Emnefelt. Det danske arbejdsmarked er organiseret på en særegen måde, da det ikke bygger på love men derimod frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvor der er afta- lefrihed mellem disse. Dette betegnes som Den Danske Model, som udspringer af Sep- temberforliget af 1899. EU har fået større indflydelse på den danske lovgivning og dette sker i takt med at ver- den, inklusiv EU, bliver mere og mere globaliseret. Dette betyder, at Den Danske Model er kommet under pres særligt på to måder. For det første er det begrundet i den frie bevægelighed for EU-borgere, som gør det problematisk for arbejdsmarkedets parter at holde alle brancher fuldt overens- komstdækket. Dette er begrundet i, at langt fra alle arbejdsgivere har tiltrådt en over- enskomst, da det på grund af Den Danske Model ikke er en pligt, som bliver pålagt ar- bejdsgiverne. På grund af dette er det kun en bestemt gruppe af lønmodtagere der bli- ver dækket af de kollektive overenskomster. Derfor er problemet med social dumping tiltagende, da arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked er blevet udvidet med ar- bejdskraft fra andre EU-lande. Social dumping er et udvidet begreb for løndumping, hvilket betyder at udenlandsk arbejdskraft udfører arbejde til betydelig lavere løn og under ringere arbejdsvilkår end deres danske kollegaer. For det andet kommer der en lang række direktiver fra EU, som omhandler ar- bejdsmarkedet og som Danmark er forpligtet til at implementere. Da det danske ar- bejdsmarked, som nævnt ovenfor, ikke bygger på fastsat lovgivning, men derimod kol- lektive overenskomster, har det været nødvendigt at implementere disse direktiver i national ret, i form af forskellige arbejdsretslige love. Der er opstået en særegen kon- struktion, fordi det danske arbejdsmarked nu ikke kun bygger på overenskomster, men er suppleret med en lang række love, herunder eksempelvis ferieloven, deltidsloven og forskelsbehandlingsloven. Derfor kan det være svært for lønmodtager endogså ar- bejdsgiver at navigere i dette. For at gøre op med disse to problemer har det været foreslået af politikkere at almen- gøre overenskomster. Det vil sige at fastsætte de kollektive overenskomster ved lov. På den måde vil alle lønmodtagere, danske såvel som udenlandske, have visse mini- mumsrettigheder, uanset om deres arbejdsgiver har tiltrådt en overenskomst eller ej. ten, derfor vil der også være en lang række problemstillinger forbundet med en even- tuel almengørelse af kollektive overenskomster.
