Bilag IV-arter eksempelklausuler

Bilag IV-arter. Der er gennemført besigtigelse af projektområdet for en even- tuel tilstedeværelse af markfirben eller andre bilag IV-arter. Der blev ved besigtigelsen ikke observeret markfirben. Områ- det var generelt ret fattigt på insektliv, på trods af de mange blomstrende planter. I forhold til øvrige bilag IV-arter, var vegetationen udelukkende bestående af krat, buske eller unge egetræer, som ikke er
Bilag IV-arter. EF-Habitatdirektivet fra 1992 rummer i sin artikel 12 en forpligtelse til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet, dvs. uan- set om de forekommer indenfor et beskyttelsesområde eller udenfor; disse arter fremgår af direktivets bilag IV, de såkaldte bilag IV-arter. For bilag IV-arter gælder således, at deres yngle- og rasteområder ikke må beska- diges eller ødelægges, og derfor er aktiviteter ikke tilladte, som kan udgøre en trussel for den enkelte art. Det bemærkes, at fugle behandles særskilt i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. I den daglige drift og hovedsagelig ved driftsændringer er det lodsejerens eget an- svar at være opmærksom på ikke at skade eller ødelægge bilag IV-arternes yngle- eller rasteområder. Det gælder også selv om myndighederne ikke har oplyst lods- ejeren om, at der er konkrete forekomster af bilag IV-arter i området. Overtræ- delser kan straffes efter regler i Naturbeskyttelsesloven og Jagt- og Vildtforvalt- ningsloven. Hvis en lodsejer har planer om at gennemføre en aktivitet, der kræver tilladelse, godkendelse eller lignende er det myndighedens ansvar at sikre, at de godkendte aktiviteter ikke vil skade yngle- eller rasteområder. Søgning på xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxXxxxxx viser, at bilag IV- arten Stor Vandsalamander er registreret i en sø, cirka 1,9 km vest for staldanlæg- get. Der er ikke registreret andre bilag IV-arter inden for 2 km af staldanlægget, men følgende arter kan dog ikke afvises at have levested eller tage sporadisk ophold i området: Damflagermus, dværgflagermus, vandflagermus, sydflagermus, troldflagermus, birkemus, odder, spidssnudet frø, strandtudse, markfirben og ulv. Strandtudsen er optaget på rødlisten 2019 som truet. Damflagermus, birkemus, markfirben, odder og ulv er optaget på rødlisten 2019 som sårbare. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Arterne er gennemgået nedenfor: Stor Vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m². Arten er følsom overfor foru- rening af vandhullerne, overskygning af vandhuller og udsætning af fisk. Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk. Nogle steder gør tæt undervands-...
Bilag IV-arter. Bilag IV-arter er dyre- og plantearter, som optræder på EU’s habitatdirektivs135 bilag IV. Langs strækningen ved Lønstrup kan der i det marine miljø optræde bilag IV-arten marsvin, som er be- skrevet i afsnit 15.2.1.
Bilag IV-arter. For alle arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, skal det ifølge gældende regler sikres, at deres naturlige udbredelsesområder, herunder gyde-, fødesøgnings-, og migrations-områder ikke beskadiges eller ødelægges. For arter opført på habitatbekendtgørelsens bilag II og V, gæl- der samme regler, dog kun inden for Natura 2000-områder, hvor arten er udpeget. Det er kun snæbel, der er på bilag IV listen, og den forekommer sandsynligvis kun i Vadehavet syd for Blåvand. Snæbel vurderes kun at kunne forekomme meget sporadisk på strækningen, da der er mere end 25 km til udløbet for Varde Å, og da snæbel foretrækker brakvandsområder i Va- dehavet. Arten vurderes ikke yderligere, da afstanden mellem strækningen ved Blåvand og det nærmeste ynglevandløb er over 25 km. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige påvirknin- ger af bilag IV-arter af fisk ved strandfodring, hverken i forhold til økologisk funktionalitet eller på bestanden.
Bilag IV-arter. Langs strækningen ved Blåvand kan der i det marine miljø optræde bilag IV-arterne marsvin, se afsnit 15.2.1, samt snæbel. Det vurderes dog at snæbel kun forekommer meget sporadisk på strækningen, da den primært er tilknyttet brakvandsområderne i Vadehavet og udløbet fra Varde Å (se kapitel 14 Fisk). Begge arter er på udpegningsgrundlaget for N89 Vadehavet og indgår ind væsentlighedsvurderingen.
Bilag IV-arter. Bilag IV-arter er dyre- og plantearter som optræder på EU’s habitatdirektivs128 bilag IV. Arterne er af fællesskabsbetydning og kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstalt- ninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Arter på bilag IV må ikke fan- ges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV- arterne er ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Langs strækningen ved Skagen kan der i det marine miljø optræde bilag IV-arten marsvin, som er beskrevet i afsnit 15.2.1.

Related to Bilag IV-arter

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Aftalens parter 2.1 Abonnenten er den person, som har indgået abon- nementsaftalen med fibernetselskabet, og fremgår af ordrebekræftelsen. For at kunne indgå denne abonnementsaftale skal abonnenten være myndig. I modsat fald skal aftalen med fibernetselskabet underskrives af abonnentens forælder/værge. 2.2 Abonnenten er ansvarlig i alle henseender for brug af de tjenester, som denne abonnementsaftale vedrører. Abonnenten hæfter også, hvis en anden person er anført som betaler, der er angivet en anden opkrævningsadresse end abonnentens, eller en anden person er bruger af tjenesterne. 2.3 Abonnenten skal i forbindelse med bestilling oplyse fibernetselskabet om navn, CPR-nummer, adresse, postnummer, by, telefonnummer, e-mailadresse og andre nødvendige oplysninger, som fibernetsel- skabet måtte anmode om, herunder eventuel in- stallationsadresse og andre særskilte adresser, hvor betalingsopkrævning og/eller meddelelser om eventuelle ændringer til abonnementsaftalen og tjenester skal sendes til. 2.4 Såfremt der efterfølgende sker ændringer i de afgivne oplysninger, skal abonnenten straks give meddelelse til fibernetselskabet om disse ændrin- ger. 2.5 Såfremt abonnenten har oplyst en e-mailadresse til fibernetselskabet, er fibernetselskabet berettiget til at kommunikere med abonnenten via den opgivne e-mailadresse. Meddelelser fremsendt til den af abonnenten oplyste e-mailadresse, har samme juridiske retsvirkning, som hvis de var modtaget med almindelig post.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Vilkår Knyttet Til at Have Og Bruge Kortet 2.1 Udlevering og opbevaring af kort, pinkode og MasterCard SecureCode-kode MasterCard SecureCode-kode

  • Din pligt til at få kortet spærret Du skal kontakte Nets, Kundeservice, snarest muligt, hvis DU SKAL KONTAKTE NETS, KUNDESERVICE, PÅ TLF. +00 00 00 00 00, DER SVARER DØGNET RUNDT. DU SKAL OPLYSE NAVN, ADRESSE OG EVT. KORTNUMMER OG KONTONUMMER ELLER CPR. NUMMER.

  • Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere forbund inden for CO-området dækkende nær- værende overenskomsts område, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tids- punktet for optagelsen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Stk. 3 Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23. Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholds- vis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overens- komstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de over- enskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag. Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidrags- satserne uforandrede, indtil de indhentes af optrapningsordnin- gens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapnings- ordning. Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbi- drag, dog mindst samme niveau som optrapningsordningen. Med- arbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag, som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på. Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. 1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Frit- valgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 4, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4. 2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 3 fradrage det på indmel- delsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint. 3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenståen- de optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlem- mer af DIO I kræve optrapning som følger: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. 5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto. Stk. 6 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Indu- striens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 26, stk. 2, fastsættes således: Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virk- somhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. § 2-3 Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag. Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmel- delsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæ- ring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger. Stk. 7 Virksomheder eller organisationer, der ved indmeldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækken- de (dele af) nærværende overenskomsts område, omfattes fra ind- meldelsesdatoen af nærværende overenskomst. For så vidt angår handels- og kontorområdet er det dog en forudsætning, at betin- gelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er opfyldt.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Tillægsaftalen For aftaler om ovennævnte datapakker gælder føl- gende vilkår i tillæg til Abonnementsvilkår for TDC’s mobiltjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte tillægsvilkår forud. I disse tillægsvil- kår benævnes ovennævnte datapakker tilsammen som ”datapakker i udlandet”. Hvis kunden abonnerer på visse adgangsgivende abonnementer på TDC’s mobiltjenester, har kunden adgang til en eller flere af ovenævnte datapakker i udlandet uden yderligere betaling. Oplysning om adgangsgivende abonnementer kan fås ved henvendelse til TDC. Hvis kunden abonnerer på et adgangsgivende abonnement, fremgår det af til- lægsvilkårene for det adgangsgivende abonnement, hvilke datapakker i udlandet aftalen omfatter. Hvis kunden abonnerer på bestemte former for abonnement på TDC’s mobil-tjenester, kan kunden mod betaling tilvælge datapakker i udlandet. Oplysning om, hvilke abonnementsformer, der giver adgang til tilvalg af datapakker i udlandet, og oplys- ning om hvilke eventuelle andre tilvalgsprodukter datapakker i udlandet ikke kan kombineres med, kan fås ved henvendelse til TDC. Det fremgår af ordre- bekræftelsen fra TDC, hvilke datapakker i udlandet, kunden har tilvalgt. Datapakkerne tilbydes i flere størrelser. Det fremgår af ordrebekræftelsen/produktnavnet eller af tillægs- vilkårene for kundens abonnementsform, hvilken størrelse datapakker aftalen omfatter. En aftale om ’TDC Norden Data’ giver kunden ad- gang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. måned (inkluderet datapakke) i Norden, jf. pkt. 2.1. En aftale om ’TDC Europa Data’ eller ’EU Data’ eller ’Europa Data’ eller ’Europa Hjemmezone Data’ (her- efter tilsammen benævnt ”EU Data”) giver kunden adgang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. må- ned (inkluderet datapakke) i EU/Norden, jf. pkt. 2.2. En aftale om ’Verden Partner Data’ eller ’Verden Partner Hjemmezone Data’ (herefter tilsammen be- nævnt ”Verden Partner Data”) giver kunden adgang til – uden betaling af forbrugstakst – at bruge én datapakke af den aftalte størrelse pr. måned (inklu- deret datapakke) i både EU/Norden samt i udvalgte lande uden for EU/Norden via TDC’s partnernet- værk, jf. pkt. 2.3. Kunden har endvidere adgang til at tilkøbe yderligere datapakker af samme størrelse som den inklude- rede, jf. pkt. 3. Oplysning om de til enhver tid gældende priser for datapakker i udlandet, og om mulighederne for at kombinere en aftale om datapakker i udlandet med TDC’s øvrige produkter og rabataftaler, kan fås ved henvendelse til TDC.

  • Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.