Virkningen Af Strejke Lockout eksempelklausuler

Virkningen Af Strejke Lockout. 3.1 Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte‌ Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte ikke i en kon- flikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. Kvotatimelærere er ikke overenskomstansatte men ansat i henhold til et ensidigt fastsat cirkulære og er derfor heller ikke omfattet af en konflikt, uanset om det er LC eller arbejdsgiverparten, der varsler kon- flikten. Under en strejke fortsætter tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte derfor deres nor- male arbejde med den sædvanlige arbejdsintensitet. Nægter en tjenestemand/tjeneste- mandslignende ansat at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. Hvis en tjenestemand/tjenestemandslignende ansat forud for en konflikt fx lejlighedsvis har merarbejde, er den ansatte forpligtet til at varetage mer- arbejde i samme omfang som forud for konflikten. Hvis tjenestemanden/den tjeneste- mandslignende ansatte nægter at påtage sig merarbejdet,vil dette som udgangspunktet ud- gøre et ulovligt kampskridt. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for – dvs. de overenskomstansattes arbejde – ikke bliver udført af andre som fx tjeneste- mænd/tjenestemandslignende ansatte. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overens- komstansatte) lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsforde- ling mv., således at tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende ansatte lærere overtager klasser, fag og øvrige opgaver fra de lærere, som er i strejke. Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse (mødeplaner, tjenesteplaner, arbejdstidsplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af strejke. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjeneste- mandsansatte/tjenestemandslignende ansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end det før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen. For så vidt angår studieture mv. (se også pkt. 4.12.2), bør der ikke ske omlægning af pla- nerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende an- satte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage. Uanset ovenstående kan det i praksis være meget vanskeligt at d...
Virkningen Af Strejke Lockout 

Related to Virkningen Af Strejke Lockout

  • Forsikringens varighed og opsigelse K. Generel information

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2, og stk. 4, for at gøre brug af en anden databehandler (en underdatabehandler).

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.