Common use of Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte Clause in Contracts

Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte ikke i en konflikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. Under en strejke fortsætter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte derfor deres normale arbejde. Nægter en tjenestemand eller en tjenestemandslignende ansat at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. Hvis en tjenestemand/tjenestemandslignende ansat forud for en konflikt fx lejlighedsvis har merarbejde, er den ansatte forpligtet til at varetage merarbejde i samme omfang som forud for konflikten. Hvis tjenestemanden/den tjenestemandslignende ansatte nægter at påtage sig merarbejdet, vil dette som udgangspunktet udgøre et ulovligt kampskridt. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for – dvs. de overenskomstansattes arbejde – ikke bliver udført af andre som fx tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de overenskomstansatte, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende ansatte overtager arbejde fra de ansatte, som er i strejke. Det kan være vanskeligt at definere, hvornår der er tale om strejkeramt arbejde. Det skal derfor anbefales, at tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte altid kontakter den faglige organisation – lokalt eller centralt i henhold til vejledning fra pågældende organisation - med henblik på at afklare, om der er tale om strejkeramt arbejde og i bekræftende fald, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation. For så vidt angår løn samt øvrige ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, berøres disse ikke af en konflikt, men fortsætter uændret både under og efter konflikten.

Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte ikke i en konflikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. Under en strejke fortsætter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte derfor deres normale arbejde. Nægter en tjenestemand eller en tjenestemandslignende ansat at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. Hvis en tjenestemand/tjenestemandslignende ansat forud for en konflikt fx lejlighedsvis har merarbejde, er den ansatte forpligtet til at varetage merarbejde i samme omfang som forud for konflikten. Hvis tjenestemanden/den tjenestemandslignende ansatte nægter at påtage sig merarbejdet, vil dette som udgangspunktet udgøre et ulovligt kampskridt. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for – dvs. de overenskomstansattes arbejde – ikke bliver udført af andre som fx tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansattetjenestemænd. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overenskomstansatte) lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende ansatte lærere overtager arbejde klasser, fag og øvrige opgaver fra de ansattelærere, som er i strejke. Det kan være Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse (mødeplaner, tjenesteplaner, arbejdstidsplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af strejke. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjenestemandsansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end det før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen. For så vidt angår studieture mv. (se også pkt. 4.12.2), bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage. Uanset ovenstående er det meget vanskeligt at definere, hvornår der er tale om strejkeramt arbejde. Ovenstående eksempler er kun medtaget til illustration af, hvad der kan være strejkeramt arbejde. Som et eksempel på problemstillingen kan nævnes en kommunal sag fra OK13 lockouten. Kommunen omlagde de tjenestemandsansatte læreres skema i 6.-9. klasse med henblik på, at disse lærere skulle føre tilsyn med eleverne i de mindste klasser. På den baggrund meddelte LC til KL, at LC påtænkte at indbringe kommunen for Tjenestemandsretten. Foranlediget af denne henvendelse aftalte KL og LC forinden indbringelse af sagen at afholde et møde. På mødet tilkendegav KL, at KL var enig med LC i, at en kommune ikke kan omlægge tjenestemandsansatte læreres skema med henblik på at føre skemalagt tilsyn. Sagen forligtes ved, at kommunen betalte en aftalt bod til LC og samtidig ophørte med omlægningen. Det skal derfor anbefales, at tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte altid kontakter den faglige organisation – lokalt eller centralt i henhold til vejledning fra pågældende organisation - med henblik på at afklare, om der er tale om strejkeramt arbejde og i bekræftende fald, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation. For så vidt angår løn samt øvrige ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, berøres disse ikke af en konflikt, men fortsætter uændret både under og efter konflikten.

Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd eller tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte ikke i en konflikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. Under en strejke fortsætter tjenestemænd og tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte derfor deres normale arbejde. Nægter en tjenestemand eller en tjenestemand/tjenestemandslignende ansat at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. Hvis en tjenestemand/tjenestemandslignende ansat forud for en konflikt fx lejlighedsvis har merarbejde, er den ansatte forpligtet til at varetage merarbejde i samme omfang som forud for konflikten. Hvis tjenestemanden/den tjenestemandslignende ansatte nægter at påtage sig merarbejdet, ,vil dette som udgangspunktet udgøre et ulovligt kampskridt. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for – dvs. de overenskomstansattes arbejde – ikke bliver udført af andre som fx tjenestemænd eller tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overenskomstansatte) lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte eller tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende ansatte lærere overtager arbejde klasser, fag og øvrige opgaver fra de ansattelærere, som er i strejke. Det kan være Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse (mødeplaner, tjenesteplaner, arbejdstidsplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af strejke. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende ansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end det før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen. For så vidt angår studieture mv. (se også pkt. 4.12.2), bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende ansatte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage. Uanset ovenstående er det meget vanskeligt at definere, hvornår der er tale om strejkeramt arbejde. Ovenstående eksempler er kun medtaget til illustration af, hvad der kan være strejkeramt arbejde. Som et eksempel på problemstillingen kan nævnes en kommunal sag fra lockouten ved OK13. Kommunen omlagde de tjenestemandsansatte læreres skema i 6.-9. klasse med henblik på, at disse lærere skulle føre tilsyn med eleverne i de mindste klasser. LC rejste sagen over for KL, og KL og LC blev enige om, at en kommune ikke kan omlægge tjenestemandsansatte læreres skema med henblik på at føre skemalagt tilsyn. Sagen forligtes ved, at kommunen betalte en aftalt bod til LC og samtidig ophørte med omlægningen. Ved OK13 rejste BUPL og FOA en sag over for KL med påstand om, at skolepædagoger og pædagogmedhjælpere udførte konfliktramt arbejde ved at føre tilsyn med samme antal børn som før konflikten, idet det var BUPL og FOA’s opfattelse, at de alene kunne pålægges at føre tilsyn med et forholdsmæssigt antal børn. Arbejdsretten kom i dom af 31. oktober 2014 frem til, at den tilsynsopgave, som skolepædagogerne mv. skulle varetage under lockouten af lærerne, var en del af deres sædvanlige arbejde og dermed ikke var konfliktramt. Arbejdsretten henviste i dommen bl.a. til, at skolepædagogerne hverken skulle undervise eller gennemføre pædagogiske aktiviteter med eleverne, mens lærerne var lockoutet, men alene føre tilsyn. Det skal derfor anbefales, at tjenestemænd og tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte altid kontakter den faglige organisation – lokalt eller centralt i henhold til vejledning fra pågældende organisation - med henblik på at afklare, om der er tale om strejkeramt arbejde og i bekræftende fald, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation. For så vidt angår løn samt øvrige ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemænd/ tjenestemandslignende ansatte, ansatte berøres disse ikke af en konflikt, men fortsætter uændret både under og efter konflikten.