Overvejelser. Hvis der indgås aftaler om afspadsering, bør konsekvenserne for det daglige fremmøde vurderes. Er der mulighed på arbejdspladsen for at få afspadseret, eller vil timerne altid gå til udbetaling efter 3 måneder? Da bør timerne udbetales. • Over- og merarbejde vil være arbejde ud over den enkeltes ansættelsesnorm, hvorfor det kan være de timer, det er mest relevant at afspadsere. • Skal SH-timer gå til afspadsering eller udbetaling? • Skal der være mulighed for individuelle aftaler om udbetaling eller afspadsering på bag- grund af en lokal rammeaftale? • Hvis der indgås aftaler om afspadsering, skal der så være grænser for, hvor mange timer der skal kunne ophobes før udbetaling? • På nogle arbejdspladser optjener sygeplejerskerne så få timer pr. måned, at de ikke kan opnå afspadsering i hele dage inden for 3 måneder. Det kunne da overvejes, om perioden før udbetaling skal være længere end 3 mdr., hvis sygeplejerskerne ønsker dette. Rådighedsvagt kan etableres hele eller dele af døgnet. Indenfor en 24 timers periode skal der forekomme både en rådighedstjeneste og en normaltjeneste. Rådighedstjeneste kan planlægges uden at være i tilknytning til normaltjenesten. Planlagt rådighedstjeneste kan ikke overstige 24 timers rådighed ugentligt. Det aftales lokalt, hvordan rådighedstjeneste og tilkald under rådighedstjeneste honoreres. Kan der ikke opnås enighed, bruges tilbagefaldsmodellen i arbejdstidsaftalen. Rådighedstjeneste i det kommunale område benyttes ikke så ofte. Opstår behovet, kan ledelsen beslutte, at der skal være rådighedsvagt. (F)TR har mulighed for ind- flydelse på den beslutning, når det gælder, hvordan man planlægger rådighedsvagter, og hvad man betaler for vagten.
Overvejelser. 3.6.4.1. Børne- og Socialministeriet overvejelser om betingelser for gaver mellem ægtefæller
3.6.4.2. Regeringens overvejelser om omstødelse af gaver mellem ægtefæller
Overvejelser. 3.10.3.1. Børne- og Socialministeriets overvejelser om oprettelse af ægtepagt
Overvejelser. Skal der ske forbedring af aftalen, og hvor belastende er arbejdet på disse særlige dage? • Skal fx nytårsaftensdag sidestilles med SH-dag som juleaften? • Hvis de sidestilles med SH-dage, skal I være opmærksomme på, at det betyder mindre fremmøde i normperioden.
Overvejelser. Skal der afsættes og forhandles midler til forbedring af ulempeydelserne? • Vil der blive færre midler at forhandle til lokal løndannelse, hvis der anvendes midler til forbedringer af ulempeydelser, og hvordan prioriterer I dette? • Er der vagter, som er særligt belastende, og har sygeplejerskerne mange skiftende vagter, som ønskes honoreret bedre? • Er det vanskeligt at rekruttere til f.eks. nattevagtsstillingerne, og kan det tiltrække kvalificerede ansøgere, hvis der sker forhøjelse af tillæg? Eller skal det være i form af lokal løndannelse?
Overvejelser. Forekommer det ofte, at der sker tilkald til vagt? • Hvis det sker ofte, må det drøftes, hvorfor det sker, og hvordan det kan reduceres? • Kan aftaler om frivilligt ekstraarbejde afhjælpe dette? (se §16) • Hvis der indgås aftaler om forbedringer, må det overvejes, hvad der kommer flest til gavn herunder i et arbejdsmiljømæssigt perspektiv. Jf. stk. 1 aftales honorering af frivilligt ekstraarbejde (FEA). I Region Sjælland er FEA-aftaler de sidste mange år indgået på regionalt plan mellem re- gionen og kredsen med inddragelse af FTR’erne. Kredsen fastlægger strategien for disse forhandlinger. Skal der indgås særlige lokale FEA-aftaler, vil kredsen skulle indgå disse med regionen i samarbejde med TR og FTR. Det aftales lokalt, hvordan rådighedsvagt og tilkald honoreres og herunder, hvor mange timer rådighedstimerne beregnes til i normaltimer. Hvis der ikke indgås aftaler, er tilba- gefaldsmodellen som beskrevet i § 18 gældende.
Overvejelser. Rådighedsvagterne på de større sygehuse er ofte belastede og præget af mange ef- fektive timer. Skal der ske en ændring af arbejdstilrettelæggelsen, mødetider, vagt- former, som vil være mere hensigtsmæssigt arbejdsmiljømæssigt set og i forhold til opgaveløsningen? • Hvad vil konsekvenserne være af en evt. omlægning? • Skal beregningen af rådighedsvagten forbedres? • Skal honoreringen af rådighedsvagten være bedre i forhold til, f.eks. hvor belaste- de vagterne er? Eller skal denne belastning hellere reduceres?
Overvejelser. Fordele og ulemper ved rådighedsvagt? • Vurder behov for rådighedsvagt i en hjemmepleje. • Vurder tidspunkt for rådighedsvagt/mulighed for tilkald. • Vurder ”værdi” af en rådighedsvagt, set i forhold til andre arbejdstidsbestemte ydelser. • Drøft konsekvenser for hviletiden, hvis man indfører rådighedstjeneste. Honorering af frivilligt ekstraarbejde kan aftales lokalt og forudsætter, at Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland deltager i forhandlingen. Der kan ikke ske frivilligt ekstraarbejde, uden at der er en lokalaftale.
Overvejelser. Selvom I afventer denne forhandling, kan I begynde at overveje: • Er der sygeplejersker i kommunen, som vil være interesseret i frivilligt ekstraarbejde i pe- rioder? • Vil det være relevant at indgå en aftale, f.eks. for perioder med vakante stillinger og/eller langtidssygdom? • Drøft fordele og ulemper ved at indkalde eget personale frem for vikarbureausygeplejer- sker i forhold til bl.a. plejen, arbejdsmiljøet og det lønmæssige? • Hvordan kan det lægges tilrette, så det ikke belaster den enkelte og området/distriktet for meget?
Overvejelser. Registrering af arbejdstid – krav fra ECJ-dom C-55/18