Grøn omstilling og cirkulær økonomi eksempelklausuler

Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet. Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhedernes herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter: Mål Baseret på erhvervshusenes eksisterende værktøjer og aktiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi, skal erhvervshusene i 2021 udvikle og implementere et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalificeret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirkulær økonomi. Udviklingen af værktøjet skal koordineres med Erhvervsstyrelsen og KL med henblik på at kunne danne grundlag for et grønt, digitalt selvhjælpsværktøj, der vil kunne finde bred anvendelse på Virksomhedsguiden. I 2021 skal virksomhedernes kendskab til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert erhvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020, og i 2023 med yderligere 5 procentpoint3. For Erhvervshus Midtjylland skal virksomhedernes kendskab til erhvervshuset i efteråret 2022 være 65pct. I 2022 og 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning inden for bære- dygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden. Metode Målet vedr. udvikling af det fælles dialogværktøj opgøres af KL og Erhvervsstyrelsen efter dialog med erhvervshusene. Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2022 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Midtjyllands geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Midtjylland. Såfremt en virksomhed har hørt om Erhvervshus Midtjylland, vil de blive spurgt ind til hvilke tilbud de mener Erhvervshus Midtjylland tilbyder. Andelen der under dette spørgsmål angiver at de tror erhvervshuset tilbyder ydelser inden for at arbejde mere med bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, anvendes som mål.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet. Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne, herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund var der i 2021 fastsat mål for udvikling og implementering af et fælles dialogværktøj, samt mål for virksomhedernes kendskab til Erhvervshus Fyns ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Der er ikke fastsat mål for hverken dialogværktøj eller kendskabsgrad i 2022, men der er i 2022 og 2023 fastsat mål for virksomhedernes vurdering af effekten af vejledningen indenfor emnet. Desuden skal kendskabsgraden i 2023 være steget med yderligere 5% i forhold til målingen i 2021. Mål 70% af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi vurderer at vejledningen ”i høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.
Sample 1
Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurren- ceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet. Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær øko- nomi for virksomhedernes herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter: Mål Baseret på erhvervshusenes eksisterende værktøjer og ak- tiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi, skal erhvervshusene i 2021 udvikle og implementere et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalifice- ret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirku- lær økonomi. Udviklingen af værktøjet skal koordineres med Erhvervsstyrelsen og KL med henblik på at kunne danne grundlag for et grønt, digitalt selvhjælpsværktøj, der vil kunne finde bred anvendelse på Virksomhedsguiden. I 2021 skal virksomhedernes kendskab til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirku- lær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert er- hvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020, og i 2023 med yderligere 5 procentpoint1. For Er- hvervshus Sjælland skal virksomhedernes kendskab til er- hvervshuset i efteråret 2023 være 63 pct. Metode Målet vedr. udvikling af det fælles dialogværktøj opgøres af KL og Erhvervsstyrelsen efter dialog med erhvervshusene. Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgø- res af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2021 udsender
Sample 1
Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet mm. Erhvervshusene skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter: Mål Baseret på Erhvervshusenes eksisterende værktøjer og aktiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi udviklede og implementerede Erhvervshusene i 2021 et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalificeret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirkulær økonomi I 2022 skal Erhvervshus Nordjylland anvende dette værktøj i forbindelse med vejledning af virksomhederne og sikre, at værktøjet er synligt og let tilgængeligt som selvhjælpsværktøj til regionens virksomheder I 2021 skulle virksomhedernes kendskab til Erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert Erhvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020 (fra 64% til 69% og i 2023 med yderligere 5 procentpoint4. For Erhvervshus Nordjylland skal virksomhedernes kendskab til, at Erhvervshuset har ydelser på dette område i efteråret 2023, af gruppen der kender Erhvervshuset, være 74 %. Metode Erhvervshus Nordjylland dokumenterer, at Erhvervshuset har anvendt dette værktøj i forbindelse med vejledning af virksomhederne og sikrer, at værktøjet er synligt og let tilgængeligt som selvhjælpsværktøj til regionens virksomheder. Afrapportering Erhvervshuset afrapporterer på dette ultimo 2022 til KKR.
Sample 1
Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Mål Grøn omstilling og cirkulær økonomi er højt prioriteret i region Nordjylland, således, at der er tilbud til virksomhederne på området uanset deres størrelse, branche og modenhed. Erhvervshus Nordjylland understøtter særligt den brede tilgang til grøn omstilling og cirkulær økonomi og arbejder vedvarende for et øget fokus gennem alle 4 kerneopgaver. Målet er, at Erhvervshus Nordjylland i 2022 arbejder for: - At gøre kompetent og faglig specialiseret vejledning indenfor dette fagområde tilgængelig for alle virksomheder. - At styrke knudepunktet mellem regionens aktører, herunder at øge kendskabet hos kommunernes miljøforvaltninger til virksomhedernes behov for grøn omstilling og sikre et stærkt samarbejde og tydelig arbejdsdeling i forhold til øvrige erhvervsfremmeaktørers indsats. - At udmønte så mange nye udviklingsmidler i Nordjylland til SMV’ere fra REACT-programmet - At bidrage til udmøntningen af den fælles nordjyske klimaambition og herigennem være med til at sikre sammenhæng og koordinering mellem igangværende og kommende tiltag og mål - sammen med øvrige aktører på området. Metode Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ultimo 2022 ved afrapportering på ovenstående aktiviteter.
Sample 1
Grøn omstilling og cirkulær økonomi. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet. Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere virk- somhedernes omstilling og forretningsmuligheder i forbindelse med grøn omstilling og cirkulær økonomi. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:
Sample 1

Related to Grøn omstilling og cirkulær økonomi

  • Ikrafttræden og opsigelse Lokalaftalen træder i kraft den 1. marts 2007 og kan kun bortfalde, hvis der er opnået enighed herom. Såfremt en af parterne ønsker ændringer i eller bortfald af lokalaftalen, er parterne forpligtet til at optage forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås at la- de sagen behandle ved et mæglingsmøde evt. organisationsmøde, jfr. IO § 8, stk. 3. Spørgsmål om opsigelse af denne lokalaftale kan således ikke gøres til genstand for fag- lig voldgift. Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændring i eller bortfald af lokalaf- talen, fortsætter den uændret i enhver henseende. For Post Danmark A/S (Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxx Xxxxxxxx) Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens overenskomst, §§ 9-10, § 12, § 13, stk. 2-5 og stk. 6 afsnit 1-2 og afsnit 3 første punktum samt §§ 14 -15 og 18-20 samt bilag 13. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da medarbejderen atter kan forlade dette. I relation hertil bemærkes, at arbejdsfri ophold, jf. § 2, stk. 11-13 betragtes som arbejds- tid, i det omfang de pågældende perioder medregnes helt eller delvis i arbejdstidsopgø- relsen. Vedrørende arbejdstid og hviletid henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende af- grænsninger fastsat i henhold til arbejdsmiljøloven.

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald:

  • Forsikringens varighed og opsigelse K. Generel information

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxx

  • Sagsfremstilling A blev i 2008 gravid. Hun var sygemeldt på grund af graviditetsgener i en periode frem til barselsorlo- vens begyndelse og var herefter på barselsorlov indtil den 1. februar 2010. Dette fravær var baggrunden for den i maj 2010 indgåede aftale om forlængelse af uddannelsesperioden til den 31. december 2010. Efter sin tilbagevenden fra barselsorlov havde A en del sygedage i februar 2010 og var sygemeldt fra den 1. marts 2010, hvor hun skulle have påbegyndt sin tredje skoleperiode, til den 31. december 2010. Under sin sygdom kontaktede A flere gange den elevansvarlige i B kommune, V2. Af hans notater fra en telefonsamtale den 11. marts 2010 fremgår blandt andet, at A gik til forskellige undersøgelser, men at der endnu ikke forelå et resultat herpå. A᾽s læge sendte den 27. april 2010 et brev til B Kommune, hvoraf det fremgår, at A endnu ikke var færdigudredt, men at man formodede, at sygdommen ville vare yderligere 2-3 måneder, hvorefter opstart på deltid måske kunne være relevant. Af V2᾽s notater fra en telefonsamtale den 6. maj 2010 fremgår det blandt andet, at A ikke var klar til at starte på arbejde og afventede yderligere udredning og undersøgelser. I telefonsamtale af 11. maj 2010 drøftede man muligheden for en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med genoptagelse ved raskmelding. Det fremgår af V2᾽s notater fra samtalen, at A ikke ønskede at gå videre med denne mulighed. Af V2᾽s notat fra en telefonsamtale med A den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”A fortæller uopfordret om sit sygdomsforløb. A er afsluttet på epilepsiklinikken – epilepsi er udeluk- ket. Skal afklares om det er sclerose. Er også startet på andre former for behandling/undersøgelser. Det går den rigtige vej – men det er urealistisk at kunne vende tilbage på fuld tid. Vil sandsynligvis kunne starte fra 1. januar på deltid, nogle timer om dagen et par dage om ugen. Bliver stadig meget træt, så kan kun arbejde på nedsat tid hver anden dag (f.eks. 5-6 timer). Aftalt at V2 undersøger om der er mulighed for at vende tilbage på disse vilkår. ” V2 meddelte i telefonsamtale med A den 15. november 2010, at uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget yderligere. HK skrev i en mail af 6. december 2010 til HR-Chef i B Kommune, N1, blandt andet: ”A kan fra januar starte delvist op mandag, onsdag og fredag á 5 timer pr. dag (og med langsom optrapning i tid). HK Xxxx mener derfor ikke B ensidigt kan ophæve elevkontrakten, da A᾽s fravær er lovligt forfald. HK Midts forslag er derfor, at kontrakten forlænges indtil videre til 31/12 2011. Såfremt B ikke kan imødekomme ovenstående, vil HK Midt bede om forhandling m.h.p. videreførsel af sagen med bl.a. inddragelse af OmKOF. ” N1 svarede i mail af 14. december 2010, at kommunen fastholdt udgangspunktet om, at man ikke ville forlænge A᾽s uddannelsesaftale yderligere, og i mail af 20. december 2010, at et møde ikke var nødvendigt, da kommunen ikke agtede at forlænge uddannelsesaftalen. HK anmodede ved mail af 10. januar 2011 til N2, der er fuldmægtig i Uddannelsesnævnet, som er sekretariat for det faglige udvalg, OmKOF, om, at sagen vedrørende A ”søges forligt i OMKOF”. N2 skrev den 13. januar 2011 på vegne af Uddannelsesnævnet et brev til B Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: ”Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OmKOF) har fået fremsendt sagsdokumenter af HK Midtvest. HK Midtvest anmoder OmKOF om at beramme et forligsmøde i anledning af, at B Kommune har meddelt eleven, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er grundlag for yderligere forlængelse af uddannelsesaftalen efter den 31. december 2010. Ved sagens fremsendelse er der ikke vedlagt dokumentation for, at nogen af parterne har taget initiativ til at ophæve eller forlænge uddannelsesaftalen. … OmKOF skal gøre B Kommune opmærksom på, at sygdom er lovlig forfald, hvorfor parterne ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 kan forlænge uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven færdiggør sin uddannelse i virksomheden efterfølgende sygdomsperioden. Når B Kommune vurderer, at eleven ikke har nået slutmålene for uddannelsen, herunder ikke har gennemført den teoretiske del af uddannelsen og den afsluttende fagprøve forud for den 31. december 2010, er Kommunen forpligtet til at fortsætte uddannelsesaftalen frem til, at uddannelsesbeviset kan udstedes. Hvis B Kommune mener, at uddannelsesaftalen skal ophøre på grund af bristede forudsætninger eller misligholdelse, så skal praktikstedet ifølge erhvervsuddannelseslovens § 61 i øvrigt påtale det forhold inden for en måned efter, at det kan konstateres, og kommunen skal tage initiativ til at løse konflikten lokalt, før tvisten indbringes for OmKOF. Udvalget imødeser inden for 8 dage en tilkendegivelse fra B Kommune om, hvorvidt man hurtigst mulige vil søge uddannelsesforholdet genetableret ved et rest læreforhold. I og med kommunen ikke har søgt aftalen forlænget inden uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010, vil det blive betragtet som misligholdelse fra kommunens side. Har OmKOF ikke modtaget deres svar inden fristen, vil OmKOF igangsætte organisationsforhandlingerne omkring tvisten. ” I brev af 1. februar 2011 skrev N2 til KL og anmodede om, at KL og HK i fællesskab søgte sagen forligt parterne imellem, uden at den skulle afgøres på et forligsmøde for OmKOF. Den 30. maj 2011 blev der afholdt forligsmøde i sagen med deltagelse af blandt andre A og en repræsentant fra B Kommune. Af protokollatet herfra fremgår, at mødet blev afholdt ”i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1”, og at der ikke kunne opnås forlig. Forud for dette møde var der på foranledning af Jobcenter X den 4. april 2011 udarbejdet en speciallæ- geerklæring af læge, forskningsassistent N3 og overlæge, ph.d. speciallæge i psykiatri N4, hvoraf fremgår bl.a.: ”HENVISNINGSÅRSAG: Klienten har gennem de senere år haft flere tilfælde af ukarakteristiske neurologiske symptomer i form af ansigtslammelse og nedsat kraft til højre arm samt ben. Der er ved grundig neurologisk undersøgelse inkluderende MR-skanning af hjernen og undersøgelse af rygmarvsvæske ikke fundet tegn til neurologisk lidelse, ej heller epilepsi eller sclerose. Der findes således behov for nærmere vurdering hos psykiater vedrørende evt. funktionel lidelse/somatiscringstilstand og muligheder for terapeutisk behandling. … KONKLUSION: På basis af symptomer og objektive psykiske fund vurderes der primært at være tale om en nervøs og stress relateret tilstand med psykisk betinget legemlige symptomer samt træk fra forstyrrelse af personlig- hedsstruktur. Sammenhæng mellem aktuelle tilstand samt opvækst og belastninger findes klart. … … PROGNOSE: På baggrund af det mangeårige forløb samt det kroniske aspekt af diagnosen vurderes prognosen umid- delbart ringe, om end bedring på længere sigt bestemt kan forventes. Da der dog grundlæggende er tale om en skade samt forstyrrelse, som er uoprettelig, er det usandsynligt at symptomerne ganske forsvinder. … DIAGNOSER: F 45.8 Xxxxx xxxxxxxxxxx tilstande. Herunder klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelse, som ikke skyldes fysiske lidel- ser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legeme- systemer eller dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.

  • Hvornår går dækningen fra og til? Forsikringen starter den dato, vi aftaler. Herefter løber den et år ad gangen. Vi forlænger den automatisk for yderligere et år, medmindre du opsiger den inden.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at sikredes påbegyndte skiferie på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af: