Videreudvikling af værdibaseret styring eksempelklausuler

Videreudvikling af værdibaseret styring. Region Sjælland besluttede i 2017, at erstatte aktivitetsbaseret finansiering med værdibaseret styring med fokus på patientens behov og tilfredshed. I 2018 blev den værdibaserede styring yderligere ud- foldet og fokuseret på de otte nationale mål. Det blev i budgetaftalen for 2019 politisk besluttet, at der er fokus på overholdelse af kræftpakkeforløb, udrednings- og behandlingsretten, genindlæggel- ser, patienttilfredshed. Det betød i forhold til udrednings- og behandlingsretten, at det blev sygehu- senes forpligtigelse at sikre, at der er den fornødne kapacitet, så patientrettigheder på egne sygehuse overholdes, og der således kun viderehenvises patienter til behandling på privathospitaler og andre offentlige sygehuse på de områder, hvor regionen ikke har den specialiserede behandling. Der stilles ikke et specifikt krav om aktivitetsstigning på sygehusene i 2020, idet overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten forudsætter, at kapacitetsudnyttelsen på sygehusene optimeres, og produktiviteten dermed vil blive forbedret. Derudover er det centralt at sikre overholdelse af kræftpakker ved fortsat fokus på, at forbedre over- holdelsen af den del af kræftpakkerne som udføres på regionens sygehuse. Dertil kommer, at der fortsat arbejdes systematisk med omlægninger af driften, som f.eks. omlæg- ning fra stationær til ambulant behandling. Dette arbejde er en forudsætning for at kunne realisere en bedre kapacitetsudnyttelse på egne sygehuse. I 2019 er igangsat initiativer såsom reduktion af ambulante kontroller samt Perspektivplan 20-23, som har til formål at sikre en bedre kapacitetsudnyttelse på egen sygehuse med patienten i fokus. Disse initiativer fortsætter i 2020. Dette vil i 2020 blive understøttet af nærhedsfinansiering, som skal fremme en omstilling, hvor be- handlingen flyttes ud af sygehusene og tættere på borgeren. Nærhedsfinansieringen indebærer, at regionerne skal præstere resultater på følgende fire kriterier:
Videreudvikling af værdibaseret styring. Parterne er enige om at fortsætte arbejdet med udviklingen af ”værdibaseret styring”, hvor fokus er på levere det, der giver værdi for den enkelte borger, frem for på aktivitet. Værdibaseret styring indebærer, at der med budgettet fastlægges en økonomisk ramme for sygehusene og styres efter mål, der er vigtige for patienten. I Region Sjælland har Regionsrådet tidligere besluttet, at den værdibaserede styring skal tage udgangspunkt i opfyldelsen af de 8 nationale mål og de dertil hørende indikatorer. Parterne er enige om, at der i 2019 skal være et særligt fokus på målopfyldelsen inden for: • Overholdelse af behandlings- og udredningsret, med færrest mulige kontakter til sygehusene • Overholdelse af kræftpakker • Forebyggelse af ikke nødvendige genindlæggelser • Patienttilfredshed Den økonomiske rammestyring forudsætter, at de enkelte ledelser sikrer overholdelse af budgetterne. Det er således de enkelte ledelsers ansvar at tage de nødvendige skridt til tilpasninger for at sikre budgetoverholdelse. I lighed med hidtidig praksis orienteres Forretningsudvalget altid om større budgetmæssige tilpasninger samtidig med, at relevante udvalgsformand evt. orienteres om tilpasningerne. Regionsrådet følger løbende op på overholdelse af budgetrammerne og på målopfyldelsen i forhold til 8 nationale mål. Indførelsen af sundhedsplatformen har forventeligt givet en nedgang i produktionen på regionens sygehuse i 2017 og 2018. Parterne er enige om, at produktionen skal tilbage på mindst niveauet før implementeringen af sundhedsplatformen. Forretningsudvalget vil følge udviklingen kvartalsvis på følgende parametre: • Overholdelse af behandlings- og udredningsret • Udviklingen i forbrug på privathospitaler • Udviklingen i aktivitet Forretningsudvalget vil herud fra opsætte konkrete målsætninger. En vigtig forudsætning for at borgerne i Region Sjælland oplever god kvalitet og service, og at den faglige opgaveløsning kan udvikles er, at medarbejderne trives, at der er et godt arbejdsmiljø, at der er god ledelse, og at de rette kompetencer er til stede. Med andre ord skal det være attraktivt at være ansat i Region Sjælland. Parterne er enige om at fastholde en pulje til arbejdsmiljøinitiativer på 11 mio. kr. Puljen disponeres i samarbejde mellem medarbejdere og ledere i regionens MED Hovedudvalg og skal understøttearbejdsmiljøet i Region Sjælland. I den forbindelse er det vigtigt at prioritere Regionsrådets strategiske mål om at nedbringe sygefraværet med 10% frem mod 2021. Gode ...
Videreudvikling af værdibaseret styring. Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner fastsætter de økonomiske rammer og de væsentligste styringsprincipper for Region Sjællands budget. Økonomiaftalen for 2019 blev indgået den 5. juni 2018. Økonomiaftalen for 2019 understøtter den videre udvikling fra aktivitetsbaseret styring til værdibaseret styring, som Region Sjælland i budget 2017 besluttede at indføre i hele organisationen. I 2017 blev den aktivitetsbaserede finansiering af sygehusene afskaffet og erstattet af en styring, hvor sygehusene inden for en fast økonomisk ramme skulle prioritere mål med fokus på patientens behov og tilfredshed, herunder overholdelse af udrednings- og behandlingsret og kræft- og hjertepakkeforløb. I 2018 blev den værdibaseret styring yderligere udfoldet og fokuseret på de otte nationale mål. I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at prioritere indsatser med fokus på: • Øget patientinddragelse og patienttilfredshed • Reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og akutte indlæggelser for KOL- og diabetes patienter • Overholdelse af behandlings- og udredningsretten samt gennemførelse af kræftpakkeforløb i rette tid • Opfyldelse af kvalitetsstandarder Det foreslås, at der i 2019 fastholdes et særligt fokus på overholdelse af udrednings- og behandlingsret og rettidig gennemførelse af kræftpakkeforløb, øget patientinddragelse og patienttilfredshed samt reduktion af genindlæggelser mv.

Related to Videreudvikling af værdibaseret styring

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Behandling af uoverensstemmelser Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

  • Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Udstyr 6.1 Alle kabler frem til den monterede fiberboks, alt udstyr installeret eller udleveret af fibernetselskabet og fiberboksen tilhører fibernetselskabet, medmin- dre andet er aftalt mellem parterne. Abonnenten har ingen ret til at sælge, udleje pantsætte, eller på anden måde disponere over hverken kabler, fiber- boks eller andet udstyr leveret af fibernetselskabet. 6.2 Abonnenten er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt på fibernetselskabets udstyr og installationer på installationsadressen, ligesom abonnenten bærer risikoen for tyveri, bortkomst, hændelige skader og lynnedslag. Abonnenten må ikke foretage ændringer eller nogen form for indgreb i udstyr etableret eller udleveret af fibernetselskabet, ligesom der ikke må flyttes på kabler eller fastmonteret udstyr. 6.3 Eventuelt defekt udstyr returneres til fibernetselska- bet, der inden for rimelig tid vil erstatte det defekte udstyr med andet tilsvarende funktionsdygtigt udstyr. Fibernetselskabet er ikke forpligtet til at levere nyt udstyr til abonnenten. 6.4 Alle kabler, udstyr og andre installationer internt i abonnentens ejendom, som abonnenten tilslutter til fiberboksen, og som ikke er udleveret af fiber- netselskabet, er abonnentens eget ansvar og risiko og fibernetselskabet uvedkommende. Abonnenten skal sikre sig, at sådant udstyr er beregnet til at kunne tilsluttes fibernettet, og at dette anvendes i overensstemmelse med sit formål. 6.5 Hvis udstyr eller interne netværk, der tilsluttes fiber- nettet, giver anledning til forstyrrelser af fibernet- tet eller de tjenester, der leveres på fibernettet, er abonnenten forpligtet til straks efter påkrav herom fra fibernetselskabet at frakoble sådant udstyr og/ eller interne netværk, samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger mod de opståede forstyrrelser. 6.6 Undlader abonnenten at efterkomme et påkrav fra fibernetselskabet som omtalt i punkt 6.5, anses dette for væsentlig misligholdelse, der berettiger fibernetselskabet til at lukke for de tjenester, som fibernetselskabet leverer til abonnenten. 6.7 Abonnenten skal sikre, at den nødvendige elfor- syning er til stede til at sikre brugen og driften af det af fibernetselskabet installerede udstyr, her- under fiberboksen. Udgifter forbundet hermed påhviler abonnenten.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Overenskomstens varighed Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2023 og kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. marts dog tidligst den 1. marts 2025. Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt, er overenskomstens parter dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne herom.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.