Common use of Indhold og praksis Clause in Contracts

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Ungeprogrammet Excitor har allerede i dag på flere niveauer arbejdet med demokrati for dem under valgretsalderen, med størrelser som ytringsfrihed og mindretalshensyn i klasseværelset og øvrige fællesskaber. Excitor er et selvstændigt program der griber ind i de erfaringer vi andre netværksaktiviteter, og som er påbegyndt under nuværende bevillinget uddannelses- og træningsprogram målrettet udsatte og sårbare unge på typisk 14-21 år, så de kan indtræde i rollen som Excitor´s. Som navnet antyder skal de skabe begejstring og virkelyst der med andre ord skaber frivil- lige hjælpere og instruktører og ikke mindst indgår som rollemodeller for udsatte, for- eningsuvante børn bosat i udsatte boligområder. Metoden kan beskrives som ung-til-ung netop fordi de unge kan spejle sig i hinanden, og hvis den ene kan så kan den anden også. De unge Excitor´s uddannes i at støtte børn og unges vej ind i foreningslivet, så de både udvikler et ansvar for sig selv og et socialt, samt ikke mindst samfundsmæssigt ansvar, og indgår i kvalificerende netværk, der kan vise en vej frem i livet på trods af de risiko- og sårbarhedsfaktorer, som de står over for. Og dem er der som bekendt en del af i udsatte boligområder, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes kedelige fristelser altid lurer, når livet ikke går den rette vej. Hverken i skole, på hjemmefronten eller i det sociale liv. Børnene og de unge, som Excitorene arbejder med, drager ligeledes gavn af foreningsdel- tagelsen og styrker deres livsmestringskompetencer. De kommer på kurser, lærer at begå sig i det åbne rum, udvikle deres personlige kompetencer, således de får nogle værktøjer der kan hjælpe andre unge. Vi betragter vores Excitor-program som den vigtigste platform for primært unge med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop mi- noritetsbaggrund for at inkludere dem i samfundslivet, at kunne gå benytte sig af den rigdom af muligheder der findes i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtidendet danske samfund. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, bygge videre på vores værdifulde erfaringer og dels nå ud netværk. Generelt er der aftalt sa- marbejdsflader med SSP’s Hotspotchef således der ikke er unge der havner mellem to stole. Excitor overbygning Med dette stærke fundament er der en platform til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye ungeoverbygning via den lokale Hertug Xxxx Xxxxxx, som gerne vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling videreudvikle platformen i samarbejde med myndighederHjemegn 6100. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.I kort

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven “Lokal voksenbeskæftigelse” viderefører og udbygger erfaringer: ”Lokal voksenbeskæftigelse” skal udbygge og skalere de senere års udviklingssamarbejde i Urbanplanen mellem JKI Lærkevej, helhedsplanen/boligforeningen 3B og forskellige lokale aktører indenfor beskæftigelse, erhverv og socialøkonomi. Samarbejdet har haft fokus på en fælles indsats mod afklaring af samt lønnede timer til de erfaringer vi mest udsatte voksne beboere i lokale aktiviteter indenfor bl.a. byggeri, tekstilproduktion, affaldshåndtering og drift. Ca. 20 beboere har deltaget i pilotindsatsen på et år. Gennem den fælles, koordinerede indsats er påbegyndt under nuværende bevillingdet lykkedes at skabe rammer for at beboere efter mange års ledighed og udsathed overvinder barrierer for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det handler fx om øget fysisk og psykisk mobilitet, hvor socialfaglige ressourcepersoner fordi beboerne får adgang til beskæftigelse og jobmuligheder i deres nærområde i samspil med lokale fællesskaber og netværk. Det er lykkes bl.a. foregået i det lokale træværksted og i et beboernetværk, der arbejder med genbrug, jobsøgning og fællesskabende aktiviteter i boligområdet. Begge er aktiviteter, som er startet i samarbejde med helhedsplanen, men nu kører som selvstændige foreninger. Den koordinerede indsats har ligeledes understøttet, at etablere relationer de deltagende beboere genvinder tillid til såvel den kommunale beskæftigelsesindsats som deres egne evner, fordi de bliver en del af en sammenhængende og bæredygtig tilpasset indsats. Og fordi de hele vejen igennem får vedvarende og koordineret støtte fra medarbejdere på tværs af helhedsplan, jobcenter og arbejdspladser. Et eksempel har været en beboer, ramt af en række sociale problemer, der starter i praktik i det lokale træværksted, herefter får lønnede timer på en lokal byggeplads og efter 2 år bliver afklaret til flexjob og får ansættelse hos en lokal erhvervsdrivende. Et andet eksempel har været en enlig mor med 4 års skolegang, begrænsede danskkundskaber og en stor børneflok, som gennem mange år skiftevis har været på barsel, kontanthjælp og praktikker uden succes eller mulighed for reelt at udvikle og afprøve kompetencer. Hun har været en del af helhedsplanens familienetværk, er blevet koblet til SOF’s opsøgende familiebehandler, der samarbejder tæt med helhedsplanen, og har fået rådgivning om bl.a. opfølgning på en mislykket praktik. Herfra har hun været med i helhedsplanens beboernetværk, hvorefter hun på baggrund af fælles møder med helhedsplan og BIF er startet i et indsatsforløb i det lokale syværksted tæt på hjem og børn. Herefter opnår hun 6 lønnede timer om ugen i rengøring hos en lokal erhvervsdrivende sammen med supplerende kontanthjælp. En situation, der er afgørende for privatøkonomi, familietrivsel og kan bane vejen for erfaring, opkvalificering og på sigt flere timer med varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. I tråd med BIF’s fokus har udviklingsarbejdet i Urbanplanen undervejs flyttet sig fra i starten at være et samarbejde om afklaring hen mod et fokus på lønnede timer og småjobs - ofte i forlængelse af og/eller kombination med afklaring, indsatsforløb og ressourceforløb. “Lokal voksenbeskæftigelse” skal fremadrettet sikre udbygningen, skaleringen og forankringen af samarbejdet om de lønnede timer og småjobs i hele helhedsplansområdet. Det skal ske i sammenhæng med BIF’s indsatsforløb, når det er relevant, og herudover med andre typer af forløb i overensstemmelse med den løbende udvikling i BIF’s metoder og indsatser for målgruppen. Samarbejdet med BIF vil desuden involvere beskæftigelsesprojektet “Perspektiv”, som har fokus på at hjælpe ægtefælleforsørgede i beskæftigelse. Det er primært kvinder, der ikke modtager offentlige ydelser og ofte er isolerede og ikke har særlig meget kontakt til det omgivende samfund. Helhedsplanen og “Perspektiv” starter allerede i efteråret 2021 et pilotforløb med samarbejde om undervisningsforløb i helhedsplanens regi/lokaler og rekruttering af ægtefælleforsørgede kvinder fra lokalområdet. Der skal i helhedsplansperioden endvidere afsøges muligheder for et eventuelt samarbejde med KVINFO om mentorer, som i forløb på 6 – 12 måneder kobles til kvinder i målgruppen, herunder de kvinder, der også er en lang række unge via klubaktiviteterdel af samarbejdet med “Perspektiv”. BIF, fodboldskolehelhedsplanen og KVINFO har været i dialog, ungeprogrammet Excitor men et eventuelt samarbejde afventer erfaringerne fra tilsvarende projekt i Tingbjerg. “Lokal voksenbeskæftigelse” skal: • Udvide, konsolidere og fritidslivet forankre et netværk af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til målgruppen, også efter helhedsplanens udløb. Det vil være lokale erhvervsdrivende og institutioner, byggeentreprenører, Områdefornyelse, ejendomsdriften i øvrigt3B, VIBO, DFB v. Xxxxx.xx, HAB v. DAB og fsb’s afdelinger, boligselskabernes underleverandører, private boligforeningers drift, Københavns Kommune, socialøkonomiske virksomheder mfl. Xxxxx har mange unge fået hjælp • Fortsætte og udvikle det koordinerede samarbejde mellem BIF, helhedsplan, arbejdspladser og andre relevante aktører om sammenhæng mellem jobcentrets indsatsforløb mm og lønnede timer hos lokale aktører • Understøtte etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, som fx “I tråd med verden”, der kan stå for lønnede timer samt lønnede timer i kombination med indsatsforløb mm. • Yde helhedsorienteret, social og lokal støtte til målgruppen til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed navigere i og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både begå sig i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer arbejdsmarked, lovgivning og beskæftigelsessystem. Dette gøres bl.a. i familiepartnerskab indsatsen “Perspektiv” (BIF) og gennem håndholdt støtte og opfølgning samt kobling til relevante lokale netværk, fritidfællesskaber og peers. • Inddrage målgruppen og understøtte, økonomiat aktiviteter opleves meningsfulde og åbner for kvalifikationer, boligforhold tillid til egne evner og mod på arbejdsmarkedet. • Koble målgruppen til andre aktiviteter, der kan styrke adgang til job, modgå generel udsathed samt styrke medborgerskab. Det kan fx være sprogindsatser, netværk, mentorer, SOF’s opsøgende familiebehandlere, BIF’s indsats mod social kontrol2 mm. (se delaftaler om Uddannelse og Livschancer og Sammenhængskraft og Medborgerskab) Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen: • Brobygning Projektkoordinering: løbende møder med projektets parter (BIF - JKI Lærkevej og, helhedsplan samt beskæftigelses- og jobaktører) om udvikling og tilpasning af projektet, inddragelse af andre lokale, relevante interessenter, indsamling og udveksling af viden fra arbejdet med målgruppen, om ændringer i lovgivning og praksis på beskæftigelsesområdet mm • Udvide, konsolidere og forankre netværket af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til misbrugsbehandling målgruppen og lønnede timer i samarbejde kombination med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagenindsatsforløb mm (byggeri, rådgivning og vejledningdrift, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metrelokalt erhvervsliv mfl.).

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Overordnet set tager aktiviteten udgangspunkt i tilgangen og metoderne i Asset Based Community Development (ABCD), som har fokus på udvikling af boligområder baseret på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevillingeksisterende ressourcer, styrker og muligheder. I tæt samspil med beboerne idégeneres, udvikles og afprøves bæredygtige tiltag med afsæt i metoden Design Thinking. Der lægges op til en samskabende proces, hvor socialfaglige ressourcepersoner der arbejdes henimod en samlet strategi med fokus på følgende temaer: 1)Flere beboere bliver aktive i deres boligafdeling både som deltagere og tovholdere. 2) Flere beboere deltager i beboerdemokratiske begivenheder (f.eks. afdelingsmøder og informationsmøder) og processer (f.eks. arbejdsgrupper nedsat af afdelingsbestyrelserne). 3) Flere eksterne foreningsaktiviteter i boligområderne. Strategien vil gå på tværs af de ti afdelinger, men samtidig tage højde for afdelingernes geografiske placering spredt i kommunen, hvilket betyder, at de har forskellige muligheder og styrker i deres lokalområder. Derudover betyder det også, at nogle samarbejder på tværs af afdelingerne er lykkes mere oplagte end andre. Der vil være fokus på at understøtte så bred og repræsentativ deltagelse blandt beboerne som muligt både med at etablere relationer hensyn til alder, køn og bæredygtig kontakt til etnicitet. Aktiviteten forløb overordnet set i 3 faser: Fase 1 – Forberedelse, idégenerering og strategibeskrivelse: • Planlægning af proces i samarbejde med Samarbejdsrådet • Identificering og kortlægning af eksisterende ressourcer, aktiviteter, netværk, foreninger med videre i boligafdelingerne og udenfor boligområderne • Planlægning og afholdelse af workshops med fokus på visionsarbejdet og idégenerering på tværs af de tre temaer • Nedsættelse af en lang række unge via klubaktiviteterarbejdsgruppe for hvert tema, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres som arbejder med yderlige to. Bl.a. social vicevært yderligere kvalificering af inputs fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsenworkshops, og ramme alle facetter i bevægelsen for som kommer med inputs til den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, samlede strategi- og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 handleplan • Endelig udarbejdelse af strategi- og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye ungehandleplan, som godkendes i Samarbejdsrådet og af de enkelte afdelinger eller afdelingsklynger Fase 2 - Afprøvning, justeringer og kapacitetsopbygning: Aktiviteterne i denne fase vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjerafhænge af den endelig strategi- og handleplan. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- desDer kan indgå: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. Udarbejdelse af idé-katalog • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både Støtte og sparring i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. drift og videreudvikling af eksisterende beboerdrevne aktiviteter • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression sparring i forhold til den ungeopstart af nye beboerdrevne aktiviteter • Kursusaktiviteter med fokus på deltagelse i de beboerdemokratiske processer • Støtte og sparring til foreninger og andre tilbud, som fra tid til anden kan være udfordret ønsker at etablere sig i boligområderne • Understøttende workshops og kursusaktiviteter som f.eks. konflikthåndtering, kommunikation, ledelse af frivillige • Foreningsdage i boligområderne med præsentation af foreninger og tilbud • Årsmøde for frivillige og aktive beboere • Erfaringsopsamling og revidering af strategi og handleplan efter behov Fase 3 - Forankring: Aktiviteter som i fase 2, men med forstærket fokus på flere para- metrebæredygtig forankring, foreningsdannelse, ejerskab med videre.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes Der skal afholdes i alt 2 møder med at etablere relationer og bæredygtig kontakt forældre til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke ungebørn, der skal være starte i 0. klasse på Søndermarkskolen og som bor i Søndermarkskvarteret. • Det første møde holdes i april måned, inden børnene starter i SFO d. 1. maj. På mødet får forældrene mulighed for at mødes med skolens ledelse og personale i et mindre forum, hvor der er god tid til den enkelte forælder. Der er tolke til dem som måtte have brug for det. Mødet fungerer både som mulighed for at give nogle informationer fra skolens side, men i endnu højere grad også som en mulighed for at forældrene kan komme på banen med erfaringer fra deres skoletid, forventninger, tvivl og spørgsmål. På den måde dannes der grundlag for en bedre kommunikation mellem skole og hjem. Det er vores erfaring at et konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole, er af stor betydning for barnet trivsel og faglig udbytte af undervisningen. • Det andet møde holdes i efteråret. Mødet er et opfølgningsmøde på skolestarten, hvor forældrene inviteres til at løfte fortælle, om, hvordan det så er gået. Både set fra deres synspunkt som forældre, men også ud fra, om deres barns reaktion. På det møde vil der også blive fortalt om, hvilke andre tilbud skolen også rummer, som eks. sundhedsplejerske, tandpleje etc. Der vil også være fokus på AULA og mulighed for at hjælpe forældrene i gang med det, hvis de, ikke er kommet på. Afhængig af antal deltagere holdes mødet i boligområdet eller på skolen. Erfaringen fra tidligere familiekurser er nemlig, at det fungerede godt med at mødes på skolen eks. i børnenes klasseværelse, hvor forældrene får adgang til at se og høre, hvordan en opgavehelt almindelig skoledag i 0. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, klasse ser ud. Metodisk har vi en narrativ tilgang, som går ud på, at alle parter både forældre og de professionelle skal have mulighed for at fortælle, hvor de kommer fra, hvilket vil blive gjort igennem historier om deres egen første skoledag. Mødet bærer således et stærkt funda- ment ikke præg af udelukkende at bygge ovenpå være en masse information fra skolen, men en mulighed for at alle parter kan sætte ord på deres forventninger til hinanden. Det skaber en god ramme og en fælles forståelse af hvad det vil sige at gå i en dansk folkeskole, sammenlignet med at gå i en skole i et samarbejde andet land og med både SSP en anden kultur. Som redskab til at få gang i dialogen, bruger vi quiz og UUbyt, hvor alle deltagere, taler med hinanden 2-2 om nogle konkrete spørgsmål og så bytter spørgsmål. Ud fra porteføljen af unge vil Hvorefter der en fælles afslutning bordet rundt. Det syntes forældrene er sjovt, fordi det er et redskab, deres barn også prøver i skolen. Derudover har vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrererfaret, at der sammenhæng det er et godt redskab til at få gang i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid dialogen, så alle kommer til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreorde.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Der er knyttet en uddannelsesvejleder til projektet, som arbejder med kontaktskabelse til unge i målgruppen på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer følgende måder: 1. Opsøgende kontaktskabelse til og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen vejledning af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå ikke responderer på henvendelser fra UU-vejlederne. 2. Unge eller pårørende, som er opsøgende i den Åbne Rådgivning i den boligsociale helhedsplan. 3. Unge, som er tilknyttet andre indsatser. Det kan f.eks. være unge forældre, som er tilknyttet Nøddeknækkeren, eller unge, som er i kontakt med unge-SKP. Det kan også være unge tilknyttet andre UU-vejledere, hvor man vurderer, at der er behov for en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjermere håndholdt indsats. Vi vil på 4. Deltagelse i netværksaktiviteter i regi af den baggrund følge dem over hele projektperiodenboligsociale helhedsplan. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid I forbindelse med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler den indledende kontakt med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringerforetages en vurdering af, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte hvordan og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og på hvilken måde uddannelsesvejlederen bedst muligt kan understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktørerkomme videre i sit liv. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser Vurderingen foretages på baggrund af samtale med den unge som om- drejningspunkt. En stor del med fokus på den unges motivation, drømme og ønsker for fremtiden, samt afdækning af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentationsærlige personlige, andet end den der skal påvises Landsbyggefondensociale, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression faglige barrierer og udfordringer i forhold til at påbegynde eller gennemføre uddannelse. Derudover afklares eventuelle øvrige planer og aftaler for den unge, som er indgået med sagsbehandler, uddannelsessteder og andre med henblik på at kunne understøtte den unge bedst muligt, styrke samarbejdet og undgå konkurrerende eller parallelle indsatser. Da målgruppen er meget sammensat og ofte har komplekse problemstillinger, er der i høj grad tale om en håndholdt vejledende og brobyggende indsats, som tilpasses den enkelte unges behov og udfordringer, og som har særligt fokus på tillids- og relationsskabelse. Det er afgørende, at den unge oplever, at uddannelsesvejlederen står ”på den unges side” og bliver en motiverende samtalepartner. Indsatsen kan veksle fra tid enkelte møder med den unge med fokus på relativ hurtig brobygning til anden rette uddannelsessted til en mere intensiv kontakt over en længere periode på op til 6 måneder, hvor relationen får karakter af et mentorforløb. I nogle tilfælde kan være udfordret uddannelsesvejlederen også fastholde kontakten til den unge efter opstart på flere para- metreuddannelsessted med henblik på fastholdelse. I selve forløbet med den unge kan desuden indgå: • Dialog med eventuelt nuværende uddannelsessted og kontaktlærere. • Brobygning til andre relevante rådgivningstilbud, behandlingstilbud eller understøttende tilbud f.eks. i forbindelse med eventuelt misbrug eller psykiske og sociale problematikker. • Afklaring af uddannelsesmuligheder og besøg på uddannelsessteder. • Inddragelse af netværk herunder forældre i en langsigtet løsning og uddannelsesvejledning af forældre. • Støtte til at påbegynde fritidsaktiviteter herunder at søge fritidsjob, deltage i foreningsliv, frivilligt arbejde med videre. • Støtte til strukturering af hverdagsliv: kost, søvn, økonomi med videre. • Brobygning til andre aktiviteter under den boligsociale helhedsplan. Indsatsen kan på sigt forankres i UU Sydfyn og Ungekontakten i Svendborg Kommune.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi En del af aktiviteten er, at deltagerne selv er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CVstable arrangementer på benene og at samarbejde med eksterne partnere. Det giver dem en væsentlig praktisk erfaring og et bidrag til selvværdet, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal man på egen hånd kan være med til at løfte en opgaveigangsætte kulturelle arrangementer. De ressourcestærke ungeAktiviteten bygges op omkring mødet mellem børn, for hvem der allerede unge og voksne fra boligområdet og Museum Lolland-Falster, hvor fortælling, leg og praktiske aktiviteter vil være de gennemgående og bærende elementer. Mødernes indhold er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye ungeformidlingsprojekter, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling vælges i samarbejde med myndighederde deltagende børn og unge. • Støtte Fokus i aktiviteterne vil være deltagernes egen aktivitet: - Deltagerne klædes kulturhistorisk fagligt på. Det sker gennem byvandringer, relevante praktiske aktiviteter, miniforedrag etc. - Herefter forbereder deltagerne en KulTur, som alle beboerne i området eller udvalgte målgrupper blandt beboerne kan indbydes til at deltage i. - KulTuren gennemføres af deltagerne og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats evalueres efterfølgende af dem, så erfaringerne bringes med i planlægningen af den efterfølgende KulTur. Der kan planlægges og afholdes op til 4 KulTure-aktiviteter om året. På baggrund af erfaringerne fra den forrige helhedsplan etableres en ’pigeklub’ for teenagepiger (indvandre og efterkommere). Her blev der brugt kunstneriske metoder med en genfortælling af Stenalderpigen Xxxxx liv. Stenalderpigen, som historikerne og arkæologerne viste havde levet på kanten af to kulturer, og som pigerne kunne spejle sig i med deres egene personlige erfaringer. Det næste skridt for gruppen vil typisk have karakter være en produktion af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagenen animeret film, rådgivning som omdrejningspunkt for samtaler og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mmudvikling af samfunds- og kulturforståelse. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam Erfaringer og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrerviden viser, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den denne type aktivitet, hvor børn og unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentationkan formulere fremtids- og udviklingsønsker, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metremedvirkende til, at de ser muligheder frem for begrænsninger både i deres eget liv og i et samfundsperspektiv (CFBU: Inspirations- og Videnskatalog, 2022).

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Der arbejdes med forløb over 10-16 gange af 2½ - 3 timers varighed. Gruppen mødes hver anden uge sammen med deres børn. Efter disse 16 gange er det målet, at mødrene på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes eget initiativ kører netværksgruppen videre enten for alle kvinder eller i mindre grupper. Dette vil blive understøttet fra den boligsociale helhedsplan. Forløbet vil være en blanding af oplæg/dialog/praktiske øvelser og samvær/leg med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigtbørn. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab Hver anden gang planlægges der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighederkvinderne et tema, og der arrangeres børnepasning. • Støtte Og hver anden gang lægges der op til leg, hygge og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter udflugter for mødre og børn sammen. Alle mødegange afsluttes med fællesspisning. Temaerne kan f.eks. være: sundhed, kost, børns udvikling, sprog, teenagere, de kommunale systemer, ligestilling med videre, kommunikation, konflikthåndtering, støtte til skolebørn, mad på budget etc. Der trækkes på erfaringerne fra Bydelsmor og HippHopp. Der arbejdes løbende på, at gruppen bliver et selvstændigt netværk og i stigende grad selv overtager planlægningen og faciliteringen af alt fra praktisk hjælp netværksgruppen. Derudover arbejdes der i netværksgruppen med brobygning til struktur andre tilbud og muligheder under den boligsociale helhedsplan, samt i hverdagenkommunalt regi og foreningslivet. Hver netværksgruppe sammensættes af 6–10 kvinder med børn. Antallet af deltagere afhænger også af antallet af børn. Der kan være op til 15 børn i hver netværksgruppe. Der sammensættes grupper med mødre på tværs af boligafdelingerne, rådgivning men med geografisk nærhed, så de også efter endt forløb har mulighed for at mødes. Forløbene indledes med en fælles udflugt for mødrene og vejledningderes børn, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mmhvor de får en fælles oplevelse og mulighed for at møde hinanden og være sammen uden for boligområdet. Ligeledes afsluttes den formelle del af forløbet med en udflugt arrangeret af kvinderne selv. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt erfaringer fra Klub Mand (Boligsocial helhedsplan 2018-2021) og ovennævnte vil der blive opstartet en eller flere netværksgrupper for fædre med uddannelsesinstitutionernefokus på, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam at de kommer til at spille en større og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende mere aktiv rolle i forhold myndigheder til deres børns trivsel, skolegang og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunktfritidsliv. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den ungeForankring: Netværksgrupperne forankres hos deltagerne, som fra tid til anden selvstændigt kan være udfordret på flere para- metrekøre dem videre.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på I løbet af 2020 samt 2021 har beskæftigelsesindsatsen, grundet Corona, været underlagt en lang række restriktioner. Restriktionerne har betydet, at den traditionelle beskæftigelsesindsats har måttet gentænkes for at sikre en fortsat kontakt til borgerne. Særligt over for gruppen af udsatte borgere, har det været nødvendigt at tænke i nye baner, for at fastholde relationen til borgeren og dermed progression ved den enkelte borger. Et af de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevillingiværksatte tiltag var, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes at Jobcenteret kom til borgeren, for at gennemføre gående samtaler, i borgerens nærområde. På den måde lykkedes det at fastholde kontakten med mange borgere, samtidig med, at det var muligt at etablere relationer kontakt til borgere, som normalt ikke ville møde til samtaler i Jobcenter Vejle. Indsatsen skal derfor give en mulighed for, at Jobcenter Vejle kommer til borgeren, når det vurderes at kunne styrke indsatsen og bæredygtig forkorte vejen til uddannelse eller beskæftigelse. Normalt vil indsatsen altid foregå i Jobcenterets faciliteter, men med dette fokus vil det fra sag til sag skulle vurderes hvordan Jobcenteret kan rykke tættere på borgeren, ved at rykke aktiviteter ud i borgerens nærområde. Mulige fremskudte indsatser • Samtaler – walk and talks i borgerens nærområde, samtaler i borgerens hjem eller samtaler i lokaler tilknyttet de forskellige boligområder. Hensigten er at møde borgeren i dennes nærområde, og dermed kunne opnå kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen gruppe af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå normalt ikke møder til aftaler i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelseJobcenter Vejle. • Give den Opsøgende arbejde, i tæt samarbejde med de boligsociale medarbejdere. En gruppe af udsatte unge værktøjer for har en meget ustabil kontakt til Jobcenter Vejle. For disse unge gælder det, at kunne tage hånd om de udfordringermeget sjældent møder til aftaler. For at sikrer kontakten, sker der præger den unges liv. Både et opsøgende arbejde, hvor medarbejderne fra Jobcenter Vejle opsøger borgeren i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mmdennes bolig eller boligområde. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighederFor gruppen af udsatte unge gælder det, at vejen mod uddannelse går gennem beskæftigelse/praktik. • Støtte Her får de unge opbygget selvtillid, arbejdspladskultur og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til skabt en struktur i hverdagen, rådgivning og vejledningsom skaber et fundament for videre beskæftigelse eller uddannelse. I alle fire boligområder er der et stort antal virksomheder inden for en lang række forskellige brancher. I samarbejde med den boligsociale helhedsplan skal det sikres, kontakt at lokale virksomheder bidrager til relevante offentlige myndighe- derat ansætte udsatte unge i praktik/ordinært job. Yderligere skal der i samarbejde med den boligsociale helhedsplan sikres, uddannelsesinstitutionerat de respektive boligforeninger løbende ansætter udsatte unge i job, fritidstilbud mmsmåjob eller praktik. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelseEksempler på jobfunktioner, som kan varetages af udsatte unge, er blandt andet pasning af grønne områder, trappevask med mere. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er Ud over at motivere give den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikreret rygstød mod uddannelse eller beskæftigelse skal det også bidrage til, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunktopnår en større ejerskab til boligområderne. En • De unge har mange forskelligartede udfordringer, hvorfor en stor del af arbejdet indsatserne foregår på individuelt plan. Dog vil være der løbende blive vurderet på muligheden for at opbygge tillid til systemernesamle mindre hold, hvor der kan gennemføres holdforløb i boligområderne. Den socialfaglige medarbejderindsats Her er fokus på motion og trivsel. Derfor vil bære præg mulige holdforløb målrettet gruppen af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den udsatte unge, som fra tid blive tænkt tæt sammen med de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan, samt tænkt sammen med de tilgængelige faciliteter i de respektive boligområder. • Tæt kontakt med den sociale vicevært, samt koordinatoren for kriminalitetsforebyggelse, skal bidrage til anden at skabe kontakt til gruppen af svært kontaktbare unge. De boligsociale medarbejdere understøtter indsatsen gennem deres kendskab til områderne, da de dels kender målgruppen og kan være udfordret på flere para- metrebistå i det opsøgende arbejde, men også i fastholdelse af indsatser i samarbejde med jobcentret. I særligt svære sager kan de boligsociale medarbejdere bistå i den håndholdte indsats, for at skabe tryghed i relationen til jobcentret.

Indhold og praksis. Også her Vi bygger vi oven på de erfaringer og resultater vi er påbegyndt under nuværende bevillinghar opnået i projektperioden 2017-2021, hvor socialfaglige ressourcepersoner det via en social vicevært for unge (boligsocial gadeplansmedarbejder) er lykkes med lykkedes at etablere relationer få etableret relation og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigtover 200 unge. Xxxxx Heraf har mange 125 unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, omkring uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritidsundhed, bolig, politi mm. Mange andre Med så mange unge skal have samme hjælp og støttei porteføljen, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanensiger det sig selv, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå én medarbejder ikke kan nå at arbejde i dybden med indsatsen, den samme unge over en længere periode. Hjælpen bliver hurtigt en form for brandslukning og ramme alle facetter i bevægelsen så videre til den næste unge med behov for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtidenhjælp. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er dybden med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode god og tillidsfulde relationer tillidsfuld relation til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye 50 unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjermentorforløb. Vi vil på den baggrund denne måde følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan I en ny projektperiode vil vi den boligsociale gadeplansmedarbejder få færre opsøgende timer på gaden og til gengæld bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsatsen lang periode. De For de 50 identificerede unge tilby- des: får den boligsociale gadeplansmedarbejder en særlig mentoropgave. • Strukturerede Regelmæssige strukturerede samtaler én til én centreret om primært omkring den unges liv, mål for uddannelseog drømme. • Give Hjælpe den unge værktøjer for med at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både Det kan både være i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familieuddannelse, fritidfamilien, økonomifritiden, boligforhold mm. • Brobygning Støtte til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighedermisbrugsbehandling. • Støtte Hjælpe den unge til at tage beslutninger, der kan føre til positive forandringer, hjælp til at holde fast i beslutningerne samt give støtte i svære perioder. Mentorstøtten tilrettelægges individuelt og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk kan både have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, personlig hjælp i form af rådgivning og vejledning, samt kommunikativ hjælp til kontakt til relevante offentlige myndighe- dermyndigheder, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med Mentoropgaven bliver med udgangspunkt i den unges motivation fastholder motivation, at sikre progression i den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelseunges liv. Ressourcepersonerne skal samarbejde Medarbejderen samarbejder i dag allerede tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, FamiliehusetMisbrugscenter, §85, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Dette arbejde fortsætter og udbygges løbende. Metoden er at motivere den unge til forandring forandring, følge på vej og understøtte den unge i at etablere kontakter (gen)etablere kontakten til de relevante aktørerinstanser. Ressourcepersonerne Medarbejderen har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og det faglige net- værk netværk omkring den unge og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med omkring den unge. Medarbejderen understøtter, at den unge oplever mening og progression i egen udvikling og at udfordringerne hurtigere afhjælpes og den unges liv bliver så stabilt som om- drejningspunktmuligt. En stor del De unge har som regel en lang erfaring med at være i kontakt med systemet. De føler sig ofte svigtet af arbejdet vil være fagprofessionelle og møder derfor alle fra systemet med en høj grad af mistillid. Vores erfaring viser, at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression det er meget betydningsfuldt i forhold til kontaktfastholdelsen, at der ikke arbejdes efter en bestemt handleplan eller målsætning og at medarbejderen ikke skal dokumentere samværet og samtalerne med den unge. Den unge vil ofte vælge at trække sig fra kontakten i perioder. Det vil vi give plads til, samtidig med at medarbejderen hele tiden skal være til rådighed og indstillet på at genoptage samarbejdet med den unge, som fra tid når vedkommende er klar til anden kan være udfordret på flere para- metre.det igen. I slutningen af projektperioden forventer vi at kunne lave en opsamling og analyse af 50 unges liv og vej gennem uddannelsessystemet med en casesamling til eksemplificering. Kilde: CFBU; Socialfaglige mentorindsatser for unge, side 144-147. Inspirations- og videnskatalog – Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden 2020

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi Læsemakker er påbegyndt under nuværende bevillingintensive og sociale læringssessioner i en en-til-en ramme, hvor socialfaglige ressourcepersoner opmærksomheden på læsning er lykkes med at etablere relationer skærpet. Unge mellem 13 og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter17 år ansættes som læsemakkere for børn i indskolingen, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx der har mange unge fået behov for ekstra hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed knække læsekoden. Aktiviteten styrker begge målgruppers faglige kompetencer og fritidfastholdelse i skolen. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede Desuden lærer de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med ansættes som læsemakkere, hvordan man skaber et positivt læringsrum og at læsning også er at forstå teksten samt at kunne sætte den ind i en større kontekst. Læsemakkerne introduceres til forskellige læsemetoder og ordlege, som de kan benytte. Desuden bliver læsemakkerne bedre rustede til at løfte en opgavevaretage et fremtidigt fritidsjob. De ressourcestærke ungeDet er et godt alternativ til de børn, der ikke vil få øvet at læse derhjemme eller i andet regi og som har brug for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå den ekstra støtte i et samarbejde med både SSP og UUhverdagen. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil Indsatsen bygger på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne evidensbaserede læsemetode ”Paired Reading.” Evalueringen af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- desXxxxxxxxxxxxx viser: • Strukturerede samtaler én en tendens til én centreret om primært mål for uddannelsepositiv effekt på elevernes evne til at knække den alfabetiske kode og identificere ord; effekten gjaldt kun blandt fagligt udfordrede børn. signifikante effekter på: • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både vanskeligheder i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familiejævnaldrende • hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder • større læselyst og højere selvtillid2 De børn, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter der har behov for en ekstra indsats udpeges af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, skolen og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold rekrutteres også læsemakkere fra skolen. Dog skal læsemakkere til den ungesamtale, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreved et hvert andet fritidsjob. I praksis læses der to timer om ugen i 12 uger. Hvor børnene i samråd med læsevejleder eller bibliotekar vælger bøger, som helst er lette at gå til.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Denne aktivitet består overordnet set af tre elementer: 1) En ugentlige aften med familietræf 2) En månedlig kursusaften med fokus på fagligt input fra kommunale fagfolk 3) Håndholdt sparring og rådgivning til udsatte familier samt brobygning til kommunale parter Familietræf er en netværksbaseret aktivitet for forældre og deres børn. Familierne mødes en gang om ugen og laver nogle aktiviteter sammen. Den boligsociale koordinator understøtter de aktive beboere i rekruttering, planlægning og afvikling af de ugentlige aktivitetsaftner. Aktiviteterne kan være alt lige fra perler, maling til fysiske lege som sækkevæddeløb, stopdans etc. De frivillige spiller en aktiv rolle ift. planlægning, gennemførelse og udvikling af aktiviteten, når det drejer sig om de sociale aktiviteter i netværket. Familietræf understøtter det aktive forældreskab, hvor forældrene laver noget sammen med deres barn. Ved at være med i familietræf og være en ansvarlig og positiv rollemodel både for sit eget barn, såvel som for andre forældre, er de frivillige via deres virke også med til at fremme den sociale sammenhængskraft i området. En gang om måneden skal der være en kursusaften i form af et foredrag. Den boligsociale koordinator trækker på de gode samarbejdsrelationer og erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevillingfra tidligere afholdte familiekurser. Emnerne vil tage udgangspunkt i input fra forældrene selv, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes men også tage udgangspunkt i, input fra de fagprofessionelle aktører i områder, som også arbejder med at etablere relationer og bæredygtig kontakt familierne i Søndermarkskvarteret. Emnerne vil relatere sig til en lang række unge via klubaktiviteteropdragelse, fodboldskolelæring, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet dialogisk læsning, sproglige kompetencer, sundhed, trivsel, fritidsliv etc. Der vil blive afholdt 9-10 emneaftener i øvrigtfamilietræf om året. Xxxxx har mange unge fået hjælp Til disse foredrags-/emneaftener skal de frivillige i samarbejde med den boligsociale koordinator være med til at koordinere rekruttere nye forældre, som kunne have glæde ved at deltage, og som ellers ikke deltager i de sociale aktiviteter. Aktivitetsaftenerne og foredragsaftenerne skal derfor gensidigt supplere hinanden i forhold til, at deltagerne får et styrket socialt netværk og øget deres sager om- kring CVforældre-kompetencer. Aktivitetsaftenerne er planlagt ud fra den tanke, jobansøgningerat den viden, uddannelsesom forældrene, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støttemed sig hjem, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige toskal være praksisnær. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanenDet betyder, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab at der er beskrevet fokus på at give dem nogle meget konkrete redskaber, som de kan anvende i delaftale 3hverdagen. Netop for Og dermed være med til at kunne gå i dybden styrke deres kompetencer som forældre på forskellige områder. I netværket kan familierne internt støtte op omkring hinanden, sparre og rådgive hinanden om udfordringer med indsatsenbørn, samfundsforhold, arbejde, boligforhold, børns fritidsliv, skole m.m.. Den boligsociale koordinator sikrer, at udfordringer, der rækker ud over hvad gruppen selv kan understøtte, bliver mødt med håndholdt rådgivning. I netværket kan familierne internt støtte op omkring hinanden, sparre og ramme alle facetter i bevægelsen for den ungerådgive hinanden omkring udfordringer med børn, samfundsforhold, arbejde, boligforhold, fritidsliv, skole m.m. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, boligsociale koordinators fysiske og dels nå ud gennemgående tilstedeværelse til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 både aktivitets- og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der foredragsaftenerne skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke ungesikre, for hvem at der allerede er etableret en gode bliver brobygget og tillidsfulde relationer tiltaget kontakt til relevante samarbejdspartner, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret når det drejer sig om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger rækker udover, hvad gruppen selv kan understøtte. Eksempelvis hvis et barn mistrives i skolen, kan det være at hjælpe forældrene med at tage kontakt til barnets klasselærer, men det kan også være spørgsmål af mere økonomisk karakter, som også påvirker hele familien, hvor hjælpen kan bestå i kontakt til eks. jobcenter eller pladsanvisning vedr. økonomisk friplads. Tidligere erfaringer fra de boligsociale familiekurser viser, at forplejning og børnepasning er vigtige lokkemidler men også fordi, at det ellers kan være en barriere for deltagelse, hvis det ikke tilbydes. Det tilbydes som noget ekstra, når der er foredragsholdere eller emneaften i familietræf. Igennem projektperioden skal de respektive samarbejdspartnere i fællesskab vurdere behovet for yderligere aktiviteter med henblik på at styrke forældrekompetencerne. Dette kan eks. ske i form af fremskudte indsatser i den unges livlokale daginstitution kombineret med en forældrecafé. Både En fremskudt indsats har til formål at danne ramme for et åbent tilbud, hvor forældrene kan komme og stille spørgsmål, sparre med en professionel om en given bekymring, problemstilling ift. deres børn. Det er den boligsociale koordinator, der sikrer, at alle erfaringer samles og tilbuddet tilpasses i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familiebehov, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerneidentificeres. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentationboligsociale koordinator er til stede og brobygger til andre aktiviteter i boligområdet/kommunen eller sundhedscenter, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.hvis det viser sig relevant. Det frivillige