Planmæssigt grundlag eksempelklausuler

Planmæssigt grundlag. 5.1 Ejendommen er omfattet af følgende planer mv.: 5.1.1 Lokalplan 126. 5.1.2 Kommuneplan 2017-2029. 5.2 Køber er bekendt med, at der udarbejdes og vedtages en ny byggeretsgivende lokal- plan, der omfatter Ejendommen, jf. pkt. 21.1.6 og 21.3.2.
Planmæssigt grundlag. For Ejendommen gælder lokalplan 080 et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej, Næstved. Der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Der tinglyses deklarationer om bl.a. byggepligt indenfor 2 år, forbud mod videresalg i ubebygget stand, medlemskab af en grundejerforening med videre samt vedligehold af Ejendommen ved bl.a. slåning 2 gange årligt. Køber erklærer at have gjort sig bekendt med deklarationernes indhold.
Planmæssigt grundlag. 3.1 Næstved Kommunes kommuneplan, ”Kommuneplan 2021”, er gældende for området. 3.2 Lokalplan 080 for et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej, Næstved er gældende for området (’’Lokalplanen’’). Delområde IV må kun anvendes til centerformål og kun efter vedtagelsen af en supplerende byggeretsgivende lokalplan. 3.3 Køber forestår udarbejdelse af udkast til byggeretsgivende lokalplan (redegørelse og bestemmelser), herunder dispositionsforslag og visualisering, kortbilag, miljøscreening og eventuel miljøvurdering samt afholder eventuelle omkostninger hertil, jf. planlovens § 13 stk. 3. Materialet skal være i overensstemmelse med de rammer, der gælder for området og købers godkendte tilbud. Materialet skal udarbejdes i henhold til Næstved Kommunes skabelon for lokalplanudarbejdelse og efter kommunens anvisninger i øvrigt. Skabelon for lokalplanudarbejdelse vedlagt som bilag 3. Køber kan fremsættes eventuelle ønsker til udbygningsaftale. 3.4 Materialet skal leveres indenfor frister der fremgår af tids- og faseplan.
Planmæssigt grundlag. 3.1. Det af Sælger udarbejdede kommuneplantillæg nr. 20 til Lejre Kommuneplan 2017, er gældende for området. 3.2. Den af sælger udarbejdede lokalplan LK 83 for bostedet Ny Højtoft er gældende for området. En lokalplan for arealet vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med køber, så det sikres, at købers projekt kan gennemføres inden for lokalplanens rammer. Hvis køber ønsker at opføre byggeri til erhverv, er Lejre Kommune indstillet på at udarbejde et kommuneplantillæg der giver mulighed for dette. Erhvervet skal høre under miljøklasse 1 eller 2.
Planmæssigt grundlag. For Ejendommen gælder lokalplan nr. 119 for et erhvervsområde ved Korsørvej i Fuglebjerg Vest. Der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Der er tinglyst deklarationer om bl.a. byggepligt indenfor 2 år, forbud mod videresalg i ube- bygget stand, medlemskab af en grundejerforening med videre, kloak og dræn samt vedlige- hold af Ejendommen ved bl.a. slåning 2 gange årligt. Køber erklærer at have gjort sig bekendt med deklarationernes indhold.
Planmæssigt grundlag. 3.1. Den af Sælger udarbejdede Lokalplan 47 Erhvervsområde Kastanievej- Rønnevej ved Kirke Såby, er gældende for området. 3.2. Sælger er indstillet på, at der skal dispenseres fra lokalplanen til vejadgang fra Akacievej.
Planmæssigt grundlag. For området gælder lokalplan 083.1 For første byggeretsgivende lokalplan i Stenlængegård samt rammelokalplan 083. Parcellen sælges i øvrigt med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælgeren og tidligere ejere, og hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen samt akterne. Der er tinglyst servitut om fjernvarmeledning. Der tinglyses deklarationer om bl.a. byggepligt indenfor 2 år, forbud mod videresalg i ubebygget stand, samt vedligehold af grunden ved bl.a. slåning 2 gange årligt. Der er pligt til oprettelse og medlemskab af grundejerforening, jf. lokalplanens bestemmelser herom. Der tinglyses servitut om dette forhold som supplement til lokalplanens bestemmelser. Køber erklærer at have gjort sig bekendt med deklarationernes indhold.
Planmæssigt grundlag. 5.1 Følgende planmæssige grundlag er gældende for Ejendommen: 5.1.1 Kommuneplan 2017, rammeområde 060401BL. 5.1.2 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer - tillæg 58 til Kommuneplan 2001. 5.1.3 Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø, jf. Bilag 10. 5.1.4 De Bynære Havnearealer - Dispositionsplan for de nordlige områder. 5.1.5 De Bynære Havnearealer - Delområdeplan 1-4 for de nordlige områder. 5.1.6 De Bynære Havnearealer - Trafikplan for de nordlige områder. 5.2 Køber skal forestå udarbejdelse af forslag til byggeretsgivende lokalplan for Ejendommen, herun- der fremsende alt nødvendigt materiale. Materialet sendes til Sælger (Aarhus Kommune som plan- myndighed) og udarbejdes under hensyntagen til Aarhus Kommunes paradigme for lokalplaner og tilhørende standarder. Sælger og Køber samarbejder herefter om tilvejebringelse af udkast til lokal- plan for Købers projekt på Ejendommen.
Planmæssigt grundlag. 4.1 Ejendommen er omfattet af følgende planer: 4.1.1 Kommuneplan 2017-29, kommuneplanramme 1.E6, hvoraf fremgår, at der kan planlægges erhvervs- og offentlige formål, herunder kontorformål. 4.1.2 Hørsholm Kommunes lokalplan 129, hvor Ejendommen er udlagt til veje og andre færdselsarealer. 4.2 Kommuneplanen indeholder bestemmelser om reservation af blandt andet Ejen- dommen til anlæg af Ådalsvejs forlængelse til Helsingørmotorvejen. Hørsholm Kom- mune oplyser i den forbindelse, at kommunen er indstillet på at ophæve denne reser- vation i forbindelse med en ny lokalplan mv. for Ejendommen. 4.3 Køber er bekendt med, at der efter indgåelsen af denne Aftale skal udarbejdes og ved- tages en byggeretsgivende lokalplan, der omfatter Ejendommen.
Planmæssigt grundlag. For Ejendommen gælder kommuneplanramme 2.1 E4.1: Erhvervsområde med specifik anvendelse til tungt erhverv. Næstved Kommunes Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalg har den 14. april 2021 principgodkendt udarbejdelse af en lokalplan (nr. 124) for arealet. Der er endvidere godkendt udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der muliggør en bygningshøjde på 15 m. Køber skal medvirke til udarbejdelse af lokalplan samt kommuneplantillæg, herunder • Udkast til lokalplantekst (redegørelse og bestemmelser) • Dispositionsplaner og visualisering (beskrivelse og illustration af ide- og hoveddisposition for anvendelsen – herunder bebyggelsens placering, trafikstruktur og parkerings- og friarealer. Beskrivelse og visualisering af arkitektur og hovedgreb. Beskrivelse af materiale- og farvevalg. • Kortbilag • Miljøscreening og evt. miljøvurdering. Køber skal fremsende ovennævnte og evt. andet nødvendigt materiale til brug for Næstved Kommunes udarbejdelse af forslag til byggeretsgivende lokalplan for Ejendommen til realisering af Købers projekt, jf. beskrivelse i købstilbuddet. Materialet skal leveres indenfor de mellem parterne aftalte frister og i øvrigt fremsendes efter påkrav til Næstved Kommune som planmyndighed. Materialet udarbejdes i henhold til Næstved Kommunes paradigme for lokalplaner og tilhørende standarder (konsulentpakke/Lokalplansmaster). Næstved Kommune og Køber samarbejder herefter om tilvejebringelse af udkast til lokalplan for Købers projekt på Ejendommen.