Projektorganisation eksempelklausuler

Projektorganisation. Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Sample 1Sample 2
Projektorganisation. Det er bygherrers forventning, at totalrådgivningsopgaven varetages af en arki- tektrådgiver med en ingeniør- og landskabsarkitektrådgiver tilknyttet som under- rådgiver. Ansvarsfordelingen mellem Xxxxxxxx, Totalrådgiver og udbudsrådgiver tager udgangspunkt i nedenstående: Ansvarsfordeling i projekterings- og anlægsfasen: Bygherre: Xxxxxx Xxxx & Xxxxxxxxxx A/S Udbudsrådgiver: NIRAS A/S
Sample 1
Projektorganisation. Silkeborg Kommune har udarbejdet "Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune", som beskriver den organisation og faser totalrådgiver skal håndtere. Ide - og Programudvalget er det styrende organ i processen bl.a. med repræsentation fra fagud- valg, driftsafdeling, fremtidige brugere, interessentorganisationer, Ejendomme mv.
Sample 1
Projektorganisation. Styregruppe: Fællesbestyrelsen
Sample 1
Projektorganisation. Den overordnede styring af projektet varetages af NM i samspil med kommunerne (herunder også de deltagende skoler). Der afholdes løbende møder med ordregiver efter behov. Projekt- leder på opgaven er NM ved Xxxxx Xxxxxxx.
Sample 1
Projektorganisation. Projekternes art, indhold, ressourcer og ambitioner besluttes i et samspil mellem den politiske og administrative styregruppe. Projekterne vil være forankret forskellige steder i den kommunale organisation, men da de alle vil have bevægelse, foreningsliv og sundhed som centrale elementer, vil Sport og Fritid som regel være involveret. Projektleder for Visionskommune og Biblioteks- og Fritidschef vil derfor være faste medlemmer af projektorganisationen sammen med de chefer, ledere og medarbejdere, foreninger og organisationer, der har en konkret rolle i de projekter, som indgår i det givne års handleplan. Projektorganisationen mødes efter behov og har til opgave at varetage konkrete indsatsers implementering, udvikling, evaluering m.m.
Sample 1
Projektorganisation. Som beskrevet i Samarbejdsaftalen varetages projektledelsen af VD med reference til en styregruppe sammensat af ledelsesrepræsentanter fra de tre aftaleparter i Samarbejdsaftalen.
Sample 1
Projektorganisation. 5.01 Til den overordnede styring af Projektet nedsættes en gruppe (i det følgende be- nævnt “Styregruppen”), der inden for FoU-Aftalens rammer er Projektets øverste besluttende organ, jf. dog 20. Styregruppen består af en eller flere repræsentanter fra Projektdeltagerne. CIT udpeger formanden for Styregruppen. 5.02 Antallet af deltagere i Styregruppen fra Virksomhedsgruppen respektiv fra For- skergruppen skal til enhver tid være identisk. Såfremt der ikke er lige stor deltagelse på begge sider, kan forskellen udlignes ved, at de to grupper tildeles samme antal stemmer. Formanden for Styregruppen træffer bestemmelse herom. Medlemmerne modtager intet særskilt honorar for arbejdet i Styregruppen. 5.03 Styregruppens opgaver er i hovedtræk følgende: • Overordnet styring af Projektet • Fordeling af eventuelle fællesmidler • Opfølgning på projektplaner • Udarbejdelse af årsplaner, årsbudgetter, årsberetninger m.v. • Afgørelse af spørgsmål, hvor Projektledelsen ikke kan opnå enighed 5.04 Over møderne udarbejdes et referat, der udsendes til alle mødedeltagerne, jf. Pro- jekthåndbogen (Bilag 4). Procedurer med hensyn til kommentarer til referatet, godkendelse m.v. fastlægges af Styregruppen inden for rammerne af Bilag 3 og Bilag 4. 5.05 Det skal tilstræbes, at Styregruppens afgørelser træffes i enighed. Skulle det blive nødvendigt, træffes afgørelse ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er CITs stemme udslagsgivende. 5.06 Følgende beslutninger kræver enighed i Styregruppen: • Godkendelse af årsregnskab • Væsentlige ændringer i budgettet • Alle spørgsmål (jf. dog 10.04-10.05) der vedrører rettigheder til Projektets resultater, herunder fastsættelse af aftalevilkår, jf. 7.05, vederlagsfastsæt- telse efter 8.04 og spørgsmål i henhold til 10.06 • Fastlæggelse af overordnede retningslinier for offentliggørelse og publicering, jf. 10.07 • Ændring af forpligtelsen til at orientere Projektledelsen efter FoU-Aftalens ophør, jf. 10.09 • Projektdeltagernes eventuelle deltagelse i parallelle forskningsprojekter med en konkurrerende virksomhed/forskergruppe, jf. 14.01 • Fastlæggelse af bestemmelser ved ophør, jf. 16.06 • Udpegelse af forligsmægler, jf. 20.02 5.07 Følgende beslutninger kan dog alene træffes af Parterne i enighed: • Ændringer af FoU-Aftalen og Projektet, herunder ændring af fastlagte mål og tidsplaner • Optagelse af nye parter i FoU-Aftalen og nye projektdeltagere samt ansøg- ning om ekstern støtte til Projektet • Fastlæggelse af bestemmelser for efterføl...
Sample 1

Related to Projektorganisation

  • Samarbejdsorganisation Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kontrakten, etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11. Ingen af parterne kan frem til driftsprøvens godkendelse uden den anden parts samtykke udskifte sin projektleder, medmindre udskiftningen skyldes projektlederens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektleder skal mindst have samme kvalifikationer samlet set.

  • Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde. b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse. c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvor- af den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.

  • Organisation Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der har ansvaret for idrætsområdet. Den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og elite- idræt i Svendborg Kommune tilrettelægges i samarbejde mellem Udvalget for Børn og Unge samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Svendborg Kommune har nedsat et eliteråd, som varetager arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Svendborg Kommune udpeger en elitekoordinator, som er Team Danmarks kontaktperson i det dag- lige samarbejde. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regel- mæssige møder på regionalt og nationalt niveau. Til idrætsskoler og sportsklasser afsætter Svendborg Kommune i alt kr. 9.800.000 i 2015, kr. 10.300.000 i 2016, kr. 10.300.000 i 2017, og kr. 10.300.000 i 2018. Eliterådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 431.704 i 2015, kr. 431.704 i 2016, kr. 431.704 i 2017, og kr. 431.704 i 2018. Herudover bidrager midler fra idrætsklyngen Sport Study Svendborg til at understøtte aktiviteterne i servicemodel for talentudvikling beskrevet i bilag 4a. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoordinatoren. Team Danmark kan herudover bidrage til medfinansiering af konkrete indsatser, der kan understøtte og udvikle samarbejdet mellem forbund og elitekommuner om talentudvikling i de prioriterede sportsgrene.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Organisering Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillingsproces i institutionen. Ved større omstillingsprojekter vil det være naturligt at nedsætte en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og alle berørte medarbejdere. Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan aftale retningslinjer for projektgrup- pens arbejde. Specielt ved udbud og udlicitering skal opmærksomheden henledes på, at et egentligt kontrolbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. De direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, bortset fra de ovennævnte per- soner.

  • Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.

  • Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.

  • Ejendomsret Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Beskyttelse af personoplysninger Ifølge gældende lovgivning skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer de personlige oplysninger, du afgiver, i salonen/klinikkens IT-system eller fysisk i aflåst skab. Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores behandling af personoplysninger håndteres forsvarligt og under hensyntagen til dine rettigheder som kunde.