Parternes påstande. Klageren påstår indklagede tilpligtet at yde ham fuld kompensation for det tab, som den sene kurssikring har medført. Indklagede påstår frifindelse. Klageren oplyser, at han i marts 2015 besluttede at omlægge sit daværende 3,5 pct. lån til et 2 pct. lån og i den forbindelse at optage et tillægslån på 2 mio. kr., som skulle anvendes til køb af en mindre lejlighed samt pension. Han bad flere gange pr. telefon indklagede om at iværksætte låneomlægningen og tillægsbelåningen, og han fremsendte den 13. april 2015 anmodningen skriftligt. Herefter ringede og rykkede han indklagede flere gange, og den 29. april 2015 xxxxxxx indklagede endelig tilbage og sagde, at man forventede at sende ham noget i ugen efter eller ugen efter igen. Samtidig bad indklagede om skriftlig besked via netbank om, at han ville omlægge sit lån. Indklagede oplyste ikke om kurssikring. Herefter lukkede indklagedes lokale afdeling, og han hørte først fra indklagede igen, da en ny medarbejder fra indklagede havde overtaget hans sag. Indklagede sendte lånetilbud og oplyste om kurssikring, og alt faldt på plads medio maj 2015, dvs. en måned efter hans skriftlige forespørgsel. Da var kurserne imidlertid ændret, således at han måtte nøjes med et 2,5 pct. lån med en hovedstol på ca. 3,7 mio. i stedet for et 2 pct. lån. Han spurgte indklagede, hvorfor han ikke fik oplysninger om kurssikring, og hvad forklaringen var på det lange tidsforløb, som havde medført et stort tab for ham. Indledningsvis kunne indklagede godt se problemet, og indklagede tilbød at stille ham, som om han havde fået et 2 pct. lån til kursen ca. en uge efter hans oprindelige første skriftlige forespørgsel, fordi dette ifølge lederen af den lokale afdeling ville svare til almindelig sagsbehandlingstid. Efterfølgende har indklagede trukket dette tilbage på grund af nye oplysninger fra hans tidligere rådgiver. Nu mener indklagede, at sagen er behandlet korrekt, dog vil indklagede alligevel gerne godtgøre ham gebyrer på ca. 5.000 kr. som følge af den lange sagsbehandling. Klageren har følgende bemærkninger til indklagedes udtalelse: Helt overordnet er det tydeligt, at udtalelsen er skrevet af en person, som ikke har direkte kendskab til sagen, og som sammenblander det faktiske forløb med det forløb, sagen burde have haft. Derudover misforstår indklagede de skriftlige fakta: • Det var ikke først mod slutningen af april 2015, at hans låneomlægning blev konkret, jf. hans e-mail af 13. april 2015, som faktisk var udløberen af længere di...
Parternes påstande. Klageren påstår indklagede tilpligtet at erstatte hendes udgifter på 10.000 kr. til juridisk bistand i forbindelse med lånesagen. Indklagede påstår frifindelse. Klageren anfører, at sagen drejer sig om et lån, som hun og hendes eksmand optog hos indklagede i november 2009 med sikkerhed i huset, således at eksmanden pr. 4. januar 2010 kunne købe hende ud af hendes 1/3 af huset. Ved optagelsen af dette lån på 1.030.000 kr. forsikrede indklagedes rådgiver hende flere gange, at hun ville have sine 900.000 kr. til disposition på overtagelsesdagen den 4. januar 2010. Det var meget vigtigt for hende, idet hun havde købt andelslejlighed, hvor betalingen skulle falde medio januar 2010. Selve skødeoverdragelsen blev varetaget af skødekontoret. Gennem sin kontakt med advokatkontoret gik det op for hende, at de 900.000 kr. først kunne være til hendes disposition, når der forelå et anmærkningsfrit skøde. På dette tidspunkt var den digitale tinglysningsprocedure indført, hvilket kunne forsinke proceduren. Dette havde indklagedes rådgiver ikke oplyst hende om, da hun underskrev lånedokumentet. Rådgiveren har altså givet hende fejlagtige oplysninger. Et institut som indklagede burde kende til regler om tinglysning af skøder og den digitale tinglysning og videregive disse oplysninger til deres låntagere. Hun ved fra Skødekontorets sagsbehandling, at der har været kontakt mellem kontoret og indklagede, men hun fik ikke nogen henvendelse fra indklagede efter låneoptagelsen i november 2009. Dette til trods for, at de 2 instanser gav hende modsatrettede meddelelser. På grund af den manglende information om, at skødet skulle være anmærkningsfrit tinglyst, før hendes penge kunne udbetales til hende, stod hun i en meget svær situation i januar 2010, hvor hun skulle betale sin andelslejlighed. Xxxxxxx var ikke som lovet til hendes disposition. Hun måtte derfor finde en alternativ løsning, så hun kunne betale. Hendes niece, som er jurist, og som har støttet og vejledt hende gennem hele forløbet, måtte atter træde til. De fandt en løsning, der gik ud på, at der blev udarbejdet og underskrevet en erklæring om, at hun ikke ville påtage sig nogen form for gæld, der kunne medføre, at skødet i handlen ikke ville blive lyst anmærkningsfrit, første gang det blev tinglyst. På grund af den dårlige og mangelfulde rådgivning og information fra indklagede, har hendes niece måtte træde til som hendes juridiske rådgiver. Som tak for hendes store arbejder og indsats, har hun lovet hende en rejse t...
Parternes påstande. Klageren påstår indklagede tilpligtet at nedsætte bidraget til det oprindelige niveau. Indklagede påstår frifindelse. Klageren oplyser, at han har to lån i sin ejendom, som er henholdsvis kortrentelån F5 og F3. F5 lånet er p.t. uden afdrag, det andet betaler klageren afdrag på. Indklagede justerede sidste år hans bidragssatser, hvilket er blevet en økonomisk byrde, som klageren uden mulighed for at ændre måtte acceptere. I den forbindelse bad han i 2013 det låneformidlende pengeinstitut, som er hans kontakt, da der ingen direkte kontakt er med indklagede, om at tage en snak med indklagede om det urimelige i disse nye vilkår. På sit F5 lån er klageren fra marts 2013 til august 2014 gået fra et kvartårligt bidrag på 1.940 kr. til et kvartårligt bidrag på 4.206 kr. Det er en stigning på 216 pct. Retfærdigvis skal det nævnes, at det andet lån i samme periode er gået fra 1.422 kr. til 1.093 kr., men ikke desto mindre er der tale om en ekstraomkostning på 12.452 kr. pr. år. Det er 1.000 kr. ekstra, som han pludselig skulle finde i sit budget hver måned. Klageren bad det låneformidlende pengeinstitut om at tage kontakt til indklagede og forelægge indklagede det urimelige i denne ændring. Klageren er blevet klar over, at der i den underskrevne låneaftale er gjort opmærksom på denne mulighed, men dette er jo ikke et punkt, som indklagede lister op på side 1. Det nævnes nærmest i en bisætning. I forhold til denne store ændring i hans privatøkonomi, giver det ikke mening, at teksten ikke er markeret bedre, herunder hvilken stor risiko aftalen indebærer. Som nævnt var svaret fra det låneformidlende pengeinstitut respektive indklagede negativt, idet man afviste at ændre noget i den eksisterende aftale. Han undrer sig over, at man kan lade sine kunder låse et lån i f.eks. 5 år og derefter lave sådan en ændring, hvor det ikke er muligt for kunden at lave sit lån om. Hvis han havde vidst, at han skulle betale sådanne beløb i bidrag, havde han nok valgt anderledes i forhold til afdrag eller ikke afdrag. Der er ingen fornuft i hans nuværende set up. Klageren havde før sommerferien besøg af indklagedes vurderingsmand, hvor han igen brugte lejligheden til at udtrykke sin utilfredshed. Heller ikke denne gang kom der nogen tilbagemelding, på trods af at han gjorde det meget klart, at det kunne være rart med direkte kontakt til indklagedes top. Det er muligt, at indklagede på papiret er i sin gode ret, men han finder det yderst urimeligt, at han økonomisk påføres denne byrde.
Parternes påstande. 5.1.1. Nedlæggelse af påstande og udskillelse af afvisningspåstand til forlods afgørelse
Parternes påstande. Klager, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har nedlagt følgende påstande:
Parternes påstande. Sagsøgeren, 3F Horsens og Omegn, har som mandatar for F en- delig påstået, at sagsøgte, Rampe Sluse Teknik ApS, skal betale 241.840 kr. til F med procesrente af 44.705,20 kr. fra sagens anlæg og af 197.134,80 kr. fra den 3. februar 2012. Rampe Sluse Teknik ApS har påstået frifindelse. Rampe Sluse Teknik ApS har selvstændigt påstået, at F til selskabet skal betale 18.000 kr. med procesrente fra den 23. januar 2012. 144.000 kr. 18.000 kr. 11.520 kr. Kompensation kundeklausul (3 mdr. x 50 %) Ansættelsesbevis I alt 58.320 kr. 10.000 kr. 241.840 kr.
Parternes påstande. Klager, CO-industri for Dansk El-Forbund, har nedlagt følgende påstande: Indklagede, DI Overenskomst I v/DI for ThyssenKrupp Elevator A/S, har i svarskriftet principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse over for klagers påstande, men har under voldgiftsfor- handlingen tilkendegivet, at afvisningspåstanden alene retter sig mod klagers påstand 2.
Parternes påstande. Klager har nedlagt følgende påstande: Indklagede har nedlagt følgende påstande:
Parternes påstande. Klager, CO-industri for Dansk El-Forbund og Dansk Metal, har nedlagt følgende påstand: Indklagede, DI Overenskomst I for BIC Electric Danmark ApS og BIC Electric Sp.z.o.o., Polen, har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes påstande. Klager, Dansk Pilotforening, har nedlagt følgende påstande: