Udfordringer. Den største udfordring er det faldende seertal til flow tv, herunder såvel TV SYD+ som TV2 vinduerne. Det, set i lyset af, at den regionale identitet og bevidsthed hos befolkningen også falder, gør det svært at fastholde den samlende funktion, som TV SYD har haft. Samtidig stiger vores udgifter til udvikling og distribution af digitalt indhold, uden at vores indtægter stiger tilsvarende. Udfordringerne er med andre ord af både økonomisk og strukturel karakter. TV SYD har en loyal seerskare, hvis gennemsnitsalder dog er stigende. På TV 2 vinduerne er gennemsnitsalderen 58, og på TV SYD+ er den 63 år. Til gengæld er gennemsnitsalderen en del lavere på onlineplatformene, og hvor det især er mænd, der ser os på tv, er kvinderne dominerende på sociale medier, herunder især Facebook. Her er gennemsnitsbrugeren en kvinde på lige under 40 år. Det er ikke realistisk, udviklingen i forbruget af flow tv taget i betragtning, at trække Facebookbrugerne over foran tv skærmen. Derfor skal vi have målrettede og unikke tilbud til de yngre brugere på de digitale platforme. Som udgangspunkt er målgruppen alle syd- og sønderjyder over 12 år. Strategisk kan man dog ikke satse på så bred en målgruppe. Og vi ønsker bedre kontakt med børnefamilier og yngre brugere. Vi ønsker også at bevare den store gruppe af loyale kerneseere. Vi har en klar ambition om at fastholde et seertal på 1930 omkring de 80.000 i gennemsnit. Vores mål er at være i top tre blandt regionerne på alle platforme. Dagligt skal vi nå 200.000 seere til de fem TV2 vinduer (akkumuleret, der er en del gengangere i blandt, men undersøgelser viser, at antallet af gengangere bliver færre), og på nettet skal vi på en måned have rundet 800.000 brugere (xxxxx.xx, AMP og app) senest i 2023.
Udfordringer. Arbejdsmiljøorganisationen er dog udfordret af, at der er stor geografisk spredning, hvilket gør uddannelse og videndeling sværere. Sparring på tværs af organisationen bliver ikke anvendt i tilstrækkelig grad, og gode løsninger og viden bliver ikke spredt ud i hele organisa- tionen. Herudover er den optimale anvendelse af tid og ressourcer en reel udfordring, når det skal tages ud af den daglige drift.
Udfordringer. Jazzens mange bevægelser Jazz har gennem hele sin historie været definerende for store dele af den rytmiske musiks udvikling. Jazzens improviserede natur har bragt musikken i mange retninger, og jazzen i dag er derfor karakteriseret ved at bevæge sig indenfor et væld af forgreninger og vekslende stemninger, hvilket kan gøre jazzen svært definerbar for både musikmiljøet selv samt den xxxxxx xxxxxx. Der hersker mange konnotationer til ordet jazz og en deraf følgende udfordring ift. at få jazzmiljøet selv, men også publikum, til at omfavne kompleksiteten og genren som helhed og i sin fulde bredde.
Udfordringer. •Sekretariatsfunktion for VF •Synlighed og dialog med bornholmere og erhverv UFM bevilling + bevilling el. kontrakt med VF. Udgifter til bestyrelse og strategi. men besparelser v. adm. samdrift
Udfordringer. •Facilitere uddannelsesmiljø •Lokal – ikke kun institutionel – projektforankring •Udlagte uddannelser Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse (BRK) •Politisk og strategisk nærhed •Viden om politik og lovgivning •Sekretariatsbetjening
Udfordringer. Hvilken betydning har de valgte målsætninger på segmenteringen af kontrakter?
Udfordringer. En af vores største udfordringer er Bornholms afsides beliggenhed i forhold til det øvrige land. Musikhuzet har ofte ekstra udgifter til kunstnerens ophold samt enkelte transportomkostninger, som transportstøtteordningen ikke har mulighed for at dække, eksempelvis ved større produktioner. Musikhuzet vil have fokus på, at de administrative omkostninger ikke bliver for store i forhold til kunstnerudgifter. Udgifter til rejse, ophold og fortæring følger også med Musikhuzets deltagelse i udenøs aktiviteter som møder, netværk, udveksling af upcoming bands eller af frivilligt personale osv. Niveauet for vækstlaget inden for den rytmiske musik på Bornholm er antals- og aldersmæssigt – og ofte også kvalitetsmæssigt – noget mere udfordret i forhold til niveauet i de større byer. Vi oplever ofte, at når vi får lokale kunstnere op i rampelyset og ud over scenekanten, så går der ikke lang tid, før de af naturlige grunde flytter til storbyer som København, Århus eller til udlandet, hvor der også er større muligheder for at udvikle sig videre. Dette er kun naturligt for et udkantsområde som vores, men det er en også konstant udfordring at finde nye, lokale talenter at kunne præsentere – især i disse år, hvor man mærke effekten af folkeskolens nedprioritering af musikfaget, og det ikke længere er muligt at tage en MGK på Bornholm. Vi ser en udfordring i, at de unge upcoming musikere, især indenfor den elektroniske musik, skal fristes at komme ud af lukkede miljøer, væk fra computeren på værelset og ud og møde et publikum. Det er en udfordring, at ganske få musikere med original musik kan leve af deres Koda-udbetalinger og de symbolske beløb, de modtager fra streaming-tjenesterne. Dette medfører ønske om et højere honorar ved liveoptrædender og udfordrer dermed Musikhuzets udgifter til honorarer. Vi oplever ofte, at kunstnere foretrækker at optræde i udvalgte danske storbyer, på festivaler og andre store events, som kan tilbyde væsentligt højere honorarer. Flere kunstnere vælger af økonomiske grunde at optræde på diskoteker uden backing musikere, selvom de må gå på kompromis med, at de fravælger det helt unge publikum, og de kunstneriske rammer ikke er optimale. Der vil i samarbejdet med kommunen fortsat være behov for en drøftelse af, hvordan udfordringerne med vedligeholdelse og renovering af bygningsmassen kan løses. Musikhuzet har ikke inden for sin økonomiske ramme mulighed for at foretage større renoveringer, der nødvendigvis følger med en ældre bygningsmasse.
Udfordringer. Med afsæt i rammevilkår skal strategien adressere de overordnede udfordringer, som institutionen står over for i den kommende aftaleperiode. Udfordringer kan både være direkte afledt af konkrete problemstillinger eller bunde i institutionens egne perspektiver på, hvordan institutionen burde håndtere bestemte opgaver. Strategien skal således give svar på, om institutionen allerede er gearet til at indfri de relevante politiske målsætninger, eventuelle øvrige krav og brugernes forventninger, eller om der er behov for at ændre strategisk retning på nogle områder og/eller at ændre i ressourceprioriteringen. Strategien skal indeholde en konklusion på, hvilke opgaver der er udfordringer med hhv. i god gænge. Dette er væsentligt, idet der kun skal opstilles målsætninger for førstnævnte opgaver, hvor styringsbehovet er størst.
Udfordringer. Ledelser, der helt eller delvist forsøger, at modarbejde den centrale arbejdstidsaftales intentioner
Udfordringer. Den største udfordring i pigeklubben er at skabe og fastholde stabiliteten blandt frivillige. I det forløbne års tid har der været en stor gennemstrømning af frivillige, og hele gruppen er blevet skiftet ud. De frivillige oplever ikke, at de er nok til, at det hænger ordentlig sammen. Derudover er de mærkede af, at der har været mange nye frivillige ind over, som ikke var så stabile og heller ikke havde så meget at bidrage med, når de mødte op. Med andre ord kræver det en særlig opmærksomhed at rekruttere frivillige til pigeklubben, så man sikrer sig, at man får rekrutteret nogen, der kan indgå konstruktivt i denne type aktivitet. En anden udfordring er, at frivilliggruppen inden for det sidste år har nedsat sig som en forening, men ikke har frivillige, der har overskud til det organisatoriske arbejde, som blandt andet vi være at søge midler til klubbens drift. De nuværende frivillige motiveres af samvær og aktiviteter med pigerne, ikke af administrativt foreningsarbejde, som dermed kommer til at virke som en belastning. De frivillige giver udtryk for, at det nogle gange godt kan være en udfordring at håndtere samværet med pigerne, hvis der f.eks. er meget uro eller opstår konflikter. Det kan skyldes, at deres kendskab til målgruppen er forholdsvist nyt, og at de ikke er pædagogisk uddannede. På den baggrund giver de udtryk for, at DFHs kursustilbud og konsulentbistand er særdeles vigtig. Konkret foreslår de to faste temadage om året for frivillige i pigeklubber og efterspørger redskaber til f.eks. kommunikation, rekruttering og fastholdelse af frivillige, organisering og ledelse af frivillige samt kurser, der bidrager til et større kendskab til målgruppen. De giver også udtryk for, at DFH’s konsulentbistand i den turbulente periode, de har været igennem, har været en forudsætning for, at pigeklubben stadig eksisterer.