Tryghed. Puljen har til formål at finansiere tryghedsskabende aktiviteter i forbindelse med afskedigelse der følger af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelser af arbejdspladser og kapacitetsmæssige ændringer. Parterne er enige om at, der i overenskomstperioden 2021-2024 afsættes midler til en tryghedspulje. Puljen har til formål at yde støtte til foranstaltninger/tryghedsskabene aktiviteter for afskedigede ansatte indenfor overenskomstgrupperne i de omfattede organisationer, som er OAO, Sundhedskartellet, FOA, Konstruktørforeningen og Forhandlingskartellet. Støtte kan ydes til månedslønnede varigt regionalt ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser eller kapacitetsmæssige besparelser. Puljen omfatter alene ansatte, som endnu ikke er fratrådt og herunder afskedigede, der fritstilles i opsigelsesperioden. De afsatte midler er midlertidige og skal finansiere et supplement til de tryghedsaktiviteter, som i øvrigt finder sted i regionerne.
Appears in 6 contracts
Samples: Collective Bargaining Agreement, Collective Agreement, Overenskomst Og Aftale Fornyelse