Den foreslåede ordning. Med lovforslagets §§ 29 og 30 foreslås det, at der lovfæstes regler om, hvordan ægtefællers gæld skal behandles ved opgørelsen af delingsformuen. Det foreslås i § 29, stk. 1, at ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere fradrages usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der er delingsformue, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver. Tilsvarende fradrages efter stk. 2 gæld ikke i delingsformuen, når gælden har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller der er tale om usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver. Gælden fradrages dog i det omfang, den overstiger den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i ligedelingen. Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, fradrages efter stk. 3 skønsmæssigt i ægtefællens formue efter forholdet mellem værdien af delingsformuen og den formue, der ikke indgår i delingen. Det følger af stk. 4, at det er uden betydning for, om gæld skal fradrag efter de foreslåede regler i stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, at der efter stiftelsen af gælden stilles sikkerhed for gælden, eller at en sikkerhedsstillelse ændres. Af hensyn til beskyttelsen af kreditorernes interesse foreslås det i § 30, at en ægtefælle uanset bestemmelsen om fradrag for gæld efter § 29 og uanset en aftale om fradrag for gæld efter § 18 ikke har pligt til ved formuedelingen at betale så meget til den anden ægtefælle, at den pågældende ægtefælle ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Med lovforslagets § 18 får ægtefæller mulighed for ved ægtepagt at aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved separation, skilsmisse og død. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ægtefæller dog ikke aftale, at gæld, som ikke er stiftet ved aftalens indgåelse, eller som stiftes i forbindelse med aftalen, og som efter § 29, stk. 2, ville skulle fradrages i formue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsformuen. Efter stk. 3 kan ægtefæller endvidere ikke aftale, at gæld skal fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles død, men ikke ved separation eller skilsmisse.
Den foreslåede ordning. Reglerne i retsvirkningsloven om oprettelse og tinglysning af ægtepagter videreføres i lov om ægtefællers økonomiske forhold med enkelte redaktionelle ændringer. Bestemmelserne indsættes i loven i kapitel 6 om ægtepagter. Efter de foreslåede regler er en ægtepagt kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom i lov om tinglysning. Hvis en ægtefælles værge efter værgemålsloven skal give samtykke til en ægtepagt, er ægtepagten kun gyldig, hvis også værgen har underskrevet den (§ 19). En ægtepagt kan efter § 20 kun ændres eller ophæves ved ægtepagt. Enhver af ægtefællerne kan efter § 21 anmode om, at begære en ægtepagt tinglyses. I overensstemmelse med gældende ret foreslås der indsat en bestemmelse om, at også kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt (§ 22). Med hensyn til Tinglysningsrettens prøvelse af ægtepagter vil Børne- og Socialministeriet i samarbejde med Justitsministeriet iværksætte en undersøgelse af prøvelsen, og når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil det blive overvejet, om prøvelsen – og dermed tinglysningen – bør afskaffes og erstattes af en registreringsordning. Ændringen af reglerne om offentlighedens adgang til indholdet af ægtepagter gennemføres ved ændring af tinglysningsloven. Der henvises til følgeloven, de almindelige bemærkninger, punkt 2.5., samt § 4 og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning. Bestemmelsen om ligedelingsordningen foreslås indsat som § 5 i lovforslagets afsnit I, der indeholder grundregler om ægtefællers økonomiske forhold. Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i retsvirkningslovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 2. Bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 61 om skævdeling i kortvarige ægteskaber foreslås videreført som § 33 i lovforslaget. Som foreslået af udvalget opretholdes bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 60 om skævdeling ved omstødelse af ægteskab, men den foreslås overført til ægteskabsloven. Der henvises til § 1 i følgelovsforslaget og bemærkningerne hertil. Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer af disse bestemmelser, men affattelsen af dem moderniseres. Endelig foreslås det, at der i ægteskabsloven indsættes en bestemmelse om, at kommende ægtefæller inden indgåelsen af ægteskab skal orienteres om delingsreglerne og opfordres til at overveje, om de har behov for at aftale en anden ordning. Der henvises til § 1, nr. 1, i følgelovsforslaget og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning. Delingen af ægtefællernes formue ved separation og skilsmisse
Den foreslåede ordning. Ægtefællers råderet, aftaleret, gældsansvar, forsørgelsespligt og adgang til oplysninger
Den foreslåede ordning. Andre forhåndsaftaler om formuedelingen
Den foreslåede ordning. 3.11.4.1. Arv, gave og forsikringer m.v.
3.11.4.2. Delarv og delgave
Den foreslåede ordning. Det foreslås, at der i lov om ægtefællers økonomiske forhold indsættes en bestemmelse (§ 32), hvorefter ægtefæller i forbindelse med separation eller skilsmisse indgå aftale om hel eller delvis deling af deres formuer. Spørgsmål om tilsidesættelse af sådanne aftaler afgøres efter ægteskabslovens § 58 og aftalelovens § 36.
Den foreslåede ordning. Bestemmelsen i retsvirkningslovens § 30, stk. 1, hvorefter gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver ægtepagt, bestemmelsen i lovens § 31 om overskudsdeling og bevisbyrdereglen i § 32 videreføres ikke i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Den foreslåede ordning. Det foreslås, at der indsættes bestemmelser i de omfattede overenskomster og aftaler, hvorefter arbejdet på de fleste undervisningsområder normalt tilrettelægges på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Endvidere skal ledelsen forud for hver normperiode udarbejde en opgaveoversigt til læreren. Opga- veoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i den pågældende periode. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Til den foreslåede bestemmelse om arbejdets tilrettelæggelse vil der på det statslige område blive knyttet følgende cirkulærebemærkning: Til de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af en opgaveoversigt vil der på det statslige område blive knyttet følgende cirkulærebemærkninger: På det kommunale og det regionale område vil der blive knyttet tilsvarende bemærkninger til de foreslåede bestemmelser.