Common use of Procedure Clause in Contracts

Procedure. Klager har til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes, anført, at Tvistighedsnævnet efter erhvervsuddannelseslovens § 63 og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 1 har saglig kompetence til at pådømme enhver tvist mellem elever og praktikvirksomheder. Der er ikke frit forumvalg, og der er ikke i lov, forarbejder, teori eller praksis støtte for en antagelse om, at sager vedrørende elever skal behandles i forskellige fora afhængigt at karakteren af det krav, der rejses. Tværtimod følger det af retspraksis, at sager, der udspringer af en tvist mellem en virksomhed og en elev opstået under elevforholdet, ikke kan indbringes for domstolene uden at have været behandlet af Tvistighedsnævnet. Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at erhvervsuddannelseslovens § 65 efter dens ordlyd og tilblivelseshistorie må forstås således, at Tvistighedsnævnets saglige kompetence er begrænset til sager, der vedrører krav efter erhvervsuddannelseslovens regler. Sager, der indebærer fortolkning af præceptiv lovgivning som forskelsbehandlingsloven, bør behandles af specialorganer som Ligebehand- lingsnævnet eller domstolene, når parterne ikke er enige om at lade Tvistighedsnævnet afgøre sagen. Det- te er i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig inden for Arbejdsretten. I konsekvens heraf bør Tvistighedsnævnet heller ikke behandle et subsidiært krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

Procedure. Klager A har til støtte for sin den principale påstand om, at sagen skal fremmes, anført, at Tvistighedsnævnet efter erhvervsuddannelseslovens § 63 sagligheden af afskedigelsen kan prøves ved domstolene, da han ikke er medlem af den forhandlingsberettigede organisation. Overenskomstens anvendelse på ansættelsesforholdet beror på den individuelle aftale i form af ansæt- telsesbrevets henvisning hertil. Efter praksis, jf. eksempelvis Højesterets afgørelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 side 3332, indebærer dette, at alene overenskomstens materielle bestemmelser finder anvendelse på ansættelsesforholdet, og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 1 har saglig at den processuelle del af overenskomsten - det fagretlige processystem - ikke er operationel i forhold til et ikke-medlem. Fagretlig behandling er ikke retssikker- hedsmæssigt betryggende for en uorganiseret ansat eller en ansat, der er medlem af en anden faglig organisation end den forhandlingsberet- tigede. Det vil udhule foreningsfriheden, hvis A pålægges at drøfte sine helt personlige forhold for et forum bestående af personer fra et kon- kurrerende forbund, ligesom han i konsekvens af sit valg af organisation reelt afskæres fra en retlig prøvelse af afskedigelsens rimelighed. Dertil kommer, at forligsnævnet er privat og uden kompetence til at pådømme enhver tvist mellem elever træffe afgørelse. Den ansatte er alene rettighedssubjekt i relation til indbringelse for forligsnævnet og praktikvirksomhederkan ikke videreføre sagen ved vold- gift, hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingerne i forligsnæv- net. Efter overenskomstens § 27, stk. 4, »kan« den ansatte indbringe afskedigelsen for forligsnævnet, dvs. den uorganiserede ansatte er efter ordlyden ikke forpligtet hertil. Ansættelsesbrevets generelle henvisning til organisationsaftalen er ikke tilstrækkelig til at indebære en proces- suel begrænsning af A's mulighed for at få sin sag prøvet. § 27 i orga- nisationsaftalen indebærer, at kravet prækluderes, hvis der ikke er sket indbringelse for nævnet inden 1 måned, og er dermed - som anerkendt af Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Lærerforening - et særdeles bebyrdende og usædvanligt vilkår. Vilkåret er ikke fremhævet med den tydelighed, der kræves for at være vedtaget. Sdr. Bork Efter- skole bærer som arbejdsgiver risikoen for uklarheder i underretningen om vilkåret. Under alle omstændigheder må vilkåret tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36 og princippet i menneskerettighedskonven- tionens artikel 6. Der er reklameret umiddelbart efter afskedigelsen. Sdr. Xxxx Efterskole har tilsidesat sin loyalitetspligt ved ikke at oplyse om organisationsaftalens § 27, der heller ikke er påberåbt i brevet af 10. august 2006 til Retten i Skjern, der må sidestilles med et svarskrift. Desuden er kravet om forelæggelse for forligsnævnet efter stævningens indlevering udtryk for retsmisbrug. Sdr. Bork Efterskole, Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Lærerforening har ingen beskyttel- sesværdig interesse i at håndhæve overenskomsten. Til støtte for de subsidiære påstande har A anført, at retten har kompetence til at tage disse under pådømmelse, da retten kan fastlægge indholdet af parternes aftale og efter aftalelovens § 36 ændre aftalen. Efter sagens konkrete omstændigheder er der grundlag for at tillade den indbragt for forligsnævnet. Sdr. Bork Efterskole har til støtte for afvisningspåstandene anført, at A, der støtter kravet om godtgørelse på organisationsaftalen, er bundet af den overenskomst, hovedorganisationerne har indgået, og som indeholder et ubetinget krav om fagretlig behandling ved Eftersko- lernes Forligsnævn. Da A har undladt at indbringe afskedigelsen for forligsnævnet, er han afskåret fra at rejse kravet ved domstolene, hvorfor sagen skal afvises. Der er ikke frit forumvalgforhold, der taler imod en fagret- lig behandling af afskedigelsen. Forligsnævnet består bl.a. af en uvildig opmand, og der er i nævnets forretningsorden fastsat særlige regler for en ansat, der ønsker at stå uden for den forhandlingsberettigede orga- nisation. Der findes ikke en forhandlingsberettiget arbejdsgiverorgani- sation, idet det er Finansministeriet, der forhandler overenskomsten på arbejdsgiversiden. En fagretlig behandling ved forligsnævnet er en hurtig og billig konfliktløsningsmodel, der varetager begge parters in- teresser. Sdr. Bork Efterskole har ikke haft en vejledningspligt over for A, der var bistået af en fagforening, der må formodes at kunne yde rådgivning om det aftalesystem og den overenskomst, han var underlagt. A har ikke godtgjort, at behandling ved forligsnævnet ikke er retssik- kerhedsmæssigt betryggende. Efter fast praksis har A ikke valgfrihed, med hensyn til i lovhvilket forum han ønsker at rejse kravet. Vestre Landsret har i afgørelsen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007 side 612, forarbejderder vedrørte samme organisationsaftale, teori eller praksis fastslået, at »kan« i § 27, stk. 4, skal forstås som »skal«, således at det er en betingelse for, at den ansatte kan gøre kravet gældende i henhold til organisationsaftalen, at han har indbragt sagen for forligsnævnet. Pligten til at benytte det fagretlige tvistesystem er senest fastslået ved Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007 side 1569, hvor den ansatte støttede kravet på funktionærlovens § 2 b. Ansatte er altså alene indrømmet adgang til domstolsprøvelse i de tilfældet hvor den ansattes sag ikke har kunnet behandles i det fagretlige og arbejdsretlige system, og den ansatte dermed ikke har andre steder at få prøvet sin sag. A havde efter organisationsaftalen en selvstændig adgang til at indbringe afskedigel- sen for forligsnævnet, og han kunne møde i forligsnævnet med sin egen organisation. Der har ikke foreligget særlige grunde til, at A ikke skulle indbringe sagen for forligsnævnet. Da Sdr. Bork Efterskole ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, er det vigtigt for skolen, at der ved forligsnævnets behandling opnås en hurtig og billig vurdering af sagen. Påberåbelse af fristoverskridelsen i organisationsaftalens § 27 er ikke udtryk for retsmisbrug. Det er - ligesom efter ansættelsesbe- visloven - tilstrækkeligt, at der i ansættelsesbrevet henvises til en overenskomst. Det er alene forligsnævnet, der har kompetence til at beslutte, hvor- vidt nævnet uanset fristoverskridelsen vil realitetsbehandle tvisten vedrørende afskedigelsens saglighed. Også for så vidt angår de subsi- diære påstande, skal der således ske afvisning. Til støtte for en antagelse omfrifindelsespåstanden over for de subsidiære påstande har Sdr. Bork Efterskole anført, at sager vedrørende elever skal sagen efter afvisning fra domstolene ikke kan behandles af forligsnævnet, da indbringelsesfristen nu er overskredet i forskellige fora afhængigt ekstrem grad. Sdr. Bork Efterskole er ikke forpligtet til at karakteren af det kravmeddele samtykke til en fristoverskridelse, som potentielt medfører et retstab for skolen. Lærernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation som mandatar for Frie Skolers Lærerforening, der rejseshar tilsluttet sig Sdr. Tværtimod følger det af retspraksisBork Efterskoles synspunkter, at sager, der udspringer af en tvist mellem en virksomhed og en elev opstået under elevforholdet, ikke kan indbringes for domstolene uden at have været behandlet af Tvistighedsnævnet. Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden navnlig anført, at erhvervsuddannelseslovens § 65 efter dens ordlyd og tilblivelseshistorie må forstås således, at Tvistighedsnævnets saglige kompetence A er begrænset forpligtet til sager, der vedrører krav efter erhvervsuddannelseslovens regler. Sager, der indebærer fortolkning af præceptiv lovgivning som forskelsbehandlingsloven, bør behandles af specialorganer som Ligebehand- lingsnævnet eller domstolene, når parterne ikke er enige om at lade Tvistighedsnævnet spørgsmålet om afskedigelsens saglighed afgøre sagen. Det- te er i overensstemmelse med den praksisde procedureforskrifter, der fremgår af organisationsaftalens § 27. Ansættelsesforholdet er omfattet af overenskomsten i kraft af henvisningen hertil i ansættelsesbrevet, og A støtter sit krav på overenskomsten. Efter overenskomsten har udviklet sig inden A mulighed for Arbejdsrettenselv at indbringe sagen for forligsnævnet, og deraf følger tillige en pligt til at vælge denne vej. I konsekvens heraf bør Tvistighedsnævnet heller Prøvelsen ved forligsnævnet er retssikkerhedsmæssigt fuldt betryggende, idet nævnet ikke behandle træffer af- gørelse, der medvirker en uvildig opmand, der anvendes et subsidiært krav kontradik- torisk princip, og der er mulighed for at indkalde vidner og sagkyndige. Bestemmelserne om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.prøvelse ved forligsnævnet er ikke urimelige. Forligsnævnet er en nærmest omkostningsfri prøvelse af afskedigelsens berettigelse. Det er i lærernes interesse, at et velfungerende system bevares. Der er ikke en loyalitetsforpligtelse for en arbejdsgiver til at oplyse en fagforening om overenskomsten. Det henhører ikke under rettens kompetence at tage stilling til A's subsidiære påstande.

Procedure. Klager har til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes, anført, at Tvistighedsnævnet efter erhvervsuddannelseslovens § 63 arbejdsgiveren ikke har løftet bevisbyrden for, at op-hævel- sen af uddannelsesaftalen, som skete under elevens afholdelse af fædreorlov, ikke var helt eller delvist begrundet i elevens fravær. Det er ikke sandsynliggjort, at der var mangler ved elevens arbejdsindsats, som i sig selv kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen, og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 1 eleven har saglig kompetence da heller aldrig modtaget advarsler i anledning af kvaliteten af hans arbejde eller evner til at pådømme enhver tvist mellem elever og praktikvirksomhedersamarbejde. Der er tilkommer derfor eleven en godtgørelse på ikke frit forumvalg, og der er ikke under 6 måneders løn i lov, forarbejder, teori eller praksis støtte for en antagelse om, at sager vedrørende elever skal behandles i forskellige fora afhængigt at karakteren af det krav, der rejses. Tværtimod følger det af retspraksis, at sager, der udspringer af en tvist mellem en virksomhed og en elev opstået under elevforholdet, ikke kan indbringes for domstolene uden at have været behandlet af Tvistighedsnævnethenhold til ligebehandlingsloven. Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden sine påstande anført, at erhvervsuddannelseslovens § 65 efter dens ordlyd og tilblivelseshistorie det må forstås såledeslægges til grund, at Tvistighedsnævnets saglige kompetence er begrænset til sagerder var alvorlige mangler ved kvaliteten af elevens arbejde, der vedrører krav efter erhvervsuddannelseslovens regler. Sager, der indebærer fortolkning af præceptiv lovgivning som forskelsbehandlingsloven, bør behandles af specialorganer som Ligebehand- lingsnævnet eller domstolene, når parterne ikke er enige om og at lade Tvistighedsnævnet afgøre sagen. Det- te er i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig inden for Arbejdsretten. I konsekvens heraf bør Tvistighedsnævnet samarbejdet heller ikke behandle et subsidiært krav om fungerede godt. Hertil kom, at eleven lavede arbejde for virksomhedens kunder i sin fritid, hvilket også ville kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen. Det må ved vurdering af sagen tillægges betydning, at ophævelsen skete i elevens prøvetid, og at ulempen for virksomheden ved 2 ugers fravær på fædreorlov må formodes at være meget beskeden. Virksomheden må på denne baggrund anses for at have løftet sin bevisbyrde for, at ophævelsen ikke var begrundet i fædreorloven. Der tilkommer derfor ikke eleven nogen godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.ligebehandlingsloven. En eventuel godtgørelse bør under alle omstændigheder fastsættes til et lavere beløb end påstået henset til, at ophævelsen skete i prøvetiden.