Reliabilitet eksempelklausuler

Reliabilitet. Reliabilitet (pålidelighed) angiver nøjagtigheden af dataindsamling og behandling heraf. Da afhandlingen primært består af en kvantitativ metodetilgang ved brug af offentlig tilgængelige data via finansielle data- baser som Bloomberg, betyder dette, at man kan replicere hele analysen. Der er dog klart, at de valgte aktivklasser, faktorer og de tilhørende benchmarks kan variere fra analyse til analyse, hvis andre skulle foretage samme undersøgelse. Dog vurderes det, at på baggrund af de udvalgte velargumenterede bench- marks, vil en lignende analyse få lignende resultater i overordnede termer. Hertil skal det understreges, at konklusionerne kan ændre sig afhængigt af den valgte periode. Indsamlingsmetoden og målingen anses at være pålidelig, og undersøgelsen at være teknisk uafhængig af forskeren, således at den kunne gentages af en anden og give samme resultat. Dette skyldes, at undersøgelsen gør brug af en ensartet metode, samt faste og velbeskrevne procedurer. Det skal dog understreges, at mangel på datakvalitet for alternative investeringer (tilgængelighed og må- ling) truer reliabiliteten af dette studie. For at producere gyldige resultater skal vores operationalisering og kvantitative måling af alternative investeringer nøjagtigt ligne den objektive sandhed og ikke indeholde systemiske målefejl. Alligevel er dette ingen let opgave, da der i opgaven gøres brug af indekser som bench- marks for alternative investeringer på aktivklasserne, grundet den manglende adgang til data på alternative investeringer som allerede nævnt. Dog vurderes indekserne at give det bedst mulige bud på alternative investeringer under de beskrevne omstændigheder af, hvad der er muligt med de adgange til databaser, som CBS giver, og da der sammenlignes med flere forskellige indekser for at sikre konsistens i den pågældende aktivklasses udvikling, vurderes dette at højne reliabiliteten.

Reliabilitet. Reliabilitet handler om den kvalitative undersøgelses troværdighed og pålidelighed i forhold til, om in- formanterne vil ændre deres svar (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 271). Vi har bestræbt os på at under- søge de samme emner på tværs af informanterne og været bevidste om, at informanterne kan opfatte spørgsmålene forskelligt, hvorfor vi har søgt at spørge ind til deres individuelle fortolkning og forstå- else for emnerne. Dette har været muligt med en semistruktureret interviewguide. Ang. interviewerens reliabilitet er ledende spørgsmål essentielt: ”[…] det kvalitative forskningsinter- view [er] særligt velegnet til anvendelse af ledende spørgsmål med henblik på løbende at kontrollere reliabiliteten af de interviewedes svar, xxxxx som for at verificere interviewerens fortolkninger” (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 195). Ledende spørgsmål gøres ofte til syndebuk, men inden for kvalitativ me- xxxx xx ledende spørgsmål ikke et problem i sig selv: ”Det afgørende er ikke, om interviewspørgsmå- lene er ledende xxxxx ikke ledende, men hvor xx xxxxx hen, og hvorvidt xx xxxxx til ny, troværdig og værdifuld viden” (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 196). Det essentielle her er, hvordan viden opfattes i dette kvalitative studie. Opfattes viden, som noget der skal være objektivt i positivistisk forstand, vil ledende spørgsmål hindre denne opnåelse af objektiv viden. Derimod anses viden inden for kvalitative forskningsinterviews og i xxxxx xxxxxxxx som socialt konstrueret i samtalen xxxxxx interviewer og in- formant, og dermed xx xxxxx forudsætning med til at legitimere brugen af ledende spørgsmål i for- hold til at undersøge styrken af informantens udtalelser (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009, s. 327-328). Dette har vi været bevidste om forud for interviewene og søgt at begrænse uhensigtsmæssige ledende spørgsmål. Vi er opmærksomme på, at dette kan have påvirket informantens svar uhensigtsmæssigt. Vi har søgt at bruge ledende spørgsmål som en bevidst interviewteknik for at teste reliabiliteten af in- formantens svar samt vores udlægninger af informantens svar, når det gav mening i situationen. Eks. har vi under interview taget udsagn fra informanterne og spurgt ”Er det rigtig forstået, at…?”. For at sikre reliabilitet i transskriberingerne har vi hver især gennemlæst transskriberingerne samtidig med, at vi har lyttet til lydfilen for samtlige interviews og korrigeret i transskriberingerne undervejs, når vi opdagede fejl i transskriberinger i forhold til, hvad der siges på lydfilerne. Ge...