Skovens biodiversitet og habitater eksempelklausuler

Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forsk- ningsmæssigt og i international sammenhæng. Internationalt er skovens biodiversitet vigtig i flere sammenhænge, f.eks. i forhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD)’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet. Der er derfor stor efterspørgsel på forsk- ningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. Særligt er der potentielt konflikt mellem omstilling til vedvarende energi, hvor skovene umid- delbart kan bidrage med træ til energi, og nødvendigheden af at efterlade dødt ved i skoven til gavn for biodiversiteten.  Biodiversitet i urørt skov, herunder bidrag til at udarbejde en baseline for Naturpakkens udlæg af urørt skov  Biodiversitet i forvaltede skove  Biodiversitet og habitatdirektivets skovnaturtyper  Biodiversitet i naturmæssigt særligt værdifulde skove (§25-skove)  Biodiversitet i de nye skove (skovrejsning og natur)  Økologisk restaurering, restaurering af skov og natur, naturlig hydrologi, skovrejsning, kon- vertering  Forvaltning af habitater  Græsning som virkemiddel i naturplejen - flere behov er identificeret i forbindelse med 2018 arbejdsprogram og det søges at skaffe midler til at øge indsatsen inden for dette område. Der er særligt behov for fokus på græsningstryk, -variation, effekt af forskellige dyr, sam- græsning, og dyrevelfærd, herunder behov for tilskudsfodring, samt samspillet med forskel- lige skovtyper og økonomi. Samtidig er der behov for afklaring effekt af græsning på større områder og samspil med andre funktioner, herunder rekreation.  GIS og geodata til understøttelse af strukturelle analyser, landskabsanalyser ift. biodiversitet og skovlandskaber  Kortlægning af skoves potentiale og realiserede biodiversitet I forbindelse med skovovervågningen indsamles data om skovens biodiversitet (skovovervågningskontrakt). Under nærværende ydelsesaftale (med)finansieres udviklingen af analyse- og målemetoder samt nationale og internationale afrapporteringer på baggrund af skovovervågningen. I Fagdatacenter Skov indgår flere elementer vedr. skovenes biodiversitet og habitater, såvel som langsigtede prøvefelter til observation af dynamik i økosystemerne. En række rapporteringsforpligtelser har relation til biodiversitet i skove, se afsnit 1.3.
Skovens biodiversitet og habitater. Skovenes biodiversitet og habitater er et højaktuelt emne både i den nationale politik, forskningsmæssigt og i international sammenhæng. Der er derfor stor efterspørgsel på forskningsbaseret viden om skovens biodiversitet, forvaltning af habitater og samspillet mellem beskyttelsen af skovens biodiversitet og habitater og skovens forvaltning - drift og benyttelse. I 2021 var der særlig fokus på opgaver i relation til følgende emner: - Opgave 14: Høringssvar vedr. Offentlig høring af forslag til urørt skov, bestående af ca. 9.000ha ny urørt skov og af overordnede retningslinjer for forvaltning af urørte skove på Naturstyrelsens arealer (NST x.xx. 21/08053). Brev til NST v. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx - Opgave 14: Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) Kommentarer til NNP lovforslag d. 12. februar 2021 - Opgave 14: Bl.a. Invitation til deltagelse i ekspertgruppe vedr. helårsgræsning i klitnatur – Xxxx Xxxxxxxxxxx - Opgave 14: Henvendelse fra Xxxx Xxxxx om data for frøsætning i eg – svar ved Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx - Opgave 14: Ad hoc. Mail vedr. notat om klimaeffekt ved udpegning af yderligere urørt skov. Mail fra Xxxxxx Xxxxxxxx, NST - Opgave 18: Mindre projekt om hegnstype. Der er indledende dialog vedr. bestilling ’hegns typer’ v. Xxxx Xxxxxxxxxx. Der var ikke afsat ressourcer specifikt til opgaven i 2021 og da der var megen anden dialog om græsning, hegn mv. blev opgaven ikke bestilt via den gode bestilling. Opgaver, som er udskudt til 2022: - Opgave 13: ’Effekt af græsning med heste’. Levering udskudt til maj 2022 pga ressource mangel. - Opgave 17: ’Metoder til kvantificering af biodiversitet og vegetationens struktur via data fra de nationale LiDAR kampagner’. Dialog i gang mellem MST, IGN og SDFE om koordineret indsats om kortlægning af skov og skovressourcer, bl.a. med anvendelse af Lidar data og satellit. - Opgave 19: ’Baseline, dataindsamling, evaluering – privat urørt skov’. Bestilling den 19.5.2021 via ’den gode bestilling’. Midtvejs gennemgangsmøde den 30.8.2021. Levering udskudt til 2022 pga ressource mangel.
Skovens biodiversitet og habitater. Området har fastholdt sin aktivitet. Forskningsandelen er meget lav for området.
Skovens biodiversitet og habitater. Området har fastholdt sin aktivitet. Forskningsandelen er meget lav for området, men der er opnået en del bevillinger i løbet af 2021, som forventes at bidrage til en øgning i 2022.

Related to Skovens biodiversitet og habitater

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx (FSTS) Fuldmægtig Tlf. +00 00000000

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Rejseforsikringen dækker