Parternes påstande. Klageren påstår indklagede tilpligtet at godtgøre hende den variable tinglysningsafgift på 24.900 kr. Indklagede påstår frifindelse. Klageren anfører, at hun den 18. august 2014 gjorde opmærksom på, at hun kun ønskede at optage et realkreditlån, som tilsvarede det i ejendommen tinglyste ejerpantebrev, således at hun ikke skulle betale variabel tinglysningsafgift. Hun optog altså et realkreditlån under de normale 80 pct. alene med det formål ikke at skulle betale variabel tinglysningsafgift. Den 14. september modtog hun tilbuddet fra indklagede. Af tilbuddet fremgik det, at hun skulle betale 0 kr. i variabel tinglysningsafgift og 1.660 kr. i fast tinglysningsafgift, idet det blev lagt til grund, at det eksisterende ejerpantebrev blev anvendt til stempelmodregning. Den 10. november 2014 blev hun ringet op af rådgiveren, som nu oplyste hende om, at ejerpantebrevet ikke kunne stempelmodregnes. Det var næsten 3 måneder efter, at hun havde gjort opmærksom på, at hun ikke ønskede at betale variabel tinglysningsafgift, og næsten 1 måned efter selve udbetalingen/overtagelsen. Den 12. november 2014 trak indklagede beløbet fra hendes konto. Hun sendte samme dag en klage. Den 18. november 2014 fik hun afslag på sin klage. Hvis indklagede ikke havde ignoreret hendes ønske og havde undersøgt, om ejerpantebrevet kunne stempelmodregnes, inden indklagede udarbejdede tilbuddet, havde hun haft nogle valgmuligheder: • Hun kunne have kontaktet sælger. • Hun kunne have valgt at få medfinansieret omkostningerne. • Hun kunne have bedt om tilbud fra en anden udbyder med sikkerhed i ejerpantebrevet. Til indklagedes udtalelse har hun følgende bemærkninger: Hun benyttede en rådgiver til at gennemgå købsaftalen med hende og undersøge, om ejendommen var ”sund”. Hende bekendt yder indklagede ikke denne service, hvorfor hun selvfølgelig søgte rådgivning herom andet steds. Når hun som kunde henvendte sig til indklagede, som er et professionelt realkreditinstitut, så forventede hun ikke, at hun skulle have en tredjepart til at gennemgå indklagedes tilbud for fejl og mangler. Rådgivning om forskellige lånetyper er ikke ydet og ej heller tilbudt af indklagede. Hun har selv ønsket den pågældende lånetype og har sat sig ind i lånetypens vilkår. Derfor underskrev hun dokumentet om, at hun ikke har modtaget rådgivning. Hun har set et rådgivningsskema fra indklagede, hvor der er ydet rådgivning. I dette skriver man som kunde under på, at man har oplyst indklagede om sin risikovillighed, om man sy...
Parternes påstande. Klager, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har nedlagt følgende påstande:
1) Indklagede, Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium, skal anerkende at opgø- relse af præsteret arbejdstid under den mellem GL og Moderniseringsstyrelsen indgåede overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler m.v. ikke kan ske med ensidigt fastlagte akkorder vedr. udførte opgaver.
2) Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium skal anerkende, at den af Risskov Gymnasium foretagne årsopgørelse af præsteret arbejdstid for skoleåret 2013/2014 for lærere på den i påstand 1) nævnte overenskomst er sket under anvendelse af ensidigt fast- lagte akkorder.
3) Risskov Gymnasium skal til GL betale en bod for opgørelse af præsteret arbejdstid i strid med overenskomstens regler om indgåelse af aftale om akkorder, fastsat efter Voldgifts- rettens skøn. Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium har påstået frifindelse.
Parternes påstande. Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at klageren uden omkostninger for ham kan ophæve låneaftalen ved betaling af kontantrestgælden til kurs 100 og flytte institut. Indklagede påstår frifindelse. Klageren oplyser, at han i december 2015 modtog et brev, hvori der stod, at hans lån skulle refinansieres, og at han skulle beslutte sig inden 29. januar 2016. Han talte den 26. januar 2016 med en rådgiver hos indklagede, som ydermere anbefalede ham at skifte fra F1 til F3, jf. e-mailen fra rådgiveren af 26. januar 2016. Rådgiveren forklarede, at hun ikke kunne tage højde for renten helt specifikt, men nævnte intet om nye bidragssatser. Han tiltrådte den 28. januar 2016 den ene af de 2 foreslåede aftaler. Den 22. februar 2016 modtog han et brev fra indklagede dateret 4. februar 2016, hvori man skrev, at man ville hæve bidragssatserne, hvilket gjorde, at hans omkostninger steg med over 3.000 kr. pr. kvartal. Han rettede henvendelse til indklagede med henblik på at ophæve refinansieringsaftalen, som i hans optik af indklagede er indgået i ond tro, idet den blev indgået kun 1 uge før, indklagede sendte brevet ud. Indklagede afviste imidlertid at fritstille ham. Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger: Sagens kerne er, at indklagede i forhold til bidragsforhøjelsen netop ikke har ”varslet og begrundet i overensstemmelse med god skik”. I modsætning til, hvad der har været gældende for mange af de andre utilfredse kunder, har indklagede i dette tilfælde presset ham over fra et F1 til et F3 lån samt undladt at informere om faren for bidragssatsernes store forandring bare få dage før, indklagede offentliggjorde forandringen. Den sidste e-mail fra den 26. februar 2016 dokumenterer, at indklagedes kundeservice selv kan se, at det ikke er så godt.
Parternes påstande. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande: – Den anfægtede afgørelse annulleres. – EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, som er afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret.
Parternes påstande. Klager, CO-industri for Dansk El-Forbund, har nedlagt følgende påstande:
1. ThyssenKrupp Elevator A/S skal anerkende, at det i sagen udførte arbejde er omfattet af afsnit B i bilag 8 til overenskomsten.
2. ThyssenKrupp Elevator A/S skal anerkende, at punkt 2 i bilag 8, afsnit B, skal forstås så- dan, at selskabet hæfter for pengekrav efter punkt 1 i bilag 8, afsnit B. Indklagede har i sin duplik nedlagt en selvstændig påstand om, at klager skal anerkende, at en forståelse af bilag 8, afsnit B, hvorefter indklagede hæfter for ethvert pengekrav efter punkt 1 i afsnit B i bilag 8, er i strid med EU-retten. Over for indklagedes selvstændige påstand har klager påstået afvisning.
Parternes påstande. Klageren, Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I, har nedlagt følgende påstande: Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Jernbaneforbund, har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes påstande. Klager har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at Region Sjælland skulle have underrettet den forhandlingsberettigede organisation og forhandlet med denne inden overflytningen af B og A til anden afdeling, jf. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 17. Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært at Region Sjælland til B og A skal betale hver 3.822,60 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid.
Parternes påstande. Danmarks Restauranter og Caféer har nedlagt påstand om, at Konkurrencestyrelsens afgørelse af 17. december 2001 ophæves, da det af HORESTA etablerede hotelklassifikationssystem indebærer en konkurrencebegrænsning omfattet af konkurrencelovens § 6. Konkurrencerådet har påstået stadfæstelse. HORESTA er indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for Konkurrencerådet.
Parternes påstande. Arla Foods Amba har nedlagt påstand om, at Konkurrencerådets afgørelse af 28. november 2001 ophæves. Konkurrencerådet har påstået stadfæstelse. Konkurrencerådet traf den 17. januar 2002 på begæring af klager beslutning om at tillægge klagen opsættende virkning. Sagen har været mundtligt forhandlet.
Parternes påstande. Klageren, CO10 for Dansk Musiker Forening for A, har nedlagt påstand om, at indklagede, Kirkeministeriet for X Menighedsråd, skal anerkende, at afskedigel- sen af A er uberettiget, og at X Menighedsråd til A skal betale et efter voldgifts- rettens skøn fastsat beløb for urimelig afskedigelse med procesrente fra sagens anlæg den 11. oktober 2017. Indklagede, Kirkeministeriet for X Menighedsråd, har påstået frifindelse.