We use cookies on our site to analyze traffic, enhance your experience, and provide you with tailored content.

For more information visit our privacy policy.

Arktisk natur og miljø eksempelklausuler

Arktisk natur og miljø. Ydelsen inden for området omfatter forskning og rådgivning af relevans for Kongerigets Dan- marks del af Arktis (den danske del af Arktis i det efterfølgende). Forskning og rådgivning skal bidrage til, at MFVM og andre danske myndigheder kan varetage opgaver med kobling til miljø og natur i den danske del af Arktis med særlig vægt på Grøn- land. Myndighedsopgaverne omfatter havmiljø og internationalt miljø- og naturarbejde herun- der internationale rapporteringsforpligtigelser for den danske del af Arktis. • Som havmiljømyndighed har MFVM behov for efter nærmere aftale at kunne rekvirere råd- givning om: • Det marine områdes natur, incl. fugle, i den danske del af Arktis med henblik på national havmiljølovgivning. • Det marine miljøområde med henblik på MFVMs myndighedsopgaver på havmiljøområdet, herunder MFVM koordineringen med Grønland om regelfastsættelse. • Marint olieberedskab og oliespildsbekæmpelse. • Fastlæggelse af KoDs positioner i internationalt havmiljøarbejde. Som ansvarlig for regionalt og globalt miljø- og naturbeskyttelsesarbejde har MFVM behov for efter nærmere aftale at kunne rekvirere rådgivning om: • Natur- og miljøtilstanden i den danske del af Arktis • Den grænseoverskridende luftforurening i den danske del af Arktis og dennes betydning for økosystemer og den menneskelige sundhed. • Det terrestriske områdes natur, incl. fugle. • Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og vurdering af nye teknologier til begræns- ning af miljøbelastninger • Vurdering af trusler, herunder grænseoverskridende forurening samt konsekvenser af rå- stofaktiviteter og øget sejlads i takt med klimaforandringer og havisens smeltning. • Virkemidler og lovgivning til miljø- og naturbeskyttelse i den danske del af Arktis. Sammen- stilling af disse og redegørelse for disses opfyldelse af internationale forpligtigelser for KoD. • Bidrag til mandatpapirer m.v. i forbindelse med arbejdet i Arktisk Råd og andet internationalt arbejde.
Arktisk natur og miljø. DCE har i 2020 været aktivt involveret i en række faglige grupper inden for natur og miljø under Arktisk Råd, herunder ledelsen af AMAP’s ekspertgruppe for Persistent Organic Pollutants (AMAP POP EG), deltagelsen i AMAP’s ekspert- gruppe for affald og mikroplast (AMAP LMEG), CAFF´s ekspertgrupper inklusive ledelsen (i samarbejde med USA) af og deltagelsen i CAFF´s overvågningsprogram CBMP (inkl. de fire styregrupper for marin, terrestrisk, ferskvand og kyst), samt PAME´s ekspertgrupper, inklusive deltagelse i arbejdet med økosystembaseret forvaltning (EA). DCE har ligeledes bidraget til PAME’s samarbejde med ICES og PICES om økosystemoversigter over det Centrale Arktiske Ocean og til ICES’ arbejde med økosystemoversigt for Grønlandshavet samt AMAP’s bidrag til PAME’s regionale handlingsplan for marint affald. Derudover er der givet vurderinger og input til videnskabelige problemstillinger og spørgsmål relateret til Ministeriets og Rigsfællesskabets deltagelse i de nævnte arbejdsgrupper. Covid-19-situationen globalt har naturligvis påvirket dette arbejde. Således er en række fysiske møder blevet aflyst eller udskudt, men de fleste ekspertgruppemøder under AMAP, CAFF og PAME er gennemført vha. virtuelle møderum. DCE/AU varetog i 2020 koordineringen af rigsfællesskabets nationale input til CBMP. I den forbindelse har AU, i samar- bejde med USA, været ledende i udarbejdelsen af den nye strategiske plan for CBMP, der forventes offentliggjort ved Ministermødet i 2021. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med CAFF Board og CBMP´s ekspertgrupper, og inklu- derer blandt andet aktiviteter relateret til et øget samarbejde med PAME og AMAP (se også under 3.2 Arktisk Klima). Derudover har AU i 2020 spillet en central rolle for CAFF´s og CBMP´s opfølgning på hhv. State of The Arctic Marine Biodiversity Report og State of The Arctic Freshwater Biodiversity Report. Den marine gruppe har i 2020 arbejdet med to opdaterede rapporter for hhv. havpattedyr og havfugle, der forventes offentliggjort ved Ministermødet i 2021. I forbindelse med CAFF-arbejdet har DCE desuden deltaget aktivt i CAFF´s arbejde med “Mainstreaming Biodiversity”. DCE/AU har deltaget aktivt i udarbejdelsen af CBMPs næste planlagte assessment, State of The Arctic Terrestrial Biodi- versity Report (START), herunder det særnummer af det videnskabelige tidsskrift AMBIO i 2020, som udgør den viden- skabelige basis for START-rapporten. Særnummeret havde markant deltagelse af AU-forskere, både som forfattere ...
Arktisk natur og miljø. Ydelsen inden for området omfatter forskning og rådgivning af relevans for Kongerigets Dan- marks del af Arktis (den arktiske del af Rigsfællesskabet i det efterfølgende). Forskning og rådgivning skal bidrage til, at MIM og andre danske myndigheder kan varetage opgaver med kobling til miljø og natur i den arktiske del af Rigsfællesskabet med særlig vægt på Grønland. Myndighedsopgaverne omfatter havmiljø og internationalt miljø- og naturarbejde herunder internationale rapporteringsforpligtigelser for den arktiske del af Rigsfællesskabet. • Det marine områdes natur, inkl. fugle, i den arktiske del af Rigsfællesskabet med henblik på national havmiljølovgivning. • Det marine miljøområde med henblik på MIMs myndighedsopgaver på havmiljøområdet, herunder MIM koordineringen med Grønland om regelfastsættelse. • Marint olieberedskab og oliespildsbekæmpelse.4 • Fastlæggelse af KoDs positioner i internationalt havmiljøarbejde.
Arktisk natur og miljøInden for indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” er der både rådgivning og forskning med forskning som den dominerende post. Aktivitetsomfanget for indsatsområdet var ca. 17 gange større end rammeaftalens bevilling til emnet (Tabel 1, 2). Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering var 67% og derved mindre end aftalens gennemsnit på 91 % (Tabel 4). Årsagen hertil er, at der i 2021 var en større rådgivningsindsats ift. de øvrige områder, hvor der ikke var afsat midler til rådgivning i ydelsesaftalen. Det er væsentligt, at den store forskningsindsats bidrager til MIM’s forvaltning, hvilket sker gennem denne rådgivningsindsats.
Arktisk natur og miljø. Inden for emnet ”Arktisk natur og miljø” er der både rådgivning og forskning, med forskning som den dominerende post. Aktivitetsomfanget for indsatsområdet var ca. 15 gange større end rammeaftalens bevilling til emnet. Andelen af ramme- aftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering blev 85 % og derved mindre end aftalens gennemsnit på 94 %. Årsa- gen hertil er, at der i 2020 var en lidt større rådgivningsindsats (0,3 mio. kr.) ift. de øvrige områder. Det er væsentligt, at den store forskningsindsats bidrager til MFVM’s forvaltning, hvorfor det er positivt, at der planlægges med en vis rådgiv- ningsindsats.
Arktisk natur og miljø. Ydelsen inden for området omfatter forskning og rådgivning af relevans for Kongeriget Dan- marks del af Arktis (den arktiske del af Rigsfællesskabet i det efterfølgende). Forskning og rådgivning skal bidrage til, at MIM og andre danske myndigheder kan varetage opgaver med kobling til miljø og natur i den arktiske del af Rigsfællesskabet med særlig vægt på Grønland og som bidrag til Arktisk råd, herunder AMAP, CAFF og PAME. Myndighedsop- gaverne omfatter havmiljø og internationalt miljø- og naturarbejde herunder internationale rap- porteringsforpligtigelser for den arktiske del af Rigsfællesskabet. • Det marine områdes natur, inkl. fugle, i den arktiske del af Rigsfællesskabet med henblik på national havmiljølovgivning. • Det marine miljøområde med henblik på MIMs myndighedsopgaver på havmiljøområdet, herunder MIM koordineringen med Grønland om regelfastsættelse. • Marint olieberedskab og oliespildsbekæmpelse.4 • Fastlæggelse af KoDs positioner i internationalt havmiljøarbejde. • Natur- og miljøtilstanden i den arktiske del af Rigsfællesskabet

Related to Arktisk natur og miljø

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 11. marts 2019.

  • Bestyrelsen 4.1 Selskabet ledes af en bestyrelse, der er udpeget af Ejerkommunerne, for en periode, der svarer til den kommunale valgperiode. Hver Ejerkommune udpeger et bestyrelses- medlem og en suppleant herfor, som begge skal være medlem af kommunalbestyrel- sen hos Ejerkommunen, jf. dog bestemmelsen om overgangsperioden i pkt. 4.8. 4.2 Bestyrelsen konstituerer sig efter nyvalg med en formand og en næstformand, der fun- gerer i tilfælde af formandens forfald, jf. dog bestemmelsen om overgangsperioden i pkt. 4.8. 4.3 Formanden og næstformanden modtager et af bestyrelsen fastsat og af Statsforvaltnin- gen godkendt vederlag. Selskabet udreder vederlag/mødediæter til bestyrelsesmed- lemmerne og eventuelle observatører. 4.4 Bestyrelsen holder møde så ofte, den finder det nødvendigt, og kan indkaldes efter begæring af et bestyrelsesmedlem, Selskabets direktør eller af Selskabets revisor. Der skal mindst afholdes fire møder om året. Møderne holdes på Selskabets adresse, så- fremt ikke andet bestemmes. 4.5 Beslutninger træffes af bestyrelsen med kvalificeret flertal, som kræver, at mindst 5/6 af bestyrelsens medlemmer tiltræder beslutningen enten på møde eller efterfølgende. 4.6 De af bestyrelsen trufne beslutninger indføres i protokol, som underskrives af de tilste- deværende medlemmer. Ethvert bestyrelsesmedlem, der er uenig i en beslutning, har ret til at få sin afvigende mening tilført protokollen. 4.7 Bestyrelsen kan træffe nærmere bestemmelse om sin virksomhed ved en forretnings- orden. 4.8 Frem til udgangen af 2017 ledes Selskabet af en bestyrelse med 6 medlemmer, som udpeges af Ejerkommunerne blandt medlemmer af bestyrelsen i henholdsvis ESØ og Østdeponi, og således at hver kommune udpeger et medlem til bestyrelsen. Endvidere deltager 4 observatører i bestyrelsens møder. Observatørerne udpeges af Ejerkommu- nerne blandt bestyrelsens medlemmer i ESØ. Observatører, som deltager på bestyrel- sens møder, har ingen stemmeret. Formanden fra Østdeponi vælges som formand i Selskabet. Formanden fra ESØ, næst- formanden for Østdeponi og næstformanden for ESØ vælges alle tre som næstfor- mænd i Selskabet i den nævnte, prioriterede orden.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.

  • Opsigelsesvarsler For kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse fra en statsinstitution til en anden bevarer deres hidtidige opsigelsesvarsel. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

  • Økonomisk og finansiel formåen Som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) skal ansøger – for at blive erklæret egnet – opfylde føl- gende vedrørende økonomisk og finansiel formåen: • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, beregnes ansøgers soliditetsgrad som ansøger og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en samlet egen- kapital i overensstemmelse med kravene i nedenstående skema: Delaftale 1: Kontormøbler DKK 5 mio. Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler DKK 10 mio. Delaftale 3: Møbler til pleje- og sundhedssektoren DKK 3 mio. Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler DKK 1 mio. Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen DKK 2,5 mio. Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser DKK 2,5 mio. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse. Oplysninger herom skal angives i ESPD-formularens Del IV, afsnit B, jf. om ESPD i punkt 7.4. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de enheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger, jf. Rammeaftalens punkt 6.4. Der henvises i øvrigt til punkt 7.4.1 om ESPD, hvori den støttende enhed skal angive den økonomiske og finansielle formåen som stilles til rådig- hed for ansøger, og punkt 16.3 om støtteerklæring. Såfremt ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) henvises til punkt 7.4.1 om ESPD og punkt 9.5, andet tekstafsnit.