Ægtepagter. Ved oprettelsen af en ægtepagt kan mange bitre konflikter mellem ægtefæller undgås i forbindelse med en separation/skilsmisse. Især hvis der er blandet et firma ind i billedet eller der er stor forskel på hvor meget man rent økonomisk tager med ind i ægteskabet. Ordet ”ægtepagt” lyder forfærdeligt skræmmende, og mange tør slet ikke snakke om dette med deres udkårne, hverken inden man gifter sig eller under ægteskabet. En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem parterne om deres formueforhold, der typisk bevirker at alt, hvad man ejer eller dele deraf, skal være særeje og ikke fælleseje som alt, hvad man ejer ellers automatisk bliver ved indgåelse af ægteskab. Særejet er normalt enten et skilsmissesæreje eller et fuldstændigt særeje eller en kombination. En ægtepagt kan også regulere forholdet omkring pensionsordninger, der som udgangspunkt ikke skal deles i forbindelse med separation.Det kan virker foruroligende, at ens partner ikke vil dele alt med en på godt og ondt, når man nu er lykkelige og skal giftes. Men vi mennesker er trods alt af en natur, der gør, at det er nemmere at forebygge uenigheder, før de opstår, end når de er opstået. En ægtepagt er specielt vigtig at overveje, hvis den ene af parterne har en virksomhed, måske et næsten gældfrit hus eller en bankkonto med et stort indestående, allerede før man skal giftes.
Ægtepagter. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom i lov om tinglysning. Hvis en ægtefælles værge efter værgemålsloven skal give samtykke til ægtepagten, er ægtepagten kun gyldig, hvis også værgen har underskrevet den.
Ægtepagter. 3.10.1. Gældende ret
3.10.1.1. Formelle krav til ægtepagter
1. Fast ejendom skal angives med matrikelnummer og ikke kun med beliggenhed.
2. Motorkøretøjer skal angives med stel- og registreringsnummer.
3. Konti og depoter skal angives med pengeinstituttets navn, kontonummer eller depotnummer og saldo på et bestemt tidspunkt, men saldoens størrelse skal ikke nødvendigvis angives.
4. Personligt drevne erhvervsvirksomheder skal angives med CVR-nummer, og virksomhedens aktiver kan specificeres ved henvisning til virksomhedens åbningsstatus eller til det seneste årsregnskab.
5. Andele i interessentskaber og kommanditselskaber skal angives med den nøjagtige procentandel, og aktiverne skal specificeres på samme måde som i personligt drevne virksomheder.
6. Anparter og aktier skal angives med det aktuelle nominelle pålydende eller med stk. og antal samt selskabets CVR-nummer eller fondskode. Ved andre aktiver foretages der en konkret vurdering af behovet for identifikation. Aktiverne skal altid være angivet på en sådan måde, at der ikke er en særlig risiko for, at en ægtefælle vilkårligt forøger særejets omfang ved ensidigt at inddrage yderligere aktiver under det. I en ægtepagt, der omfatter alle en ægtefælles aktiver, skal de enkelte aktiver ikke nævnes. Er aktiver ikke identificeret tilstrækkeligt, afvises ægtepagten helt eller delvist fra tinglysning. Med hensyn til prøvelsen af, om aftalen i ægtepagten er i overensstemmelse med retsvirkningsloven, bemærkes, at eksempelvis ægtepagter, der indeholder bestemmelser om, at gæld skal være særeje, afvises. Afvises en ægtepagt, kan ægtefællerne tilrette ægtepagten og anmelde den til tinglysning igen. Tinglysning af en ægtepagt medfører ikke, at den ved en senere bodeling skal anses for materielt gyldig. Der er således ikke noget til hinder for, at en ægtefælle senere gør gældende, at eksempelvis en særejebestemmelse i en tinglyst ægtepagt er ugyldig, fordi den falder uden for, hvad ægtefællerne kan aftale efter retsvirkningsloven. Endvidere er tinglysning ikke til hinder for, at en ægtepagt tilsidesættes efter de almindelige ugyldighedsregler i aftaleloven. En ægtepagts retsvirkninger regnes fra den dag, hvor den anmeldes til tinglysning.
3.10.1.2. Offentlighedens adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter
Ægtepagter. Parterne forpligter sig til at oprette ægtepagt med sin ægtefælle, således at parternes anparter i selskabet skal være deres skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Ægtepagter. Ægtepagt skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes af parterne for overøvrigheden eller skifteretten. En umyn- dig part skal også underskrive. Er værgens samtykke nødvendigt, skal det meddeles ved underskrift på ægtepagten.