende kundekategorier for forbrugsanlæg: Små installationer Mindre elforbrugende Elanlæg (maksimalt 1 kVA der tilsluttes direkte i det eksisterende Distributionsnet. 1,5 A ved 3 faser 4,5 A ved 1 fase Ungdoms- ældre- og plejebolig i byzone Ungdoms-, ældre- og plejeboliger under 65 m2, hvor det kan dokumenteres at lejlighederne skal bruges til et af disse formål. Dokumentationen kan fx være en godkendt byggesag eller og plejebolig i officiel skrivelse fra kommunen, lokalplaner eller andre lignende dokumenter fra boligselskaber eller kommunen, der kan dokumentere, at der reelt er tale om tilslutning af netop en ungdoms-, ældre- eller plejebolig. 10 A Kolonihavehuse i byzone En bebyggelse på et havelod beliggende i et område omfattet af lov om kolonihaver. 16 A Standardlejlighed i byzone Lejligheder, dvs. boliger i bygninger med mere end to etager, i byzoner. 16 A Stor lejlighed i byzone Bolig i bygninger med mere end to etager i byzoner med leveringsomfang større end 16 A. 25 A Rækkehuse i byzone Tæt/lav bebyggelse, rækkehuse og sammenbyggede boliger i bygninger med en eller to etager i byzoner. 25 A Parcel/fritidshuse i byzone Parcelhus: Fritliggende hus, som ikke er sammenbygget med andre boliger eller ejendomme. Fritidshus: en ikke-helårs bolig som ikke er et kolonihavehus. Fritidshus til helårsbolig defineres som et parcelhus. 25 A Erhverv C-niveau Erhverv B-niveau Virksomheder, institutioner, ladestandere mm.: leveringomfang indtil 25 A tilsluttet på B & C-niveau. 25 A Ved forøgelse af leveringsomfang betales tilslutningsbidrag for det antal ampere (Kr./A), som Elinstallationen ønskes udvidet med. Dog kan der opgraderes fra standard lejlighed til stor lejlighed ved at betale differencen mellem de fastsatte tilslutningsbidrag. Hvor tilslutningspunkt anvises i en hovedtransformerstation (A-niveau) betales tilslutningsbidrag på baggrund af det ønskede leveringsomfang i MVA. Der opkræves et særligt tilslutningsbidrag for a) bygninger mv. beliggende i bl.a. landzone, sommerhusområder og på ikke-matrikulerede offentlige arealer, jf. punkt 3.4.1.2, og b) tilslutninger, der stiller særlige krav til Distributionsnettet, fx hvor elektriske apparater og eludstyr vurderes at ville kunne medføre forstyrrelser på andre Elinstallationer. Der er særlige regler for overførsel af nuværende leveringsomfang til nye forsyninger på parcellen, ejendommen eller virksomheden mv., jf. punkt 3.4.1.3 - 3.4.1.6, og for særlige typer Elinstallationer, jf. bl.a. punkt 3.4.3

  • Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.

  • Bagageforsinkelse Hvis sikredes indskrevne bagage er forsinket i mere end 3 timer i forhold til sikredes ankomst til bestem- melsesstedet, dækker forsikringen rimelige og nød- vendige udgifter til erstatningskøb (se pkt. 43.17). For eksempel medicin, almindelige beklædningsgenstande og toiletartikler. Hvis sikredes indskrevne bagage i forhold til forventet hjemkomst til bopælslandet bliver forsinket med over 24 timer, og sikrede skal påbegynde ny udlandsrejse indenfor 72 timer efter hjemkomsten, dækker forsik- ringen udgifter til nødvendige erstatningskøb med op til 1.000 kr. pr. person. I de tilfælde hvor der er tale om en erhvervsrejse, kan If kontakte arbejdsgiveren for at få rejsen og rejsepla- nen bekræftet. Erstatningskøb skal ses i relation til den tid bagagen er forsinket og kan kun vedrøre rimelige og nødvendige ud- gifter til almindelige beklædningsgenstande, toiletartikler og samt medicin.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Generelle betingelser 1.1. Fortrydelsesfristen. Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendoms- formidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag afta- len indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medreg- nes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag. Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med sælgerens tilbud.

  • Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.

  • Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23. Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint. 3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. 5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto. Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.

  • Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.