Common use of Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Clause in Contracts

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om tabsbegrænsningspligt præciseres, så ordlyden kommer til at være den samme som i erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, som vedrører den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Formålet med ændringen er at styrke arbejdsskademyndigheders fokus på vurderingen af tabsbegrænsningspligten ved at tydeliggøre, at de almindelige erstatningsretlige principper for tabsbegrænsningspligt gælder for sager om erhvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering med det formål at tydeliggøre, at det som hidtil er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, der gælder i forhold til sager, som behandles efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskademyndighedernes vurdering af, hvorvidt tilskadekomne har overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger om skadernes art og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen. Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, vil det afspejle sig i udmålingen af erstatningen for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten påvirker udmålingen af erstatningens størrelse, skal arbejdsskademyndighedernes vurdering altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles krav til den tilskadekomne, som den tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocentens størrelse, skal det fremgå af afgørelsens begrundelse i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse. For at styrke incitamentet til, at personer, som er visiteret til fleksjob, udnytte deres resterhvervsevne bedst muligt og derved begrænse deres tab, foreslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion i ledighedsydelsen, jf. § 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik på grund af, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin rådighedsforpligtelse, vil medføre fradrag i fremtidig udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne. Perioden for fradraget i erstatningen for tab af erhvervsevne vil svare til perioden for kommunens sanktion i ledighedsydelsen. Hvis tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse som følge af en sanktion, sker fradraget i erstatningen dog kun for perioden indtil, at tilskadekomne er ansat i fleksjob. Det forudsættes, at arbejdsskademyndighederne tilrettelægger en administration, der sikrer, at tilskadekomne får vejledende information om tabsbegrænsningspligten.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. I 2019 anslog Rigsrevisionen på baggrund af en gennemgang af 200 sager i perioden 2011-2018, at 2/3 af sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afventer information fra eksterne parter, herunder bl.a. arbejdsgiveren, offentlige myndigheder og læger m.v. Oplysningerne fra eksempelvis læger, sygehuse, arbejdsgivere og kommunerne er nødvendige for, at arbejdsskademyndighederne kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag, idet de bidrager til at belyse tilskadekomnes helbreds- og erhvervsmæssige baggrund og tilstand. Partierne bag arbejdsskadeaftalen ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiden, så tilskadekomne kan få en hurtigere afgørelse og få klarhed over deres økonomiske situation. Det foreslås derfor, at der indføres en lovfastsat frist for professionelle aktørers medvirken til oplysning af sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bødestraf for manglende overholdelse af fristen. Formålet med forslaget er at motivere flere professionelle aktører, som f.eks. de sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, læger m.v. til at besvare anmodninger om oplysninger hurtigere og dermed bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Ud fra de samme hensyn findes det hensigtsmæssigt at muligheden for at ifalde bøde for manglende medvirken til sagsoplysningen udvides til også at omfatte anmodninger fra Ankestyrelsen, da det forventes at medvirke til en hurtigere oplysning af sagen og dermed en kortere sagsbehandlingstid i alt. Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder, og andre professionelle vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v. senest 14 dage efter, at en anmodning om tabsbegrænsningspligt præciseresoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem, skal afgive oplysninger, som de er i besiddelse af, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen. Hvis vedkommende ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, skal vedkommende give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen besked herom inden for fristen på 14 dage. Det foreslås, at der fremover både kan straffes for manglende medvirken til sagsoplysningen ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at pligten til at medvirke til sagsoplysningen ved begge instanser skærpes, idet det medvirker til en hurtigere sagsbehandling, så ordlyden kommer der ikke går unødig lang tid med at afvente oplysninger fra professionelle aktører. Fristen på de 14 dage, og bødestraf for manglende overholdelse af fristen, vil alene gælde for professionelle aktører. Arbejdsgivere, der er sikringspligtige efter arbejdsskadesikringslovens § 48, betragtes således som professionelle aktører efter den foreslåede bestemmelse og kan med forslaget straffes med bøde, hvis de ikke medvirker til at være den samme som i erstatningsansvarslovens § 5sagens oplysning. Privatpersoner, stkder ikke har sikringspligt efter arbejdsskadeloven, kan ikke pålægges bødestraf efter forslaget. 2Endvidere kan andre professionelle aktører, som vedrører den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Formålet med ændringen hvis medvirken til sagsoplysningen er at styrke arbejdsskademyndigheders fokus på vurderingen af tabsbegrænsningspligten ved at tydeliggørenødvendig for, at de almindelige erstatningsretlige principper for tabsbegrænsningspligt gælder for sager arbejdsskademyndighederne kan behandle sagen, blive pålagt både. Det drejer sig f.eks. om erhvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringslovensygehuse, hospitaler og kommuner. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering med det formål at tydeliggøreDet foreslås også, at det som hidtil er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, der fristen på 14 dage om at afgive oplysninger gælder i forhold til sageroplysninger, som behandles efter arbejdsskadesikringslovenarbejdsgiveren, den offentlige myndighed, lægen m.v. Arbejdsskademyndighedernes vurdering allerede er i besiddelse af. For så vidt angår kommunerne vil det f.eks. kunne være akter om den tilskadekomnes kommunale sygedagpenge- eller beskæftigelsessag. For så vidt angår sygehuse, hvorvidt tilskadekomne har overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger om skadernes art og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning læger eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen. Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligtandre sundhedsinstanser, vil det afspejle f.eks. kunne være helbredsoplysninger i journaler. For arbejdsgivere kan det dreje sig om oplysninger til brug for dokumentation om ansættelsesperiode, løn- og ansættelsesforhold, f.eks. hvis tilskadekomne havde skånehensyn i udmålingen af erstatningen arbejdet. Fristen gælder ikke for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten påvirker udmålingen af erstatningens størrelse, skal arbejdsskademyndighedernes vurdering altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles krav til den tilskadekomneoplysninger, som først skal indhentes eller udarbejdes på foranledning af en anmodning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det vil f.eks. kunne være speciallægeerklæringer og funktionsattester. Strafansvar efter den tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocentens størrelse, skal det fremgå af afgørelsens begrundelse i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse. For at styrke incitamentet til, at personer, som foreslåede bestemmelse er visiteret til fleksjob, udnytte deres resterhvervsevne bedst muligt og derved begrænse deres tab, foreslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion i ledighedsydelsen, jf. § 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik på grund betinget af, at tilskadekomne vedkommende, som anmodes om at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, ikke medvirker til sagens oplysning. Det er således professionelle arbejdsgivere, sygehuse, kommuner m.v., der ikke besvarer anmodningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, efter myndighederne har opfyldt sin rådighedsforpligtelserykket for svar, der kan idømmes bøde. Aktører, der besvarer anmodningen, forudsættes at have afgivet de oplysninger, de er i besiddelse af, og de vil derfor ikke kunne straffes. Hvis vedkommende inden for fristen oplyser, at de ikke er i besiddelse af de efterspurgte oplysninger, kan der ikke indledes en straffesag mod den pågældende. Bestemmelsen medfører også, at vedkommende, som ikke besvarer anmodningen om oplysninger inden for fristen, vil medføre fradrag kunne straffes, uanset om vedkommende er i fremtidig udbetaling besiddelse af erstatning for tab af erhvervsevne. Perioden for fradraget i erstatningen for tab af erhvervsevne vil svare til perioden for kommunens sanktion i ledighedsydelsenoplysningerne eller ej, hvis fristerne ikke overholdes. Hvis tilskadekomne mister retten fristen på de 14 dage ikke overholdes, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen rykke for oplysningerne og vejlede om risikoen for bødestraf. Oplysningerne skal herefter afgives til ledighedsydelse som følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er kommet frem. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen ikke herefter modtager oplysningerne fra den sikringspligtige arbejdsgiver, offentlige myndighed eller læge m.v., sender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen sagen til politiet med henblik på indledning af en sanktion, sker fradraget straffesag mod den pågældende. Bøden bør som udgangspunkt udmåles til 5.000 kr. i erstatningen dog kun for perioden indtil, at tilskadekomne er ansat førstegangstilfælde og til det dobbelte i fleksjobandengangstilfælde. Ved yderligere gentagelse kan bøden som udgangspunkt forhøjes med 5.000 kr. Det forudsættes, at arbejdsskademyndighederne tilrettelægger en administration, der sikrer, at tilskadekomne får vejledende information om tabsbegrænsningspligtenforeslåede bødeniveau svarer til det nuværende bødeniveau efter arbejdsskadesikringsloven ved manglende forsikring og manglende anmeldelse m.v.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og administrere efter. Som led heri foreslås det, at reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende og private og offentlige arbejdsgivere samles i et kapitel. I den forbindelse samles reglerne om jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende under en overskrift om bistand til job- og uddannelsessøgende og reglerne om jobcenterets bistand til arbejdsgivere samles under en anden overskrift om bistand til private og offentlige arbejdsgivere. Det fremgår videre af aftalen, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal have fokus på at sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomheder og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Som led heri foreslås det, at matchning kommer til at fremgå direkte af lovteksten. 2.4.2.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende 1) vejlede jobsøgende til selv at søge jobs ved fx. at anvende funktionerne på henholdsvis Jobnet og Workindenmark, 2) understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, 3) henvise ledige til et konkret job efter aftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver og 4) indhente og videregive information om beskæftigelsesmuligheder. Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse arbejdsløshedskassen ligesom hidtil kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job. Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om 1) mulighederne for job og uddannelse, 2) indlæggelse af cv-oplysninger i Jobnet, og 3) andre aktiviteter efter denne lov. Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er tale om tabsbegrænsningspligt præciseresbistand til ledige, så ordlyden kommer og hvornår der er tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige. Dette gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete job eller yder bistand til at være den samme som i erstatningsansvarslovens § 5understøtte et målrettet og effektivt match, stk. 2, som vedrører den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Formålet med ændringen er at styrke arbejdsskademyndigheders fokus på vurderingen af tabsbegrænsningspligten ved at tydeliggøre, at de almindelige erstatningsretlige principper for tabsbegrænsningspligt gælder for sager om erhvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Der er ikke der tale om en indholdsmæssig ændring bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand fx i form af bestemmelsenvejledning om anvendelsen af Jobnet, men alene en præcisering med det formål at tydeliggøre, at det som hidtil er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, der gælder i forhold kan gives til sager, som behandles efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskademyndighedernes vurdering af, hvorvidt tilskadekomne har overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger om skadernes art alle job- og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen. Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, vil det afspejle sig i udmålingen af erstatningen for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten påvirker udmålingen af erstatningens størrelse, skal arbejdsskademyndighedernes vurdering altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles krav til den tilskadekomne, som den tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocentens størrelse, skal det fremgå af afgørelsens begrundelse i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelseuddannelsessøgende. For at styrke incitamentet til, understøtte intentionen om øget fokus på at personer, som er visiteret til fleksjob, udnytte deres resterhvervsevne bedst muligt matche ledige og derved begrænse deres tabarbejdsgivere, foreslås det, at en kommunes afgørelse det direkte kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, at bistanden kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere. Formålet er dermed at øge fokus på matchet, ved at det fremhæves i lovteksten. Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Workindenmark benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde relevante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at komme i job. Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere. Der er således tale om en sanktion i ledighedsydelsenvidereførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer, jf. § 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik på grund afidet det er tydeliggjort, at tilskadekomne jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere og hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke har opfyldt sin rådighedsforpligtelse, vil medføre fradrag i fremtidig udbetaling af erstatning nødvendigvis er ledige. 2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere 1) vejlede arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende ved fx. at anvende henholdsvis Jobnet for tab af erhvervsevne. Perioden for fradraget i erstatningen for tab af erhvervsevne vil svare til perioden for kommunens sanktion i ledighedsydelsen. Hvis tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse som følge af Arbejdsgivere og Workindenmark, 2) understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige, 3) aftale med en sanktion, sker fradraget i erstatningen dog kun for perioden indtilarbejdsgiver, at tilskadekomne jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job og 4) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige, Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde private og offentlige arbejdsgivere information og vejledning om 1) arbejdskraft- og uddannelsesforhold, 2) indlæggelse af job i Jobnet for Arbejdsgivere, og 3) mulighed for etablering af fx virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24. Med forslaget præciseres det, hvornår jobcenterets bistand til arbejdsgivere vedrører ledige eller job- og uddannelsessøgende som ikke nødvendigvis er ansat ledige. Det gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning, screening og formidling eller henvisninger til et konkret job, er der tale om ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark. For at understøtte intentionen om øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere, foreslås det, at det fremover kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til arbejdsgivere, at bistanden kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med at matche arbejdsgivere og ledige. Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Arbejdsgivere og om job- og cv-banken Workindenmark. Det kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekruttere arbejdskraft ved at opslå en jobannonce på Jobnet for Arbejdsgivere, der samtidig også offentliggøres i Workindenmarks jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere og i Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere. For at styrke opmærksomheden og overblikket over de virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det fremhæves i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx etablering af løntilskud, jobrotation, voksenlærlingetilskud og målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse, herunder i fleksjob. Det forudsættesforeslås derudover, at arbejdsskademyndighederne tilrettelægger jobcenteret kan yde en administrationvederlagsfri virksomhedsservice, der sikrerhar til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse. Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer og præciseringer. Med forslaget bliver det tydeliggjort, at tilskadekomne får vejledende jobcenterets bistand til private og offentlige arbejdsgivere også kan foregå ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere og at jobcenteret kan give information og vejledning om tabsbegrænsningspligtenvirksomhedsrettede indsatser.