Baggrunden for sagen eksempelklausuler

Baggrunden for sagen. A, der er ansat som stilladsmontør hos X A/S, sygemeldte sig mandag den 19. august 2019. Han var fortsat sygemeldt den 20. august 2019. Han afleverede i løbet af arbejdsdagen den 20. august en tro- og love erklæring om fraværet til virksomheden. Om aftenen den 20. august kl. 18.43 ringede han til virksomheden for at raskmelde sig til den følgende dag. Da telefonen ikke blev besvaret, indtalte han en telefonbesked om raskmeldingen. Der er fremlagt opkaldsliste fra hans mobiltelefon, hvoraf fremgår, at han den 20. august kl. 18.40 og kl. 18.43 foretog opkald til virksomhedens telefonnummer. Han mødte herefter på arbejde til arbejdstid begyndelse onsdag den 21. august. Han fik imidlertid at vide, at han havde raskmeldt sig for sent i henhold til en lokalaftale på virksomheden, og at han skulle tage hjem, da der ikke var arbejde til ham den pågældende dag. Virksomheden har ikke betalt ham løn for den 21. august, idet virksomheden har anset dagen for en selvbetalt fridag. A var i august 2019 ansat i henhold til Xxxxx- og Anlægsoverenskomsten 2017 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. I virksomheden er der den 8. august 2019 indgået lokalaftale med stilladsmontørerne. Lokalaftalen indeholder følgende bestemmelse om sygdom: ”Sygdom Ved sygdom skal der altid ringes til kontoret på telefonnummer XX XX XX XX. SMS og mails godtages ikke. Ved sygdom udover 1 hel dag afleveres der tro og love erklæring. Denne skal være kontoret i hænde (enten pr. mail eller afleveret på firmaets adresse hos F) senest kl. 15.00 (fredag inden kl. 12.00) 2. hele sygedag. Der ringes dagen inden man starter igen, dette tilstræbes gjort inden kl. 12.00 for at kontoret kan planlægge arbejdet. Husker man ikke dette, er det ikke sikkert, at der er arbejde til én den efterfølgende dag.” Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2017 indeholder i § 81, stk. 11 og § 82 bestemmelser om hjemsendelse med bortfald af opsigelsesvarsel i særlige situationer.
Baggrunden for sagen. Sagen drejer sig om forståelsen af parternes butiksoverenskomst § 1, 1. litra C vedrørende spørgsmålet om, i hvilket omfang arbejdsgiveren skal betale ansatte kompensation for at ar- bejde i et større antal søndage end efter overenskomstens udgangspunkt, hvorefter arbejdsti- den som hovedregel skal tilrettelægges således, at en medarbejder har fri 9 weekender over en 16-ugers periode.
Baggrunden for sagen. Cipa Denmark ApS indgår ifølge årsrapporten for 2013 i koncernrapporten for moderselskabet CIPA S.a.P., Italien., der som eneste anpartshaver ejer mindst 5 % af selskabskapitalen. Selskabets formål er at drive bygge- og konstruktionsvirksomhed særligt med henblik på metroarbejder i Danmark. Virksomheden påbegyndte sin entreprise på Metroen i februar 2013. Bemandingen har i den perio- de, sagen angår – dvs. indtil den 9. december 2014 – været støt stigende, navnlig efter juli 2014, hvor der blev indført 3 holds drift, og hvor bemandingen i slutningen af perioden har udgjort mindst 450 timelønnede medarbejdere. Klager er ved opgørelsen af sit krav på grundlag af pensionsindbe- talinger og virksomhedens egne oplysninger gået ud fra en samlet bemanding på i alt 2.178 mande- måneder i hele perioden, hvoraf de 1.934 er placeret i 2014. Der er under sagen fremlagt et betydeligt antal lønsedler, alle udstedt af lønadministrationsselska- bet Blue Garden, der for virksomheden og på grundlag af dennes indberetninger har forestået ud- arbejdelsen af lønsedler mv. Lønsedlerne udviser, at medarbejderne generelt har været aflønnet i henhold til mindstelønnen ifølge Xxxx- og Betonoverenskomsten med sædvanlige tillæg for over- og forskudt tid mv. På lønsedlerne er der på sædvanlig vis indeholdt feriegodtgørelse, SH-penge mv., pensionsbidrag og A-skat. I april 2013 indledte klager en fagretlig sag mod virksomheden. Efter organisationsmøder blev den sag afsluttet på et organisationsmøde den 3. september 2013 med, at virksomheden som følge af manglende overtidsbetaling betalte i alt 80.000 kr. til klager. Den 14. februar 2014 blev der afholdt et møde mellem virksomheden og klager. Efter ønske fra virksomheden deltog der ikke repræsentanter fra Dansk Byggeri. For virksomheden mødte Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxxxx Xxxx. Det hedder i referatet fra mødet bl.a.: En tidligere arbejdsleder hos virksomheden, Xxxxxx Xxxxxxxx, der efter det oplyste ophørte sin ansættelse i virksomheden i december 2013, har i januar 2015 besvaret nedenstående skriftlige spørgsmål fra faglig sekretær Xxxxx Xxxxx. Belfiores erklæring lyder i dansk oversættelse bl.a.: Efter en indkopieret arbejdsliste – der med fortryk er dateret ”COPENHAGEN LUGLIO 2013”, men som i øvrigt anfører arbejdsdage i august 2013, og som med fortryk har 11 navne, hvortil kommer 5 håndskrevne navne – hedder det videre i Belfiores erklæring Xxxxxx Xxxxxxxx har endvidere afgivet en skriftlig forklaring om sine ansættelsesforhold mv., da...
Baggrunden for sagen. Virksomheden har, til dels med anvendelse af underentreprenører, udført navnlig facadearbejder på en række forskellige pladser. Virksomheden har alt overvejende beskæftiget polske bygningsar- bejdere. Lønnen ses ifølge nogle fremlagte lønsedler at være blevet betalt med en timeløn svaren- de til mindstelønnen ifølge overenskomsten, men klager har bestridt, at lønsedlerne svarer til, hvad der reelt er blevet udbetalt medarbejderne. Der ses ikke at være betalt tillæg for overtid. Der er fremlagt nogle aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, men klager har bestridt gyldigheden af disse aftaler. Det samlede efterbetalingskrav for de 46 polske medarbejdere, som sagen angår, er opgjort såle- des: løn, inkl. overtid 18.526.559,93 kr. ferie- og SH-penge mv. 6.100.149,28 kr. pensionsbidrag 4.560.703,93 kr. 29.187.413,14 kr. indbetalt til SKAT - 101.639,00 kr. indbetalt ferie og pension - 250.889,25 kr. i alt 28.834.884,89 kr. Af efterbetalingskravet vedrører de 1.428.027,65 kr. og 861.949,73 kr. henholdsvis Xxxxxxx Xxxx- xxxxxx og Xxxxx Xxxxx. I øvrigt varierer kravene for medarbejderne, navnlig afhængig af ansættel- sestiden, fra 67.002,21 kr. som det laveste og 1.716.165,16 kr. som det højeste krav. Ansættelses- perioderne for medarbejderne strækker sig tilbage til 2009 for 15 af medarbejdernes vedkommen- de, til 2010 for 6 af medarbejderne, til 2011 for 6 af medarbejderne, til 2012 for 4 medarbejdere, mens 19 af medarbejderne først har påbegyndt arbejde i virksomheden i 2013. 11 af medarbejder- nes ansættelse var ophørt før 2013. Herudover har klager for i alt 45 unavngivne medarbejdere, som sagen ikke angår, opgjort et krav på i alt 34.622.523,36 kr. Klagers efterbetalingskrav er beregningsmæssigt ikke bestridt under sagen. Det er endvidere ubestridt, at virksomheden har været forpligtet i henhold til Dansk Byggeris over- enskomster med Fagligt Fælles Forbund siden 2009, da virksomheden søgte optagelse i Dansk Byg- geri. Uoverensstemmelsen angår i så henseende navnlig omfanget af medarbejdernes faktiske arbejdstid og deres aflønning under ansættelsen, samt i hvilket omfang de medarbejdere, som sagen angår, har været ansat af virksomhedens underentreprenører. Indklagede har fremlagt en oversigt over polske medarbejdere ansat i Xxxxxxxxxxxxxxx-xx.xx ApS underskrevet af indehaveren, Xxxxxx Xxxxxxx. 10 af disse medarbejdere er medtaget i klagers krav med i alt 2.084.241,45 kr. I et referat fra et 48-timers møde den 14. december 2011 hedder det bl.a.: På begæring...
Baggrunden for sagen. Lederaftalens § 3, stk. 2 b), er sålydende:
Baggrunden for sagen. Sagen angår umiddelbart Distribution Aalborg, hvor virksomheden har omlagt arbejdstiden for en del af medarbejderne i distributionen således, at de har fået normal arbejdstid om lørdagen. Omlægnin- gen er foranlediget af, at de store indkøbscentre nu holder åbent om søndagen og derfor efterspør- ger regelmæssige leverancer om lørdagen. Sagen er med indklagedes selvstændige påstand udvidet til også at angå virksomhedens øvrige ter- minaler, dvs. i Fredericia og Høje Taastrup, hvor der gælder tilsvarende lokalaftaler. Den omtvistede lokalaftale 3.26 af 22. juni 2008 er sålydende: Om baggrunden for lokalaftalen er det bl.a. oplyst, at bryggerierne i 1995 overgik til at følge Industri- ens Overenskomst ”med undtagelser og tilføjelser”, for depotområdets vedkommende dog først i 1997. Til § 13 i Industriens Overenskomst om ”overarbejde” blev der i den forbindelse vedtaget følgende tilføjelser:
Baggrunden for sagen. Under sagen er bl.a. fremlagt CB&I’s registreringer hhv. af de forskellige medar- bejderes ankomst til pladsen med skurvogne og materialecontainere mv. og af tidspunkterne for medarbejderens ind- og udgang til og fra selve byggepladsen. Endvidere er fremlagt de personlige kalendere, der er forklaret om af nogle af kla- gers medlemmer. Klagers krav på overtidsbetaling er i alt væsentligt opgjort på grundlag af disse personlige kalendere sammenholdt med CB&I’s registreringer, således at gen- nemsnittet af de efterbetalingskrav, der er opgjort på dette grundlag, er overført til klagers øvrige medlemmer. På grundlag af kalenderne og CB&I’s registreringer er den manglende overtidsbe- taling til fire af klagers medlemmer – efter fradrag for den af virksomheden udbe- talte bruttoløn – opgjort således, idet der i henhold til overenskomsten er krav om betalte pauser i forbindelse med den beregnede overtid: Xxxxxxxx Xxxxxxxx januar 2014 februar 2014 marts 2014 8.792,46 kr. 13.096,88 kr. 12.256,56 kr. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx januar 2014 februar 2014 marts 2014 7.044,98 kr. 17.286,34 kr. 17.406,52 kr. Xxxxxx Xxxxxxx februar 2014 marts 2014 10.173.86 kr. 11.311,46 kr. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx januar 2014 11.058,41 kr. februar 2014 8.667,71 kr. marts 2014 13.712,28 kr. april 2014 7.132,78 kr. maj 2014 11.350,67 kr. Den gennemsnitlige underbetaling pr. måned er for disse fire medarbejdere heref- ter opgjort til 11.605,30 kr. Til illustration af beregningen skal her blot nævnes klagers opgørelse for Giusep- pe Xxxxxxxx for februar måned 2014: Timer ifølge kalender: 222 timer + 10 timer betalt spisepause i forbindelse med overarbejde x 127,79 kr. 29.647,28 kr. Overtimer 50 % 63 timer x 58,35 kr. 3.676,05 kr. Overtimer 100 % 21 timer x 116,70 kr. 2.450,70 kr. Løn ifølge kalender i alt 35.774,03 kr. Bruttoløn på lønseddel 3.261,96 euro – 238,34 euro = 3.023,62 euro x 7,50 22.677,15 kr. Manglende bruttobetaling februar 2014 i alt 13.096,88 kr. Herefter er klagers gennemsnitlige krav vedrørende overtid til alle klagers otte medlemmer opgjort således, idet bemærkes, at tiltrædelsesoverenskomsten blev indgået den 3. december 2013: Xxxxx Xxxxxxxx 1/2 - 16/7 2014 6 arbejdsmåneder Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 3/12 2013 - 17/10 2014 10,5 arbejdsmåneder Xxxxxxxx Xxxxxxxx 8/1 – 25/7 2014 6,5 arbejdsmåneder Xxxxxx Xxxxxxx 7/1 – 9/6 2014 5 arbejdsmåneder Xxxxxxx Xxxxxxxx 3/2 – 25/7 2014 6 arbejdsmåneder Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 7/1 – 30/6 2014 6 arbejdsmåneder Xxxxxxxx Xxxxx 1/2 – 30/4 2014 3 arbejdsmåneder Xxxxx...
Baggrunden for sagen. Uoverensstemmelsen mellem parterne er opstået, efter at A, der er ansat hos Xxxxxxxx A/S i Hvidovre, blev uarbejdsdygtig på grund af sygdom dagen før, han ifølge aftale med sin arbejds- giver skulle afspadsere i 14 dage efterfulgt af en ferieperiode. Den første vagt, som skulle afspadseres, var en eftermiddagsvagt (en mandag). Søndag aften faldt A og slog sin højre arm, og under en lægekonsultation næste morgen konstaterede hans læ- ge en meget kraftig forstuvning i højre arm. A fik besked på, at han i en længere periode ikke ville være i stand til at køre bus, hvorefter hans straks meldte sig syg til sin arbejdsgiver. Virksomheden tilkendegav, at A i denne situation ikke kunne betragtes som sygemeldt, men at han var under afspadsering. Den pågældende afspadsering var for langt den største dels vedkommende optjent i henhold til overenskomstens bestemmelser om U/A-tid (ubekvemme arbejdstider).
Baggrunden for sagen a) Ergoterapeutoverenskomsten. Overenskomst af 26. februar 2019 for syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, jordemødre, farmakonomer, tandplejere m.v. omfatter ifølge § 1 ergoterapeuter i KLs forhandlingsområde. Uddybning af stil- lingskategorier, uddannelser m.v. fremgår af bilag A til overenskomsten. Det hedder heri blandt an- det:
Baggrunden for sagen. Sagen udspringer af Københavns Kommunes afskedigelse af to socialrådgivere, som var ansat i 4-årige stillinger i X, der hører under Socialforvaltningen i Københavns Kom- mune. Baggrunden for afskedigelserne var, at det konkrete projekt i X, som de to socialrådgivere var tilknyttet, skulle ophøre på grund af manglende bevilling. Af det agterbrev af 14. november 2018 om påtænkt afsked, som blev sendt til de to soci- alrådgivere, fremgår bl.a.: ”Baggrund Baggrunden for den påtænkte afsked er følgende: Den 1. januar 2018 tiltrådte du en tidsbegrænset projektstilling i X. Projektet var et fire-årigt tillægsprojekt til andet projekt Y (herefter kaldet hovedprojektet). Forudsætningen for tillægsprojektet er, at hovedprojektet består. Bevillingen for hovedprojektet skulle forlænges ved budgetforhandlingerne for 2019. Desværre blev der truffet beslutning om, at hovedprojektet ikke skulle forlænges, hvorfor det lukker ned med udgan- gen af 2018. Tillægsprojektet var blevet vedtaget ved budgetforhandlingerne for 2018 og for en fire-årig periode, således til udgangen af 2021. Ved gennemgang af din personalesag kunne det konstateres, at du kun var blevet ansat for en et- årig periode på trods af, at du havde krav på en fire-årig ansættelse. På denne baggrund har du den 13. november 2018 modtaget et brev om berigtigelse af din ophørsdato, således din ansættelse først udløber med udgangen af 2021. På baggrund af beslutningen om nedlukning af hovedprojektet indstillede ledelsen til, at tillægsprojektet ligeledes lukkes ned i utide, således det ikke består længere end hovedprojektet. Dette er blevet imødekommet i starten af november måned 2018, hvorfor der nu er truffet beslutning om nedluk- ning af tillægsprojektet med udgangen af 2018. Du bliver derfor overtallig pr. 1. januar 2019. Ledelsen har afsøgt mulighederne for omplacering til anden passende og ledig stilling i Socialforvaltningen, men det har desværre ikke været muligt, hvorfor ledelsen har indstillet dig til afsked. Du er løbende blevet informeret om processen i forhold til budgetforhand- lingerne og den konkrete betydning for din ansættelse. Det er ledelsen i X og Personalejura og Forhandlings foreløbige vur- dering, at du bliver overtallig med udgangen af 2018, idet der er truffet be- slutning om nedlukning af projektet, som var et tillægsprojekt til et andet projekt, som ikke er blevet forlænget ved budgetforhandlingerne for 2019. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at der er truffet afgørelse o...