Tiltagsscenarie eksempelklausuler

Tiltagsscenarie. Tiltagsscenariet sammenfatter målsætninger og tiltag i de enkelte sektorer, som det har været muligt at kvantificere. I bilag B tiltag specificeret, samt hvilke forudsætninger og kilder effekterne er estimeret på baggrund af.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Tiltagsscenarie. Baseret på CO2-opgørelsen for energisektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-udledningen i energisektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050. I tiltagsscenarie forventes udledningen fra energisektoren at falde med mere end 83% fra 2019 frem mod 2030 og 2050 ifølge BAU, mens udledningen fra energisektoren forventes at være negativ i 2030 og i 2050t. Figur 4 Fremskrivning af CO2-udledningen fra energisektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie 70 2030 1.000 ton CO2 40 30 2019 2025 Den negative CO2-udledning fra energisektor i 2030 skyldes flere større tiltag, som er blevet kvantificeret, så de indgår i tiltagsscenariet:
Sample 1
Tiltagsscenarie. Baseret på CO2-opgørelsen for transportsektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-udledningen fra transportsektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050. Udledningen fra transportsektoren forventes at falde med 18% fra 2019 frem mod 2030 ifølge BAU, mens den forventes at falde med 52% i tiltagsscenariet. Frem mod 2050 forventes udledningen at falde med 56% ifølge XXX og 90% ifølge tiltagsscenariet i forhold til 2019. Figur 6 Fremskrivning af CO2-udledningen fra transportsektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie 45 40 35 1.000 ton CO2 20 0 2019 2025 2030 2050 Personbil Lastbil Varebil Knallert Motorcykel Bus Tog Cykel Indenrigsfly Udenrigsfly Fiskeri Nonroad Kommunens handlemuligheder er begrænset særligt for vejtrafikken, da det primært er drevet af nationale tiltag, herunder særligt afgiftsændringer. Kommunen kan dog understøtte omstillingen til elbiler samt gøre det mere attraktivt at vælge cyklen eller samkørsel ved en række tiltag. Kommunen spiller desuden en central rolle for den kollektive transport. Derudover har kommune mulighed for at sætte krav og gå i dialog i forhold til no-road sektoren. Nedenfor er oplistet en række målsætninger og tiltag som er kvantificeret og indgår i tiltagsscenariet: 3 Regeringens målsætning om CO2-neutral indenrigsluftfart i 2030 er ikke indregnet.
Sample 1
Tiltagsscenarie. Baseret på CO2-opgørelsen for landbrugssektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-udledningen fra landbrugssektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050. Udledningen fra landbrugssektoren forventes at falde med 17% fra 2019 frem mod 2030 ifølge BAU, mens den forventes at falde med 20% i tiltagsscenariet. Frem mod 2050 forventes udledningen at falde med 28% ifølge XXX og 33% ifølge tiltagsscenariet i forhold til 2019. Figur 8 Fremskrivning af CO2-udledningen fra landbrugssektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie 1.000 ton CO2 -20 2019 2025 2030 2050
Sample 1
Tiltagsscenarie. Der er ikke kvantificeret nogen effekter for tiltag, der påvirker udledningen fra affaldsdeponi, kemiske processer og spildevand. Kommunens handlemuligheder for at reducere udledningen fra kemiske pro- cesser er begrænset af at kemiske processer primært forgår i det private erhvervsliv. Nedenstående til- tag vil kommunen arbejde med: ◼ Dialog med spildevandsforsyningen: Kommunen kan i dialog med spildevandsforsyningen i Faxe Kommune sammen finde reduktionspotentialer og identificere reduktionstiltag. ◼ Kemiske processer: Gå i dialog med relevante virksomheder om deres udledning Bilaget indeholder de konkrete antagelser og forudsætninger der anvendt i BAU for de enkelte sektorer Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dæk- ker denne periode. Udviklingen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af udviklingen fra 2020 til 2035.
Sample 1
Tiltagsscenarie. Nedenstående tiltag vil kommunen arbejde med: ◼ Dialog og krav til biogasanlæggene: Der er betydelig mulighed for reduktion af metan-lækage fra biogasanlæg. Der igangsættes en indsats i form af dialog og krav i forhold til reduktion af metan lækage for til de biogasanlæg, der ligger i kommunen, det forventes, at det derved er muligt at få reduceret lækagen ned på niveau med gennemsnittet for biogasfællesanlæg. Hvilket vil reducere udledningen med ca. en trediedel ◼ Dialog med spildevandsforsyningen: Kommunen kan i dialog med spildevandsforsyningen i Nordfyns Kommune sammen finde reduktionspotentialer og identificere reduktionstiltag. ◼ Kemiske processer: Gå i dialog med relevante virksomheder om deres udledning Bilaget indeholder de konkrete antagelser og forudsætninger der anvendt i BAU for de enkelte sektorer. Fremskrivningen af BAU bygger hovedsageligt på antagelserne fra Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2022 (KF22). KF22 er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion samt udledning af drivhusgasser i Danmark vil udvikle sig i perioden frem mod 2035 under forudsætning af, at der ikke besluttes andre tiltag på klima- og energiområdet end dem, som Folketinget har besluttet pr 1. januar 2022 (et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie). KF22 omfatter således følgende tiltag, som ikke var med i KF21: ◼ Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021 ◼ Yderligere fremme af udnyttelse af overskudsvarme. Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 7. september 2021 ◼ Pulje til forsøgsmøller på de nationale testcentre på 60 MW i 2022 samt puljen til forsøgsmøller uden for testcentrene på 30 MW i 2022. ◼ Udbygning af yderligere 2 GW havvind. FL22, Delaftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om: Investeringer i et fortsat grønnere Danmark. ◼ Aftale om infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021. ◼ Udmøntning af pulje til grøn transport (fra energiaftalen 2018 og klimaaftale for energi og industri mv. 2020) af 19 april og 25. juni 2021 samt Tillægsaftale til aftale af 25. juni om udmøntning af pulje til grøn transport (fra energiaftalen 2018 og klimaaftale for energi og industri mv. 2020) af 23. september 2021. ◼ Aftale om regulering af ladestandermarkedet af 28. oktober 2021. ◼ Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021. ◼ FL 20, FL21, FL22, CAP-midler fra EU (jf. EU-tabel), Aftale om grøn omstilling af dansk land...
Sample 1

Related to Tiltagsscenarie

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Fraflytning Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag mv. indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i lejerens slutopgørelse vedrørende driftsbidrag mv.

  • Eksklusion I følgende tilfælde kan en andelshaver ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør af bestyrelsen: