Ordrebekræftelse eksempelklausuler
Ordrebekræftelse. Ved aftaler om salg af maskiner er aftalen bindende, når både Køber og Sælger har accepteret og underskrevet ordrebekræftelsen. Er ordrebekræftelsen ikke skrevet under af begge parter inden 30 dage fra den er dateret, er den at betragte som uden virkning for sælger.
Ordrebekræftelse. Tilbud fra Leverandøren er først accepteret, når UCL skriftligt, herunder elektronisk, har accepteret tilbuddet fra Leverandøren.
Ordrebekræftelse. 3.1. Fremsender Leverandøren ordrebekræftelse til Køber, skal det ske med angivelse af produktspecifikationer, rekvisitionsnummer, kvantum, leveringstid og -sted samt pris.
Ordrebekræftelse. En ordre er først bindende for os, når vi skriftligt har accepteret denne. Ønsker køber at træde tilbage fra handelen, påhviler det køber at give sælger skriftlig meddelelse herom senest 5 dage efter modtaget ordrebekræftelse fra sælger.
Ordrebekræftelse. 5.1 Kun ved skriftlig ordrebekræftelse fra Chem·Tec, er der indgået en aftale mellem køber og Chem·Tec. Såfremt ordrebekræftelsen afviger fra købers ordre ved tillæg, ændringer m.v., og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal denne inden en uge meddele dette til Chem·Tec. I modsat fald gælder alene Chem·Tec’s ordrebekræftelse.
Ordrebekræftelse. Kun ordrer, for hvilke der foreligger skriftlig ordrebekræftelse eller skriftlig tilbud fra Black Box´s side er bindende for Black Box, og alene på de i ordrebekræftelsen efter tilbudet indeholdte betingelser.
Ordrebekræftelse. Endelig og bindende aftale mellem Jyllands Markisefabrik A/S og kunden er først indgået, når Jyllands Markisefabrik A/S skriftligt har bekræftet kundens skriftlige accept, f.eks. ved ordrebekræftelse. Ved enhver uoverensstemmelse mellem ordrebekræftelsen og kundens ordre, er de i ordrebekræftelsen angivne forhold og beskrivelser gældende. Tilsvarende gør sig gældende ved uoverensstemmelser mellem ordrebekræftelsen og et eventuelt udbudsmateriale. Kunden er forpligtet til nøje at kontrollere ordrebekræftelsen. Findes der fejl/uoverensstemmelser i ordrebekræftelsen, skal kunden straks fremsætte skriftlig indsigelse herom overfor Jyllands Markisefabrik A/S. Jyllands Markisefabrik A/S bærer således intet ansvar for eventuelle uoverensstemmelser eller fejl i ordrebekræftelsen, herunder for så vidt angår produktangivelse, typer, mængde, farver eller i øvrigt.
Ordrebekræftelse. ROPOX har først accepteret en ordre, når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt til køber. Specielle betingelser fra købers side, specificeret i købers ordre, er ikke bindende for ROPOX, medmindre ROPOX har erklæret sig indforstået med - og bekræftet - nævnte specielle vilkår.
Ordrebekræftelse. Når en ordre afgives, er den bindende for kunden. Ved FC’s skriftlige bekræftelse af ordren er der indgået en bindende aftale om salg og levering af produkterne. Kunden kan ikke annullere bekræftede ordrer. I særlige tilfælde kan FC godkende en annullering, men kun mod samtidig betaling af et annulleringsgebyr på 30 % af ordrebeløbet. Såfremt uforudsete omstændigheder opstår, som gør det nødvendigt for FC at foretage ændringer i ordren, herunder reduktion af ordremængde o. lign., kan FC foretage sådanne rimelige ændringer. Sådanne ændringer medfører ikke en ret for kunden til at annullere ordren. Modtages en utilfredsstillende kreditvurdering af kunden efter ordrebekræftelsen, er FC berettiget til at annullere ordren uden ansvar af nogen art eller til at kræve en fuldt dækkende bankgaranti.
Ordrebekræftelse. LINAK Danmark A/S har først accepteret en ordre, når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt til køber. Tilbud, proforma faktura o. lign. er fritblivende for LINAK Danmark A/S.