Projektorganisation eksempelklausuler

Projektorganisation. Det er bygherrers forventning, at totalrådgivningsopgaven varetages af en arki- tektrådgiver med en ingeniør- og landskabsarkitektrådgiver tilknyttet som under- rådgiver. Ansvarsfordelingen mellem Xxxxxxxx, Totalrådgiver og udbudsrådgiver tager udgangspunkt i nedenstående: Ansvarsfordeling i projekterings- og anlægsfasen: Bygherre: Xxxxxx Xxxx & Xxxxxxxxxx A/S Udbudsrådgiver: NIRAS A/S
Projektorganisation. Den overordnede styring af projektet varetages af NM i samspil med kommunerne (herunder også de deltagende skoler). Der afholdes løbende møder med ordregiver efter behov. Projekt- leder på opgaven er NM ved Xxxxx Xxxxxxx.
Projektorganisation. Som beskrevet i Samarbejdsaftalen varetages projektledelsen af VD med reference til en styregruppe sammensat af ledelsesrepræsentanter fra de tre aftaleparter i Samarbejdsaftalen.
Projektorganisation. 5.01 Til den overordnede styring af Projektet nedsættes en gruppe (i det følgende be- nævnt “Styregruppen”), der inden for FoU-Aftalens rammer er Projektets øverste besluttende organ, jf. dog 20. Styregruppen består af en eller flere repræsentanter fra Projektdeltagerne. CIT udpeger formanden for Styregruppen. 5.02 Antallet af deltagere i Styregruppen fra Virksomhedsgruppen respektiv fra For- skergruppen skal til enhver tid være identisk. Såfremt der ikke er lige stor deltagelse på begge sider, kan forskellen udlignes ved, at de to grupper tildeles samme antal stemmer. Formanden for Styregruppen træffer bestemmelse herom. Medlemmerne modtager intet særskilt honorar for arbejdet i Styregruppen. 5.03 Styregruppens opgaver er i hovedtræk følgende: • Overordnet styring af Projektet • Fordeling af eventuelle fællesmidler • Opfølgning på projektplaner • Udarbejdelse af årsplaner, årsbudgetter, årsberetninger m.v. • Afgørelse af spørgsmål, hvor Projektledelsen ikke kan opnå enighed 5.04 Over møderne udarbejdes et referat, der udsendes til alle mødedeltagerne, jf. Pro- jekthåndbogen (Bilag 4). Procedurer med hensyn til kommentarer til referatet, godkendelse m.v. fastlægges af Styregruppen inden for rammerne af Bilag 3 og Bilag 4. 5.05 Det skal tilstræbes, at Styregruppens afgørelser træffes i enighed. Skulle det blive nødvendigt, træffes afgørelse ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er CITs stemme udslagsgivende. 5.06 Følgende beslutninger kræver enighed i Styregruppen: • Godkendelse af årsregnskab • Væsentlige ændringer i budgettet • Alle spørgsmål (jf. dog 10.04-10.05) der vedrører rettigheder til Projektets resultater, herunder fastsættelse af aftalevilkår, jf. 7.05, vederlagsfastsæt- telse efter 8.04 og spørgsmål i henhold til 10.06 • Fastlæggelse af overordnede retningslinier for offentliggørelse og publicering, jf. 10.07 • Ændring af forpligtelsen til at orientere Projektledelsen efter FoU-Aftalens ophør, jf. 10.09 • Projektdeltagernes eventuelle deltagelse i parallelle forskningsprojekter med en konkurrerende virksomhed/forskergruppe, jf. 14.01 • Fastlæggelse af bestemmelser ved ophør, jf. 16.06 • Udpegelse af forligsmægler, jf. 20.02 5.07 Følgende beslutninger kan dog alene træffes af Parterne i enighed: • Ændringer af FoU-Aftalen og Projektet, herunder ændring af fastlagte mål og tidsplaner • Optagelse af nye parter i FoU-Aftalen og nye projektdeltagere samt ansøg- ning om ekstern støtte til Projektet • Fastlæggelse af bestemmelser for efterføl...
Projektorganisation. Silkeborg Kommune har udarbejdet "Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune", som beskriver den organisation og faser totalrådgiver skal håndtere. Ide - og Programudvalget er det styrende organ i processen bl.a. med repræsentation fra fagud- valg, driftsafdeling, fremtidige brugere, interessentorganisationer, Ejendomme mv.
Projektorganisation. Styregruppe: Fællesbestyrelsen
Projektorganisation. Projekternes art, indhold, ressourcer og ambitioner besluttes i et samspil mellem den politiske og administrative styregruppe. Projekterne vil være forankret forskellige steder i den kommunale organisation, men da de alle vil have bevægelse, foreningsliv og sundhed som centrale elementer, vil Sport og Fritid som regel være involveret. Projektleder for Visionskommune og Biblioteks- og Fritidschef vil derfor være faste medlemmer af projektorganisationen sammen med de chefer, ledere og medarbejdere, foreninger og organisationer, der har en konkret rolle i de projekter, som indgår i det givne års handleplan. Projektorganisationen mødes efter behov og har til opgave at varetage konkrete indsatsers implementering, udvikling, evaluering m.m.

Related to Projektorganisation

  • Samarbejdsorganisation Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kontrakten, etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11. Ingen af parterne kan frem til driftsprøvens godkendelse uden den anden parts samtykke udskifte sin projektleder, medmindre udskiftningen skyldes projektlederens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektleder skal mindst have samme kvalifikationer samlet set.

  • Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde. b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse. c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvor- af den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.

  • Organisation Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der har ansvaret for idrætsområdet. Den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og elite- idræt i Svendborg Kommune tilrettelægges i samarbejde mellem Udvalget for Børn og Unge samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Svendborg Kommune har nedsat et eliteråd, som varetager arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Svendborg Kommune udpeger en elitekoordinator, som er Team Danmarks kontaktperson i det dag- lige samarbejde. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regel- mæssige møder på regionalt og nationalt niveau. Til idrætsskoler og sportsklasser afsætter Svendborg Kommune i alt kr. 9.800.000 i 2015, kr. 10.300.000 i 2016, kr. 10.300.000 i 2017, og kr. 10.300.000 i 2018. De afsatte midler til idrætsskoler og sportsklasser er betingede af budgettets godkendelse. Eliterådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 431.704 i 2015, kr. 431.704 i 2016, kr. 431.704 i 2017, og kr. 431.704 i 2018. Herudover bidrager midler fra idrætsklyngen Sport Study Svendborg til at understøtte aktiviteterne i servicemodel for talentudvikling beskrevet i bilag 4a. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoordinatoren. Team Danmark kan herudover bidrage til medfinansiering af konkrete indsatser, der kan understøtte og udvikle samarbejdet mellem forbund og elitekommuner om talentudvikling i de prioriterede sportsgrene.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Den boligsociale helhedsplan for Husum Nord indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag). Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske priorite- ring på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i Køben- havn (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau. Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Tingbjerg/Husum), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere for Husum Nord er repræsentanter fra fsb, AAB og relevante kommunale, de- centrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt. Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsoci- ale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser. Der etableres en tematisk lokal følgegruppe under temaet Tryghed og Trivsel i Husum Nord. Gruppen forankres i Aktivitetshuset, og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordine- ring og videndeling mellem den boligsociale helhedsplan, beboere og de lokale afdelings- bestyrelser. Følgegruppen skal ligeledes medvirke til at kvalificere og udvikle lokale ar- rangementer i regi af helhedsplanen. Deltagere er beboere, afdelingsbestyrelsesrepræ- sentanter og leder af den boligsociale helhedsplan.

  • Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.

  • Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.

  • Ejendomsret Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.