Common use of Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Clause in Contracts

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssig, da tilskadekomne kan være i en situation, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspil. Det foreslås derfor at præcisere, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.v., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigPartierne bag arbejdsskadeaftalen ønsker også at give offentlige ansatte, da tilskadekomne kan være som kommer ud for en ulykke på arbejde, større muligheder for i en situationkonkrete tilfælde at få adgang til behandling eller indsatser fra de selvforsikrede arbejdsgivere, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som ligger ud over det, som de selvforsikrede arbejdsgivere er forpligtede til efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gangearbejdsskadesikringsloven. Hertil kommerPartierne er enige om, at det de selvforsikrede arbejdsgivere kan forudsesbenytte denne adgang til at afholde udgifter hertil, når de vurderer, at forslagene behandlingen eller indsatsen vil understøtte, at tilskadekomne efter arbejdsulykken bevarer tilknytningen til arbejdspladsen eller i lovforslaget med hensyn øvrigt til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilarbejdsmarkedet generelt. Det foreslås derfor at præciserepå denne baggrund, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation der indføres en bestemmelse i arbejdsskadesikringsloven, hvorefter den selvforsikrede arbejdsgiver ved arbejdsulykker kan afholde udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes mulighed for et indtægtstab én gangat bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet, når udgifterne ikke kan afholdes efter arbejdsskadesikringslovens § 15, sundhedsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. De enkelte selvforsikrede arbejdsgiveres beslutning om at afholde disse udgifter vil således ligge ud over arbejdsskadesikringsloven og omfattes ikke af loven, herunder lovens klagebestemmelser mv. Forslagets formål er i størst mulig udstrækning at skabe mulighed for, at selvforsikrede arbejdsgivere kan afholde udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes fortsatte arbejdsmarkedstilknytning i tilfælde, hvor udgifterne ikke kan afholdes inden for arbejdsskadesikringsloven eller sundhedslovgivningen. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikreer inspireret af de muligheder, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som nogle private forsikringsselskaber tilbyder privatansatte efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 en arbejdsulykke i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladtedag, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne være forpligtede til det efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt er hensigten, at mulighederne i den foreslåede bestemmelse benyttes i tilfælde, hvor de selvforsikrede arbejdsgivere vurderer, at tilskadekomnes muligheder for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaberat bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt er udfordret, hvori at der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 aklare indikationer på, også at udbetale indsatsen vil forbedre tilskadekomnes muligheder for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt, samt at det derfor samlet må forventes, at indsatsen i den konkrete sag vil medvirke til at reducere udgifterne til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes eller godtgørelse mv. efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatningDet er således de enkelte selvforsikrede arbejdsgivere, som pågældende beslutter, om de vil benytte sig af den adgang, som forslaget giver, til at afholde udgifter ud over det, som de er berettiget forpligtede til efter lovgivningenloven. I det omfang de selvforsikrede arbejdsgivere er offentlige myndigheder, og ikke merefinder de almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger anvendelse ved myndighedernes stillingtagen til anvendelse af bestemmelsen i de enkelte tilfælde. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet omAdgangen for selvforsikrede arbejdsgivere til at benytte ordningen er uafhængig af, hvordan den enkelte selvforsikrede arbejdsgiver har valgt at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vadministrere ordningen., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigEn analyse viser, da at der for næsten halvdelen af de personer, der kommer ud for en arbejdsulykke, ses et fald i beskæftigelsen umiddelbart efter ulykkestidspunktet. Det indebærer, at 1/4 overgår fra beskæftigelse til en offentlig forsørgelsesydelse eller trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilskadekomne kan være i mange tilfælde mister tilknytningen til det arbejdsfællesskab, som de har været en situationdel af. Partierne bag arbejdsskadeaftalen er på denne baggrund enige om, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenat der er behov for, og i andre situationer kan få at arbejdsskadesikringslovens formålsbestemmelse suppleres, således at det præciseres, at formålet med arbejdsskadesystemet udover at yde økonomisk kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommeren arbejdsskade også skal understøtte, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget tilskadekomne kommer tilbage på arbejdsmarkedet og så vidt muligt bliver selvforsørgende med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilvarig beskæftigelse. Det foreslås derfor derfor, at præcisereformålsbestemmelsen udvides, således at det vil fremgå, at lovens formål er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade samt at understøtte, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangi størst mulig udstrækning bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade og så vidt muligt bliver selvforsørgende med varig beskæftigelse. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og Formålet med forslaget om denne udvidelse af formålsbestemmelsen er at sikre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 aarbejdsskadesystemet, herunder midlertidig erstatning for tab Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ved administrationen af erhvervsevnearbejdsskadesikringsloven, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden har fokus på at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenunderstøtte, at tilskadekomne får den erstatningså vidt muligt vender tilbage til selvforsørgelse i varig, ordinær beskæftigelse eller bevarer så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt, hvis selvforsørgelse på ordinære vilkår ikke er muligt. Dette er også i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parters anbefaling i afrapporteringen fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet fra maj 2022. Derudover skal formålsbestemmelsen særligt ses i sammenhæng med andre elementer i arbejdsskadeaftalen, som pågældende skal understøtte tilskadekomnes muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i størst mulig udstrækning efter en arbejdsskade. Det drejer sig bl.a. om forslaget i § 1, nr. 17, om at indføre en uddannelsesgodtgørelse, som vil være en nyskabelse på arbejdsskadeområdet, idet ydelsen er berettiget betinget af aktiv deltagelse i erhvervskompetencegivende uddannelser med henblik på at bevare eller styrke tilknytningen til efter lovgivningenarbejdsmarkedet og forslaget i § 1, og ikke merenr. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må 5, som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil give offentligt ansatte med en arbejdsskade bedre mulighed for at modtage en særlig behandling eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sagindsats, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vskal understøtte pågældendes tilknytning til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet generelt., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigEn sygedagpengemodtager, da tilskadekomne som påbegynder uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, vil ikke længere opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge. Dels kan være i en situationpersonen ikke længere antages at opfylde sygedagpengelovens betingelse om uarbejdsdygtighed, og dels følger det af dobbeltforsørgelsesprincippet, at der som udgangspunkt ikke er ret til to ydelser, som dækker samme forsørgelsesbehov og samme tidsrum. Det gælder også, hvis udbetalingen af sygedagpenge er forlænget efter bestemmelsen om forlængelse af sygedagpengeperioden for personer, hvor der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Personer under uddannelse, som bliver syge, vil som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, idet de ikke har den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder også, hvis de helt må opgive uddannelsen på grund af sygdom. Med de foreslåede regler om uddannelsesgodtgørelse forudsættes det, at en person, der bliver syg under uddannelsesforløbet, som udgangspunkt kan modtage uddannelsesgodtgørelse under sygdomsforløbet, selvom den pågældende ikke kan deltage i nogle situationer må vente unødigt længe uddannelsen i 6 måneder eller i mere end 30 dage 3 gange på sin erstatning grund af sygdom. Tilskadekomne mister derimod uddannelsesgodtgørelsen hvis vedkommende er syg i mere end 6 måneder eller 4. gang vedkommende er syg i mere end 30 dage. For at sikre forsørgelsesgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenpersoner, der modtager uddannelsesgodtgørelse, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommeroverensstemmelse med, at det kan forudsesder er et særligt beskæftigelseskrav for personer, der pådrager sig en arbejdsskade, foreslås det, at forslagene der indføres et nyt beskæftigelseskrav i lovforslaget med hensyn sygedagpengeloven, således at en person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. lov om arbejdsskadesikring, vil få ret til sygedagpenge fra kommunen fra personens første fraværsdag, efter at retten til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordningophører. Det gælder også, hvis sygdommen ikke skyldes arbejdsskaden. Det betyder, at en person, der har påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, men på grund af længerevarende sygdom afbryder uddannelsen, vil indebære nye situationer med samspilkunne opnå ret til sygedagpenge, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelserne om uarbejdsdygtighed, ophold og beskatning her i landet m.v. Det foreslås derfor at præcisereendvidere, at tilskadekomne alene en person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, skal kunne opnå kompensation anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse på en blanket, som udleveres af kommunen. Med forslaget vil det dermed være personen selv, der vil skulle sørge for et indtægtstab én gangat få den relevante blanket fra kommunen og herefter søge om at få sygedagpenge fra kommunen. Forslaget har Hvis personen indgiver sin anmodning senere end de fastsatte 3 uger efter sidste dag med ret til formål at ændre uddannelsesgodtgørelse, vil personen som udgangspunkt først have ret til sygedagpenge fra den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikredag, hvor anmodningen modtages, medmindre der er tale om undskyldelige forhold. Det foreslås desuden, at tilskadekomne ikke kommer beskæftigelsesministeren får hjemmel til at vente unødigt længe fastsætte regler om beregning af sygedagpenge til personer, der på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovengrund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse. Forslaget indebærer såledesDet er hensigten at anvende denne hjemmel til at fastsætte regler om, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjenestepersoner, der udbetales på grund af et forsikringsselskablængerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstabhvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, som også dækkes efter arbejdsskadesikringslovenudgangspunkt vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge med den maksimale sygedagpengesats. Endvidere sikrer ændringenDog vil en person, at tilskadekomne får den erstatningder på det tidspunkt, hvor uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse bliver afbrudt, er elev i lønnet praktik, få beregnet sine sygedagpenge som pågældende er berettiget til efter lovgivningenelev i praktik, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der ud fra reglerne om sygedagpenge til personer med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vuddannelsesgodtgørelse., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder Særligt i sager om tab af erhvervsevne kan tilskadekomne opleve at vente lang tid på en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigårslønsberegning, da tilskadekomne kan være der indgår i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, er kompliceret og i vidt omfang præget af skøn. Aftalepartierne er enige om, at tilskadekomnes årsløn før skaden som hovedregel skal fastsættes som den faktiske samlede skattepligtige indkomst i det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Ved at tage udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år ønsker aftalepartierne at tage hensyn til tilskadekomne, der i en situationkortere midlertidig periode har haft en lavere årsindkomst, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe for eksempel på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovengrund af deltidsansættelse, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gangeorlov el. Hertil kommerlign. Aftalepartierne er enige om, at det kan forudsesden fastsatte årsløn (opreguleret til afgørelsestidspunktet) skal anvendes som udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis skaden ikke var sket. Aftalepartierne er endelig enige om, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilårslønnen som udgangspunkt skal fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret. Det foreslås derfor at præcisereAftalepartierne er endvidere enige om, at tilskadekomne alene der i særlige tilfælde skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangundtages fra hovedreglen. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at Undtagelserne skal sikre, at tilskadekomne med særlige forhold får fastsat en årsløn, som afspejler deres indtjeningsevne uden skaden på trods af, at de faktiske lønoplysninger fra de seneste fem år ikke kommer kan anvendes direkte. Det gælder for eksempel for personer, der er nye på arbejdsmarkedet, eller personer på deltid grundet pasning af handicappet barn. Aftalepartierne er også enige om at hæve minimumsårslønnen og årslønnen for tilskadekomne uden for erhverv, samt at lovfæste en normalårsløn og årslønnen for tilskadekomne uden for erhverv. Formålet er, at årslønnen skal kunne fastsættes mere objektivt og med anvendelse af mindre skøn, så der opnås en kortere sagsbehandlingstid i sager om erstatning af erhvervsevnetab. Det opnås blandt andet ved, at årslønnen fastsættes efter den foreslåede nye hovedregel i flere sager, end det sker i praksis efter de gældende regler. I alle situationer, hvor årslønnen allerede i dag fastsættes efter hovedreglen i gældende lov, vil årslønnen også fremover blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. Derudover vil årslønnen i en række situationer, hvor årslønnen i dag fastsættes efter en undtagelse, fremover blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. På baggrund heraf foreslås det, at årslønnen fremover som hovedregel vil skulle fastsættes som den samlede faktiske indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger fra skatteforvaltningen eller – hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige, på baggrund af andre relevante oplysninger. Det ”bedste indtægtsår ud af de seneste fem år” er det indtægtsår, hvor tilskadekomne har haft den højeste indkomst ved arbejde. Den samlede faktiske indkomst for det valgte indtægtsår vil efter forslaget skulle opreguleres til værdien i skadeåret for at bevare værdien af årslønnen, med henblik på at kunne udpege det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskaden. Årslønnen afrundes fortsat til nærmeste 1.000 kr. Afrundingen foretages efter, at årslønnen er fastsat. Ved beregningen af selve erstatningen til tilskadekomne eller efterladte vil den fastsatte årsløn skulle opreguleres som efter gældende regler til afgørelsesåret. Ved at tage udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år sikres et solidt grundlag for fastsættelsen af årslønnen, hvor der ofte vil være mindst ét indtægtsår, der kan anvendes. Det sikrer således, at tilskadekomne, der inden for den femårige periode forud for skaden har haft en svingende årsindkomst ved arbejde, for eksempel på grund af deltidsansættelse, kortere ledighedsperioder, orlov el. lign., er sikret en årsløn fastsat ud fra det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år. For tilskadekomne, hvor pågældendes indkomst ved arbejde har været påvirket af helt særlige helbredsmæssige eller familiemæssige forhold, hvor helt særlige omstændigheder i perioden indebærer, at det bedste af de 5 år ikke kan anvendes direkte, eller hvor tilskadekomne ikke har en indkomst ved arbejde før skaden, som kan anvendes til at vente unødigt længe fastsætte en årsløn, for eksempel på sin grund af ung alder, foreslås det, at der fastsættes undtagelsesbestemmelser. Undtagelserne er specifikke i forhold til den generelle hovedregel, og der fastsættes overordnede regler for, hvordan årslønnen skal fastsættes for de enkelte undtagelser. Formålet med at fastsætte nærmere regler om årslønsfastsættelsen for undtagelserne er at etablere en forenklet og ensartet praksis i sager, hvor den foreslåede hovedregel ikke kan anvendes. Det foreslås, at årslønnen alene fastsættes efter undtagelsesbestemmelser i visse nærmere afgrænsede situationer. Det forventes dermed, at der fremover vil være flere sager, hvor årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen. I forhold til undtagelsesbestemmelserne vil fastsættelsen af årslønnen som udgangspunkt også skulle ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om tilskadekomnes indkomst ved arbejde inden for de seneste 5 år forud for skadens indtræden eller en anden relevant periode. Disse oplysninger vil skulle kombineres med en omregning eller opregulering af tilskadekomnes faktiske indkomst ved arbejde eller ved anvendelse af en af lovens satser m.v. Der foreslås indsat en bestemmelse i forslaget, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser, skal anvende den undtagelsesbestemmelse, der ligger tættest i tid på skadestidspunktet. Når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser på skadestidspunktet, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvende den undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes indkomstmæssige situation ved arbejde på skadestidspunktet. Den nuværende maksimumssats for fastsættelse af årsløn videreføres uændret på 588.000 kr. (2023-niveau). Det foreslås, at minimumsårslønnen forhøjes fra 219.000 kr. til 248.000 kr. (2023-niveau), samt at der som noget nyt indføres en lovfastsat normalårsløn på 419.000 kr. (2023-niveau) og en sats for personer uden for erhverv (pensionistårsløn) på 52.000 (2023- niveau). Beløbene reguleres årligt. Den nye hovedregel og undtagelsesbestemmelserne udmøntes nærmere ved en bekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren. Formålet med bemyndigelsen er i en bekendtgørelse at etablere en forenklet og ensartet praksis for fastsættelse af årslønnen efter hovedreglen og undtagelsesbestemmelserne. Forslaget indebærer samlet set, at årslønnen fremover bliver mere objektivt baseret på oplysninger fra indkomstregistret. Det indebærer, at tilskadekomne med fast tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 5 år forud for skaden vil få fastsat årslønnen som det bedste indtægtsår, uanset om det ligger nogle år før skaden. Det indebærer ligeledes, at en række grupper, som med gældende praksis ville få deres faktiske indkomst ved arbejde omregnet til en fuldtidsårsløn, fremover vil opleve at få udmålt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste erhvervsevnetab, der er mere objektivt baseret på den tilskadekomnes bedste faktiske indtægtsår inden for de seneste 5 år forud for skaden. Det gælder for eksempel for tilskadekomne, der i alle 5 år har arbejdet på deltid, eller har haft regelmæssige ledighedsperioder, for eksempel på grund af sæsonarbejde. For grupper, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, vil forslaget indebære, at årslønnen fastsættes inden for fastsatte rammer med udgangspunkt i den tilskadekomnes indkomstforhold inden for de seneste 5 år. Det gælder for eksempel tilskadekomne, som er under 23 år eller under uddannelse. For så vidt angår fastsættelsen af tabet af erhvervsevne skal erhvervsevnetabsprocenten på samme måde som i dag fastsættes på grundlag af en beregning af forskellen mellem indtjeningsevnen før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden. Indtjeningsevnen før arbejdsskaden vil fremover skulle fastsættes til den årsløn, der fastsættes efter de nye regler i § 24. Det vil erstatte den gældende skønsmæssige fastsættelse af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden skaden. Forslaget bidrager dermed til at forenkle fastsættelsen af årslønnen og vurderingen af tabet af erhvervsevne i alle sager, hvor der skal udmåles erstatning for tab af erhvervsevne. Det skyldes, at det ikke længere er nødvendigt at indhente omfattende supplerende oplysninger om tilskadekomnes samlede indkomst ved arbejde med henblik på fastsættelse af tilskadekomnes årsløn, og supplerende oplysninger med henblik på vurderingen af tilskadekomne potentielle erhvervsevne før skaden. Det foreslås i forslaget at indsætte en særlig regel om vurderingen af tabet af erhvervsevne for tilskadekomne med en indkomst ved arbejde på skadestidspunktet over den maksimale årsløn (588.000 kr. i 2023). Reglen indebærer, at når tilskadekomnes årsløn er fastsat til den maksimale årsløn, anvendes den reelle faktiske samlede indkomst ved arbejde som indtjeningsevnen før arbejdsskaden, når tabsprocenten i forhold til tab af erhvervsevne skal fastsættes. Det vil sige, at det er den årsløn, der var fastsat efter hovedreglen i § 24, stk. 1, eller en undtagelsesbestemmelse i § 24, stk. 3, før årslønnen i den konkrete sag blev fastsat med anvendelsen af reglen om maksimums årsløn. Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden vil som udgangspunkt blive fastsat som hidtil på baggrund af tilskadekomnes faktiske indkomst ved arbejde efter skaden eller en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes resterhvervsevne efter arbejdsskaden. Det betyder, at hidtidig praksis herom kan opretholdes, dog bortset fra situationer vedrørende tilskadekomne med personlig assistance efter arbejdsskaden, idet disse med forslaget vil blive vurderet på baggrund af indtjeningsevnen med den personlige assistance. Forslaget indebærer samlet set, at erstatningen for tabet af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ikke længere vurderes på samme måde som efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer såledesDet skyldes, at al erstatning den fastsatte årsløn fremover anvendes som indtjeningsevnen før skaden efter arbejdsskadesikringsloven, dvs. at indtjeningsevnen før skaden som udgangspunkt er baseret på det bedste indtægtsår i de seneste 5 år forud for tabt arbejdsfortjeneste skaden. Det vil således være objektivt baseret og ikke længere være baseret på en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket. Der foretages derfor samtidig en nyaffatning af § 29, stk. 2, som bl.a. vil medføre, at erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses begrebsmæssigt vil blive anset for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringslovenerstatningsansvarsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang tilHerved præciseres det, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet tilskadekomnes indkomsttab alene kan kompenseres én gang. Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er fortsat primær i forhold til erstatning efter erstatningsansvarsloven. Tilskadekomne kan fortsat rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vkrav om differenceerstatning i det omfang erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven overstiger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder Den tidligere regering nedsatte på baggrund af beslutningsforslag nr. B 46 om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdspladsen, en tværministeriel arbejdsgruppe om afdækning af ansattes mulighed for fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet. Arbejdsgruppen udarbejdede på den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigbaggrund rapporten Erstatning for vold på arbejdspladsen, da tilskadekomne som blev oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i maj 2022. Rapporten kan være findes på retsudvalgets almindelige del - bilag 260. Voldsrelaterede hændelser på arbejdspladser kan ske i en situationbrancher, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovender ydes omsorg, og blandt personaletyper, som i bred forstand har omsorg som stillingsindhold. I forhold til social- og ældreområdet er det indgået i arbejdsgruppens vurdering, at ansatte på socialområdet i væsentligt højere grad end øvrige brancher oplever vold og trusler på deres arbejde og får anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke som en arbejdsskade. Skadevolderen kan f.eks. være en beboer på et socialt botilbud eller en ældre med demens, hvor volden f.eks. begås i afmagt og på grund af skadevolders manglende forståelse for egen situation. Det kan ifølge Rapporten Erstatning for vold på arbejdspladsen2 også være tilfældet på pleje- og omsorgsområdet, hvor skadevolder f.eks. pga. voldsom adfærd bliver udsat for fastholdelse eller magtanvendelse fra de ansatte med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre beboere eller de ansatte. I sådanne situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspil. Det foreslås derfor at præcisere, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang tilske, at den erstatningsansvarlige skadevolderansatte kommer til skade, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse når skadevolderen i et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.v., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.forsøg på at komme fri uforvarende rammer den

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssig, da tilskadekomne kan være i en situationI næsten to ud af tre af de genoptagelsessager, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning spørgsmålet om tab af erhvervsevne sagsbehandles igen, fører genoptagelsen ikke til et ændret resultat. Adgangen til genoptagelse af erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene inden for tabt arbejdsfortjeneste fem år betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvert år modtager og behandler ca. 5.000 anmodninger om genoptagelse. I en del sager anmodes der om genoptagelse gentagne gange. I ca. halvdelen af sagerne er afgørelsen efter erstatningsansvarslovenseneste genoptagelse den samme som den oprindelige afgørelse. Det medfører bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hvert år behandler ca. 1.300 genoptagelsesanmodninger vedr. erhvervsevnetab. I omkring 30 pct. af sagerne forhøjes erstatningen, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange5 pct. Hertil kommeraf sagerne nedsættes erstatningen. I de øvrige sager fører genoptagelsen ikke til et ændret resultat. Behandlingen af genoptagelsessager, som ikke medfører et ændret resultat, forlænger alt andet lige tilskadekomnes sagsforløb. Det betyder, at den tilskadekomne venter yderligere uden ændret resultat, og det kan forudsesmedvirker samtidig til at trække ressourcer fra den øvrige sagsbehandling og generelt til at forlænge sagsbehandlingstiden hos arbejdsskademyndighederne. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordningmuligheden for at få genoptaget en afgørelse skal være betinget af, at tilskadekomne kan sandsynliggøre, at der ved fornyet behandling af sagen vil være grundlag for en ændret afgørelse. Tilskadekomne, der oplever en væsentlig forværring af deres tilstand, vil indebære således lige som i dag fortsat have adgang til genoptagelse. Aftalepartierne finder det derfor hensigtsmæssigt, at reglerne for genoptagelse af alle afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader og om erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene efter arbejdsskadesikringsloven ændres, således at det bliver en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye situationer med samspiloplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til et anden materiel afgørelse, og at den, der beder om genoptagelse, dokumenterer dette. Med forslaget tilpasses kriterierne efter lovens § 42, stk. 1, for genoptagelse af sager om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse inden for 5 år til praksis for genoptagelse efter 5 år. Det foreslås derfor samtidig, at præcisereder i sager om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse ikke længere vil være en 5-års-frist for genoptagelse. Den tidsmæssige ramme for at kunne få genoptaget en afgørelse om erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse vil herefter alene være begrænset af de almindelige forældelsesregler i forhold til arbejdsskadesikringsloven. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i forhold til fristerne for genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade efter nugældende § 41, stk. 1, eller spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser om erstatninger til efterladte efter lovens § 20, jf. § 43. Det betyder, at der fortsat vil gælde en absolut frist på 5 år for genoptagelse af disse spørgsmål. Som noget nyt vil det dog blive stillet som en betingelse for at genoptage disse spørgsmål, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation eller efterladte indsender oplysninger, der sandsynliggør, at der kan være grundlag for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis tidligere afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet eller retten til erstatninger til efterladte. Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne afvise at genoptage en sag til materiel prøvelse, hvis tilskadekomne eller efterladte ikke fremkommer med oplysninger, som kan sandsynliggøre, at sagens faktiske omstændigheder enten adskiller sig væsentligt fra det, som blev lagt til grund ved afgørelsen, eller har ændret sig væsentligt, og at ændringerne af de helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssige forhold skyldes arbejdsskaden. Dette vil medvirke til at sikre, at færre tilskadekomne skal vente på en afgørelse, som åbenlyst ikke kommer vil føre til at vente unødigt længe et andet resultatet, ligesom sagsbehandlingsressourcerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i højere grad bliver brugt på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer såledesbehandling af sager, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori hvor der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenreel udsigt til, at tilskadekomne får den erstatningen anden materiel afgørelse som følge af sagsbehandlingen. Samtidig foreslår Beskæftigelsesministeriet, som pågældende er berettiget til at alle regler om genoptagelse efter lovgivningenloven af forenklingsmæssige grunde samles i én bestemmelse. Bestemmelsen i lovens § 43, og ikke mere2. Ansvarsforsikringsselskaberne m.flpkt. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sagefterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kan danne grundlag for refusionanmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse foreslås overført til lovens § 20, stk. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl2, så alle regler om erstatning til efterladte samles, når det ikke drejer sig om genoptagelse af disse sager. får dermed dækket den udbetalingSidstnævnte ændring er af redaktionel karakter og vil ikke medføre materielle ændringer i tilskadekomnes eller efterladtes retsstilling efter loven. Der henvises til lovforslagets § 1, der er foretagetnr. 20 og 46-50, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vbemærkningerne hertil., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigaktive beskæftigelsesindsats, da tilskadekomne som skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal ske en opdatering af formåls- bestemmelsen, så den i højere grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen. På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indledes med en formålsbestemmelse, som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de helt overordnede formål for indsatsen, herunder intentionen fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om at der skal være mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere. Der foreslås derfor i § 1 en udvidelse og præcisering af lovens overordnede formålsbestemmelse, så den mere præcist sætter de overordnede rammer for formålet med de ordninger og indsatser, der gælder i dag. Af forslaget fremgår lovens overordnede formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3) personer med behov for beskæftigelsesindsats og 4) personer med behov for uddannelsesindsats. Det foreslås således i stk. 1, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at 1) bistå jobsøgende med at finde job, 2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft, 3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse, 4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge. De enkelte elementer af forslaget til stk. 1 er følgende: Den foreslåede formålsbestemmelse fastslår på samme måde som i dag, at beskæftigelsesindsatsen overordnet skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal overordnet have til hensigt at bistå både personer, der er jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og personer, der har behov for en egentlig beskæftigelsesrettet indsats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsørgelse, og dels at bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse. Forslaget i nr. 1 om at jobsøgende kan få bistand til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job, understøtte målrettede og effektive match, samt at informere og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre aktiviteter og tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af den forenklede lov. Forslaget i nr. 2 om, at private og offentlige arbejdsgivere kan få virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning og fastholdelse af arbejdskraft skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt information og vejledning til arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om virksomhedsservice i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslaget præciserer, at opgaverne over for arbejdsgivere har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfastholdelse. Forslaget i nr. 3 handler om personer, der har behov for en egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job. Ifølge forslaget skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget omfatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand til at finde et arbejde for jobsøgende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhænge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtagere kan desuden få jobrettet uddannelse, og de kan få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob foregår den jobrettede indsats som led i indholdet af disse ordninger. Forslaget i nr. 4 indeholder et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over hjemmeboende børn, som ifølge jobcenterets vurdering kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens stk. 2, at for personer, som har brug for en indsats, skal indsatsen tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser. Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte person skal gives den indsats, der er mest effektiv i forhold til, at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at arbejde eller følge en situationuddannelse på almindelige vilkår. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længerevarende og sammenhængende forløb. Forslaget har således til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet længere tid end nødvendigt. At indsatsen desuden skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser betyder, at personer, der har behov for det, skal have en sammenhængende indsats, hvor indsatser efter denne lov i nødvendigt omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for personens sociale eller helbredsmæssige forhold, i tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt for at pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen for samme indtægtstab to gangedisse personer skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale udfordringer, som personen kan have. Hertil kommerForslaget afspejler blandt andet, at det kan forudsesmed både kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og reformen om førtidspension og fleksjob er blevet en klar intention, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse udsatte borgere skal have en sammenhængende og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspil. Det foreslås derfor at præcisere, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstabnødvendigt tværfaglig indsats, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang skal bidrage til, at den erstatningsansvarlige skadevolderflere får tilknytning til arbejdsmarkedet, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over dermed adgang til at forsørge sig selv. Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på indsatsen for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.v.personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige personer, som forsikringsselskabet skulle have udbetalter langt fra at kunne opnå job eller uddannelse, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetaltfx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigAftalepartierne er enige om, da tilskadekomne at der skal skabes hjemmel til at igangsætte forsøg med at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår anerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker. Erhvervssygdomme er ikke omfattet af forsøget. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at der delegeres afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet i sager om anmeldte ulykker. Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, vil således få tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ulykke kan være anerkendes eller skal afvises som arbejdsulykke, herunder foretage de retlige og lægefaglige vurderinger efter loven. Forsikringsselskaber, der indgår i en situationforsøget, skal alene træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor pågældende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 40, stk. 1, skulle have truffet afgørelse herom. Forsikringsselskaber, der indgår i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordningforsøget, vil indebære nye situationer med samspilsåledes fortsat kunne behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. Det foreslås derfor efter § 15, uden at præcisere, træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i disse sager og uden at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangsende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer Kompetencen til at vente unødigt længe på sin træffe afgørelser om erstatning m.v., herunder for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og eksempel erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén, fastholdes hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, skal derfor sende anerkendte sager om arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet vurderer, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter §lovens § 215. Formålet med forsøget vil være at afdække effekterne af, 5 at der delegeres afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker. Forsøget skal for eksempel afdække, om sagsbehandlingstiderne kan forkortes samtidig med, at kvaliteten af sagsbehandlingen og 8 tilskadekomnes retssikkerhed bevares. Det forventes således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil modtage og skulle træffe afgørelse i erstatningsansvarsloven anses for erstatning færre sager om anerkendelse eller afvisning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 aen ulykke, mens forsøget pågår. Forsøget forventes ikke at indebære tilsvarende flere sager i forsikringsselskaberne. Det skyldes, at forsikringsselskaberne allerede i dag foretager tilsvarende vurderinger i sagerne, herunder midlertidig erstatning med henblik på at afgøre, hvorvidt sagerne skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har de fornødne kompetencer til at træffe afgørelse om anerkendelse eller afvisning af arbejdsulykker. Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil få tillagt samme adgang til at indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har. Det forudsættes, at reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde for tab forsikringsselskabernes behandling af erhvervsevnesager i forsøget, herunder at forsikringsselskaberne skal overholde alle de forvaltningsretlige krav, der i dag gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig især om pligten til at foretage partshøring m.v. af tilskadekomne eller efterladte forud for afgørelsen om anerkendelse eller afvisning efter reglerne i kapitel 5 i forvaltningsloven, og som uddannelsesgodtgørelse pligten til at begrunde afgørelsen efter forslaget til § 18 d reglerne i arbejdsskadesikringslovenkapitel 6 i forvaltningsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjenesteTilskadekomne med sager, der udbetales omfattes af et forsikringsselskabforsøget, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil fortsat have adgang til tilskadekomne eller efterladteat få en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og herefter adgang til at klage til Ankestyrelsen. Tilskadekomne vil indenfor 4 uger fra forsikringsselskabets afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet kunne anmode om, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse i sagen, ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse som hidtil kan påklages til Ankestyrelsen. Der er således ingen retssikkerhedsmæssige udfordringer med hensyn til at overlade afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne for så vidt angår afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovenanerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker. Det bliver dermed muligt nærmere indhold og rammerne for ansvarsforsikringsselskaberne et konkret forsøg skal tilrettelægges med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsbranchen og arbejdsmarkedets parter og udmøntes i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil således indeholde nærmere definerede udvælgelseskriterier for de forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 audvælges til at indgå i forsøget. Bekendtgørelsen vil tillige præcisere afgrænsningen af, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2hvilke sager der indgår i forsøget, 5 og 8 herunder i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstabforhold til de sager, som også dækkes forsikringsselskaberne allerede med de gældende regler ikke oversender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, samt i forhold til den tidsmæssige afgrænsning i forhold til sager, der verserer, når forsøget starter og slutter. Bekendtgørelsen vil ligeledes skulle fastsætte de nærmere regler om, at forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, kan tage stilling til både juridiske og lægefaglige spørgsmål, der har betydning for afgørelsen af, om en anmeldt ulykke vil kunne anerkendes som arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenvil bekendtgørelsen indeholde en evalueringsforpligtelse, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, så bl.a. de kvalitets- og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vretssikkerhedsmæssige konsekvenser af forsøget afdækkes., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigAftalepartierne er enige om, da tilskadekomne at der skal skabes hjemmel til at igangsætte forsøg med at delegere afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår anerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker. Erhvervssygdomme er ikke er omfattet af forsøget. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at der delegeres afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet i sager om anmeldte ulykker. Forsikringsselskaberne, der indgår i forsøget, vil således få tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ulykke kan være anerkendes eller skal afvises som arbejdsulykke, herunder foretage de retlige og lægefaglige vurderinger efter loven. Forsikringsselskaber, der indgår i en situationforsøget, skal alene træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i sager, hvor pågældende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 40, stk. 1, skulle have truffet afgørelse herom. Forsikringsselskaber, der indgår i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordningforsøget, vil indebære nye situationer med samspilsåledes fortsat kunne behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. Det foreslås derfor efter § 15, uden at præcisere, træffe afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i disse sager og uden at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangsende sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer Kompetencen til at vente unødigt længe på sin træffe afgørelser om erstatning m.v., herunder for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og eksempel erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén, fastholdes hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, skal derfor sende anerkendte sager om arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet vurderer, at ulykkens følger kan begrunde erstatning og godtgørelse ud over udgifter til betaling af udgifter til behandlingsudgifter og hjælpemidler efter §lovens § 215. Formålet med forsøget vil være at afdække effekterne af, 5 at der delegeres afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker. Forsøget skal for eksempel afdække, om sagsbehandlingstiderne kan forkortes samtidig med, at kvaliteten af sagsbehandlingen og 8 tilskadekomnes retssikkerhed bevares. Det forventes således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil modtage og skulle træffe afgørelse i erstatningsansvarsloven anses for erstatning færre sager om anerkendelse eller afvisning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 aen ulykke, mens forsøget pågår. Forsøget forventes ikke at indebære tilsvarende flere sager i forsikringsselskaberne. Det skyldes, at forsikringsselskaberne allerede i dag foretager tilsvarende vurderinger i sagerne, herunder midlertidig erstatning med henblik på at afgøre, hvorvidt sagerne skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsikringsselskaberne har de fornødne kompetencer til at træffe afgørelse om anerkendelse eller afvisning af arbejdsulykker. Forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, vil få tillagt samme adgang til at indhente oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har. Det forudsættes, at reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde for tab forsikringsselskabernes behandling af erhvervsevnesager i forsøget, herunder at forsikringsselskaberne skal overholde alle de forvaltningsretlige krav, der i dag gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig især om pligten til at foretage partshøring m.v. af tilskadekomne eller efterladte forud for afgørelsen om anerkendelse eller afvisning efter reglerne i kapitel 5 i forvaltningsloven, og som uddannelsesgodtgørelse pligten til at begrunde afgørelsen efter forslaget til § 18 d reglerne i arbejdsskadesikringslovenkapitel 6 i forvaltningsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjenesteTilskadekomne med sager, der udbetales omfattes af et forsikringsselskabforsøget, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil fortsat have adgang til tilskadekomne eller efterladteat få en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og herefter adgang til at klage til Ankestyrelsen. Tilskadekomne vil indenfor 4 uger fra forsikringsselskabets afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet kunne anmode om, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse i sagen, ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse som hidtil kan påklages til Ankestyrelsen. Der er således ingen retssikkerhedsmæssige udfordringer med hensyn til at overlade afgørelseskompetence til forsikringsselskaberne for så vidt angår afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovenanerkendelsesspørgsmålet i sager om arbejdsulykker. Det bliver dermed muligt nærmere indhold og rammerne for ansvarsforsikringsselskaberne et konkret forsøg skal tilrettelægges med inddragelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsbranchen og arbejdsmarkedets parter og udmøntes i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil således indeholde nærmere definerede udvælgelseskriterier for de forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 audvælges til at indgå i forsøget. Bekendtgørelsen vil tillige præcisere afgrænsningen af, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2hvilke sager der indgår i forsøget, 5 og 8 herunder i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstabforhold til de sager, som også dækkes forsikringsselskaberne allerede med de gældende regler ikke oversender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, samt i forhold til den tidsmæssige afgrænsning i forhold til sager, der verserer, når forsøget starter og slutter. Bekendtgørelsen vil ligeledes skulle fastsætte de nærmere regler om, at forsikringsselskaber, der indgår i forsøget, kan tage stilling til både juridiske og lægefaglige spørgsmål, der har betydning for afgørelsen af, om en anmeldt ulykke vil kunne anerkendes som arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenvil bekendtgørelsen indeholde en evalueringsforpligtelse, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, så bl.a. de kvalitets- og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang til, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vretssikkerhedsmæssige konsekvenser af forsøget afdækkes., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigDet følger af Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem fra september 2022, at der etableres en ny uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse for tilskadekomne, og at ordningen administreres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er således Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der visiterer tilskadekomne til ordningen og træffer afgørelse om retten til at deltage i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til pkt. 3.2.1.2. ovenfor. Det foreslås, at jobcentrene varetager visse arbejdsopgaver i forbindelse med ordningen, da tilskadekomne kan være jobcentrene i forvejen har kontakt med hovedparten af de tilskadekomne, som typisk enten får en situationindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenlov om sygedagpenge eller integrationsloven, og i andre situationer kan få kompensation modtager en forsørgelsesydelse. Jobcenteret har endvidere viden om uddannelsesmuligheder og om, hvilke uddannelser der er erhvervskompetencegivende uddannelser, som giver kompetence inden for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget jobområder med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilbehov for arbejdskraft. Det foreslås derfor at præciserederfor, at tilskadekomne alene jobcenteret skal tilbyde en samtale til en person, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet er i målgruppen for ordningen efter § 18 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Persongruppen for samtalen vil både kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangvære personer, som er omfattet af en målgruppe i § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i lovens § 6 eller kan få en indsats efter lovens § 7. Forslaget Det kan f.eks. være både personer, som modtager sygedagpenge eller en anden forsørgelsesydelse, f.eks. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller personer, som ikke modtager forsørgelsesydelser, eller som ikke har ophold eller bopæl i Danmark. Jobcenteret vil have pligt til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikretilbyde samtalen. For personen vil samtalen derimod være frivillig. Det foreslås videre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenpersonen vælger, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Forslaget indebærer såledesVed personligt fremmøde forstås, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenjobsamtalen skal holdes ved, at tilskadekomne får den erstatningpersonen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, som pågældende er berettiget til efter lovgivningenat en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. Personligt digitalt fremmøde betyder, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet at der vil være krav om, at der verserer er en ansvarssag eller anden sagdirekte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video). Det foreslås videre, der at personen og jobcenteret ved samtalen skal drøfte personens ønsker til og mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Samtalen skal tage udgangspunkt i personens overvejelser om og eventuelle ønsker til uddannelse, samt om personen mener, at vedkommende kan danne grundlag for refusiongennemføre uddannelsen og efterfølgende varetage et job på almindelige vilkår. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetalingJobcenteret skal under samtalen vejlede om uddannelsesmuligheder, herunder om hvilke uddannelser, der er foretageterhvervskompetencegivende uddannelser, men ikke meresom giver kompetence inden for jobområder med behov for arbejdskraft. Endelig Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forberedende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en professionsbacheloruddannelse eller en anden videregående uddannelse. Ved uddannelser, som giver kompetence inden for områder med behov for arbejdskraft, forstås uddannelser, som giver kompetence inden for jobområder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved jobcenterets vejledning og vurderingen af, om der er tale om en uddannelse inden for jobområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, vil der med forslaget blive skabt adgang tiljobcenteret – ligesom ved vejledning om og vurderingen heraf i dag – skulle bruge Arbejdsmarkedsbalancen. I arbejdsmarkedsbalancen vil det omfatte jobområder/stillinger på det regionale arbejdsmarked inden for følgende 4 kategorier: Gode jobmuligheder, Mangel på arbejdskraft, Paradoks og Omfattende mangel på arbejdskraft. Jobcenteret vil til brug for vurderingen af, om en konkret uddannelse giver kompetencer til jobområder/stillinger inden for de 4 kategorier kunne anvende Børne- og Undervisningsministeriets UddannelsesGuide (xxx.xx.xx), som beskriver de stillinger, som en konkret uddannelse vil kunne give job indenfor. Herefter vil jobcenteret kunne anvende arbejdsmarkedsbalancen til vurderingen af, om disse stillinger ligger inden for de 4 kategorier i arbejdsmarkedsbalancen. Det foreslås videre, at den erstatningsansvarlige skadevolderjobcenteret under samtalen også skal vejlede personen om mulighederne for tilbud m.v. i beskæftigelsessystemet, dennes forsikringsselskab f.eks. tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som kan være alternative veje tilbage i job. Vejledningen vil skulle ske i relevant omfang ud fra personens behov. Med forslaget får personen ret til en samtale, hvor personen får vejledning og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger hjælp til at afklare uddannelsesønsker og muligheder samt vejledning om tilbud m.v., som forsikringsselskabet personen har mulighed for via beskæftigelsessystemet, f.eks. tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Det foreslås videre, at samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en opfølgningssamtale i opfølgningsforløbet efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge. For personer, som har et kontaktforløb/opfølgningsforløb, kan samtalen således medregnes i antallet af jobsamtaler/opfølgningssamtaler, som skal holdes i kontaktforløbet/opfølgningsforløbet. Det foreslås endelig, at jobcenteret på baggrund af samtalen skal give oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens ønske til uddannelse og en vurdering af, om - uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft, og - personen forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et job på almindelige vilkår efter uddannelsen. Jobcenteret vil dermed skulle have udbetaltvideregive oplysninger og en vurdering til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, men om personen kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den uddannelse, som personen ønsker at deltage i. For en beskrivelse af hjemlen til, at jobcenteret kan udveksle oplysningerne med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, henvises til bemærkningerne til § 18 b, stk. 4 og § 1, nr. 42. Jobcenteret vil skulle videregive personens egne oplysninger om den erstatningsansvarlige skadevolderuddannelse, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetaltsom personen ønsker at deltage i, med uddannelsesgodtgørelse. Jobcenteret vil desuden skulle oplyse, om jobcenteret vurderer, at uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. beskrivelsen ovenfor om, hvad der forstås ved en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcenteret vil endelig skulle oplyse, om det er jobcenterets vurdering, at personen må forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et job på almindelige vilkår efter uddannelsen. Jobcenterets vurdering heraf vil skulle ske på baggrund af samtalen med personen og kendskab til personens ledighedsforløb i øvrigt, f.eks. deltagelse i tidligere uddannelsesforløb i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring således få en række nødvendige oplysninger og vurderinger fra jobcenteret, som kan bidrage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en personen kan tage en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder Særligt i sager om tab af erhvervsevne kan tilskadekomne opleve at vente lang tid på en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigårslønsberegning, da tilskadekomne kan være der indgår i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, er kompliceret og i vidt omfang præget af skøn. Aftalepartierne er enige om, at tilskadekomnes årsløn før skaden som hovedregel skal fastsættes som den faktiske samlede skattepligtige indkomst i det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Ved at tage udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år ønsker aftalepartierne at tage hensyn til tilskadekomne, der i en situationkortere midlertidig periode har haft en lavere årsindkomst, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe for eksempel på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovengrund af deltidsansættelse, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gangeorlov el. Hertil kommerlign. Aftalepartierne er enige om, at det kan forudsesden fastsatte årsløn (opreguleret til afgørelsestidspunktet) skal anvendes som udtryk for tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis skaden ikke var sket. Aftalepartierne er endelig enige om, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilårslønnen som udgangspunkt skal fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret. Det foreslås derfor at præcisereAftalepartierne er endvidere enige om, at tilskadekomne alene der i særlige tilfælde skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangundtages fra hovedreglen. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at Undtagelserne skal sikre, at tilskadekomne med særlige forhold får fastsat en årsløn, som afspejler deres indtjeningsevne uden skaden på trods af, at de faktiske lønoplysninger fra de seneste fem år ikke kommer kan anvendes direkte. Det gælder for eksempel for personer, der er nye på arbejdsmarkedet, eller personer på deltid grundet pasning af handicappet barn. Aftalepartierne er også enige om at hæve minimumsårslønnen og årslønnen for tilskadekomne uden for erhverv, samt at lovfæste en normalårsløn og årslønnen for tilskadekomne uden for erhverv. Formålet er, at årslønnen skal kunne fastsættes mere objektivt og med anvendelse af mindre skøn, så der opnås en kortere sagsbehandlingstid i sager om erstatning af erhvervsevnetab. Det opnås blandt andet ved, at årslønnen fastsættes efter den foreslåede nye hovedregel i flere sager, end det sker i praksis efter de gældende regler. I alle situationer, hvor årslønnen allerede i dag fastsættes efter hovedreglen i gældende lov, vil årslønnen også fremover blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. Derudover vil årslønnen i en række situationer, hvor årslønnen i dag fastsættes efter en undtagelse, fremover blive fastsat efter den foreslåede hovedregel. På baggrund heraf foreslås det, at årslønnen fremover som hovedregel vil skulle fastsættes som den samlede faktiske indkomst ved arbejde i det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger fra skatteforvaltningen eller – hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige, på baggrund af andre relevante oplysninger. Det ”bedste indtægtsår ud af de seneste fem år” er det indtægtsår, hvor tilskadekomne har haft den højeste indkomst ved arbejde. Den samlede faktiske indkomst for det valgte indtægtsår vil efter forslaget skulle opreguleres til værdien i skadeåret for at bevare værdien af årslønnen, med henblik på at kunne udpege det bedste af de sidste 5 år forud for arbejdsskaden. Årslønnen afrundes fortsat til nærmeste 1.000 kr. Afrundingen foretages efter, at årslønnen er fastsat. Ved beregningen af selve erstatningen til tilskadekomne eller efterladte vil den fastsatte årsløn skulle opreguleres som efter gældende regler til afgørelsesåret. Ved at tage udgangspunkt i det bedste af de seneste fem år sikres et solidt grundlag for fastsættelsen af årslønnen, hvor der ofte vil være mindst ét indtægtsår, der kan anvendes. Det sikrer således, at tilskadekomne, der inden for den femårige periode forud for skaden har haft en svingende årsindkomst ved arbejde, for eksempel på grund af deltidsansættelse, kortere ledighedsperioder, orlov el. lign., er sikret en årsløn fastsat ud fra det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år. For tilskadekomne, hvor pågældendes indkomst ved arbejde har været påvirket af helt særlige helbredsmæssige eller familiemæssige forhold, hvor helt særlige omstændigheder i perioden indebærer, at det bedste af de 5 år ikke kan anvendes direkte, eller hvor tilskadekomne ikke har en indkomst ved arbejde før skaden, som kan anvendes til at vente unødigt længe fastsætte en årsløn, for eksempel på sin grund af ung alder, foreslås det, at der fastsættes undtagelsesbestemmelser. Undtagelserne er specifikke i forhold til den generelle hovedregel, og der fastsættes overordnede regler for, hvordan årslønnen skal fastsættes for de enkelte undtagelser. Formålet med at fastsætte nærmere regler om årslønsfastsættelsen for undtagelserne er at etablere en forenklet og ensartet praksis i sager, hvor den foreslåede hovedregel ikke kan anvendes. Det foreslås, at årslønnen alene fastsættes efter undtagelsesbestemmelser i visse nærmere afgrænsede situationer. Det forventes dermed, at der fremover vil være flere sager, hvor årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen. I forhold til undtagelsesbestemmelserne vil fastsættelsen af årslønnen som udgangspunkt også skulle ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om tilskadekomnes indkomst ved arbejde inden for de seneste 5 år forud for skadens indtræden eller en anden relevant periode. Disse oplysninger vil skulle kombineres med en omregning af tilskadekomnes faktiske indkomst ved arbejde eller anvendelse af en af lovens satser m.v. Der foreslås indsat en bestemmelse i forslaget, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser, skal anvende den undtagelsesbestemmelse, der ligger tættest i tid på skadetidspunktet. Når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelsesbestemmelser på skadetidspunktet, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvende den undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes indkomstmæssige situation ved arbejde på skadetidspunktet. Den nuværende maksimumssats for fastsættelse af årsløn videreføres uændret på 588.000 kr. (2023-niveau). Det foreslås, at minimumsårslønnen forhøjes fra 219.000 kr. til 248.000 kr. (2023-niveau), samt at der som noget nyt indføres en lovfastsat normalårsløn på 419.000 kr. (2023-niveau) og en sats for personer uden for erhverv (pensionistårsløn) på 52.000 (2023- niveau). Beløbene reguleres årligt. Den nye hovedregel og undtagelsesbestemmelserne udmøntes nærmere ved en bekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren. Formålet med bemyndigelsen er i en bekendtgørelse at etablere en forenklet og ensartet praksis for fastsættelse af årslønnen efter hovedreglen og undtagelsesbestemmelserne. Forslaget indebærer samlet set, at årslønnen fremover bliver mere objektivt baseret på oplysninger fra indkomstregistret. Det indebærer, at tilskadekomne med fast tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 5 år forud for skaden vil få fastsat årslønnen som det bedste indtægtsår, uanset om det ligger nogle år før skaden. Det indebærer ligeledes, at en række grupper, som med gældende praksis ville få deres faktiske indkomst ved arbejde omregnet til en fuldtidsårsløn, fremover vil opleve at få udmålt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste erhvervsevnetab, der er mere objektivt baseret på den tilskadekomnes bedste faktiske indtægtsår inden for de seneste 5 år forud for skaden. Det gælder for eksempel for tilskadekomne, der i alle 5 år har arbejdet på deltid, eller har haft regelmæssige ledighedsperioder, for eksempel på grund af sæsonarbejde. For grupper, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, vil forslaget indebære, at årslønnen fastsættes inden for fastsatte rammer med udgangspunkt i den tilskadekomnes indkomstforhold inden for de seneste 5 år. Det gælder for eksempel tilskadekomne, som er under 23 år eller under uddannelse. For så vidt angår fastsættelsen af tabet af erhvervsevne skal erhvervsevnetabsprocenten på samme måde som i dag fastsættes på grundlag af en beregning af forskellen mellem indtjeningsevnen før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden. Indtjeningsevnen før arbejdsskaden vil fremover skulle fastsættes til den årsløn, der fastsættes efter de nye regler i § 24. Det vil erstatte den gældende skønsmæssige fastsættelse af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne uden skaden. Forslaget bidrager dermed til at forenkle fastsættelsen af årslønnen og vurderingen af tabet af erhvervsevne i alle sager, hvor der skal udmåles erstatning for tab af erhvervsevne. Det skyldes, at det ikke længere er nødvendigt at indhente omfattende supplerende oplysninger om tilskadekomnes samlede indkomst ved arbejde med henblik på fastsættelse af tilskadekomnes årsløn, og supplerende oplysninger med henblik på vurderingen af tilskadekomne potentielle erhvervsevne før skaden. Det foreslås i forslaget at indsætte en særlig regel om vurderingen af tabet af erhvervsevne for tilskadekomne med en indkomst ved arbejde på skadetidspunktet over den maksimale årsløn (588.000 kr. i 2023). Reglen indebærer, at når tilskadekomnes årsløn er fastsat til den maksimale årsløn, anvendes den reelle faktiske samlede indkomst ved arbejde som indtjeningsevnen før arbejdsskaden, når tabsprocenten i forhold til tab af erhvervsevne skal fastsættes. Det vil sige, at det er den årsløn, der var fastsat efter hovedreglen i § 24, stk. 1, eller en undtagelsesbestemmelse i § 24, stk. 3, før årslønnen i den konkrete sag blev fastsat med anvendelsen af reglen om maksimums årsløn. Indtjeningsevnen efter arbejdsskaden vil som udgangspunkt blive fastsat som hidtil på baggrund af tilskadekomnes faktiske indkomst ved arbejde efter skaden eller en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes resterhvervsevne efter arbejdsskaden. Det betyder, at hidtidig praksis herom kan opretholdes, dog bortset fra situationer vedrørende tilskadekomne med personlig assistance efter arbejdsskaden, idet disse med forslaget vil blive vurderet på baggrund af indtjeningsevnen med den personlige assistance. Forslaget indebærer samlet set, at erstatningen for tabet af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ikke længere vurderes på samme måde som efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer såledesDet skyldes, at al erstatning den fastsatte årsløn fremover anvendes som indtjeningsevnen før skaden efter arbejdsskadesikringsloven, dvs. at indtjeningsevnen før skaden som udgangspunkt er baseret på det bedste indtægtsår i de seneste 5 år forud for tabt arbejdsfortjeneste skaden. Det vil således være objektivt baseret og ikke længere være baseret på en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes potentielle erhvervsevne, hvis skaden ikke var sket. Der foretages derfor samtidig en nyaffatning af § 29, stk. 2, som bl.a. vil medføre, at erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses begrebsmæssigt vil blive anset for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringslovenerstatningsansvarsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetaling, der er foretaget, men ikke mere. Endelig vil der med forslaget blive skabt adgang tilHerved præciseres det, at den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes forsikringsselskab og Erstatningsnævnet tilskadekomnes indkomsttab alene kan kompenseres én gang. Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er fortsat primær i forhold til erstatning efter erstatningsansvarsloven. Tilskadekomne kan fortsat rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger m.vkrav om differenceerstatning i det omfang erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven overstiger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven., som forsikringsselskabet skulle have udbetalt, men som den erstatningsansvarlige skadevolder, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetalt.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssigDet følger af Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem fra september 2022, at der etableres en ny uddannelsesordning med uddannelsesgodtgørelse for tilskadekomne, og at ordningen administreres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er således Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der visiterer tilskadekomne til ordningen og træffer afgørelse om retten til at deltage i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til pkt. 3.2.1.2. ovenfor. Det foreslås, at jobcentrene varetager visse arbejdsopgaver i forbindelse med ordningen, da tilskadekomne kan være jobcentrene i forvejen har kontakt med hovedparten af de tilskadekomne, som typisk enten får en situationindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenlov om sygedagpenge eller integrationsloven, og i andre situationer kan få kompensation modtager en forsørgelsesydelse. Jobcenteret har endvidere viden om uddannelsesmuligheder og om, hvilke uddannelser der er erhvervskompetencegivende uddannelser, som giver kompetence inden for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget jobområder med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspilbehov for arbejdskraft. Det foreslås derfor at præciserederfor, at tilskadekomne alene jobcenteret skal tilbyde en samtale til en person, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet er i målgruppen for ordningen efter § 18 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Persongruppen for samtalen vil både kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gangvære personer, som er omfattet af en målgruppe i § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i lovens § 6 eller kan få en indsats efter lovens § 7. Forslaget Det kan f.eks. være både personer, som modtager sygedagpenge eller en anden forsørgelsesydelse, f.eks. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller personer, som ikke modtager forsørgelsesydelser, eller som ikke har ophold eller bopæl i Danmark. Jobcenteret vil have pligt til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikretilbyde samtalen. For personen vil samtalen derimod være frivillig. Det foreslås videre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovenpersonen vælger, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Forslaget indebærer såledesVed personligt fremmøde forstås, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringenjobsamtalen skal holdes ved, at tilskadekomne får den erstatningpersonen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, som pågældende er berettiget til efter lovgivningenat en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. Personligt digitalt fremmøde betyder, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet at der vil være krav om, at der verserer er en ansvarssag eller anden sagdirekte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video). Det foreslås videre, der at personen og jobcenteret ved samtalen skal drøfte personens ønsker til og mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Samtalen skal tage udgangspunkt i personens overvejelser om og eventuelle ønsker til uddannelse, samt om personen mener, at vedkommende kan danne grundlag for refusiongennemføre uddannelsen og efterfølgende varetage et job på fuld tid på almindelige vilkår. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbetalingJobcenteret skal under samtalen vejlede om uddannelsesmuligheder, herunder om hvilke uddannelser, der er foretageterhvervskompetencegivende uddannelser, men ikke meresom giver kompetence inden for jobområder med behov for arbejdskraft. Endelig Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forberedende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en professionsbacheloruddannelse eller en anden videregående uddannelse. Ved uddannelser, som giver kompetence inden for områder med behov for arbejdskraft, forstås uddannelser, som giver kompetence inden for jobområder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved jobcenterets vejledning og vurderingen af, om der er tale om en uddannelse inden for jobområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, vil der med forslaget blive skabt adgang tiljobcenteret – ligesom ved vejledning om og vurderingen heraf i dag – skulle bruge Arbejdsmarkedsbalancen. I arbejdsmarkedsbalancen vil det omfatte jobområder/stillinger på det regionale arbejdsmarked inden for følgende 4 kategorier: Gode jobmuligheder, Mangel på arbejdskraft, Paradoks og Omfattende mangel på arbejdskraft. Jobcenteret vil til brug for vurderingen af, om en konkret uddannelse giver kompetencer til jobområder/stillinger inden for de 4 kategorier kunne anvende Børne- og Undervisningsministeriets UddannelsesGuide (xxx.xx.xx), som beskriver de stillinger, som en konkret uddannelse vil kunne give job indenfor. Herefter vil jobcenteret kunne anvende arbejdsmarkedsbalancen til vurderingen af, om disse stillinger ligger inden for de 4 kategorier i arbejdsmarkedsbalancen. Det foreslås videre, at den erstatningsansvarlige skadevolderjobcenteret under samtalen også skal vejlede personen om mulighederne for tilbud m.v. i beskæftigelsessystemet, dennes forsikringsselskab f.eks. tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som kan være alternative veje tilbage i job. Vejledningen vil skulle ske i relevant omfang ud fra personens behov. Med forslaget får personen ret til en samtale, hvor personen får vejledning og Erstatningsnævnet kan rejse et regreskrav over for forsikringsselskabet, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring, for eventuelle erstatninger hjælp til at afklare uddannelsesønsker og muligheder samt vejledning om tilbud m.v., som forsikringsselskabet personen har mulighed for via beskæftigelsessystemet, f.eks. tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Det foreslås videre, at samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en opfølgningssamtale i opfølgningsforløbet efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge. For personer, som har et kontaktforløb/opfølgningsforløb, kan samtalen således medregnes i antallet af jobsamtaler/opfølgningssamtaler, som skal holdes i kontaktforløbet/opfølgningsforløbet. Det foreslås endelig, at jobcenteret på baggrund af samtalen skal give oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens ønske til uddannelse og en vurdering af, om - uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft, og - personen forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et job på fuld tid på almindelige vilkår efter uddannelsen. Jobcenteret vil dermed skulle have udbetaltvideregive oplysninger og en vurdering til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, men om personen kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den uddannelse, som personen ønsker at deltage i. For en beskrivelse af hjemlen til, at jobcenteret kan udveksle oplysningerne med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, henvises til bemærkningerne til § 18 b, stk. 4 og § 1, nr. 42. Jobcenteret vil skulle videregive personens egne oplysninger om den erstatningsansvarlige skadevolderuddannelse, denne ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsnævnet har udbetaltsom personen ønsker at deltage i, med uddannelsesgodtgørelse. Jobcenteret vil desuden skulle oplyse, om jobcenteret vurderer, at uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. beskrivelsen ovenfor om, hvad der forstås ved en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcenteret vil endelig skulle oplyse, om det er jobcenterets vurdering, at personen må forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et job på fuld tid på almindelige vilkår efter uddannelsen. Jobcenterets vurdering heraf vil skulle ske på baggrund af samtalen med personen og kendskab til personens ledighedsforløb i øvrigt, f.eks. deltagelse i tidligere uddannelsesforløb i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring således få en række nødvendige oplysninger og vurderinger fra jobcenteret, som kan bidrage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en personen kan tage en konkret erhvervskompetencegivende uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.