Kontrakt
Kontrakt Angiv dato
Angiv titel
Kontrakt
mellem Syddjurs Kommune
Hovedgaden 77
8410 Rønde
CVR-nr.: 29189978
og
Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst.
CVR-nr.: Klik her for at angive tekst. (I det følgende kaldet leverandøren)
Om
……
Side II
Indholdsfortegnelse
4. Leverandørens leveringsforpligtelser 2
4.1. Den Kommunale Rammearkitektur 2
4.2. Syddjurs Kommunes IT-miljø 2
7.1. Syddjurs Kommunes ændringsanmodninger 4
7.2. Leverandørens ændringsanmodninger 5
9.1. Tidsplan og overtagelse 5
9.2. Syddjurs Kommunes udskydelsesret 6
10.1. Optioner til levering til overtagelsesdagen 6
10.2. Optioner til levering efter overtagelsesdagen 6
11. Syddjurs Kommunes deltagelse 7
12.2. Systemvederlag og den samlede kontraktsum 8
12.4. Løbende licensafgifter 8
16. Servicemål og incitamenter 11
17.2. Hæftelse for underleverandører 11
17.3. Garanterede servicemål 11
18. Leverandørens misligholdelse 12
18.1.2. Syddjurs Kommunes beføjelser i øvrigt 12
18.2.2. Reduktion af vederlag for vedligeholdelse 13
18.2.3. Forholdsmæssigt afslag 13
19. Syddjurs Kommunes forhold 14
23. Ændringer uden leverandørens samtykke 16
25. Rettigheder til programmel og dokumentation 16
26. Tredjemands rettigheder 17
30. Benyttelse af underleverandører 18
Bilagsliste
Bilag 1: Tidsplan
Bilag 2: Kravspecifikation
Bilag 3: Betalingsplan
Bilag 4: Specifikation af udstyr, programmel og dokumentation med priser Bilag 5: Beskrivelse af tilknyttede ydelser med priser
Bilag 6: Syddjurs Kommunes deltagelse
Bilag 7: Specifikation af vedligeholdelse med priser Bilag 8: Prøver
Bilag 9: Licensbetingelser
Bilag 10: Servicemål og incitamenter Bilag 11: Samarbejdsorganisation
Bilag 12: Ændringsprocedure
Bilag 13: Specifikation af optioner med priser Bilag 14: Revisionserklæring
Bilag 15: Systemændringer
1. Præambel
Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførel- se af et projekt som det foreliggende.
Parterne skal løbende informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for gennemførelse af et hensigtsmæssigt kontraktforløb. Herunder skal de loyalt udveksle in- formation, data og dokumentation i det omfang, det er relevant for kontraktens opfyldelse.
2. Generelle Vilkår
Nærværende Kommunale Standardvilkår (”Vilkårene”) finder anvendelse ved alle leverancer af
IT-ydelser herunder services, drift, konsulentydelser, systemer og tilsvarende. Vilkårene gælder
sideløbende med Leverandørens eventuelle leverancebetingelser, ydelsesbeskrivelser, krav-
specifikationer, og lignende, der tilsammen udgør ”Aftalen”.
Vilkårene nyder forrang, såfremt der mellem Vilkårene og Aftalens øvrige dokumenter i enkelt- stående punkter, eller Aftalens helhed er uoverensstemmelse eller fortolkningstvivl. Syddjurs Kommunes standardvilkår er vedlagt denne aftale som bilag.
OBS! Dette afsnit kan fjernes hvis det ikke er relevant. Syddjurs Kommunes standardvilkår lig- ger som selvstændig bilag i Acadre.
3. Definitioner
Arbejdsdag betyder mandag til fredag, bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaf- tensdag og grundlovsdag.
Dag betyder enhver kalenderdag.
Installationsdag betyder den dag, hvor leverandøren over for Syddjurs Kommune godtgør, at udstyret er tilsluttet i funktionsdygtig stand hos Syddjurs Kommune.
Kravspecifikation betyder den af Syddjurs Kommune udarbejdede kravspecifikation med ind- arbejdede ændringer og tilføjelser, der følger af leverandørens tilbud.
Overtagelsesdag betyder den dag, hvor Syddjurs Kommune overgiver godkendelse af overta- gelsesprøven for systemet til leverandøren.
Systemet betyder hele det IT-system inklusiv dokumentation, der i henhold til kon- trakten skal etableres, driftes og vedligeholdes i overensstemmelse med kontrakten.
4. Leverandørens leveringsforpligtelser
Systemet
Leverandøren skal levere det udstyr og programmel samt den dokumentation, der er specifice- ret i bilag 4.
Systemet og dets enkelte dele skal besidde de egenskaber og opfylde de krav, der fremgår af nærværende kontrakt, navnlig af kravspecifikationen i bilag 2.
4.1. Den Kommunale Rammearkitektur
Leverandøren garanterer, at systemet kan integreres med de relevante komponenter i den kommunale rammearkitektur i de tilfælde hvor det er nødvendigt. I de tilfælde hvor etablering af nye støttesystemer og serviceplatforme er nødvendigt, tilbyder Leverandøren vederlagsfrit at integrere denne nye tillægsydelse. Disse integrationer er i øvrigt beskrevet i bilag X vedrø- rende støttesystemer. Syddjurs Kommune kan opsige funktionelle tillægsydelser som ikke læn- gere efterspørges med 3 måneders varsel.
4.2. Syddjurs Kommunes IT-miljø
Det er i bilag 2 specificeret hvilket IT-miljø, systemet skal indgå i. I bilag 4 er det specificeret, hvilke krav leverandøren stiller til dette IT-miljø.
Såfremt disse krav er opfyldt, skal det udstyr, programmel og dokumentation, som leverandø- ren leverer være tilstrækkeligt til sammen med Syddjurs Kommunes IT-miljø, at opfylde krave- ne i nærværende kontrakt. Det er en forudsætning herfor, at der ikke i Syddjurs Kommunes IT- miljø forekommer fejl, der har betydning for leverandørens opfyldelse af kravene i nærværen- de kontrakt.
Aftaler om tilknyttede ydelser findes beskrevet med indhold, omfang, tid, pris og vilkår i bilag 5, herunder mulighed for Syddjurs Kommune til at bestille yderligere ydelser indtil overtagel- sesdagen.
5. Afklaringsfase
I overensstemmelse med tidsplanen, bilag 1, gennemføres en afklaringsfase, der omfatter alle dele af de ydelser, der skal leveres under kontrakten, med særlig vægt på leverancen. Såfremt Syddjurs Kommune i forbindelse med kontraktunderskrivelsen bestiller en eller flere optioner til levering samtidig med og som en del af leverancen, indgår disse i afklaringsfasen.
Formålet med afklaringsfasen er at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at præcisere eller supplere kravspecifikationen, samt om Syddjurs Kommunes IT-miljø lever op til kravene i bilag 4.
Afklaringsfasen gennemføres som et samarbejde, hvor leverandøren iværksætter de aktivite- ter, der anses nødvendige for at leverandøren kan opnå en yderligere detaljeret indsigt i Syddjurs kommunes forretningsgange, behov og IT-miljø. Samtidig bibringes Syddjurs Kommu- ne en detaljeret indsigt i programmellets funktioner og muligheder. På grundlag heraf skal hver part fremkomme med eventuelle forslag til præciseringer og suppleringer af kravspecifi- kationen.
Afklaringsfasen er et kort og intensivt forløb, hvor hver af parterne skal yde en betydelig ind- sats, herunder deltage i analyser, workshops og demonstrationer. Aktiviteterne i afklaringsfa- sen er nærmere beskrevet i bilag 1.
I det omfang parterne foreløbig opnår enighed om præciseringer og suppleringer, skal der udarbejdes udkast herom, og der skal i den forbindelse tages stilling til, i hvilket omfang disse præciseringer og suppleringer vil få konsekvens for tidsplan, vederlag til leverandøren og even- tuelle andre vilkår.
Efter eventuelle nødvendige iterationer og korrektioner forelægges det samlede udkast til tilrettet kravspecifikation med beskrivelse af konsekvenser for Syddjurs Kommune til godken- delse. Syddjurs Kommune skal herefter inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele, om det mod- tagne kan godkendes.
Såfremt der ikke opnås enighed om at præcisere eller supplere kravspecifikationen, jf. definiti- onen heraf, gælder denne uændret.
6. Udtrædelsesadgang
Frem til Syddjurs Kommunes godkendelse efter punkt 4, næstsidste afsnit, eller til 10 arbejds- dage efter endelig konstatering af, at der ikke kan opnås enighed om at præcisere eller supple- re kravspecifikationen, har Syddjurs Kommune ret til ved skriftlig meddelelse til leverandøren at udtræde af nærværende kontrakt.
Ved sådan udtræden bortfalder begge parters forpligtelser til videre opfyldelse af nærværende kontrakt.
Materiale, så som rapporter, skemaer og diagrammer, samt viden, der er frembragt i afkla- ringsfasen frem til udtrædelsestidspunktet, kan Syddjurs Kommune anvende til alternativ op- fyldelse af Syddjurs Kommunes behov. Retten omfatter dog ikke prototyper eller forretnings- hemmeligheder, der er relateret til de produkter, der skulle leveres i henhold til kontrakten.
For udtræden betaler Syddjurs Kommune et vederlag til leverandøren. Vederlaget er fastsat i bilag 5.
7. Ændringer
I perioden efter afklaringsfasen kan begge parter fremsætte anmodninger om ændringer efter nedenstående retningslinjer.
Også efter ændringer sker levering på nærværende kontrakts vilkår, medmindre andet er af- talt.
7.1. Syddjurs Kommunes ændringsanmodninger
Syddjurs Kommunes ændringsanmodninger skal fremsendes skriftligt til leverandøren.
Leverandøren skal uden ugrundet ophold efter modtagelsen udarbejde et estimat over det vederlag, der påregnes at være forbundet med udarbejdelse af et løsningsforslag. Estimerin- gen skal ske på grundlag af de i bilag 5 anførte timepriser og forventningerne om tidsforbrug. Estimatet fremsendes til Syddjurs Kommune for dennes godkendelse. Såfremt løsningsforsla- get accepteres, bortfalder leverandørens vederlag for udarbejdelsen.
Når Syddjurs Kommunes godkendelse af estimatet foreligger, iværksætter leverandøren be- handlingen og skal uden ugrundet ophold og senest 10 arbejdsdage herefter fremsende et løsningsforslag med et mindsteindhold som beskrevet i bilag 12.
Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem parterne om konsekvenserne af en ændrings- anmodning, har Syddjurs Kommune ret til fornøden indsigt i grundlaget for leverandørens løs- ningsforslag. Ved prisberegningsmodeller og lignende erhvervshemmeligheder kan leverandø- ren forlange, at gennemgangen foretages af en uvildig tredjemand, som er underlagt tavs- hedspligt. Syddjurs Kommune har til enhver tid ret til at lade en uvildig tredjemand, som er underlagt tavshedspligt, gennemgå leverandørens løsningsforslag. Syddjurs Kommune afhol- der altid udgifterne til den uvildige tredjemand.
Såfremt løsningsforslaget ikke accepteres, kan leverandøren kræve et rimeligt vederlag for udarbejdelsen af løsningsforslaget. Vederlaget opgøres efter dokumenteret medgået tid og til de i bilag 12 anførte timepriser samt under hensyntagen til leverandørens estimat.
Såfremt leverandøren i løsningsforslaget påviser, at ændringsanmodningen af tekniske eller væsentlige funktionsmæssige hensyn ikke kan gennemføres, kan denne nægte at efterkomme en ændringsanmodning.
7.2. Leverandørens ændringsanmodninger
Såfremt leverandøren ønsker at foretage ændringer i forhold til det aftalte, fremsættes skriftlig anmodning herom til Syddjurs Kommune.
Leverandørens ændringsanmodning skal have et mindsteindhold som beskrevet i bilag 12.
Syddjurs Kommune skal uden ugrundet ophold og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen behandle denne forespørgsel og meddele, hvorvidt ændringsanmodningen kan imødekommes. I tilfælde, hvor det er nødvendigt for at undgå væsentlige økonomiske og/eller tekniske hensyn for leverandøren, er Syddjurs Kommune forpligtet til at acceptere ændringer, der kun i ubety- delig grad påvirker Syddjurs Kommunes nytte af systemet, og som ikke påfører Syddjurs Kom- mune yderligere omkostninger eller tab.
Leverandøren skal opretholde en fælles ændringslog, der indeholder al relevant dokumentati- on vedrørende ændringer, herunder dateret ændringsanmodning og løsningsforslag. En yderli- gere beskrivelse af processen vedrørende ændringshåndtering er indeholdt i bilag 12.
Leverandøren er forpligtet til, til en hver tid at oplyse Syddjurs Kommune om fremtidige æn- dringer vedrørende systemet. Dette gælder ved en hver ændring af Systemets oplysninger listet i bilag 15.
Listen over oplysninger er udtømmende, og det påhviler Leverandøren et ansvar, for at oplyse om ændringer uanset ændringernes omfang.
8. Leveringssted
Leverandøren leverer systemet på de i bilag 2 omtalte lokaliteter, med henblik på gennemfø- relse af tests og prøver og leverandørens efterfølgende idriftsættelse og driftsafvikling af sy- stemet i driftsmiljøet.
Tilknyttede ydelser leveres samme sted, medmindre andet er angivet i bilag 5.
9. Levering
Bilag 1 indeholder en overordnet tidsplan for gennemførelse af projektet. Leverandøren skal levere sine ydelser i overensstemmelse med tidsplanen i bilag 1.
Levering anses for sket på overtagelsesdagen.
Leverandøren bærer risikoen for systemet indtil overtagelsesdagen, dog bærer leverandøren kun risikoen for udstyr indtil installationsdagen. Leverandøren har ansvaret for at opdatere tidsplanerne, jf. bilag 1 i takt med, at parterne aftaler ændringer, enten som led i de enkelte iterationer eller i tilknytning til vedtagelsen af ændringsforslag. En opdateret version af tids- planerne skal være elektronisk tilgængelig for både Syddjurs Kommune og leverandøren. Tidli- gere versioner af tidsplanen skal opbevares og være tilgængelig på samme måde.
Ejendomsrettigheder, brugsrettigheder og andre rettigheder overgår på overtagelsesdagen. For de dele af systemet, hvor Syddjurs Kommune i henhold til bilag 3 erlægger betaling forud for overtagelsesdagen, overgår rettighederne dog på betalingstidspunktet. Endvidere overgår rettighederne til systemet på betalingstidspunktet beskrevet i punkt 13.1, 6. afsnit.
9.2. Syddjurs Kommunes udskydelsesret
Med et skriftligt varsel til leverandøren på mindst 20 arbejdsdage har Syddjurs Kommune ret til 3 gange efter drøftelse med leverandøren at udskyde enhver i tidsplanen fastsat tidsfrist, dog således at Syddjurs Kommunes samlede udskydelser af tidsplanen højest kan udgøre 60 ar- bejdsdage.
Såfremt Syddjurs Kommune udskyder en eller flere tidsfrister, er leverandøren berettiget til at kræve alle efterfølgende tidsfrister udskudt med et tilsvarende antal arbejdsdage, dog i alle tilfælde mindst 20 arbejdsdage.
Betalinger udskydes tilsvarende, og der påløber rente efter rentelovens regler i udskydelsespe- rioden.
I det omfang leverandøren påføres dokumenterede meromkostninger, skal disse godtgøres af Syddjurs Kommune, jf. punkt 12, sidste afsnit.
10. Optioner
10.1. Optioner til levering til overtagelsesdagen
Syddjurs Kommune kan bestille de i bilag 13 angivne optioner til levering samtidig med og som en del af systemet. Syddjurs Kommunes bestillinger skal ske indenfor de i samme bilag angivne frister herfor. Såfremt Syddjurs Kommune rettidigt bestiller en af optionerne, bliver det af op- tionerne omfattede en del af systemet og skal i øvrigt i enhver henseende behandles, som om det oprindeligt havde indgået i kontrakten som en del af systemet, herunder med hensyn til afprøvning, aftalt overtagelsesdag og systemvederlag, medmindre andet er angivet i bilag 13.
10.2. Optioner til levering efter overtagelsesdagen
Syddjurs Kommune kan bestille de i bilag 13 angivne optioner til levering efter overtagelsesda- gen. Syddjurs Kommunes bestillinger skal ske indenfor de i samme bilag angivne frister herfor.
Leverandøren er herefter forpligtet til at levere de pågældende optioner, herunder udstyr, programmel og/eller dokumentation, i overensstemmelse med det i bilag 13 angivne, herun- der med hensyn til afprøvning, leveringstid, priser, fakturering, vilkår, forholdet til systemet (herunder garantierne herfor) og vedligeholdelse. Forhold, hvorom der ikke er angivelser i bilag 13, reguleres i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser. I det omfang der skal udarbejdes et løsningsforslag, såfremt en option bestilles, er dette angivet i bilag 13, og regule- res af kontraktens punkt 6.1.
11. Syddjurs Kommunes deltagelse
I bilag 6 er det angivet, i hvilket omfang Syddjurs Kommune er forpligtet til aktivt at medvirke til leverandørens opfyldelse af nærværende kontrakt, herunder ved at stille oplysninger til rådighed, at stille medarbejdere til rådighed, at stille lokaler og andre faciliteter til rådighed, at deltage i overtagelsesprøven og afvikle driftsprøven.
Angivelserne i bilag 6 skal opfattes som estimater for Syddjurs Kommunes medvirken, og der kan under forløbet opstå behov for justeringer heri, både hvad gælder omfang og indhold. Ingen af disse justeringer må påføre Syddjurs Kommune væsentligt forøgede omkostninger.
Leverandøren skal straks give skriftlig besked til Syddjurs Kommune, såfremt Syddjurs Kommu- ne ikke medvirker som aftalt.
12. Priser
Alle priser er i danske kroner.
I priserne er inkluderet told og øvrige afgifter bortset fra moms.
Der er 2 muligheder for prisfastsættelse [Ved indgåelse af aftalen skal der tages stilling til hvil- ken prisfastsættelse der anvendes];
1. Alle priser er faste, med mindre andet er angivet.
2. De angivne priser til systemudgifter samt vedligehold reguleres faldende med 2 %. Priserne reguleres en gang årligt, første gang efter 24 måneder.
I priserne er inkluderet forsikring indtil overtagelsesdagen, for udstyr dog kun indtil installati- onsdagen.
I priserne er inkluderet transport, jf. dog eventuelt bilag 5. Leverandøren er ikke berettiget til at fakturere transporttid og anden ikke-arbejdstid.
12.2. Systemvederlag og den samlede kontraktsum
Systemvederlaget og den samlede kontraktsum er specificeret i bilag 3. Kontraktsummen ud- gør det samlede beløb for alle vederlag Syddjurs Kommune skal betale for ydelser og leveran- cer, licens og andre udgifter under kontrakten frem til bestået driftsprøve.
Priser for vedligeholdelse samt regulering heraf er specificeret i bilag 7. Kontraktsummen om- fatter ikke vederlag for vedligeholdelse, support og drift.
Såfremt der for Syddjurs Kommunes anvendelse af programmel løbende skal betales licensaf- gifter, er disse samt regulering heraf specificeret i bilag 4 eller 7.
Priser på tilknyttede ydelser er specificeret i bilag 5.
Priser på optioner til levering til eller efter overtagelsesdagen er specificeret i bilag 13.
13. Betalingsbetingelser
Syddjurs Kommune er forpligtet til at betale i overensstemmelse med betalingsplanen i bilag 3 under forudsætning af, at leverandøren på faktureringstidspunktet har udført alt, hvad leve- randøren i henhold til tidsplanen i bilag 1 skal have udført på dette tidspunkt.
Vedligeholdelse og løbende licensafgifter skal betales af Syddjurs Kommune som angivet i bilag 4 eller 7.
For bestilte ydelser, der ikke fremgår af betalingsplanen, er Syddjurs Kommune forpligtet til at betale for disse efter foretaget levering.
Syddjurs Kommune er dog tidligst forpligtet til at betale 30 dage efter modtagelse af fyldestgø- rende faktura.
Leverandøren er forpligtiget til at angive ordrenummer på alle fakturaer. Ordrenummeret er lig med sagsnummer eller dokumentnummer på aftalen i Syddjurs Kommunes ESDH-system. Syddjurs Kommune oplyser sagsnummer eller dokumentnummer efter indgåelse af aftalen
14. Afprøvning
Afprøvning af systemet sker ved en overtagelsesprøve og en driftsprøve.
Syddjurs Kommune skal uden ugrundet ophold efter at en prøve er bestået udstede skriftlig godkendelse heraf til leverandøren.
Ingen gennemgang, kommentering eller godkendelse fra Syddjurs Kommunes side af nogen prøve kan tages som udtryk for en ændring af de krav, der kan stilles efter nærværende kon- trakt.
Formålet med overtagelsesprøven er primært at konstatere, om den aftalte funktionalitet er til stede. Overtagelsesprøven gennemføres af Leverandøren, efter de angivne kriterier i bilag X. Syddjurs Kommune er tilstede ved overtagelsesprøven med to observatører.
Overtagelsesprøvens procedure, indhold og godkendelseskriterier er fastsat i bilag 8.
Såfremt Syddjurs Kommune godkender overtagelsesprøven med konstaterede mangler, skal disse anføres i en mangelliste. Syddjurs Kommune er først forpligtet til at godkende driftsprø- ven, når sådanne mangler i det væsentligste er afhjulpet.
Såfremt overtagelsesprøven ikke opfylder kravene til dens resultat og dermed ikke godkendes, er leverandøren berettiget til med mindst 5 arbejdsdages varsel at gentage den fulde prøve, indtil Xxxxxxxx Kommune måtte hæve kontrakten efter bestemmelserne herom.
Såfremt Syddjurs Kommune før overtagelsesprøven tager hele eller dele af systemet i brug for at løse Syddjurs Kommunes forretningsopgaver, har leverandøren ret til skriftligt at anmode Syddjurs Kommune om at ophøre med denne brug. Såfremt Syddjurs Kommune ikke efter- kommer anmodningen inden 20 arbejdsdage, anses de ibrugtagne dele af systemet for overta- get af Syddjurs Kommune.
Såfremt overtagelsesprøven ikke kan bestås i overensstemmelse med tidsplanen i bilag 1 grundet leverandørens forhold, kan Syddjurs Kommune vælge at ibrugtage hele eller dele af systemet fra den oprindeligt aftalte overtagelsesdag. Syddjurs Kommune er i så fald forpligtet til at erlægge en rimelig del af betalingen, der er knyttet til godkendelsen af overtagelsesprø- ven i overensstemmelse med betalingsplanen i bilag 3. Syddjurs Kommunes ibrugtagning kan alene ske, såfremt dette ikke medfører hindringer for leverandørens færdiggørelse af leveran- cerne og gennemførelse af den aftalte overtagelsesprøve.
Leverandørens forpligtelser til at vedligeholde hele eller dele af systemet, herunder yde hot- line service etc., træder først i kraft ved Syddjurs Kommunes godkendelse af overtagelsesprø- ven, uanset Syddjurs Kommunes ibrugtagning på et tidligere tidspunkt.
Formålet med driftsprøven er at konstatere, hvorvidt leverancen overholder de opstillede ser- vicemål, jf. bilag 10. Driftsprøven gennemføres af Syddjurs Kommune med bistand fra leveran- døren i det i bilag 8 beskrevne omfang.
Driftsprøven skal af Syddjurs Kommune påbegyndes senest 20 arbejdsdage efter overtagelses- dagen, ellers bortfalder driftsprøven.
Driftsprøvens procedure, indhold og godkendelseskriterier samt afslutningsfrist er fastsat i bilag 8.
Driftsprøven løber, indtil godkendelseskriterierne er opfyldt, eller indtil Syddjurs Kommune måtte hæve kontrakten efter bestemmelserne herom.
15. Vedligeholdelse
Leverandøren påtager sig fra overtagelsesdagen at forestå vedligeholdelse af alle dele af sy- stemet, med de undtagelser der er specificeret i bilag 7.
Det nærmere omfang af vedligeholdelsen og dennes udførelse er ligeledes specificeret i bilag 7.
Leverandøren kan med et skriftligt varsel på 12 måneder til den første i en måned opsige ved- ligeholdelsesordningen, dog tidligst til af den primære kontrakts løbetid.
Dog kan leverandøren opsige vedligeholdelse af programmel, såfremt producenten heraf op- hører med at udbyde vedligeholdelsen i Danmark. Sådan opsigelse skal ske med mindst 3 må- neders varsel og har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor producenten ophører med vedli- geholdelse.
Syddjurs Kommune kan med et skriftligt varsel på 6 måneder til den første i en måned opsige vedligeholdelsesordningen, dog tidligst til udløb 1 år efter overtagelsesdagen, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i bilag 7.
Opsigelse kan begrænses til en eller flere af de i bilag 7 indeholdte vedligeholdelsesordninger.
Såfremt leverandøren ikke overholder sine vedligeholdelsesforpligtelser, har Syddjurs Kom- mune de under punkt 17 og 19 angivne beføjelser, jf. punkt 16.1 - 16.3.
16. Servicemål og incitamenter
I bilag 10 er beskrevet de servicemål, der skal opfyldes.
Disse servicemål skal være opfyldt fra overtagelsesdagen, med mindre andet fremgår af bilag 10.
Såfremt der er aftalt et incitamentsprogram for leverandøren, vil dette være beskrevet i bilag 10.
17. Garanti
Leverandøren garanterer, at de i bilag 4 og 5 specificerede leverancer opfylder alle de i nærvæ- rende kontrakt stillede krav.
Såfremt de specificerede leverancer ikke er tilstrækkelige, påhviler det leverandøren uden yderligere vederlag og indenfor de i nærværende kontrakt fastsatte tidsfrister, jf. bilag 1, at levere sådant andet eller yderligere udstyr, programmel, dokumentation og andre ydelser, som er nødvendigt for at opfylde kontrakten.
Leverandøren garanterer, at leverede ydelser i garantiperioden opfylder nærværende kon- trakts krav.
Leverandøren garanterer, at leveret udstyr, programmel og dokumentation, der er omfattet af vedligeholdelse, i vedligeholdelsesperioden opfylder nærværende kontrakts krav.
Leverandøren garanterer, at leverandørens leverancer og ydelser er udført i overensstemmel- se med god it- og rådgiverskik. Leverandøren garanterer at leverandøren anvender metoder, procedurer og værktøjer, der følger god it-skik og er relevant set i forhold til kontrakten og dens bilag, med mindre andet specifikt er aftalt.
17.2. Hæftelse for underleverandører
Leverandøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter nærværende kontrakt på gan- ske samme måde som for sine egne ydelser.
Leverandøren garanterer, at de i bilag 10 beskrevne servicemål opretholdes.
I det omfang servicemålenes opretholdelse er betinget af, at vedligeholdelsesaftale er i kraft, er dette angivet i bilag 10.
Der ydes fra Leverandørens side en garantiperiode på 2 år, der løber fra overtagelsesdagen, og omfatter alt leveret udstyr, progammel og dokumentation. Købelovens § 54 er således frave- get. Nye dele, der i garantiperioden leveres til udskiftning på grund af mangelbehæftede dele, falder ind under den oprindelige garantiperiode. Dog mindst 12 måneder regnet fra tidspunk- tet for udskiftningen.
18. Leverandørens misligholdelse
Det påhviler leverandøren at give en begrundet skriftlig meddelelse til Syddjurs Kommune straks, når leverandøren må forudse, at der vil indtræde risiko for forsinkelse eller for, at kon- trakten ikke i øvrigt bliver rigtigt opfyldt.
Såfremt den aftalte overtagelsesdag overskrides som følge af forhold, som leverandøren hæf- ter for, betaler leverandøren en dagbod. Boden beregnes pr. arbejdsdag af systemvederlaget. Boden udgør 0,25 % pr. arbejdsdag.
Såfremt driftsprøven ikke er afsluttet med det aftalte resultat inden for den i bilag 8 herfor fastsatte frist som følge af forhold, som leverandøren hæfter for, svares bod for hver arbejds- dag derudover efter samme retningslinjer som ved overskridelse af overtagelsesdagen.
Alle dagbodsbeløb for forsinkelse kan dog tilsammen ikke overstige (Angiv procentsats. (Vur- der på vigtigheden af systemet og størrelsen på indkøbet. Det kan være fra 10-50 %) af sy- stemvederlaget. Påløbet dagbod betales ugevis efter forsinkelsens opståen efter skriftligt krav fra Syddjurs Kommune. Har leverandøren ikke senest 12 måneder efter den aftalte overtagel- sesdag modtaget skriftligt påkrav fra Syddjurs Kommune, bortfalder Syddjurs Kommunes ret til boden.
18.1.2. Syddjurs Kommunes beføjelser i øvrigt
Ud over punkt 17.1.1 gælder dansk rets almindelige regler om beføjelser i anledning af forsin- ket eller udeblevet levering, jf. dog punkt 19 og 20. Det anses altid for væsentlig misligholdel- se, der berettiger Syddjurs Kommune til straks at hæve kontrakten helt eller delvis efter Syddjurs Kommunes valg, såfremt den aftalte overtagelsesdag eller fristen for afslutning af driftsprøven overskrides med mere end 40 arbejdsdage.
Reglerne i punkt 17.2.4 om gennemførelse af ophævelse finder anvendelse.
En mangel ved det leverede foreligger, såfremt det ikke opfylder de af leverandøren givne garantier, eller det i øvrigt ikke er eller fungerer, som Syddjurs Kommune med føje kunne for- vente på grundlag af indholdet af nærværende kontrakt.
For de dele af systemet, der er omfattet af vedligeholdelsesordningen, påhviler det leverandø- ren at afhjælpe mangler som led i denne ordning i overensstemmelse med punkt 14 og bilag 7. I det omfang denne afhjælpningsforpligtelse er differentieret mellem leverandørens egne ydelser og leverandørens underleverandørers ydelser, fremgår dette af bilag 7.
For de øvrige dele af systemet gælder, at leverandøren skal sørge for afhjælpning af mangler, såfremt det er nødvendigt for at driftsprøven kan bestås, eller såfremt der reklameres over en mangel inden for garantiperioden.
18.2.2. Reduktion af vederlag for vedligeholdelse
Såfremt servicemålene beskrevet i bilag 10 ikke overholdes, sanktioneres dette med en reduk- tion i vederlag for vedligeholdelse, alt i overensstemmelse med det i bilag 10 beskrevne. Re- duktionen udelukker forholdsmæssigt afslag i vederlaget for vedligeholdelse. Såfremt samme forhold medfører såvel reduktion i vederlag for vedligeholdelse som dagbod for forsinket af- slutning af driftsprøven, skal Syddjurs Kommune alene godskrives det største af disse to beløb.
18.2.3. Forholdsmæssigt afslag
Dansk rets almindelige regler om forholdsmæssigt afslag finder anvendelse.
Syddjurs Kommune kan alene hæve kontrakten, såfremt der i garantiperioden konstateres væsentlige mangler, og såfremt manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet, jfr. bilag 7. Syddjurs Kommune er berettiget til at begrænse ophævelsen til en del af kontrakten.
Ved ophævelse skal leverandøren straks tilbagebetale de af Syddjurs Kommune indbetalte beløb uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug. Syddjurs Kommune skal tilbagele- vere de dele af systemet, der omfattes af ophævelsen, i den stand, hvori det findes hos Syddjurs Kommune. Leverandøren skal varetage demontering.
Syddjurs Kommune er dog berettiget til at benytte dele af systemet, indtil alternative delsy- stemer kan anskaffes. I så fald tilbagebetales de af Syddjurs Kommunes indbetalte beløb for det som omfattes af ophævelsen først, når tilbagelevering finder sted. For perioden fra ophæ- velse og indtil tilbagelevering betaler Syddjurs Kommune et rimeligt vederlag for den nytte som Syddjurs Kommune har haft.
For den del af systemet, der omfattes af ophævelsen, bortfalder aftale om vedligeholdelse ved tilbagelevering.
Såfremt leverandøren væsentligt misligholder vedligeholdelsesforpligtelserne i garantiperio- den, er Syddjurs Kommune berettiget til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Efter garanti- periodens udløb omfatter hævebeføjelsen alene vedligeholdelsesordningen eller dele heraf.
19. Syddjurs Kommunes forhold
Såfremt Syddjurs Kommune misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til nærværende kontrakt, er leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler.
Leverandøren er endvidere berettiget til at ophæve nærværende kontrakt, såfremt leverandø- ren overfor Syddjurs Kommune skriftligt har afgivet påkrav om, dels at Syddjurs Kommune på nærmere specificeret måde har misligholdt sine betalingsforpligtelser, dels at manglende beta- ling inden 40 arbejdsdage vil medføre, at kontrakten ophæves, og såfremt Syddjurs Kommune ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser inden fristens udløb.
Såfremt en eller flere tidsfrister i tidsplanen overskrides som følge af Syddjurs Kommunes for- hold, reduceres Syddjurs Kommunes udskydelsesadgang tilsvarende.
Såfremt Syddjurs Kommune ikke yder den i bilag 6 beskrevne medvirken til projektet, og dette medfører forsinkelse af en eller flere tidsfrister i tidsplanen, jfr. bilag 1, skal leverandøren have ret til en saglig begrundet udskydelse af sine tidsfrister samt renter af eventuelle udskudte betalinger.
Syddjurs Kommune godtgør løbende leverandørens dokumenterede meromkostninger forår- saget af Syddjurs Kommunes manglende medvirken.
20. Erstatning
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves, i det omfang Syddjurs Kommune dokumenterer et tab ud over bodsbeløbet. Erstatning og eventuelt bodsbeløb tilsammen er dog under alle om- stændigheder begrænset til systemvederlaget.
Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab.
Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
Leverandørens produktansvar følger dansk rets almindelige regler. Leverandøren er endvidere forpligtet til at opretholde produktansvarsforsikring i 5 år efter overtagelsesdagen. Ansvaret for tingsskade er beløbsmæssigt begrænset til kr. 5 millioner pr. skadestilfælde.
For de dele af systemet, for hvilke der er tegnet vedligeholdelsesaftale, opretholdes produkt- ansvarsforsikringen i hele vedligeholdelsesperioden.
21. Sikkerhedshåndtering
21.1 Log
Leverandøren forpligter sig til at logge alle anvendelser af personoplysninger og sikkerhedsre- laterede hændelser og afvigelser i forbindelse med udviklingen og generelt arbejde i henhold til denne kontrakt. Registreringen skal indeholde de angivne oplysninger i Sikkerhedsbekendt- gørelsens § 19. Loggen skal opbevares i 6 måneder, og herefter slettes.
21.2 Databehandleraftale
I de tilfælde hvor Leverandøren behandler data på Syddjurs Kommune skal Leverandøren ind- gå en databehandleraftale med Syddjurs Kommune. Kravet om databehandleraftalen finder hjemmel i Sikkerhedsbekendtgørelsen og er en tillægsaftale til denne kontrakt.
22. Force majeure
Hverken leverandøren eller Syddjurs Kommune skal i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor partens kon- trol, og som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning (herunder strejker) og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 5 arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere kontrak- ten, såfremt den aftalte overtagelsesdag overskrides med 60 arbejdsdage som følge af force
majeure. I tilfælde af sådan annullering tilbageleverer begge parter snarest muligt, hvad de har modtaget fra den anden part, og der består derefter ingen yderligere krav mellem parterne.
23. Ændringer uden leverandørens samtykke
Såfremt Syddjurs Kommune uden leverandørens samtykke udfører ændringer i systemet eller foretager ændringer i IT-miljøet i strid med kravene i bilag 4, og dette øver betydende indfly- delse på systemets rette funktioner, er leverandøren berettiget til for fremtiden at kræve sig fritaget for enhver forpligtelse i relation til det leverede, herunder afhjælpning af mangler og udførelse af vedligeholdelse, i den udstrækning det er rimeligt begrundet. Genskaber Syddjurs Kommune den oprindelige situation, genopstår leverandørens forpligtelser.
Leverandøren er berettiget til at kontrollere, at den oprindelige situation er genskabt samt til at kræve rimelig betaling herfor opgjort efter medgået tid.
Leverandøren giver på forhånd samtykke til, at Syddjurs Kommune og/eller dennes driftsope- ratør udfører sædvanlig vedligeholdelse og drift, forudsat der ikke herved foretages indgreb i strid med bilag 7 og bilag 9.
24. Præceptive regler
Leverandøren indestår for, at leverede ydelser opfylder relevante præceptive regler, således som disse foreligger ved nærværende kontrakts indgåelse.
Specifikke præceptive regler for Syddjurs Kommune og for Syddjurs Kommunes branche skal dog ikke opfyldes, med mindre disse regler er beskrevet i bilag 2, eller med mindre der leveres en brancheløsning.
25. Rettigheder til programmel og dokumentation
Syddjurs Kommune erhverver alene en brugsret til det leverede programmel og dokumentati- on. Dette gælder såvel standardprodukter som tilretninger, specialudviklinger og lignende. Brugsretten er tidsubegrænset med mindre andet udtrykkeligt er angivet i bilag 4. Brugsretten medfører også en ret til at videreudvikle og ændre, medmindre andet er angivet i bilag 9.
Syddjurs Kommune er uberettiget til at kopiere programmel og dokumentation i videre om- fang end nødvendigt for systemets drift og sikkerhed. Syddjurs Kommune kan overlade driften af systemet til tredjemand.
Det nærmere indhold af brugsretten til programmel og dokumentation er i øvrigt beskrevet i bilag 9. Bilag 9 kan dog ikke medføre, at kravspecifikationen ikke opfyldes.
Formålet med bilag 9 er alene, at der herigennem foretages en fastlæggelse af brugsrettens nærmere indhold, herunder begrænsninger i retten til at overdrage brugsretten. Såfremt bilag 9 herudover indeholder andre bestemmelser, f.eks. vedrørende løbetid, installation, mislighol- delse, vedligeholdelse, garanti, ansvar m.v., er parterne enige om, at der i alle forhold mellem leverandøren og Syddjurs Kommune skal bortses fra disse bestemmelser.
Endvidere gælder, at såfremt Syddjurs Kommune som følge af krav fra underleverandører skal underskrive licensbetingelser direkte overfor disse, skal der i alle forhold mellem leverandøren og Syddjurs Kommune ses bort fra disse licensbetingelser i det omfang, bestemmelserne ikke vedrører brugsrettens indhold og omfang. Leverandøren skal således også skadesløs holde Syddjurs Kommune for eventuelle krav fra underleverandører, der støttes på de nævnte li- censbetingelser, og som ikke påhviler Syddjurs Kommune efter nærværende kontrakt.
Syddjurs Kommune får tilsvarende brugsret til enhver ændring, herunder opdatering, af pro- grammel og dokumentation, der leveres under nærværende kontrakt, f.eks. som led i vedlige- holdelsesordningen.
26. Tredjemands rettigheder
Leverandøren indestår for, at det leverede ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder.
Indeståelsen forudsætter, at Syddjurs Kommune straks giver leverandøren skriftlig meddelelse, når Syddjurs Kommune bliver opmærksom på eventuelle rettighedskrænkelser, og at Syddjurs Kommune bistår leverandøren under sagen i fornødent omfang.
27. Tavshedspligt
Parterne skal iagttage tavshed i sædvanligt omfang for forhold, som ikke er alment kendte.
Leverandøren må medtage Syddjurs Kommune på sin referenceliste, men må derudover ikke bruge Syddjurs Kommunes navn i markedsføringsøjemed.
Syddjurs Kommune afgør efter drøftelse med leverandøren, hvorledes kontraktens indgåelse offentliggøres.
28. Samarbejdsorganisation
For at sikre effektivt samarbejde mellem parterne etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11. Parterne skal hver især sikre, at samarbejdsorganisation arbejder effektivt for fremdrift af kontraktens opfyldelse.
Ingen af parterne kan frem til driftsprøvens godkendelse uden den anden parts samtykke ud- skifte sin projektleder, medmindre udskiftningen skyldes projektlederens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektleder skal mindst have samme kvalifikationer samlet set.
29. Overdragelse
Syddjurs Kommune har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution, når de opgaver, som Syddjurs Kommune hidtil har varetaget, overgår til denne anden institution, uanset hvad der måtte fremgå af bilag 9.
Leverandøren kan ikke uden Syddjurs Kommunes skriftlige samtykke overdrage sine rettighe- der og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Syddjurs Kommune kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
30. Benyttelse af underleverandører
Leverandøren kan ikke uden Syddjurs Kommunes skriftlige samtykke overlade kontraktens opfyldelse til underleverandører i videre udstrækning end angivet i kontrakten. Syddjurs Kommune kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
31. Tvistigheder
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem et eller flere af nedenfor nævnte dokumenter, har disse indbyrdes forrang i den nedenfor angivne rækkefølge:
1. Kontrakt inkl. bilag mellem kontrakthaver og udbyder
2. Udbudsbetingelser fra udbyder
3. Kontrakthavers tilbud
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal parterne søge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.
Når det i andet afsnit beskrevne har været forsøgt, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift.
Voldgiftsretten sammensættes af tre medlemmer, der udpeges af præsidenten for den lands- ret, i hvis kreds Syddjurs Kommunes hovedkontor er beliggende. Formanden skal opfylde be- tingelserne for at være dommer. Parterne kan afgive indstilling om de to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab, der må anses for ønskelig ved be- dømmelsen af den uoverensstemmelse, som er indbragt for voldgiftsretten.
Såfremt der ikke er flertal for et resultat, er formandens stemme afgørende.
Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure. Voldgiftsrettens kendelse, som skal være moti- veret, skal afsiges snarest muligt og om muligt inden et halvt år efter voldgiftsrettens nedsæt- telse.
32. Forbehold
Nærværende kontrakt er kun bindende for Syddjurs Kommune under forudsætning af, at der opnås fornøden bevillingsmæssig hjemmel. Fornøden bevillingsmæssig hjemmel skal være opnået senest på det i bilag 1 angivne tidspunkt, ellers er leverandøren fritstillet.
33. Fortolkning
Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolk- ningsgrundlag.
34. Aftaleperioden
Nærværende aftale gælder uopsigeligt 24 måneder for begge parter, dog således at Syddjurs Kommune har option på at forlænge aftalen med 2 uopsigelige perioder af 12 måneders varig- hed.
Aftaleperioden regnes fra aftalens underskrivelse.
Såfremt Syddjurs Kommune ønsker at udnytte sin option på at forlænge aftaleperioden, skal Syddjurs Kommune give leverandøren skriftlig meddelelse herom, senest 3 måneder får udlø- bet af den løbende aftaleperiode.
En eventuel forlængelse af aftaleperioden sker på nærværende aftales vilkår og forlængelsen træder i kraft ved udløbet af den løbende aftaleperiode.
Ved ophør af aftalen afhenter leverandøren efter nærmere aftale med Syddjurs Kommune leverandørens udstyr placeret hos Syddjurs Kommune. Alle udgifter vedrørende nedtagning, fjernelse og transport er Syddjurs Kommune uvedkommende.
35. Underskrifter
For Syddjurs Kommune
Sted: Klik her for at angive tekst. Dato: Xxxx her for at angive en dato.
Underskrift
For Leverandøren:
Sted: Klik her for at angive tekst. Dato: Xxxx her for at angive en dato.
Underskrift