Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget forlænger og fornyer en række overenskomster og aftaler for ansatte på det statslige område inden for en økonomisk ramme på 1,62 pct., jf. forhandlingsprotokollen mellem Finansministeriet og CFU. Lovforslaget indebærer en merudgift som følge af, at der ydes et løntillæg som kompensation for udfasningen af 60-årsreglerne, samt at kompensationen for udfasningen af 60-årsreglerne for alle grupper holdes uden for reguleringsordningen. Merudgiften udgør i 2014 i alt 188 mio. kr. fordelt med 93 mio. kr. i staten, 94 mio. kr. i kommunerne og 1 mio. kr. i regionerne. Fra 2015 og frem udgør de årlige merudgifter i alt 383 mio. kr. fordelt med 155 mio. kr. i staten, 225 mio. kr. i kommunerne og 3 mio. kr. i regionerne. Herudover indebærer lovforslaget en merudgift i 2013 og 2014 på 10 mio. kr. årligt fordelt på 6 mio. kr. i kommunerne og regionerne og 4 mio. kr. i staten til projekter vedrørende tillid og samarbejde og en merudgift i 2014 og 2015 på 66 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til kompetenceudvikling på det statslige og regionale område.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Lovforslaget vil have økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, som efter lovens ikrafttræden vælger at indgå jobklausuler. Det er dog ikke muligt at skønne over de præcise økonomiske og administrative konsekvenser. Dels fordi der i dag ikke er kendskab til jobklausulernes faktiske udbredelse og virkning og dermed heller ikke til, hvor mange lønmodtagere der reelt kan antages at blive berørt. Dels fordi forslaget netop skal begrænse brugen af jobklausuler og sikre, at sådanne klausuler kun anvendes, hvor de vitterlig ud fra hensynet til virksomheden er nødvendige. Udgiften til kompensation vil i øvrigt afhænge af, om klausulen opretholdes i klausulperioden og ikke forinden opsiges af virksomheden. Endelig vil lovforslaget bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked og til en forstærket konkurrenceposition for de virksomheder, der har svært ved at rekruttere velkvalificerede medarbejdere.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget ændrer ikke de grundlæggende økonomiske beregninger bag anlægsloven og forslaget indebærer alene en udvidet ramme for forhandling og indgåelse af aftaler om finansiering af anlægsopgaverne på de vilkår, som gælder for statslige genudlån og lån fra andre finansieringskilder. Forslaget medfører derfor hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. For så vidt angår forslagene i relation til øvre grænser for det samlede ejerskab af kvoteandele vil de økonomiske og administrative konsekvenser for staten bestå af øget sagsbehandling og kontrol af indberetninger om økonomiske mellemværender af relevans for opgørelserne af, om ejere eller medejere af kvoteandele overholder de øvre grænser for ejerandele. Med lovforslaget indføres en helt ny måde at opgøre erhvervsfiskeres ejerandele af de danske fiskekvoter, som forudsætter væsentligt ændrede sagsgange i den daglige administration af fiskekvoterne. For at understøtte forvaltningen af regelsættet skal der udvikles et nyt IT-system, hvortil der kan ske indberetning, og som i så høj grad som muligt vil blive baseret på automatisk it- baseret sagsbehandling af oplysningerne om ejerskab af kvoteandele for at bl.a. at begrænse sagsbehandlingstider og fejl. Det må dog forventes, at der fortsat vil være et vist omfang af manuel sagsbehandling, særligt i opstartsfasen af det nye reguleringssystem. Til udvikling af IT-systemer og etableringen af nye administrative sagsgange må der forventes en indkøringsperiode på ½-1 år fra lovens ikrafttræden, inden administrationen er fuldt på plads. Da lovgivningen ikke ligner andre lovgivningsområder, må der forudses en vis risiko for, at udvikling af IT-systemerne bliver mere kompleks end forudset, herunder også som følge af de skærpede krav til databeskyttelse. Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt. Forslagets økonomiske konsekvenser for staten omfatter dels personaleudgifter til øget administration og kontrol, dels udgifter til udvikling og drift af understøttende IT-systemer. Personaleudgifterne, herunder til etablering og drift af et særligt revisionsteam, som får til opgave at føre kontrol med overholdelse af reglerne om kvotekoncentrationer, vurderes af udgøre ca. 6 mio. kr. årligt. Udgifterne til udvikling og drift af nye elementer til det eksisterende fiskeri-IT-system til indberetning af oplysninger om økonomiske engagementer og til opgørelse af kvoteregnskabet vurderes at udgøre ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2023, og herefter 0,5 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af systemet. Udgifterne kan ikke afholdes inden for ministerområdets samlede bevilling på de loftbelagte konti. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner Forslaget om ændring af produktionsafgiftsfondenes bestyrelser vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse...
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Administrativt vil de foreslåede regler indebære, at skatteforvaltningen skal administrere af- giften, herunder sagsbehandle og kontrollere afgiftsangivelser, foretage bogføring af indbeta- linger, samt fordele og udbetale afgiften til kommunerne. Merudgifter til udvikling og implementering af den systemmæssige understøttelse af digital indberetning samt blanketter skønnes til mellem 0,5 og 1,0 mio. kr. Hertil kommer årlige ud- gifter til administration af loven på 0,3 mio. kr. De årlige administrationsudgifter finansieres ved at provenuet fra afgiften reduceres med 300.000 kr. inden afregningen til kommunerne. Bortset fra ovennævnte kompensation medfører forslaget ingen indtægter for landskassen. Kommunerne vil modtage provenuet fordelt efter antallet af afgiftspålagte overnatninger. Det er hensigten, at kommunerne anvender dette til at udvikle turismen lokalt og regionalt, herun- der til at afbøde eventuelle negative konsekvenser ved øget turisme i et område. Indførelsen af en overnatningsafgift skønnes med betydelige usikkerheder at medføre et pro- venu på omkring 6,3 mio. kr, jf. tabel 1. Provenuet fordeles mellem landets fem kommuner med henblik på at understøtte turismeudviklingen lokalt og regionalt.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Aftalen mellem Naalakkersuisut og den danske regering om engagement i lufthavnsprojektet i Grønland og styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark (herefter ”Aftalen”) betyder, at Kalaallit Airports A/S skal betale færre afdrag og et mindre beløb i renter end antaget i Kalaallit Airports A/S’ oprindelige forretnings- og finansieringsplan. Når Kalaallit Airports A/S skal betale færre afdrag og et mindre beløb i renter end hidtil forudsat, har det en række økonomiske og administrative effekter for det offentlige, idet Kalaallit Airports A/S ejes af Grønlands Selvstyre. Aftalen medfører: • Øget egenkapital i Kalaallit Airports A/S’ datterselskab til anlæg og drift af internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat med 700 mio. kr. Dette betyder, at rentebetalinger på alternativ fremmedfinansiering falder bort ligesom afdragsforpligtelsen falder. Begge forhold styrker økonomien i Kalaallit Airports A/S’ datterselskab til anlæg og drift af internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat og øger projektets værdi for samfundet. Et statsligt genudlån på 450 mio. kr. i stedet for alternativ fremmedfinansiering, vil også medføre reducerede renteudgifter i Kalaallit Airports A/S’ datterselskab til anlæg og drift af internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Ligeledes medfører den statslige garanti for et lån i Nordisk Investeringsbank lavere renteudgifter end alternativet med en selvstyregaranti. Begge forhold øger projektets værdi for samfundet og formindsker selvstyrets risiko. • At Kalaallit Airports A/S bliver mere robust, da Kalaallit Airports A/S’ datterselskab til anlæg og drift af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat nu har to ejere til at varetage selskabets interesser i forbindelse med tvister og to ejere til at indskyde kapital i selskabet, hvis der opstår behov herfor. På den anden side medfører delt ejerskab principielt også, at der kan opstå uenigheder mellem ejerne, hvilket kan være en udfordring i forhold til Kalaallit Airports A/S’ strategiske udvikling på sigt. • At Naalakkersuisut ikke længere er den ultimative risikotager i forhold til etablering af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, men at Naalakkersuisut deler denne risiko med den danske regering. Den konkrete fordeling af risikoen, kommer til at afhænge af udformningen af ejeraftalen/aktionæroverenskomsten. • At Naalakkersuisut fortsat er ene ejer af Qaqortoq lufthavn, og den ultimative risikotager i forhold til etablering af lufthavnen i Qaqortoq. I hvilket omfang og hvorledes udbyttebetalinger som luftha...
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget indebærer udgifter for staten til anlæg af den nye jernbane, an- læg af en ny station og til ekspropriation af de for projektet nødvendige arealer. Erstatning som følge af ekspropriation vil finde sted i overens- stemmelse med lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Udgiften til omlægning af ledninger, der ligger på gæsteprincip, skønnes at være 195 mio. kr. Udgiften forudsættes i vid udstrækning betalt af led- ningsejerne i overensstemmelse med Højesterets dom af 22. september 2009 (sag 280/2008). Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anven- delse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens æn- drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Højesteret fastslog ved dommen, at ledninger, der oprindelig var anbragt på private arealer, også efter en ekspropriation er omfattet af gæsteprincippet. Ledningsomlægninger, der ikke ligger på gæsteprincip, betales af staten som et led i den samlede udgift til anlægget. Anlægsmyndigheden vil un- der alle omstændigheder bestræbe sig på at reducere omkostningerne ge- nerelt vedrørende ledningsomlægninger, dvs. uanset om der er tale om ledninger, der hviler på gæsteprincippet, eller ledninger, der ikke hviler på gæsteprincippet.” Efter vedtagelsen af loven om anlæg af en ny bane København-Ringsted via Kø- ge, inviterede Banedanmark den 6. september 2010 Køge Kommune til på tek- nisk niveau at indlede drøftelser om en række forhold, som skulle afklares mel- lem Banedanmark og kommunen, herunder bl.a. ledningsomlægninger og eks- propriationer. Mødet mellem Banedanmark og bl.a. Køge Kommune blev afholdt den 29. sep- tember 2010. På mødet oplyste Banedanmark på forespørgsel fra Køge Kommu- ne, at linjeføringen lå rimeligt fast i henhold til miljøredegørelserne, og at det kun var muligt at foretage mindre justeringer. Det blev oplyst, at beslutnings- grundlaget for ekspropriation ville blive udarbejdet i henhold til miljøredegø- relserne og forventedes gennemført i ”2011-2012 primo 13” med kommune og stat som aftaleparter, og at ekspropriationer og ledningsomlægninger ville følge projektets budget i henhold til finansloven. Det fremgår endvidere af møderefe- ratet, at strækningen blev gennemgået med fremvisning af tegninger, og Lyng- vej-ombygningen blev noteret som et af de steder, hv...
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Der er næppe behov for, at de offentlige arbejdsgivere indgår jobklausuler, der binder offentligt ansatte, ligesom forvaltningsretlige grundsætninger i vidt omfang taler imod anvendelsen heraf. Se hertil udvalgets rapport, s. 40. Lovforslaget vil have økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, som efter lovens ikrafttræden vælger at indgå jobklausuler. Det er dog ikke muligt at skønne over de præcise økonomiske og administrative konsekvenser. Dels fordi der i dag ikke er kendskab til jobklausulernes faktiske udbredelse og virkning og dermed heller ikke til, hvor mange lønmodtagere der reelt kan antages at blive berørt. Dels fordi forslaget netop skal begrænse brugen af jobklausuler og sikre, at sådanne klausuler kun anvendes, hvor de vitterlig ud fra hensynet til virksomheden er nødvendige. Udgiften til kompensation vil i øvrigt afhænge af, om klausulen opretholdes i klausulperioden og ikke forinden opsiges af virksomheden. Endelig vil lovforslaget bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked og til en forstærket konkurrenceposition for de virksomheder, der har svært ved at rekruttere velkvalificerede medarbejdere.