Forholdet til kreditorerne. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kravet om ægtepagt er nødvendigt af hensyn til ægtefællernes kreditorer, bemærker udvalget, at når der er tale om gave i form af fast ejendom, værdipapirer eller biler, sker der en registrering af ejerforholdet. En ægtefælle, der over for en kreditor gør gældende, at et aktiv er givet som gave til den anden ægtefælle, uden at der er sket en registrering heraf, skal løfte en bevisbyrde, der i praksis næppe kan løftes. I disse tilfælde er der derfor efter udvalgets opfattelse ikke behov for at stille krav om en ægtepagt. Er der tale om likvide midler, som en ægtefælle vil bringe i kreditorly, vil dette typisk ske enten ved fortsat at opbevare midlerne skjult i kontanter eller ved overførsel til konti i "skattely-lande“. I disse tilfælde er det næppe den familieretlige lovgivning, der har indflydelse på, om kreditorerne kan få adgang til midlerne. Efter udvalgets opfattelse er det kreditorer, der havde et krav mod en ægtefælle på tidspunktet for overdragelsen, der har behov for beskyttelse. Der er som udgangspunkt ikke noget forkert i, at en solvent ægtefælle for at sikre den anden og familiens hjem overdrager sin faste ejendom til den anden ægtefælle, inden den pågældende f.eks. begynder en selvstændig virksomhed med risiko for at pådrage sig gæld. I denne situation kan ægtefællens kommende kreditorer ved deres kreditvurdering tage højde for, at den pågældende ikke længere ejer ejendommen, og de kan indrette deres kreditgivning herefter. De gældende regler giver mulighed for, at en kreditor, der først længe efter en gaveoverdragelse har fået et krav på giverægtefællen, kan påberåbe sig ugyldigheden, hvis ægtefællerne ikke har oprettet ægtepagt. Udvalget finder det ikke rimeligt, at en gaveoverdragelse fra en solvent person til sin ægtefælle mange år efter kan anfægtes af overdragerens kreditorer, blot fordi der ikke er oprettet ægtepagt. I forhold til kreditorerne vil oprettelsen af ægtepagt eller ej i denne situation være en tilfældighed, der kommer til at afgøre, om de kan gøre et krav gældende i forhold til skyldnerens ægtefælle. Udvalget finder derfor, at beskyttelsen af kreditorerne ikke bør ske gennem et krav om ægtepagt, der vil ramme mere eller mindre tilfældigt afhængigt af, om ægtefællerne husker dette formkrav, men ved en udvidelse af den gældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 33 om kreditorers mulighed for at få omstødt gaver mellem ægtefæller, jf. punkt 3.6.2.4. I lyset af forslaget om ophævelse af æ...
