Administrative konsekvenser for borgerne eksempelklausuler

Administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Sample 1Sample 2Sample 3See All (22)
Administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Sample 1Sample 2
Administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven- ser for borgerne.
Sample 1
Administrative konsekvenser for borgerne. Borgere uden pengeinstitutkonto m.v. Der vil blive taget hensyn til gruppen uden pengeinstitutkonto ved, at NemKontoen her oprettes og ejes af staten, men med hæveadgang for den pågældende person. Borgeren kan når som helst tage initiativ til selv at oplyse en NemKonto. ” Jeg henviser til lovforslag nr. L 38 af 9. oktober 2003 om offentlige betalinger mv. Lovforslaget kan læses på Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, samling 2003-04, tillæg A, s. 1078 ff. I finansministeriets besvarelse af spørgsmål 1 fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg (Det Politisk-Økono- miske Udvalg, L 38 – bilag 15) er der anført følgende: ”’Hvordan vil ministeren sikre, at der kan ske udbetalinger af sociale ydelser til personer, der ikke kan få oprettet en konto i pengeinstitut? ’ …
Sample 1
Administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Overimplementering af EU- retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter de nuværende regler er vurderingen af, om en person eller et selskab har adgang til bestemmende indflydelse sket på et konkret subjektivt grundlag, jf. reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 4. Her er begrebet bestemmende indflydelse defineret som muligheden for at træffe bestemmelse af økonomisk og driftsmæssig karakter i forbindelse med fangst og landing samt overdragelse ved salg af kvoteandele og leje af årsmængder. Begrebet ”bestemmende indflydelse” har således hidtil lænet sig op ad definitionen af begrebet, som det kendes i selskabs- og selskabsskattelovgivningen. Med forslaget til § 3, nr. 8), flyttes definitionen af ”bestemmende indflydelse” til selve loven. Samtidig objektiviseres begrebet, hvorefter alle økonomiske mellemværender mellem aktører i erhvervet antages at kunne give mulighed for kreditoren til at påvirke økonomiske og driftsmæssige dispositioner foretaget af debitoren, herunder en mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse over debitors ejerskab af kvoteandele, uagtet om denne mulighed er rent hypotetisk. Begrebet fraviger således fra den civilretlige definition i øvrig lovgivning, for eksempel i selskabsretten og i selskabsskatteretten og således ikke tænkt anvendt ved vurderingen af koncernretlige forbindelser, men skal forstås uden for koncernsammenhænge. Begrebet tænkes alene anvendt i forbindelse med opgørelse af, om de øvre grænser for ejerskab af kvoteandele er overholdt, jf. bemærkningerne forslagets til § 1, nr. 2. Retsvirkningen af dette mellemværende er, at udlåner/sikkerhedsstiller i opgørelsen af, om grænserne for ejerskab af kvoteandele er overholdt, bliver tillagt yderligere kvoteandele (kaldet ”B-kvoteandele”), hvis størrelse fastsættes på baggrund af størrelsen af det økonomiske mellemværende. Forholdet for B-kvoteandelenes artssammensætning, for eksempel hvor mange promille torsk, rødspætte, sild m.v., der skal tillægges udlåner, vil være afhængigt af forholdet mellem låners artssammensætning vægtet i forhold til en beregnet nutidsværdi af kvoteandelen. Nutidsværdien er en teoretisk markedsværdi. Begrebet er således ikke afhængig af en skønsmæssig vurdering af, hvem der har bestemmende indflydelse på forretnings- og driftsmæssige dispositione...
Sample 1
Administrative konsekvenser for borgerne. Fleksibiliteten opretholdes, da privat byggeri fortsat holdes uden for reguleringen. Ingen. Forholdet til EU-retten Lovforslaget regulerer offentlige bygge- og anlægskontrakter under udbudsdirektivernes tærskelværdi.
Sample 1
Administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU- regulering Nej Nej
Sample 1
Administrative konsekvenser for borgerne. Der forventes ikke ændringer i den nuværende finansieringsmodel for de eksisterende uddannelser på området. Der vil således kunne være tale om hel eller delvis egenbetaling for deltagelse på de relevante uddannelser. …” I lovforslaget (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 6589) er det i pkt. 11 under ”Økonomiske konsekvenser for borgerne” videre anført, at ”[d]er skal betales et gebyr på anslået ca. 500 kr. for modtagelse af et kvalifikationsbevis.” I transport- og energiminister Xxxxxxxx Xxxxxxx svar af 9. maj 2007 til Folketingets Trafikudvalg hedder det bl.a.: ”Trafikudvalget har i brev af 19. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål 3 vedrørende L 182, som jeg hermed skal besvare. ”Ministeren xxxxx xxxxxx, hvem der vil skulle betale gebyret for kvalifikationsbeviset, hvorfor gebyret er på 500 kr. samt hvilke omkostninger gebyret dækker.” Det er ikke reguleret i lovforslaget, hvem der i øvrigt skal betale gebyret. Men da det er et personligt bevis vil det, med mindre der indgås aftale om andet, være chaufføren, der skal afholde udgifterne til gebyret. Det vil imidlertid kunne aftales mellem en vognmand og dennes chauffør eller i brancheaftaler/overenskomster, at f.eks. arbejdsgiveren skal betale for beviset. Dette ses i vis udstrækning på en række områder i dag. Eksempelvis indførtes der ved en ændring af færdselsloven i 2005 et gebyr på 525 kr. for udstedelse af førerkort til den digitale fartskriver, tackografen. Arbejdsmarkedets parter indgik dengang en frivillig brancheaftale om, at arbejdsgiveren betalte fører- kortet. Chaufføren skulle dog selv betale, såfremt han forlod virksomheden inden 6 måneder efter, at kortet var udstedt. Denne ordning er nu en del af de nye overenskomster på bus- og godsområdet. Et andet eksempel er gebyret på 260 kr. for fornyelse af erhvervskørekortet på busområdet, hvor der ligeledes er fundet en fælles brancheløsning. Det fremgår således af overenskomsterne på busområdet, at arbejdsgiveren betaler for fornyelse af erhvervs-kørekort. …” I transport- og energiminister Xxxxxxxx Xxxxxxx svar af 21. maj 2007 til Folketingets Trafikudvalg hedder det bl.a.: ”Trafikudvalget har i brev af 10. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 12 vedrørende L 182, som jeg hermed skal besvare. ”Ministeren bedes oplyse, om ikke udgifterne til udstedelse af kvalifikations- og uddannelsesbeviser almindeligvis dækkes via arbejdsmarkedets parters indbetaling til driften af arbejdsmarkedsuddannelsesaktiviteter i f.eks. AMU-regi og at der såle...
Sample 1

Related to Administrative konsekvenser for borgerne

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker: a. Skade som følge af råd, der har betydning for træets bære- eller funktionsevne, og skade som følge af træ- nedbrydende svampe. Dog dækkes reparation af råd i vinduer og døre selvom dette ikke har betydning for træets funktion eller bæreevne. Svampeskade er, at der utilsigtet kommer fugt til træet, så den angrebne bygningsdel viser tegn på væsentlig hurtigere nedbrydning end under normale omstændig- heder. Råd er skader på træ forårsaget af svampe og bakterier, der er karakteriseret ved, at ødelæggelsen forløber lang- somt. Det viser sig ved, at træet farves mørk, mørnes og gennemsœttes af ret tætliggende revner, som normalt må forventes i træ i fugtige omgivelser, medmindre der er særlige foranstaltninger som fx kemisk træbeskyt- telse. Råd- eller svampeskader skal konstateres (lokaliseres) og anmeldes i forsikringstiden, og der skal være tale om en væsentlig nedsættelse af konstruktionens sædvan- lige levetid. Til bedømmelse af levetiden kan bruges ”Forsikring og Pensions “Vejledning om levetider”. b. Skader der anmeldes indtil 6 måneder efter forsikrin- gens ophør når betingelserne under punkt a i øvrigt er opfyldt, medmindre anden forsikring er købt. Forsikringen dækker ikke: a. Udgifter til at forebygge b. Skader der skyldes mangelfuld eller forkert vedligehol- delse. Det kan være, at træet i længere tid har været udsat for opfugtning fx på grund af for lange interval- ler imellem overfladebehandling eller brug af uegnede produkter c. Skader på bygninger og byggematerialer under opførsel, om- og tilbygning d. Mangelfuld vedligeholdelse kan også være manglende kitning og topforsegling, der tillader opfugtning af ram- mer og karme e. Skade som skyldes fejl, forsikringstageren kan eller burde kende til. Det kan være fejl i materialer, konstruk- tioner eller udførelse, eller indgreb i de enkelte funktio- ner, som fx at lukke ventilationsåbninger f. Skader der alene påvirker udseendet, som fx misfarv- ning og huller efter rådborebiller.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.

  • Overdragelse af aftalen 13.1 Abonnenten er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til abon- nementsaftalen til en tredjemand. 13.2 Fibernetselskabet er til enhver tid berettiget til at overdrage fibernetselskabets rettigheder og forplig- telser i medfør af nærværende abonnementsaftale til tredjemand uden samtykke fra abonnenten.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.