Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser eksempelklausuler

Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. Den boligsociale indsats vil være placeret i Bydelshuset, og der vil på den måde være tæt samspil mellem husets aktiviteter og de boligsociale aktiviteter. Bydelshuset ligger ved indkørslen til Langkærparken, og er et hus for hele Tilst. Visionen med huset at skabe bedre sammenhæng og fællesskab mellem Langkærparken og det øvrige Tilst. Bydelshuset skaber rammerne for fællesskabs- og netværksdannelse og for nye muligheder, der skaber værdi for hele Tilst. De enkelte boligsociale aktiviteter foregår i tæt koordinering med beboerdemokratiet, lokale institutioner og foreninger, samt i naturlig koordinering med Aarhus Kommune. Enhver aktivitet tilrettelægges således, at der er sammenhæng til de kommunale magistratsafdelingers eksisterende lokale tiltag og mål for Langkærparken. Således udgør aktiviteterne et supplement, og altså ikke et parallelt tiltag, til det kommunen i forvejen gør. MBU og den boligsociale indsats samarbejder om en tidlig forebyggende indsats for familier i Langkærparken. Samtidig samarbejdes der om at bygge bro mellem børn fra Langkærparken og fritids- og foreningslivet i Tilst. Her er Sport og Fritid også en samarbejdspartner. Desuden samarbejdes der om, at gøre unge i overgangen til voksenlivet klar til de udfordringer, man møder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Socialforvaltningen: Socialforvaltningen og den boligsocial indsats samarbejder om forebyggelse af isolation hos beboere fra Langkærparken samt om brobygning til civilsamfundet og fællesskabsdannelse. Beskæftigelsesforvaltningen og den boligsociale indsats samarbejder om at styrke beboere fra Langkærparkens tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er et særligt fokus på unge med komplekse barrierer og andre beboere, som er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Nedenstående beskrivelse af samarbejdet mellem MSO og den boligsociale helhedsplan er et udkast. MSOs bidrag til den boligsociale helhedsplan skal endeligt vurderes og godkendes af Chefteamet i MSO. Det strategiske samarbejde mellem MSO og den boligsociale indsats i Langkærparken centreres om at understøtte eksisterende fællesskaber, mødesteder og aktiviteter og om at mindske uligheden i sundhed hos Langkærparkens beboere. Der følger ikke økonomisk medfinansiering med MSO, men det vil i konkretiseringen af det fremadrettede samarbejde løbende blive vurderet, om det giver mening at udvide samarbejdet i Langkærparken. MSO indgår i den lokale boligsociale styregruppe for at sikre en stæ...
Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. 1.7.1 Frem mod brobygning og udvikling af de fysiske rammer udvikles Før helhedsplanen ”Beboerne i Centrum ” blev iværksat i 2007 var Mjølnerparken præget af, at stærke interessegrupper påvirkede mange af relationerne mellem beboerne og skabte konfliktfyldte relationer til boligselskabet Lejerbo og myndighederne. En række boligsociale initiativer blev opgivet i denne konfliktfyldte ramme. Det var på daværende tidspunkt tydeligt, at beboernes egne ressourcer skulle udvikles, hvis de skulle stå imod de stærke interessegrupper. Denne udvikling af ressourcerne hos beboerne var også afgørende for at kommune og myndigheder kunne komme i positiv kontakt med beboerne. Helhedsplanen ”Beboerne i Centrum” introducerede derfor en bevidst strategi med fokus på netop ressourceudvikling (empowerment). Inden helhedsplanen i 2007 blev realiseret var rammerne for aktiviteter, beboerdemokratiet og driften af afdelingen og fællesrum, placeret i enten kældrene eller forskellige lejligheder i parterretagen. Med den nye helhedsplan 2007 blev der i lokalerne på Hothers Plads skabt en ny fælles fysisk ramme for det boligsociale arbejde, driften og aktiviteter. Hothers Plads er ejet af Københavns kommune og helhedsplanen lejede sig ind. På Hothers Plads blev aktive og interesserede beboere inddraget i det frivillige arbejde og nogle ansat som medarbejdere. At ansætte beboere var et led i at skabe tillid og udvikle kompetencer til at styrke positive relationer mellem beboerne og omverdenen. Strategien skulle sikre, at det ikke var stærke interessegrupper der alene styrede afdelingen. Strategien var første afgørende skridt i bestræbelserne på at sikre brobygning mellem Mjølnerparken og omverdenen. Helhedsplanen 2013 ”Hothers Plads” fortsatte strategien og fastholdes visionen om at Hothers Plads skulle udvikles til at blive det ”landanlæg” hvorfra broerne kunne bygges. Resultatet af denne strategi har været en fornyelse og styrkelse af beboerdemokratiet, et aktivt og positivt netværk blandt mange beboere. Beboernes godkendelse af den store fysiske helhedsplan er en direkte konsekvens af arbejdet med ressourceudvikling og inddragelse af beboerne. Det boligsociale arbejde har banet vejen for at der nu er vilje og lyst til forandring hos mange beboere. I arbejdet med Hothers Plads Helhedsplanen blev der gennemført et informationsarbejde om de muligheder der lå i det strukturelle forandringer. Dette førte til at beoerne besluttede at godkende den fysiske helhedsplan. Under den kommende he...
Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. I bydelen Greve Nord arbejdes der flere steder med bydelsudvikling og borgernære indsatser, der har forskellige afsæt, formål og målgrupper. Nogle af disse fremhæves her, med henblik på at belyse, at den boligsociale indsats er et delelement i en samlet bydelsudvikling, der foregår på flere forskellige fronter. Nybyggeri: Greve Kommune har solgt området Hedelunden, der er beliggende i den nordlige del af kommunen, tæt på de boligområder, som er involveret i helhedsplanen. På området ligger en stor ejendom, som i dag står tom. De eksisterende bygninger skal ombygges og moderniseres, så de kan blive til ejerboliger, hvor de første forventes klar til indflytning i starten af 2017. Greve Kommune håber, at der med byggeriet vil skabes et flot og attraktivt boligområde, som vil bidrage til et generelt løft af hele bydelen Greve Nord. Fysisk helhedsplan: Sydkystens Boligselskab har en stor fysisk helhedsplan på vej i Gudekvartererne. Gudekvartererne er en del af den boligsociale helhedsplan. Sydkystens boligselskab er indstillet på, at der vil blive etableret et samarbejde mellem den fysiske og den boligsociale helhedsplan. Udlejningsaftaler: Greve Kommune og boligorganisationerne skal i løbet af efteråret 2016 forhandle nye aftaler om fleksibel og kommunal udlejning. I den forbindelse vil blandt andet indgå en drøftelse af, hvordan disse aftaler kan bidrage til at løfte beboersammensætningen i de almene boligområder. Flygtninge: I lighed med andre kommuner, løfter Greve Kommune i disse år en stor opgave med modtagelse og integration af flygtninge. Byrådet ønsker at fordele flygtningene over hele kommunen og en del af disse nye medborgere vil få bopæl i Greve Nord. I udgangspunktet håndteres opgaven med at modtage og integrere flygtninge af Greve Kommune og suppleres i civilsamfundet af en række frivillige borgere, som har organiseret sig eksempelvis via Venligboerne, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp med flere. Modtagelse og integration af flygtninge er ikke i sig selv en indsats i den boligsociale helhedsplan. Ikke desto mindre kommer helhedsplanen i kontakt med flygtninge, som flytter ind i boligområderne eller henvender sig udefra for at få råd og vejledning. Den boligsociale helhedsplan og Greve Kommune har derfor en stående aftale om, at følge udviklingen tæt og indgå eventuelle samarbejder om integration af flygtninge, hvis der viser sig behov herfor. Tværgående samarbejde: Generelt eksisterer der et velfungerende tværgående samarbejde i bydelen melle...
Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. Foreningen Korskær, som er en paraply-organisation for frivillige foreninger i områderne. Motionsforeningen MSK7000, som tilbyder prisbillige motionstilbud i områderne. Sundhedsfremmegruppen, som har værestedet for beboere, som har været eller er særligt sårbare og udsatte. Medborgerhusenes køkkener, hvor der laves mad hver dag fra bunden. FIC Fredericia Idrætscenter, som tilbyder ordningen FICness, som er en bred vifte af forskellige motions-, bevægelses- og idrætstilbud. Fritidspas, som tilbyder økonomisk støtte til børn, der gerne vil dyrke en sport, men kommer fra familier, hvor det ikke lige er muligt uden støtten. Business Fredericia, som underviser i iværksætteri.
Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. Den boligsociale indsats skal i videst mulig omfang spille sammen med og supplere ker- nedriften i kommunen og boligorganisationerne. Den boligsociale indsats må som ud- gangspunkt ikke igangsætte parallelaktiviteter, der konkurrerer med allerede eksisteren- de aktiviteter i lokalområdet og tilbud fra kommune, frivilligorganisationer og boligafde- linger.

Related to Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx (FSTS) Fuldmægtig Tlf. +00 00000000

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.