Ratepension eksempelklausuler

Ratepension. Stk. 1. Ratepensionen er en løbende ydelse, som udbetales månedligt i en 10-års periode. Medlemmet kan ved påbegyndelse af udbetalingen vælge en længere periode i hele år, jf. dog stk. 2.
Sample 1Sample 2Sample 3See All (5)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Ratepension. Medlemmer, der har valgt en ratepension og har opnået pensionsudbetalingsalderen, er fratrådt den stilling, som berettiger og forpligter til medlemskab af Lærernes Pension, og hvor indbetalingen af pensionsbidrag er ophørt, kan få udbetalt ratepensionen over 10 år.
Sample 1Sample 2
Ratepension. 3.8.1. Hvad er en ratepension? Ratepension • er en forsikring omfattet af pensionsbeskatningsloven § 8, hvor kunden er ejer og forsikret • er beregnet på individuelt, kønsneutralt grundlag • oprettes senest 20 år efter, at kunden har nået pensionsudbetalingsalderen i pensionsbeskatnings- loven (3.5.3.) • en opsparing med adgang til andel af realiseret resultat, som kunden kan genkøbe eller overføre, når betingelserne for genkøb (2.13.) og overførsel (2.12.) er opfyldt • er tegnet i klasse I for almindelig livsforsikring i PenSam Liv (1.1.). Der kan maksimalt med fradrag indbetales 57.200 kr. (2020) om året på ratepension Det maksimale årlige fradrag for indskud på ratepension bliver reguleret hvert år. Bidrag herudover bruges til at forhøje kundens alderspension (3.5.). PenSam beslutter, hvordan eventuelt overskud skal bruges.
Sample 1
Ratepension. Du kan vælge at få udbetalt din ratepension, efter at du er fyldt 60 år, hvis bidragsindbetalingen til Arbejdsmarkeds- pensionen er ophørt. Ratepensionen skal senest begynde at blive udbetalt, når du fylder 75 år. Din livsvarige alderspension udbetales samtidig med rate- pensionen. Ratepensionen udbetales månedligt i 10 år og beskattes som personlig indkomst. Hvis summen af den årlige ratepension og den årlige alderspension tilsammen er under en lovbestemt grænse, som i 2005 er på 8.700 kr., overføres ratepensionen til alderspensionen, og begge pensioner udbetales som et engangsbeløb med fradrag af 40% i afgift til staten. Når du skal på alderspension, oplyser vi, om ratepensionen bliver udbetalt månedligt eller som et engangsbeløb. Hvis du dør efter, at ratepensionen er begyndt at blive ud- betalt, bliver de resterende års ratepension udbetalt til dine efterladte. Hvis du dør, inden du er gået på alderspension, bortfalder ratepensionen. I stedet udbetales rateforsikringen ved død i 10 år til dine efterladte. Udbetalingen fra ratefor- sikringen ved død er mindst lige så stor som ratepensionen. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Udbetalingen til de efterladte sker i månedlige rater, som normalt beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Dine efterladte kan dog vælge at få udbetalt raterne som et engangsbeløb med fradrag af 40% i afgift til staten. Det kan være en god idé at foretage en begunstigelse, eksem- pelvis hvis du har en samlever. På denne måde kan du selv være med til at bestemme, hvem der skal have penge udbetalt efter din død. Se afsnittet om begunstigelse side 12. I dit pensionsbevis kan du se størrelsen på ydelserne, hvis du vælger at blive pensioneret, når du fylder henholdsvis 60, 62 og 65 år. Hvis du er over 60 år, kan du se ydelsernes størrelse ved tre andre aldre.
Sample 1
Ratepension. Ved dækningsberettiget invaliditet inden pensionering, vil det opsparede depot blive udbetalt i rater over 10 – 30 år.
Sample 1
Ratepension. Stk. 1. Medlemmet vælger hvornår, udbetalingen af ratepensionen skal begynde. Ratepensionen kan dog tidligst udbetales fra den 1. i en måned efter, at medlemmet opnår pensi- onsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningsloven § 1a. Udbetalingen kan fx begynde ved 60 år, når pensionsordningen er oprettet før den 1. maj 2007. Udbetalingen skal begynde senest 20 år efter, at medlemmet har opnået pensionsudbetalingsalde- ren. Hvis udbetalingen ikke påbegyndes, overføres pensionsopsparingen fra ratepensionen til den livsvarige pension. Bestemmelsen gælder også for opsparing, der er omfattet af reglerne i pensi- onsbeskatningsloven § 53 A.
Sample 1
Ratepension. Ved dækningsberettiget invaliditet inden pensionering, vil det opsparede beløb blive udbetalt i rater over 10 år.
Sample 1
Ratepension. Ratepension giver dig en månedlig indtægt over en aftalt årrække, når du er gået på pension. Du får skattefradrag for dine indbetalinger.
Sample 1

Related to Ratepension

  • Aftaleperiode Fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024.

  • Pension Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af:

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den 18. november 2019 til 30. april 2020 (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Forsikringsperiode Forsikringsperiode betyder den periode, hvor forsikringen er gyldig og de forsikrede personer dækkes (fastlagt i forsikringsbeviset).

  • Hvilke skader er dækket? Det fremgår af policen, om der er købt dækning for Udbo. • I det grønne område, under A. Forsikringen dækker, fremgår de skadetyper der er omfattet. • I det røde område, under B. Forsikringen dækker ikke, fremgår undtagelserne.

  • Pensionsbidrag Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele: