Udfordringer. Den største udfordring er det faldende seertal til flow tv, herunder såvel TV SYD+ som TV2 vinduerne. Det, set i lyset af, at den regionale identitet og bevidsthed hos befolkningen også falder, gør det svært at fastholde den samlende funktion, som TV SYD har haft. Samtidig stiger vores udgifter til udvikling og distribution af digitalt indhold, uden at vores indtægter stiger tilsvarende. Udfordringerne er med andre ord af både økonomisk og strukturel karakter. TV SYD har en loyal seerskare, hvis gennemsnitsalder dog er stigende. På TV 2 vinduerne er gennemsnitsalderen 58, og på TV SYD+ er den 63 år. Til gengæld er gennemsnitsalderen en del lavere på onlineplatformene, og hvor det især er mænd, der ser os på tv, er kvinderne dominerende på sociale medier, herunder især Facebook. Her er gennemsnitsbrugeren en kvinde på lige under 40 år. Det er ikke realistisk, udviklingen i forbruget af flow tv taget i betragtning, at trække Facebookbrugerne over foran tv skærmen. Derfor skal vi have målrettede og unikke tilbud til de yngre brugere på de digitale platforme. Som udgangspunkt er målgruppen alle syd- og sønderjyder over 12 år. Strategisk kan man dog ikke satse på så bred en målgruppe. Og vi ønsker bedre kontakt med børnefamilier og yngre brugere. Vi ønsker også at bevare den store gruppe af loyale kerneseere. Vi har en klar ambition om at fastholde et seertal på 1930 omkring de 80.000 i gennemsnit. Vores mål er at være i top tre blandt regionerne på alle platforme. Dagligt skal vi nå 200.000 seere til de fem TV2 vinduer (akkumuleret, der er en del gengangere i blandt, men undersøgelser viser, at antallet af gengangere bliver færre), og på nettet skal vi på en måned have rundet 800.000 brugere (xxxxx.xx, AMP og app) senest i 2023.
Udfordringer. Arbejdsmiljøorganisationen er dog udfordret af, at der er stor geografisk spredning, hvilket gør uddannelse og videndeling sværere. Sparring på tværs af organisationen bliver ikke anvendt i tilstrækkelig grad, og gode løsninger og viden bliver ikke spredt ud i hele organisa- tionen. Herudover er den optimale anvendelse af tid og ressourcer en reel udfordring, når det skal tages ud af den daglige drift.
Udfordringer. Jazzens mange bevægelser Jazz har gennem hele sin historie været definerende for store dele af den rytmiske musiks udvikling. Jazzens improviserede natur har bragt musikken i mange retninger, og jazzen i dag er derfor karakteriseret ved at bevæge sig indenfor et væld af forgreninger og vekslende stemninger, hvilket kan gøre jazzen svært definerbar for både musikmiljøet selv samt den xxxxxx xxxxxx. Der hersker mange konnotationer til ordet jazz og en deraf følgende udfordring ift. at få jazzmiljøet selv, men også publikum, til at omfavne kompleksiteten og genren som helhed og i sin fulde bredde.
Udfordringer. Den største udfordring i pigeklubben er at skabe og fastholde stabiliteten blandt frivillige. I det forløbne års tid har der været en stor gennemstrømning af frivillige, og hele gruppen er blevet skiftet ud. De frivillige oplever ikke, at de er nok til, at det hænger ordentlig sammen. Derudover er de mærkede af, at der har været mange nye frivillige ind over, som ikke var så stabile og heller ikke havde så meget at bidrage med, når de mødte op. Med andre ord kræver det en særlig opmærksomhed at rekruttere frivillige til pigeklubben, så man sikrer sig, at man får rekrutteret nogen, der kan indgå konstruktivt i denne type aktivitet. En anden udfordring er, at frivilliggruppen inden for det sidste år har nedsat sig som en forening, men ikke har frivillige, der har overskud til det organisatoriske arbejde, som blandt andet vi være at søge midler til klubbens drift. De nuværende frivillige motiveres af samvær og aktiviteter med pigerne, ikke af administrativt foreningsarbejde, som dermed kommer til at virke som en belastning. De frivillige giver udtryk for, at det nogle gange godt kan være en udfordring at håndtere samværet med pigerne, hvis der f.eks. er meget uro eller opstår konflikter. Det kan skyldes, at deres kendskab til målgruppen er forholdsvist nyt, og at de ikke er pædagogisk uddannede. På den baggrund giver de udtryk for, at DFHs kursustilbud og konsulentbistand er særdeles vigtig. Konkret foreslår de to faste temadage om året for frivillige i pigeklubber og efterspørger redskaber til f.eks. kommunikation, rekruttering og fastholdelse af frivillige, organisering og ledelse af frivillige samt kurser, der bidrager til et større kendskab til målgruppen. De giver også udtryk for, at DFH’s konsulentbistand i den turbulente periode, de har været igennem, har været en forudsætning for, at pigeklubben stadig eksisterer.
Udfordringer. DFH har ud fra en overordnet betragtning gode erfaringer med at tiltrække og fastholde drenge i lektiecaféerne, idet 10 ud af 15 lektiecaféer har mere end 45% af drenge blandt brugerne. Men samtidig forholder det sig også sådan, at der blandt de 13-25 årige er næsten 3 gange så mange piger, der benytter lektiecaféerne, som der er drenge. Det forhold, at det er sværere at fastholde piger end drenge i lektiecaféerne har ikke ændret sig. Personalet i Lektiecafé 2 peger på en udfordring ift. målgruppen af drenge, der handler om, at det kan have fatale konsekvenser for drengene, hvis de først for sent bliver opmærksomme på, at det betyder noget for deres fremtidsudsigter, hvordan de klarer sig skolen. Det er en af grundene til, det er et krav fra værestedets side, at drengene kommer i lektiecaféen hver gang og laver lektier. De frivillige i Lektiecafé 1 og 2 peger begge på rekruttering og fastholdelse af det frivillige engagement som deres største udfordring. Begge lektiecaféer oplever, at det kan være en udfordring, hvis mange frivillige er studerende, som typisk ikke er så stabile i eksamenstiden. Lektiecafé 1 har en kerne af mere modne lektiehjælpere, der er i stand til at holde den kørende den ene gang om ugen, mens Lektiecafé 2 hovedsagelig har frivillige, som er studerende, og som også forventer, at der skal være noget at lave, når de endelig kommer. En anden udfordring, som kommer til udtryk blandt frivillige i to af lektiecaféerne, er den kommende skolereform og dens evt. betydning for lektiecaféernes fremtid. Det er karakteristisk, at ingen af de frivillige respondenter synes, at lektiecaféer beliggende på skolerne vil kunne give det samme frirum, som de oplever, deres lektiecafé gør. De er bevidste om, at det, at der er flere voksne pr. barn i en frivillig lektiecafé, har betydning for deres succes. Også de interviewede drenge fra Lektiecafé 1 giver klart udtryk for, at de foretrækker at gå i en lektiecafé, der ligger uden for skolen, og som er bemandet med frivillige lektiehjælpere frem for lærere. Drengene oplever, at de frivillige ser på dem med friske øjne, gerne vil hjælpe og ikke har forudfattede meninger om dem.
Udfordringer. Vi oplever en alarmerende mangel på udøvere af originalmsuik i byen, og særligt er de unge generationer svære at spotte, både på og bag live-scenen. En indsats som Platform K taler et ungt sprog, og det er en klar forventning at der, som spillested, bliver en nemmere adgang til nye udøvere, aktører, frivillige og gæster, gennem vores fusion. Talentudvikling er således et centralt underliggende spor i vores udviklikngsfase i disse 4 aspekter.
Udfordringer. Overordnet set er der ikke tvivl om, at den gensidige tillid mellem 3F tillidsrepræsentanter og virksomhedernes ledelser samt deres evne til at indgå aftaler med hinanden ligger på et højt niveau. Dette er udtryk for, at man evner at handle i fællesskab, og det vil alt andet lige have betydning for virksomheden produktivitet og dermed også konkurrenceevne. Det skal dog nævnes, at cirka hver tiende tillidsrepræsentant er helt eller delvist uenig i, at forholdet til ledelsen er præget af gensidig tillid. Dernæst er der en tilsvarende gruppe, som ikke har indgået lokalaftaler. Der er med andre ord en mindre gruppe af virksomheder, hvor relationerne set med tillidsrepræsentanternes øjne kan blive meget bedre. Samtidig viser analyserne , at graden af indflydelse varierer på virksomhederne - fra virksomheder hvor man oplever, at dialogen er præget af information og høring til virksomheder, hvor tillidsrepræsentanterne oplever en klart mere direkte indflydelse om ikke ligefrem medbestemmelse. Spørgsmålet er, hvad der skal til for, at en større gruppe oplever at få mere indflydelse?
Udfordringer. Med afsæt i rammevilkår skal strategien adressere de overordnede udfordringer, som institutionen står over for i den kommende aftaleperiode. Udfordringer kan både være direkte afledt af konkrete problemstillinger eller bunde i institutionens egne perspektiver på, hvordan institutionen burde håndtere bestemte opgaver. Strategien skal således give svar på, om institutionen allerede er gearet til at indfri de relevante politiske målsætninger, eventuelle øvrige krav og brugernes forventninger, eller om der er behov for at ændre strategisk retning på nogle områder og/eller at ændre i ressourceprioriteringen. Strategien skal indeholde en konklusion på, hvilke opgaver der er udfordringer med hhv. i god gænge. Dette er væsentligt, idet der kun skal opstilles målsætninger for førstnævnte opgaver, hvor styringsbehovet er størst.
Udfordringer. •Sekretariatsfunktion for VF •Synlighed og dialog med bornholmere og erhverv UFM bevilling + bevilling el. kontrakt med VF. Udgifter til bestyrelse og strategi. men besparelser v. adm. samdrift
Udfordringer. •Facilitere uddannelsesmiljø