OPTIMAL ALLOKERINGSSATS TIL ALTERNATIVE INVESTERINGER eksempelklausuler

OPTIMAL ALLOKERINGSSATS TIL ALTERNATIVE INVESTERINGER. Inden for de senere år har danske pensionsselskaber i højere grad allokeret andele af deres kapital til utra- ditionelle investeringer med længere tidshorisont. Udfordringen ved alternative investeringer er dog blandt andet at klarlægge den optimale allokering dertil, da disse aktiver som nævnt kan være svære at måle og evaluere løbende (Terhaar, Staub, & Xxxxxx, 2003). Mange pensionsselskabers aktivallokeringer er baseret på koncepterne bag moderne porteføljeteori (MPT), der blev beskrevet af blandt andet Xxxxx Xxxxxxxxx. Porteføljeoptimering ’mean-variance’ (MV) udviklet af Xxxxxxxxx (1952) er en kendt model, der bestemmer optimale porteføljer over en given tidsperiode. Dog er modellen ikke lige til at anvende, når alternative investeringer indgår i porteføljen særligt grundet mangel på data og begrænsninger af datakvaliteten (Mathonet & Xxxxx, 2007, s. 318). Flere teoretikere anvender faktormodellering til at udregne kovariansmatricen. Argumenter for dette skyldes, at man med faktormo- dellering kan gøre brug af de faktorer, der har en underliggende effekt på aktivernes afkast i porteføljen (Xxxxxxxx, Page, & He, 2014; Xxxxxxx, Xxxxx, & Xxxxxx, 2003; Xxxxxx, 2007). En af de store fortalere for en høj allokering til alternative investeringer er Swensen (2000), der argumen- terer for, at man som minimum skal allokere 10-15% til hver aktivklasse, som man inkluderer i sin porte- følje. Xxxxx giver ifølge ham ikke mening, da aktivklassen dermed ikke har potentiale til at påvirke den overordnede portefølje. Af den årsag beskæftiger han sig også kun med fire til fem aktivklasser og argu- menterer for, at det generelt er bedre at have færre aktivklasser, da inkludering af for mange aktivklasser vil være uhåndterbart (Xxxxxxx, 2000, s. 102). Xxxxxx-Xxxxxxx (2006) tilslutter sig argumentationen om en højere allokering til alternativer, og beskriver, at det kan anskues som en af de større fordele ved inve- steringer i alternative investeringer, at de indebærer en høj grad af illikviditet. Ifølge Xxxxxx-Xxxxxxx er det et grundlæggende faktum, at likvide aktiver kommer med en høj pris i form af lavere afkast. Sagt med andre ord får man en likviditetsrabat ved at investere i illikvide aktiver, hvorfor man kan drage fordel af at undgå dyre likvide aktiver og i stedet søge mod mere illikvide markeder (Xxxxxx-Xxxxxxx, 2006). Xxxxxxx, Xxxxx & Xxxxxx (2003) kommer i deres analyse frem til en allokeringssats på 20% til alternative investeringer og 80% til en portefølje af ...

Related to OPTIMAL ALLOKERINGSSATS TIL ALTERNATIVE INVESTERINGER

  • Værneting og lovvalg Tvist vedrørende denne forsikringsaftale afgøres efter dansk ret ved danske domstol. Som værneting for tvister vælges Københavns Byret eller Østre Landsret.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Maksimal dækning Den maksimale dækning er DKK 15.000 pr. forsikrede pr. skadetilfælde.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER IKKE Udgifter til redning i forbindelse med kidnapning, bortførelse og kapring eller hvis offentlige myndigheder dækker lignende udgifter for personer uden forsikring.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • Fortrydelsesret Forsikringsaftaleloven giver dig ret til at fortryde dit køb af private forbrugerforsikringer. Du kan læse mere om fortrydel- sesretten i forsikringsaftalelovens § 34i og § 34e.

  • Aftalens parter Parterne i denne aftale om levering og drift af tjenesten er kunden (abonnenten) og TDC. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Tjenesten må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller den- nes husstand/virksomhed eller en eventuel bruger. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, også i de tilfælde, hvor der er registreret en særskilt betaler/opkrævnings- adresse eller en særskilt bruger/installationsadres- se, jf. pkt. 2.A, som er forskellig fra kunden/kundens adresse. Kunden hæfter også i de tilfælde, hvor brugen af abonnementet overlades til andre.