Emneafgrænsning eksempelklausuler

Emneafgrænsning. Afhandlingen koncentrerer sig som udgangspunkt kun om rådgiverens ansvar overfor hhv. bygher- re og totalentreprenør i entreprise. Det er som oftest disse parter, der som rådgiverens klient i et længerevarende kontraktforhold5 vil gøre et ansvar gældende. Rådgiveransvar overfor tredjemand - der ikke er en del af byggeprocessen – fx tilfældigt skadetilkomne personer eller anden tingsska- de mv. vil ikke blive inddraget i analysen. Problemstillingerne vedrørende forældelse falder uden for rammerne af nærværende afhandling. 1) Ansvar for tidsfristoverskridelser. 2) Ansvar for fejl og forsømmelser. Nærværende afhandling koncentrerer sig om navnlig pkt. 2 og ikke om rådgiverens ansvar for for- sinkelse med udførelse/levering af eget arbejde (ansvar for tidsfristoverskridelse), fx projektmateria- le eller anden kontraktmæssig ydelse. Fokus er på det ansvar, som en rådgiver kan blive pålagt i relation til det til rådgivningsydelsen knyttede entrepriseforhold, herunder ansvaret for entreprise- retlige forsinkelseskrav, dvs. når aflevering af selve byggeriet forsinkes, som følge af rådgiverens fejl eller forsømmelse.
Emneafgrænsning. Formålet med opgaven er at undersøge, hvilke konsekvenser en almengørelse af over- enskomster vil have på Den Danske Model. Før dette kan undersøges, skal der dannes et overblik over emnet, og dette sker ved en positiv og en negativ afgrænsning i det nedenstående. For at kunne forstå den danske retstilstand er det vigtigt at fastslå, hvad der forstås ved den arbejdsretlige terminologi, nærmere set det lønnede arbejdsforhold, dette inklu- derer arbejdsgiverbegrebet og lønmodtagerbegrebet, og de kollektive overenskomster herunder almengørelse af overenskomster. Disse begreber vil derfor blive analyseret. For at belyse problemstillingen fastlægges den danske retsstilling i den danske ar- bejdsret, derfor analyseres Den Danske Model, hvilket er grundstenen til den danske arbejdsret som den kendes i dag. Desuden gøres det arbejdsretlige tvistløsningssystem og konfliktretten til genstand for analysen I den danske ret er der allerede eksempler på delvis almengørelse af overens- komster. Dette er sket ved erhvervsuddannelsesloven, hvor erhvervselever dækkes af en overenskomst, dette vil blive inddraget som grundlag for den retlige argumentation, men vil ikke blive analyseret yderligere. Grundloven regulere visse formelt grundlovssikrede grundrettigheder i ar- bejdsretten. Denne vil dog ikke blive anvendt yderligere i specialet da dette ligger udenfor det primære fokus. EU-retten er som nævnt ovenfor grunden til at det overvejes at almengøre overens- komster. Derfor er det vigtigt at fastlægge de arbejdsretlige EU-regler for at kunne vur- dere problemstillingen. På baggrund af dette vil visse artikler fra EU’s Charter blive gjort til genstand for analysen. Nærmere bestemt er det artikel 28 om forhandlingsret og ret til kollektive kampskridt, artikel 31 om retfærdige og rimelige arbejdsforhold, artikel 45 om fri bevægelighed og opholdsret og artikel 52, stk. 1 og 2, som er en gene- rel undtagelsesbestemmelse, denne anvendes dog kun for at fastlægge rækkeviden af de fremhævede artikler. Grunden til netop disse artikler har relevans er, at retten til at foretage kollek- tive kampskridt og retten til at forhandle og at indgå overenskomster, er en essentiel del af arbejdsretten. Dette er begrundet i, at disse giver fagbevægelsen de fornødne midler til at opnå rettigheder, som retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold. Der- for har artikel 28 og 31 særlig betydning. Artikel 28 har særlig tilknytning til artikel 12 om forsamlings- og foreningsfrihed, denne vil dog ...

Related to Emneafgrænsning

  • Afgrænsning Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.

  • Begrænsning Evakuering skal finde sted ved først givne lejlighed. Ønsker du på dette tidspunkt ikke at tage imod tilbuddet om evakuering, bortfalder dækningen.

  • Ansvarsbegrænsning Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddel- bart foregående kalenderår. Ansvarsbe- grænsningen gælder ikke, hvis Virksomhe- den har handlet forsætligt eller groft uagt- somt.

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Boligafgift Boligafgiftens størrelse fastsættes til enhver tid bindende for alle andelshavere af generalforsamlingen.

  • Personafgrænsning Kapitlet omfatter ansatte, som er ansat til højst én måneds beskæftigelse.

  • Opløsning Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.

  • Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.