Common use of Formål og indhold Clause in Contracts

Formål og indhold. Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn- dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen. • Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en SWOT-analyse og en ex ante-evaluering. En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter- ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv- implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi- striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del- mål. • Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø- relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam- ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen- teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden. • Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej- delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi- ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kommissionen. Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin- ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er: • Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden • Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno- logi og digitalisering • Forbedre landmændenes position i værdikæden • Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi • Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord og luft • Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land- skaber • Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter • Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift) • Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun- der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne. Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over indsatser under søjle 1 opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle 2 med mere fleksi- bilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger. Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for- ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord- ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem- pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til med- lemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter. Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen- nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor- manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato- rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem- føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi- lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag- gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk- kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be- skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo- litik. Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Formål og indhold. Forslaget sammenskriver og afløser EuropaMed landbrugsreformen i EU for perioden 2023-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed 27 skal medlemsstaterne udarbejde en fælles forordningstrategisk plan for, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor. Forslagets overordnede mål er, at hvorledes den fælles landbrugspolitik gennemføres i medlemsstaterne. Der er tale om en samlet plan for, hvordan de krav og muligheder, der er til rådighed i den fælles landbrugspolitik, anvendes. Udarbejdelsen af en strategisk plan for implementeringen af landbrugspolitikken er et nyt krav for den nye reformperiode. I den nuværende reformperiode skal alene udarbejdes et landdistriktsprogram for anvendelsen af midler under landdistriktspolitikken (søjle 2). Planen skal vise, hvordan den enkelte medlemsstat vil udmønte midlerne under den fælles landbrugs- politik, herunder hvordan de overordnede fælles målsætninger for alle EU-medlemsstater vil blive adresseret. Det overordnede mål med den fælles landbrugspolitik, som fastsat i landbrugsreformen, er at fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af og landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om ved at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag klima- tiltag, herunder bidrage til EU’s forpligtelser under Parisaftalen samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn- dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen. • Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en SWOT-analyse og en ex ante-evaluering. En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter- ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv- implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi- striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del- mål. • Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø- relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam- ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen- teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden. • Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej- delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi- ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kommissionen. Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin- ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til igennem ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som fastsat i EU-lovgivningen. Disse målsætninger er: • Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden • Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno- logi og digitalisering • Forbedre landmændenes position i værdikæden • Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi • Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord og luft • Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land- skaber • Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter • Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift) • Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun- der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. I Kommissionens forslag Den endelige strategiske plan skal fremsendes til godkendelse hos Kommissionen senest den 31. decem- ber 2021. Kommissionen vil medlemsstaterne få herefter have seks måneder – med mulighed for yderligere tid ved spørgs- mål, afklaringer og lignende – til at fravælge evaluere og godkende de strategiske planer, inden reformens ikraft- trædelse den 1. januar 2023. Kommissionens godkendelse af den strategiske plan er en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet forudsætning for udbetaling af budgetmidler til medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen annoncerede i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvideremaj 2020, at medlemsstaterne Kommissionen ville udarbejde henstillinger angående de strategiske planer til alle medlemsstater for at sikre, at den nationale implementering af den fælles land- brugspolitik opfylder målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og ambitionerne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre EU’s grønne pagt. Den grønne pagt sætter Kommissionens kurs for, hvordan der opnås forenkling Europa senest i 2050 skal blive det første klimaneutrale kontinent. Det sker blandt andet via EU’s jord-til-bord-strategi, EU’s biodiversi- tetsstrategi for 2030 og reducerede administrative byrder EU’s klimalov. Kommissionen offentliggjorde i december 2020 henstillinger til alle medlemsstater samt en tilhørende meddelelse til medlemsstaterne om de ni specifikke målsætninger for støttemodtagerneden fælles landbrugspolitik. Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav Kom- missionens henstillinger til indholdet indfrielse af målsætninger i den grønne pagt samt de enkelte støtteordningerni specifikke målsæt- ninger under den fælles landbrugspolitik gennem de strategiske planer er ikke juridisk bindende. Til sammenligning Hen- stillingerne skal den nye strategiske plan ud over indsatser under søjle 1 opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle 2 med mere fleksi- bilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger. Kommissionens revision skal ud fra et princip om ses som en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejdevejledning, hvor Kommissionens under de nuværende for- ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord- ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem- pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldesmen det forventes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold lægger vægt på henstillin- gerne i detaljerforbindelse med evalueringen af den strategiske plan. Det bliver er fastsat i stedet op til med- lemsstaterne landbrugsreformen, at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision god- kendelsen af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter. Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som de strategiske skal indeholde en række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen- nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil baseres på gældende lovgivning for det første ske ved en årlig perfor- manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato- rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem- føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi- lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag- gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk- kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be- skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo- litik. Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevalueringmedlemsstaterne.

Formål og indhold. Forslaget sammenskriver omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og afløser Europadels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2022 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. For et stort antal bestande er der i forsla- get endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande. Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna- tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-Parlaments fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og Rådets forordning retningslinjer for fiskerimulighederne for 2022 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2021) 279). Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) nrskal være forvaltet 1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder. 1307/2013 efter målsætningerne om direkte betalinger og maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens for- slag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæ- redygtigt udbytte (FMSY2). Det fremgår af politikerklæringen, at Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af 2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr2019/472). 1308/2013 om For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af den fælles markedsordningforeliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for bestandene. Der etableres dermed Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig- hedsprincippet på en fælles forordningsystematisk, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner foruddefineret og rammerne herforgennemsigtig måde. Forslagets overordnede mål erLandingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte- gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at den fælles landbrugspolitik fiskerimulighederne skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering. Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionenfastsættes under hensyntagen til, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagerede nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultaterjf. Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles grundforordnin- gen (EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser. Strategisk plan for landbrugspolitikken Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen. Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende: • Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn- dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen. • Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en SWOT-analyse og en ex ante-evaluering. En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter- ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv- implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi- striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del- mål. • Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø- relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam- ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen- teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden. • Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej- delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi- ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kommissionen) 1380/2013. Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin- ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitikligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som er: • Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed kan indgå i hele Unionen forvaltningen af bestandene med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden • Fremme markedsorienteringen tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfat- ter år-til-år-fleksibilitet og øge konkurrenceevnenarts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser3 og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande. For visse bestande har ICES rådgivet om, inklat der ikke bør være nogen fangster. større fokus på forskningHvis denne rådgivning følges, tekno- logi vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske- rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og digitalisering • Forbedre landmændenes position hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i værdikæden • Bidrage Kattegat er ligesom for 2021 ingen fangster. TAC for torsk i Kat- tegat har i en længere årrække været fastsat alene til begrænsning bifangster. Det foreslår Kommissionen også for 2022. Kommissionen har for 2022 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for be- skyttelse af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi • Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcernetorsk i Kattegat, som blev indført for eksempel vandfiskeriet i 2020, jord og luft • Bidrage i form af selektive redskaber eller pro- jekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land- skaber • Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter • Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift) • Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun- der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed TAC for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation2022. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne. Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over indsatser under søjle 1 opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle 2 med mere fleksi- bilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger. Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for- ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord- ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem- pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljerman afventer resultater af bilaterale og trilaterale forhandlinger. Det bliver i stedet op Omfanget af bestande uden forslag til med- lemsstaterne kon- krete TAC’er er for 2022 meget stort som følge af, at definere disse forhold i deres planerStorbritannien fra 1. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter. Den nye performanceramme januar 2021 er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde blevet en række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen- nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor- manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato- rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem- føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi- lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag- gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk- kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be- skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo- litik. Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevalueringselv- stændig kyststat.