Sundhedsområdet. Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sund- hedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyg- gelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Sund- hedsvæsenet skal endvidere sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet og på højt niveau. Forligspartierne er derfor enige om følgende opgave- og ansvarsplacering: • Regionerne skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Regionerne skal varetage ansvaret for den behandlende psykiatri. • Regionerne får ensartede økonomiske vilkår til løsning af opga- verne på sundhedsområdet. Sundhedsopgaven finansieres primært gennem et statsligt bloktilskud på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov, en mindre, statslig aktivitetspulje samt kommu- nal medfinansiering af sundhedsydelser. • Sundhedsstyrelsen får til opgave at sikre en styrket landsdækkende koordinering og en bedre samling af den allermest specialiserede behandling • De centrale sundhedsmyndigheder får til opgave at sikre en syste- matisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sund- hedsvæsenet på grundlag af fælles standarder. • Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genop- træning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræ- ningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. • Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. • Kommunerne betaler et bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet, hvilket giver kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. • Den kommunale medfinansiering består af et grundbidrag pr. ind- bygger og et aktivitetsafhængigt bidrag. Større regioner får et bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte syge- husopgaven i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens rådgi- vende sundhedsudvalg og Strukturkommissionen. En samlet hovedstadsre- gion kan bedre sikre en effektiv samordning af indsatsen i hele hovedstads- området. Med færre regioner bliver der bedre grundlag for at samle flere behandlin- ger, udnytte specialiseringens fordele og sikre en bedre anvendelse af de knappe personaleressourcer. Endvidere bliver ...
Sundhedsområdet. 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 16.825
Sundhedsområdet. På sundhedsområdet er Region Sjællands driftsramme fastlagt i økonomiaftalen for 2020 og udgør 18.234,8 mio. kr. I budgetforslaget er der i forhold til budgetgrundlaget indarbejdet en række korrektioner, jf. ovenfor. Det korrigerede budgetforslag udgør 18.156,8 mio. kr. Det betyder, at der samlet set er et beløb på 78 mio. kr., hvor budgetforslaget ikke indeholder forslag til, hvordan de skal benyttes. Dertil kommer muligheden for omprioritering af de midler, der er indarbejdet til strategisk omstilling og andre ønsker til ændringer. Korrektionerne er sammenfattet i tabellen nedenfor og uddybes i de følgende afsnit 4.1 og 4.2.
Sundhedsområdet. I budget 2020 fortsættes arbejdet med transformationen af sundhedsvæsnet, som blev igangsat i budget 2019. Transformationen skal bl.a. være med til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og sikre et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Forligspartierne nedsætter i 2020 et midlertidigt udvalg om Digital sundhed. Udvalget skal medvirke til at sikre den bedst mulige sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne, herunder afdække muligheder og udfordringer ved at bruge fælles digitale løsninger. Udvalget skal introduceres til centrale digitale løsninger, der anvendes ved overgange mellem samt på tværs af sektorer og i klyngesamarbejdet og herunder til, hvordan de digitale løsninger påvirker arbejdsgangene. Udvalget skal som afslutning på sit arbejde komme med anbefalinger til eventuelle kommende indsatsområder inden for det digitale område i Region Midtjylland, i klyngesamarbejdet og på tværs af sektorerne.
Sundhedsområdet. Robusthedsanalysen fra foråret 2018 beskrev en strukturel udfordring på sundhedsområdet med et stigende ufinansieret udgiftsbehov. Den strukturelle ubalance skyldes dels udefrakommende forhold såsom stigende medicinpriser og stigende udenregionalt forbrug, dels rekrutteringsudfordringer for nogle faggrupper og på nogle geografier, som bl.a. bevirker, at det er vanskeligt at sikre optimal kapacitetsudnyttelse, og som øger behovet for patientbefordring. Den strukturelle ubalance udgør 157,0 mio. kr. i 2019 og skønnes at stige til 309,0 mio. kr. i 2022: Tabel 1.2 Ubalance i overslagsårene 2019 2020 2021 2022 Ubalance (mio. kr.) 157,0 187,0 240,0 309,0 I budgetforslaget er der givet forslag til, hvordan der kan opnås balance i 2019 og skabes et økonomisk råderum fra 2020 og frem til 2022 til finansiering af nye tiltag. Det er nærmere beskrevet i afsnit om ”Økonomisk plan for udvikling af Region Sjælland”.
Sundhedsområdet. På sundhedsområder er der i alt afsat 524,059 mio. kr. i 2019. Heraf vedrører de 220 mio. kr. gennemførelsen af USK. Investeringerne fordeler sig således: Kvalitetsfondsprojekter 574.788 220.000 816.699 996.744 885.054 1.297.590 4.790.875 Igangværende digitaliseringsprojekter 108.795 14.307 11.496 3.825 3.825 19.125 161.374 Øvrige igangværende anlægsprojekter 372.726 60.857 0 0 0 0 433.583 Tilbagevendende investeringer 76.842 116.842 131.842 131.842 136.842 727.851 1.322.061 Nye digitaliseringsprojekter 0 61.543 98.218 87.233 87.733 94.333 429.060 Nye øvrige anlægsprojekter 2.500 50.510 85.425 114.330 109.330 860.991 1.223.086
Sundhedsområdet. Regionsrådet arbejder for en langsigtet udvikling af sundhedsområdet og for at få mest mulig sundhed for pengene. Regionsrådet har vedtaget strategier, planer og målbilleder, der fastlægger en faglig og udviklingsorienteret regional indsats på sundhedsområdet. I disse strategier og planer fastlægges regionens visioner og mål for de mange områder inden for sundhedsområdet. Sundheds- og hospitalsplanen fastlægger en række initiativer og centralt står, at det skal ske på patientens præmisser. I de seneste år er der bl.a. vedtaget bæredygtigheds- og digitaliseringsstrategier, der sætter nye og vigtige dagsordener for regionen. Det er bl.a. inden for disse strategier og planer set i forhold til de økonomiske rammer, at regionsrådet foretager de økonomiske prioriteringer i budgetforliget. Forligspartierne har således et særligt fokus på prioriteringer, der sikrer mest mulig sundhed for pengene for borgerne. I budget 2022 er der et økonomisk råderum som følge af økonomiaftale 2022 på 238,0 mio. kr. samt budgettilpasninger, der øger råderummet med 105,7 mio. kr. Heri indgår bl.a. ændringer som følge af genberegning af bloktilskudsfordelingen for 2022 og midler afsat til medicin og ny overenskomst på praksisområdet i budget 2021. Politisk prioriteres der i alt 343,7 mio. kr. i budget 2022. I de følgende afsnit gennemgås de politiske prioriteringer. Emnerne i tabel 1 og tabel 2 er detaljeret gennemgået i materialet til regionsrådets 1. behandling af budget 2022. Forligspartierne har valgt at prioritere 138,6 mio. kr. til en række områder, hvor der er udgiftsstigninger m.v. I nedenstående tabel 1 fremgår prioriteringerne i budget 2022.
Sundhedsområdet. Udgiftsloftet på sundhedsområdet er på 19.997 mio. kr. i 2023. Med økonomiaftalen for 2023 har Region Sjælland udover pris- og lønreguleringen fået et generelt løft på sundhedsområdet på 160 mio. kr. til at imødegå det demografiske pres på sundhedsvæsenet. Hertil kommer, at ændringer i bloktilskudsfordelingen flytter 30 mio. kr. til Region Sjælland fra de andre regioner. Den samlede reelle stigning i ud- giftsloftet er således på 190 mio. kr. Budgetforslaget bygger som ovenfor be- skrevet ovenpå budget 2022 og de po- litisk godkendte ændringer siden sidste budgetvedtagelser. Der er i budgetforslaget indarbejdet forslag til initiativer, som Region Sjælland er aftale- mæssigt forpligtet til, som vurderes nødven- dige at prioritere i forhold til den fortsatte drift, eller som følger af nationale krav og faglige retningslinjer. Initiativerne fremgår af nedenstående tabel med efterfølgende beskrivelser Budgetforslaget på sundhedsområdet udgør herefter 19.922 mio. kr. i 2023. Det giver et råderum på 75 mio. kr. op til udgiftsloftet. Initiativer udover dette råderum vil skulle fi- nansieres krone for krone gennem reduktio- ner på andre områder. Implementering af helgenomsekventeringer 26,3 31,3 36,3 36,3 Patientnær diabetesteknologi (forhøjelse af bevilling) 4,5 5,1 5,8 6,4 IV-behandling i borgerens eget hjem (Midlertidig bevilling gøres varig) 3,0 3,0 3,0 3,0 Sundhedsklynger (øremærkede midler fra staten) 6,0 0,0 0,0 0,0 Fælles regionale initiativer i regi af Danske Regioner og Xxxxxxx.xx 8,2 8,2 6,7 6,7 Arealpleje og vintertjeneste (resultat af genudbud) 1,7 1,7 1,7 1,7 Ny Microsoft aftale og implementering af Microsoft 365 8,8 11,0 11,0 11,0 Økonomi- og indkøbssystem - opgradering 1,3 13,3 11,7 11,6 Pulje til udskiftning af IT-udstyr -4,0 -4,0 -4,0 -4,0 Efterslæb i organisation omkring Sundhedsplatformen 10,5 10,5 10,5 10,5 HR ressourcer til drift af lægevagt 0,9 0,9 0,9 0,9 Styrkelse af udbuds- og indkøbsfunktion 6,5 6,5 6,5 6,5 Lagerløsning til SUH 2,4 2,4 2,4 0,0 Overgangsløsning for vaskeri 2,0 2,0 2,0 0,0 På baggrund af analysen og efterfølgende opdaterede skøn for medicinudgifterne er budgettet på tværs af de særligt udvalgte områder reduceret med 57,2 mio. kr. i 2023. Udvikling af behandlingstilbud Der er på nationalt niveau iværksat en ræk- ke initiativer med henblik på at fremme udvikling og implementering af personlig medicin/præcisionsmedicin. Det mest om- fattende initiativ er etableringen af Nationalt Genom Center (NGC) og beslutningen om, via en ...
Sundhedsområdet. 62 22 32 35 38 46 48 57 58 38 46 48 57 58 2016 2016 2017 2017 2018 2018 2019 2019
Sundhedsområdet. 62 25 32