Erhvervsgrunduddannelse (egu) eksempelklausuler

Erhvervsgrunduddannelse (egu). EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebetalings- sats trin 1 og 2. Normalt bør lærlinge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selvstændigt i akkord, medens det af uddannelsesmæssige grunde må anses for nyttigt, at lær- linge i den resterende del af læretiden får adgang hertil. Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig arbejds- ydelse at indtjene et i forhold til den fastsatte mindstebetaling passende akkord- overskud. Hvor lærlingen deltager i øvrige medarbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem arbejdsgiveren og de øvrige medarbejdere om, med hvilket beløb lærlin- gen(e) indgår i disse akkorder. Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen. Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter samme regler, som er gældende for øvrige akkordmedarbejdere.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Erhvervsgrunduddannelse (egu). For de unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse, er erhvervs- grunduddannelsen (egu) et relevant tilbud. Der er relativt positive erfaringer med for- løbene på erhvervsgrunduddannelsen, set i forhold til de unges forudsætninger. 4 ud af 10 opnår arbejde efter endt uddannelse, næsten hver tredje elev påbegynder en ny uddannelse, mens resten vælger at afbryde uddannelsen, typisk fordi de har fundet et arbejde. Kommunerne kan i dag fravælge at bruge egu. 60 pct. af kommunerne tilbyder såle- des slet ikke de unge en egu, og den årlige tilgang ligger i størrelsesordenen 700-900 elever. Mange unge får af den grund ikke mulighed for at gennemføre en kompeten- cegivende ungdomsuddannelse på et niveau, der matcher deres forudsætninger. Kommunerne forpligtes derfor til at tilbyde egu til den relevante målgruppe. Kom- munerne behøver ikke selv at stå for tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen, men kan benytte udbud af erhvervsgrunduddannelsen på en erhvervsskole, som fremover får mulighed for at tilbyde egu til hele målgruppen. Samtidig gennemføres en modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannel- sestilbud, som kommunerne uden vanskeligheder kan henvise de unge til. Unge start- og kontanthjælpsmodtagere mellem 25-29 år skal tættere på arbejdsmar- kedet eller i uddannelse frem for at være på passiv forsørgelse. Derfor iværksættes en særlig tidlig aktiveringsindsats, der målrettes job og uddannelse. I dag får unge start- og kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år uden en er- hvervs-kompetencegivende uddannelse et aktiveringstilbud efter 13 ugers sammen- hængende ledighed. Tilbuddet, der sammenlagt skal vare 18 måneder, kan være vej- ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodta- gere i alderen 25-29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt skal have et aktiveringstilbud efter 5 ugers sammenhængende ledighed. Tilbuddet kan være virksomhedspraktik såvel i den offentlige som den private sektor eller vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt pro- jekt. Varigheden af tilbuddet er 8 uger. Den unge er derefter omfattet af den almindelige aktivering, som påbegyndes efter 13 uger. Den unge kan i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almin- delige vilkår. Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, får den unge ingen sanktion for at fravælge tilbud...
Sample 1
Erhvervsgrunduddannelse (egu). EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebeta- lingssats trin 1 og 2. § 9 - Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsy- stemer
Sample 1
Erhvervsgrunduddannelse (egu). For de unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse, er erhvervs- grunduddannelsen (egu) et relevant tilbud. Der er relativt positive erfaringer med for- løbene på erhvervsgrunduddannelsen, set i forhold til de unges forudsætninger. 4 ud af 10 opnår arbejde efter endt uddannelse, næsten hver tredje elev påbegynder en ny uddannelse, mens resten vælger at afbryde uddannelsen, typisk fordi de har fundet et arbejde. Kommunerne kan i dag fravælge at bruge egu. 60 pct. af kommunerne tilbyder såle- des slet ikke de unge en egu, og den årlige tilgang ligger i størrelsesordenen 700-900 elever. Mange unge får af den grund ikke mulighed for at gennemføre en kompeten- cegivende ungdomsuddannelse på et niveau, der matcher deres forudsætninger. Kommunerne forpligtes derfor til at tilbyde egu til den relevante målgruppe. Kom- munerne behøver ikke selv at stå for tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen, men kan benytte udbud af erhvervsgrunduddannelsen på en erhvervsskole, som fremover får mulighed for at tilbyde egu til hele målgruppen. Samtidig gennemføres en modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannel- sestilbud, som kommunerne uden vanskeligheder kan henvise de unge til. Virksomhedspraktik eller uddannelse for 25-29 årige start- og kontanthjælps- modtagere Unge start- og kontanthjælpsmodtagere mellem 25-29 år skal tættere på arbejdsmar- kedet eller i uddannelse frem for at være på passiv forsørgelse. Derfor iværksættes en særlig tidlig aktiveringsindsats, der målrettes job og uddannelse.
Sample 1

Related to Erhvervsgrunduddannelse (egu)

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Uddannelse 10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: