Den foreslåede ordning. Med lovforslagets §§ 29 og 30 foreslås det, at der lovfæstes regler om, hvordan ægtefællers gæld skal behandles ved opgørelsen af delingsformuen. Det foreslås i § 29, stk. 1, at ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere fradrages usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der er delingsformue, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver. Tilsvarende fradrages efter stk. 2 gæld ikke i delingsformuen, når gælden har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller der er tale om usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver. Gælden fradrages dog i det omfang, den overstiger den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i ligedelingen. Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, fradrages efter stk. 3 skønsmæssigt i ægtefællens formue efter forholdet mellem værdien af delingsformuen og den formue, der ikke indgår i delingen. Det følger af stk. 4, at det er uden betydning for, om gæld skal fradrag efter de foreslåede regler i stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, at der efter stiftelsen af gælden stilles sikkerhed for gælden, eller at en sikkerhedsstillelse ændres. Af hensyn til beskyttelsen af kreditorernes interesse foreslås det i § 30, at en ægtefælle uanset bestemmelsen om fradrag for gæld efter § 29 og uanset en aftale om fradrag for gæld efter § 18 ikke har pligt til ved formuedelingen at betale så meget til den anden ægtefælle, at den pågældende ægtefælle ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Med lovforslagets § 18 får ægtefæller mulighed for ved ægtepagt at aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved separation, skilsmisse og død. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ægtefæller dog ikke aftale, at gæld, som ikke er stiftet ved aftalens indgåelse, eller som stiftes i forbindelse med aftalen, og som efter § 29, stk. 2, ville skulle fradrages i formue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsformuen. Efter stk. 3 kan ægtefæller endvidere ikke aftale, at gæld skal fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles død, men ikke ved separation eller skilsmisse.
Den foreslåede ordning. Ægtefællers råderet, aftaleret, gældsansvar, forsørgelsespligt og adgang til oplysninger
Den foreslåede ordning. 3.5.4.1. Råderet m.v.
3.5.4.2. Gaver til og aftaler med tredjemand
Den foreslåede ordning. Andre forhåndsaftaler om formuedelingen
Den foreslåede ordning. 3.11.4.1. Arv, gave og forsikringer m.v.
3.11.4.2. Delarv og delgave
Den foreslåede ordning. Delingen af ægtefællernes formue ved separation og skilsmisse
Den foreslåede ordning. Bestemmelsen om ligedelingsordningen foreslås indsat som § 5 i lovforslagets afsnit I, der indeholder grundregler om ægtefællers økonomiske forhold. Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i retsvirkningslovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 2. Bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 61 om skævdeling i kortvarige ægteskaber foreslås videreført som § 33 i lovforslaget. Som foreslået af udvalget opretholdes bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 60 om skævdeling ved omstødelse af ægteskab, men den foreslås overført til ægteskabsloven. Der henvises til § 1 i følgelovsforslaget og bemærkningerne hertil. Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer af disse bestemmelser, men affattelsen af dem moderniseres. Endelig foreslås det, at der i ægteskabsloven indsættes en bestemmelse om, at kommende ægtefæller inden indgåelsen af ægteskab skal orienteres om delingsreglerne og opfordres til at overveje, om de har behov for at aftale en anden ordning. Der henvises til § 1, nr. 1, i følgelovsforslaget og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning. Bestemmelsen i retsvirkningslovens § 30, stk. 1, hvorefter gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver ægtepagt, bestemmelsen i lovens § 31 om overskudsdeling og bevisbyrdereglen i § 32 videreføres ikke i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Den foreslåede ordning. Det foreslås, at reglerne om ægtefællers adgang til at aftale, at deres formuer skal være særeje, indsættes i loven i kapitel 4 om aftaler om særeje. Efter den foreslåede bestemmelse i § 12 kan ægtefæller indgå aftale om følgende tre hovedtyper af særeje:
1) Skilsmissesæreje, hvorefter den ene ægtefælle eller begge ægtefæller efter separation eller skilsmisse beholder deres formuer uden deling, men at formuerne deles ved den ene ægtefælles død.
2) Fuldstændigt særeje, hvorefter den ene ægtefælle eller begge ægtefæller ved den førstafdødes død beholder sit skilsmissesæreje.
3) Kombinationssæreje, hvorefter en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Ved kombinationssæreje er der altid skilsmissesæreje, og ved førstafdødes død er enten førstafdødes eller længstlevendes formue fuldstændigt særeje. Efter stk. 2 kan aftale om særeje efter stk. 1 begrænses til at angå følgende:
1) Genstandssæreje, hvorefter et eller flere aktiver er særeje.
2) Erhvervelsessæreje, hvorefter en del af en ægtefælles formue bestemt efter, hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue, er særeje.
3) Brøkdelssæreje, hvorefter en brøkdel eller procent af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver er særeje.
4) Sumsæreje, hvorefter et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver er særeje.
5) Sumdeling, hvorefter hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver er særeje. Ægtefæller kan efter stk. 3 aftale, at sumsæreje og sumdeling efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks, eller efter en anden lovbestemt pristalsregulering. Efter stk. 4 kan det endvidere aftales, at sumdeling efter stk. 2, nr. 5, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procent eller skal optrappes over en fastlagt periode. Endelig foreslås det i stk. 5, at aftalt særeje kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Bestemmelsen indebærer, at delingsformue ikke kan tidsbegrænses eller aftrappes. En særejeaftale kan således indeholde en aftale om, at særejet begrænses, således at delingsformuen øges, mens det ikke kan aftales, at særejet skal øges, bortset fra pristalsreguleringen i stk. 3. Det skal fremgå af en aftale efter stk. 5, fra ...
Den foreslåede ordning. Det foreslås, at reglerne om ægtefællers adgang til at aftale, at visse aktiver skal indgå i formuedelingen ved separation og skilsmisse, indsættes i loven i kapitel 5 om forhåndsaftaler om formuedelingen. Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 kan ægtefæller aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Tilsvarende kan ægtefæller efter den foreslåede bestemmelse i § 16 aftale, at en personlig erstatning m.v. skal indgå i formuedelingen. En sådan aftale kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først. Endelig foreslås det i § 17, at ægtefæller kan aftale, at værdien af en uoverdragelig og personlig rettighed, der er omfattet af lovforslagets § 37, skal indgå i formuedelingen. Også en sådan aftale kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller til at omfatte førstafdøde eller længstlevende ægtefælles rettigheder. Det fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 15-17, at aftaler om, at de pågældende aktiver m.v. skal indgå i formuedelingen, kun kan ske ved ægtepagt, jf. punkt 3.10.