Synergi eksempelklausuler

Synergi. De forskningsressourcer, som institutterne får fra aftalebevillingen, bruges delvist som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbetjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter. I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem DTU’s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.
Synergi. De forskningsressourcer, som institutterne får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen inden for de fagområder, som er aftalt mellem MFVM og AU i relation til denne aftale. I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem AU´s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.
Synergi. De forskningsressourcer, som DCA får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfi- nansiering af eksternt finansierede projekter i de forskellige institutter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbe- tjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter. I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og AU’s øvrige aktivite- ter, er der derfor også gode samarbejdsrelationer med MAPP, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.
Synergi. De forskningsressourcer, som DCA får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfi- nansiering af eksternt finansierede projekter i de forskellige institutter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbe- tjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter. I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og AU’s øvrige aktivite- ter, er der også gode samarbejdsrelationer med DCE og DPU, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.
Synergi. De forskningsressourcer, som institutterne får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetje- ningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbetjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter. Medfinansiering af EMFF-finansierede projekter vil nødvendig- vis blive øget grundet reduktion af støtten til indirekte omkostninger i forhold til EFF- finansieringen. I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem DTU’s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen. Samarbejdet forventes at blive yderligere styrket (jf. tværfaglige resultatmål).

Related to Synergi

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Arbejdsmiljø Målet med arbejdsmiljøindsatsen er følgende: • Sikre en god og effektiv arbejdsmiljøindsats • Sikre en sund og sikker arbejdsplads • Sikre en arbejdsplads, hvor alle trives – og bidrager til at skabe trivsel • Arbejdsmiljøhensyn gøres til rutine i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet • Sikre en åben dialog om arbejdsmiljøforhold • Forebygge arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær • Fjerne risici, der kan føre til ulykker og nedslidning, såvel fysisk som psykisk. For at opfylde arbejdsmiljømålene gennemføres følgende: • Hvert 2. år gennemføres en integreret arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse (APV) APV’en følger bl.a. op på, om mål og politikker efterleves lokalt. Der udarbejdes handleplan på baggrund af APV’en, som danner grundlag for arbejdsmiljøarbejdet de følgende to år • Lokalt udarbejdes APV ved ændringer, som kan have indflydelse på betingelserne for arbejdets udførelse • Udpegning af fokusområder-/indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet med udgangspunkt i APV resultater • Uddannelse og kompetenceudvikling for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer • Opklaring og forebyggelse af arbejdsulykker • Temamøder for arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg • Årligt fælles arbejdsmiljøudvalgsmøde, hvor alle arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg samles til fælles information om relevante arbejdsmiljøforhold og indsatser for Læsø Kommune. § 3. Stk. 2 Statusopfølgninger om arbejdsmiljø udarbejdes på baggrund af: • Resultatet af APV samt gennemførelse af handleplanerne • Sygefraværsstatistikker • Arbejdsulykkes statistikker • Arbejdsmiljøindsatser § 3. Stk. 3 Evaluering og opfølgning: • Politikker evalueres efter behov og min. hvert 5. år af Hoved-MED • Indsatser, fokusområder samt forpligtelser som følge af politikker evalueres og justeres i førstkommende APV, hvor parterne skønner det relevant.

  • Skadeopgørelse 8.3.2.1. Skadeopgørelsen påbegyndes senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb.

  • Opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. maj 2020 5%‌ pr. 1. januar 2021 6% pr. 1. marts 2022 7% Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald:

  • Hæftelse (5.1) Andelshaverne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser vedrørende foreningen, jfr. dog stk. 2.