Common use of Tryghed og trivsel Clause in Contracts

Tryghed og trivsel. Trygheden er i en svag men positiv udvikling. Der er i 2016 gennemført en tryghedsundersøgelse, for hele bydelen ydre Nørrebro. (KK Tryghedsindeks 2016) Tryghedsrapporten viser, at den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendt. I 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2015 er kommet lidt på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne for familiens økonomi og hverdag. Børn og unge påvirkes af denne situation. Erfaringen fra Mjølnerparken viser at tryghed ikke alene baseret på kriminaliteten i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Social, økonomisk og kulturel isolation har spillet en rolle i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, livet i byen og usikkerhed i forhold til gældende rammer og normer. Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med andre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det omkringliggende samfund. To sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og isoleret hverdag. Beboere er blevet rollemodeller for andre beboere. Børn og unge har fået jobs og er kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og netværk er udviklet, ikke mindst blandt kvinderne. Der er dog fortsat familier og beboere, som har brug for at få støtte og hjælp til at få viden om og tillid til de muligheder og opgaver der er, hvis man skal fungere som borger i et ligeværdigt fællesskab med andre.

Tryghed og trivsel. Trygheden Problemkompleks for indsatsområdet Værebro Park har på flere måder en landsbylignende infrastruktur, på godt og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeret. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%1 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.2 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det3. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene boliger4. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.5 66% af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.6 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for støtte i form af rådgivning, konkret hjælp til rengøring og oprydning i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisk. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en svag men positiv udviklingudvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i 2016 gennemført området, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en tryghedsundersøgelsevarslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, for hele bydelen ydre Nørrebro. hvor andelen var 26,5 til 13,6 (KK Tryghedsindeks 2016per 1000 indb.) Tryghedsrapporten viseri 2018.7 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på at støtte den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendtpositive udvikling. 1 VIVE trygheds og trivselsdata for Værebro Park, 2018, LBF 2 Gladsaxe Kommunes fraflytningsanalyse 1. I okt. 2018 3 VIVE trygheds og trivselsdata for Værebro Park, 2018, LBF 4 Gladsaxe Kommunes fraflytningsanalyse 1. okt. 2018 5 Regeringens ghettokriterier, 2018 6 Boligsocial nøgletal, 2018, LBF 7 Boligsocial nøgletal, 2018, LBF Boligområdet Gladsaxe 2014 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2017 2018 2014 2015 er kommet lidt på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne for familiens økonomi og hverdag. Børn og unge påvirkes af denne situation. Erfaringen fra Mjølnerparken viser at tryghed ikke alene baseret på kriminaliteten i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Social, økonomisk og kulturel isolation har spillet en rolle i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, livet i byen og usikkerhed i forhold til gældende rammer og normer. Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med andre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det omkringliggende samfund. To sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og isoleret hverdag. Beboere er blevet rollemodeller for andre beboere. Børn og unge har fået jobs og er kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og netværk er udviklet, ikke mindst blandt kvinderne. Der er dog fortsat familier og beboere, som har brug for at få støtte og hjælp til at få viden om og tillid til de muligheder og opgaver der er, hvis man skal fungere som borger i et ligeværdigt fællesskab med andre.2016 2017 2018

Tryghed og trivsel. Trygheden Problemkompleks for indsatsområdet Utrygge beboere Tryghed og trivsel er nøgleord i de udsatte boligområder også i Helsingør Syd. a) Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden. b) Beboeres udfordringer med mestring af hverdagen c) Den gadeorienterede livsstil og banderelationer blandt unge d) Image og mediers negative omtaler af boligområderne Det frivillige arbejde Det opleves, at det er en svag men positiv udviklingbred gruppe af beboere, der føler sig utrygge, og derfor er der behov for en række brede trygheds- og trivselsskabende aktiviteter i form af kulturelle og sociale arrangementer. Fokus vil være på at understøtte de mange forskellige frivillige beboere, da lige præcis denne måde at arbejde på skal ses som forebyggende i forhold til trygheden. Det frivillige arbejde med synlige aktiviteter i boligområdet og med tilstedeværelsen af kompetente voksne kan nemlig være med til at understøtte både den oplevede tryghed, fællesskabsfølelsen samt med at skabe positivt liv og aktivitet i boligområderne. Nedenstående udvalgte statistiske data illustrerer problemkomplekset: a)Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden b) Beboernes mestring af hverdagen I begge boligområder oplever de etablerede rådgivninger et øget antal henvendelser fra beboere om stort som småt. Det kan fx være økonomi, børns skolegang og fritidsliv, forståelse af henvendelser fra kommunen, digitalisering, sundhed, sygdom. Fælles for boligområderne er, at der er en overvægt af beboere uden for arbejdsmarkedet, en stor andel af offentlig forsørgede og et lavt indkomstniveau sammenlignet med Helsingør Kommune som helhed3: Andel klager 2016 Xxxxx lejemål i alt Nøjsomhed 7 (1,5%) 464 Vapnagaard 105 (6%) 1741 Boliggården 216 (3,7%) 5852 1 I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input til og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af såvel beboere som relevante samarbejdspartnere. 2 Resultater fra Trivselsspørgeskemaundersøgelsen”, januar 2016, Internt notat, Xxxxxxx – liv i og mellem husene. c) Den gadeorienterede livsstil og bander De unge under 18 år kommer regelmæssigt i de socialpædagogiske tilbud Tetriz og Cube, som ligger i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard. Alligevel hænger de unge også ud i boligområdet uden at have noget at tage sig til – særligt de dage, hvor Tetriz og Cube har lukket. Dette fører til uhensigtsmæssig adfærd til gene for andre beboere, og gør de unge potentielt sårbare overfor negativ påvirkning fra de ældre unge over 18 år i eller omkring bandemiljøet. De unge bruger boligområdet som opholdssted, hvilket medfører udfordringer, når det foregår på uhensigtsmæssige tidspunkter og på steder, der ikke er ment som opholdsrum herunder opgange, kældre og specifikt bag Laden på Vapnagaard og parkeringspladsen på Nordvej i 2016 gennemført Nøjsomhed mv. Det skaber utryghed blandt boligområdets øvrige beboere, ligesom flere beboere giver udtryk for, at larmende ophold sent om aftenen er et problem i perioder. Af de 18-29 årige i begge boligområder er en tryghedsundersøgelsestørre del ikke i gang med uddannelse eller job. Det er en udfordring at få kontakt med dem og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Også i Nøjsomhed og på Vapnagaard er den generelle oprustning på bandeområdet tydelig, og der er ekstra opmærksomhed på det forebyggende arbejde, blandt myndighederne (politi og kommune), da der er dokumenteret bandeaktiviteter i begge boligområder. Dette følges tæt af de forskellige koordineringsgrupper mellem den boligsociale indsats, politiet og Helsingør Kommune samt på de ugentlige ’Tirsdagsmøder’ (§115 SSP-møde)4. d) Image og mediers negative omtaler af boligområderne Det er en udtalt problemstilling og bekymring blandt beboerne, at den øvrige by opfatter boligområderne som ”en skraldespand” og som et sted, man ikke har lyst til at bo eller færdes i. Det blev bl.a. italesat af beboerne igennem hele inddragelsesprocessen i forbindelse med forberedelserne til helhedsplanen og fremgår fx af wox-pop foretaget blandt byens borgere som forberedelse til inddragelsesprocessen samt opsamlingsmaterialet fra inddragelsesprocessen. Ofte nævnes fx de lokale medier som medvirken til denne stigmatisering af boligområderne via deres (ofte) negative omtaler af boligområderne. Udover ovenstående problemkompleks og de dertil hørende statistiske data følges også udviklingen på nedenstående områder, for hele bydelen ydre Nørrebroat sikre at udviklingen fortsat bevæger sig i positiv retning: Restancer og udsættelser Tidligere har både beboere i restance og udsættelse af beboere været en udfordring i begge boligområder. I dag er både restancer og udsættelser faldende. Udviklingen i restanceskrivelser er gået fra 189 og 609 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2015 til 182 og 577 i 2016. Det betyder, at der er blevet sendt ca. 4% færre påkravsskrivelser i Nøjsomhed og ca. 5,5% færre i Vapnagaard. Det samme gælder udviklingen i udsættelser, som er gået fra 2 og 8 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2014 til 1 og 0 i 2016. Dette skyldes bl.a. et udvidet samarbejde mellem kommune og boligorganisation, hvor kommunen har ansat en medarbejder, som samarbejder tæt med Boliggården omkring beboere i restance. Samarbejdet betyder, at der allerede tidligt i processen (KK Tryghedsindeks 2016ved udsendelse af rykkerbreve) Tryghedsrapporten sættes ind overfor beboerne med hjælp fra kommunen i form af opdatering til realistiske budgetter og almindelig økonomisk gennemsyn hos beboerne. Erfaringen viser, at den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendt. I 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2015 er kommet lidt fremadrettet som oftest kommer mere styr på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne for familiens beboernes økonomi og hverdag. Børn og unge påvirkes af denne situation. Erfaringen fra Mjølnerparken viser at tryghed ikke alene baseret på kriminaliteten i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Social, økonomisk og kulturel isolation har spillet en rolle i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, livet i byen og usikkerhed i forhold til gældende rammer og normer. Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med andre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det omkringliggende samfund. To sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og isoleret hverdag. Beboere er blevet rollemodeller for andre beboere. Børn og unge har fået jobs og er kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og netværk er udviklet, ikke mindst blandt kvinderne. Der er dog fortsat familier og beboere, som har brug for at få støtte og hjælp til at få viden om og tillid til de muligheder og opgaver der er, hvis man skal fungere som borger i via et ligeværdigt fællesskab med andremere realistisk budget.

Tryghed og trivsel. Trygheden Med Tryghed og Trivsel indsatsen er visionen, at skabe et stærkere lokalt samarbejde med beboere, foreninger, institutioner og virksomheder med det formål at gøre Langkærparken til et stærkt lokalsamfund, hvor man er medansvarlige for hinandens tryghed og trivsel. Tilst er på mange måder en ”by i en svag men positiv byen” og ligger så tilpas langt væk fra centrum af Aarhus, at det har karakter af et landsbysamfund i højere grad end andre af de udsatte boligområder i Aarhus. Det er netop tanken om et stærkt landsbysamfund, som indsatsen ”Tryghed og Trivsel” tager udgangspunkt i, og som aktiviteterne under indsatsen især skal arbejde med. Indsatsen har til formål at: - Opbygge netværk og tillid blandt beboere, hvilket udmønter sig i gode naboskaber. - Sætte beboernes ressourcer i spil og styrke beboernes handlingskompetencer, så flere bliver medansvarlige for lokalområdets udvikling. Der er i 2016 gennemført en tryghedsundersøgelse, for hele bydelen ydre Nørrebro. (KK Tryghedsindeks 2016) Tryghedsrapporten viser, at den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendt. I 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2015 er kommet lidt på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav - Tage hånd om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt særligt socialt udsatte beboere ved at forstå konsekvenserne bygge bro til de rette hjælpeforanstaltninger, samt inkludere dem i fællesskabet. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Deltagelse i beboermøderne i Langkærparken øges med 50% over en 4-årig periode. Den gennemsnitlige deltagelse de sidste 4 år ved beboermøderne har været 150 deltagere. Mødet i september 2017 er nulpunktet for familiens økonomi og hverdagmålingen. Børn og unge påvirkes Årlige referater af denne situationbeboermøderne, AL2bolig. Erfaringen fra Mjølnerparken viser Andelen af beboere, der er glade eller meget glade for at tryghed ikke alene baseret på kriminaliteten bo i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Socialboligområdet, økonomisk og kulturel isolation har spillet en rolle stiger med 10 procent ved målingen i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, livet i byen og usikkerhed i forhold til gældende rammer og normer. Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med andre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det omkringliggende samfund. To sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og isoleret hverdag. Beboere er blevet rollemodeller for andre beboere. Børn og unge har fået jobs og er kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og netværk er udviklet, ikke mindst blandt kvinderne2021. Der er dog fortsat familier og bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 15). Andelen af beboere, som har brug for syntes, at få støtte og hjælp til beboerne i boligområdet i høj grad eller i nogen grad er hjælpsomme, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 25). Andelen af beboere, der er trygge eller meget trygge ved at få viden om og tillid til de muligheder og opgaver der erbo i boligområdet, hvis man skal fungere som borger stiger med 10 procent ved målingen i et ligeværdigt fællesskab med andre2021. Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, spørgsmål 50).