Administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Administrative konsekvenser for borgerne. Borgere uden pengeinstitutkonto m.v. Der vil blive taget hensyn til gruppen uden pengeinstitutkonto ved, at NemKontoen her oprettes og ejes af staten, men med hæveadgang for den pågældende person. Borgeren kan når som helst tage initiativ til selv at oplyse en NemKonto.” Jeg henviser til lovforslag nr. L 38 af 9. oktober 2003 om offentlige betalinger mv. Lovforslaget kan læses på Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, samling 2003-04, tillæg A, s. 1078 ff. I finansministeriets besvarelse af spørgsmål 1 fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg (Det Politisk-Økonomiske Udvalg, L 38 – bilag 15) er der anført følgende: ”’Hvordan vil ministeren sikre, at der kan ske udbetalinger af sociale ydelser til personer, der ikke kan få oprettet en konto i pengeinstitut?’ …
Administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Administrative konsekvenser for borgerne. Der forventes ikke ændringer i den nuværende finansieringsmodel for de eksisterende uddannelser på området. Der vil således kunne være tale om hel eller delvis egenbetaling for deltagelse på de relevante uddannelser. …” I lovforslaget (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 6589) er det i pkt. 11 under ”Økonomiske konsekvenser for borgerne” videre anført, at ”[d]er skal betales et gebyr på anslået ca. 500 kr. for modtagelse af et kvalifikationsbevis.” I transport- og energiminister Xxxxxxxx Xxxxxxx svar af 9. maj 2007 til Folketingets Trafikudvalg hedder det bl.a.: ”Trafikudvalget har i brev af 19. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål 3 vedrørende L 182, som jeg hermed skal besvare. ”Ministeren xxxxx xxxxxx, hvem der vil skulle betale gebyret for kvalifikationsbeviset, hvorfor gebyret er på 500 kr. samt hvilke omkostninger gebyret dækker.” Det er ikke reguleret i lovforslaget, hvem der i øvrigt skal betale gebyret. Men da det er et personligt bevis vil det, med mindre der indgås aftale om andet, være chaufføren, der skal afholde udgifterne til gebyret. Det vil imidlertid kunne aftales mellem en vognmand og dennes chauffør eller i brancheaftaler/overenskomster, at f.eks. arbejdsgiveren skal betale for beviset. Dette ses i vis udstrækning på en række områder i dag. Eksempelvis indførtes der ved en ændring af færdselsloven i 2005 et gebyr på 525 kr. for udstedelse af førerkort til den digitale fartskriver, tackografen. Arbejdsmarkedets parter indgik dengang en frivillig brancheaftale om, at arbejdsgiveren betalte fører- kortet. Chaufføren skulle dog selv betale, såfremt han forlod virksomheden inden 6 måneder efter, at kortet var udstedt. Denne ordning er nu en del af de nye overenskomster på bus- og godsområdet. Et andet eksempel er gebyret på 260 kr. for fornyelse af erhvervskørekortet på busområdet, hvor der ligeledes er fundet en fælles brancheløsning. Det fremgår således af overenskomsterne på busområdet, at arbejdsgiveren betaler for fornyelse af erhvervs-kørekort. …” I transport- og energiminister Xxxxxxxx Xxxxxxx svar af 21. maj 2007 til Folketingets Trafikudvalg hedder det bl.a.: ”Trafikudvalget har i brev af 10. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 12 vedrørende L 182, som jeg hermed skal besvare. ”Ministeren bedes oplyse, om ikke udgifterne til udstedelse af kvalifikations- og uddannelsesbeviser almindeligvis dækkes via arbejdsmarkedets parters indbetaling til driften af arbejdsmarkedsuddannelsesaktiviteter i f.eks. AMU-regi og at der såle...
Administrative konsekvenser for borgerne. Fleksibiliteten opretholdes, da privat byggeri fortsat holdes uden for reguleringen. Ingen. Forholdet til EU-retten Lovforslaget regulerer offentlige bygge- og anlægskontrakter under udbudsdirektivernes tærskelværdi.
Administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU- regulering Nej Nej
Administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Overimplementering af EU- retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter de nuværende regler er vurderingen af, om en person eller et selskab har adgang til bestemmende indflydelse sket på et konkret subjektivt grundlag, jf. reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 4. Her er begrebet bestemmende indflydelse defineret som muligheden for at træffe bestemmelse af økonomisk og driftsmæssig karakter i forbindelse med fangst og landing samt overdragelse ved salg af kvoteandele og leje af årsmængder. Begrebet ”bestemmende indflydelse” har således hidtil lænet sig op ad definitionen af begrebet, som det kendes i selskabs- og selskabsskattelovgivningen. Med forslaget til § 3, nr. 8), flyttes definitionen af ”bestemmende indflydelse” til selve loven. Samtidig objektiviseres begrebet, hvorefter alle økonomiske mellemværender mellem aktører i erhvervet antages at kunne give mulighed for kreditoren til at påvirke økonomiske og driftsmæssige dispositioner foretaget af debitoren, herunder en mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse over debitors ejerskab af kvoteandele, uagtet om denne mulighed er rent hypotetisk. Begrebet fraviger således fra den civilretlige definition i øvrig lovgivning, for eksempel i selskabsretten og i selskabsskatteretten og således ikke tænkt anvendt ved vurderingen af koncernretlige forbindelser, men skal forstås uden for koncernsammenhænge. Begrebet tænkes alene anvendt i forbindelse med opgørelse af, om de øvre grænser for ejerskab af kvoteandele er overholdt, jf. bemærkningerne forslagets til § 1, nr. 2. Retsvirkningen af dette mellemværende er, at udlåner/sikkerhedsstiller i opgørelsen af, om grænserne for ejerskab af kvoteandele er overholdt, bliver tillagt yderligere kvoteandele (kaldet ”B-kvoteandele”), hvis størrelse fastsættes på baggrund af størrelsen af det økonomiske mellemværende. Forholdet for B-kvoteandelenes artssammensætning, for eksempel hvor mange promille torsk, rødspætte, sild m.v., der skal tillægges udlåner, vil være afhængigt af forholdet mellem låners artssammensætning vægtet i forhold til en beregnet nutidsværdi af kvoteandelen. Nutidsværdien er en teoretisk markedsværdi. Begrebet er således ikke afhængig af en skønsmæssig vurdering af, hvem der har bestemmende indflydelse på forretnings- og driftsmæssige dispositione...