Common use of Indhold og praksis Clause in Contracts

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.

Indhold og praksis. Også her Vi bygger vi oven på de erfaringer og resultater vi er påbegyndt under nuværende bevillinghar opnået i projektperioden 2017-2021, hvor socialfaglige ressourcepersoner det via en social vicevært for unge (boligsocial gadeplansmedarbejder) er lykkes med lykkedes at etablere relationer få etableret relation og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigtover 200 unge. Xxxxx Heraf har mange 125 unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, omkring uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritidsundhed, bolig, politi mm. Mange andre Med så mange unge skal have samme hjælp og støttei porteføljen, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanensiger det sig selv, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå én medarbejder ikke kan nå at arbejde i dybden med indsatsen, den samme unge over en længere periode. Hjælpen bliver hurtigt en form for brandslukning og ramme alle facetter i bevægelsen så videre til den næste unge med behov for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtidenhjælp. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er dybden med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode god og tillidsfulde relationer tillidsfuld relation til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye 50 unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjermentorforløb. Vi vil på den baggrund denne måde følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan I en ny projektperiode vil vi den boligsociale gadeplansmedarbejder få færre opsøgende timer på gaden og til gengæld bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsatsen lang periode. De For de 50 identificerede unge tilby- des: får den boligsociale gadeplansmedarbejder en særlig mentoropgave. • Strukturerede Regelmæssige strukturerede samtaler én til én centreret om primært omkring den unges liv, mål for uddannelseog drømme. • Give Hjælpe den unge værktøjer for med at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både Det kan både være i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familieuddannelse, fritidfamilien, økonomifritiden, boligforhold mm. • Brobygning Støtte til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighedermisbrugsbehandling. • Støtte Hjælpe den unge til at tage beslutninger, der kan føre til positive forandringer, hjælp til at holde fast i beslutningerne samt give støtte i svære perioder. Mentorstøtten tilrettelægges individuelt og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk kan både have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, personlig hjælp i form af rådgivning og vejledning, samt kommunikativ hjælp til kontakt til relevante offentlige myndighe- dermyndigheder, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med Mentoropgaven bliver med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrermotivation, at der sammenhæng sikre progression i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreunges liv.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven “Lokal voksenbeskæftigelse” viderefører og udbygger erfaringer: ”Lokal voksenbeskæftigelse” skal udbygge og skalere de senere års udviklingssamarbejde i Urbanplanen mellem JKI Lærkevej, helhedsplanen/boligforeningen 3B og forskellige lokale aktører indenfor beskæftigelse, erhverv og socialøkonomi. Samarbejdet har haft fokus på en fælles indsats mod afklaring af samt lønnede timer til de erfaringer vi mest udsatte voksne beboere i lokale aktiviteter indenfor bl.a. byggeri, tekstilproduktion, affaldshåndtering og drift. Ca. 20 beboere har deltaget i pilotindsatsen på et år. Gennem den fælles, koordinerede indsats er påbegyndt under nuværende bevillingdet lykkedes at skabe rammer for at beboere efter mange års ledighed og udsathed overvinder barrierer for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det handler fx om øget fysisk og psykisk mobilitet, hvor socialfaglige ressourcepersoner fordi beboerne får adgang til beskæftigelse og jobmuligheder i deres nærområde i samspil med lokale fællesskaber og netværk. Det er lykkes bl.a. foregået i det lokale træværksted og i et beboernetværk, der arbejder med genbrug, jobsøgning og fællesskabende aktiviteter i boligområdet. Begge er aktiviteter, som er startet i samarbejde med helhedsplanen, men nu kører som selvstændige foreninger. Den koordinerede indsats har ligeledes understøttet, at etablere relationer de deltagende beboere genvinder tillid til såvel den kommunale beskæftigelsesindsats som deres egne evner, fordi de bliver en del af en sammenhængende og bæredygtig tilpasset indsats. Og fordi de hele vejen igennem får vedvarende og koordineret støtte fra medarbejdere på tværs af helhedsplan, jobcenter og arbejdspladser. Et eksempel har været en beboer, ramt af en række sociale problemer, der starter i praktik i det lokale træværksted, herefter får lønnede timer på en lokal byggeplads og efter 2 år bliver afklaret til flexjob og får ansættelse hos en lokal erhvervsdrivende. Et andet eksempel har været en enlig mor med 4 års skolegang, begrænsede danskkundskaber og en stor børneflok, som gennem mange år skiftevis har været på barsel, kontanthjælp og praktikker uden succes eller mulighed for reelt at udvikle og afprøve kompetencer. Hun har været en del af helhedsplanens familienetværk, er blevet koblet til SOF’s opsøgende familiebehandler, der samarbejder tæt med helhedsplanen, og har fået rådgivning om bl.a. opfølgning på en mislykket praktik. Herfra har hun været med i helhedsplanens beboernetværk, hvorefter hun på baggrund af fælles møder med helhedsplan og BIF er startet i et indsatsforløb i det lokale syværksted tæt på hjem og børn. Herefter opnår hun 6 lønnede timer om ugen i rengøring hos en lokal erhvervsdrivende sammen med supplerende kontanthjælp. En situation, der er afgørende for privatøkonomi, familietrivsel og kan bane vejen for erfaring, opkvalificering og på sigt flere timer med varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. I tråd med BIF’s fokus har udviklingsarbejdet i Urbanplanen undervejs flyttet sig fra i starten at være et samarbejde om afklaring hen mod et fokus på lønnede timer og småjobs - ofte i forlængelse af og/eller kombination med afklaring, indsatsforløb og ressourceforløb. “Lokal voksenbeskæftigelse” skal fremadrettet sikre udbygningen, skaleringen og forankringen af samarbejdet om de lønnede timer og småjobs i hele helhedsplansområdet. Det skal ske i sammenhæng med BIF’s indsatsforløb, når det er relevant, og herudover med andre typer af forløb i overensstemmelse med den løbende udvikling i BIF’s metoder og indsatser for målgruppen. Samarbejdet med BIF vil desuden involvere beskæftigelsesprojektet “Perspektiv”, som har fokus på at hjælpe ægtefælleforsørgede i beskæftigelse. Det er primært kvinder, der ikke modtager offentlige ydelser og ofte er isolerede og ikke har særlig meget kontakt til det omgivende samfund. Helhedsplanen og “Perspektiv” starter allerede i efteråret 2021 et pilotforløb med samarbejde om undervisningsforløb i helhedsplanens regi/lokaler og rekruttering af ægtefælleforsørgede kvinder fra lokalområdet. Der skal i helhedsplansperioden endvidere afsøges muligheder for et eventuelt samarbejde med KVINFO om mentorer, som i forløb på 6 – 12 måneder kobles til kvinder i målgruppen, herunder de kvinder, der også er en lang række unge via klubaktiviteterdel af samarbejdet med “Perspektiv”. BIF, fodboldskolehelhedsplanen og KVINFO har været i dialog, ungeprogrammet Excitor men et eventuelt samarbejde afventer erfaringerne fra tilsvarende projekt i Tingbjerg. “Lokal voksenbeskæftigelse” skal: • Udvide, konsolidere og fritidslivet forankre et netværk af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til målgruppen, også efter helhedsplanens udløb. Det vil være lokale erhvervsdrivende og institutioner, byggeentreprenører, Områdefornyelse, ejendomsdriften i øvrigt3B, VIBO, DFB v. Xxxxx.xx, HAB v. DAB og fsb’s afdelinger, boligselskabernes underleverandører, private boligforeningers drift, Københavns Kommune, socialøkonomiske virksomheder mfl. Xxxxx har mange unge fået hjælp • Fortsætte og udvikle det koordinerede samarbejde mellem BIF, helhedsplan, arbejdspladser og andre relevante aktører om sammenhæng mellem jobcentrets indsatsforløb mm og lønnede timer hos lokale aktører • Understøtte etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, som fx “I tråd med verden”, der kan stå for lønnede timer samt lønnede timer i kombination med indsatsforløb mm. • Yde helhedsorienteret, social og lokal støtte til målgruppen til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed navigere i og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både begå sig i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer arbejdsmarked, lovgivning og beskæftigelsessystem. Dette gøres bl.a. i familiepartnerskab indsatsen “Perspektiv” (BIF) og gennem håndholdt støtte og opfølgning samt kobling til relevante lokale netværk, fritidfællesskaber og peers. • Inddrage målgruppen og understøtte, økonomiat aktiviteter opleves meningsfulde og åbner for kvalifikationer, boligforhold tillid til egne evner og mod på arbejdsmarkedet. • Koble målgruppen til andre aktiviteter, der kan styrke adgang til job, modgå generel udsathed samt styrke medborgerskab. Det kan fx være sprogindsatser, netværk, mentorer, SOF’s opsøgende familiebehandlere, BIF’s indsats mod social kontrol2 mm. (se delaftaler om Uddannelse og Livschancer og Sammenhængskraft og Medborgerskab) Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen: • Brobygning Projektkoordinering: løbende møder med projektets parter (BIF - JKI Lærkevej og, helhedsplan samt beskæftigelses- og jobaktører) om udvikling og tilpasning af projektet, inddragelse af andre lokale, relevante interessenter, indsamling og udveksling af viden fra arbejdet med målgruppen, om ændringer i lovgivning og praksis på beskæftigelsesområdet mm • Udvide, konsolidere og forankre netværket af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til misbrugsbehandling målgruppen og lønnede timer i samarbejde kombination med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagenindsatsforløb mm (byggeri, rådgivning og vejledningdrift, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metrelokalt erhvervsliv mfl.).

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på Det kræver en længerevarende proces, når man skal mobilisere beboere, der sjældent blander sig, fordi de erfaringer vi ikke oplever, at deres stemme er påbegyndt under nuværende bevillingvigtig i fællesskabet. Det skal bygges op således, at det er mindre skridt der skal tages og trygheden ved at hæve stemmen øges for hvert skridt. NørreBrobyggerne har rigtig god erfaring med disse processer og har iagttaget, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes store skridt, der kan tages, når man får oplevelsen af at være værdsat med den stemme man har. Fx kan man starte med at etablere relationer deltage i opgangsmøder og bæredygtig kontakt haver sammen med naboerne, senere deltager man i bydækkende indsatser som Bydelsmødre og stiller op til en lang række unge via klubaktiviteterafdelingsbestyrelser og lign tillidsposter. I helhedsplanen arbejdes der målrettet med at sikre disse trinvise bevægelser – ikke kun for den enkelte men for hele grupper af beboere. Det at træne beboere i at lade deres røst blive hørt kræver at der er samarbejdspartnere der stiller sig til rådighed med fora og sammenhænge hvor beboernes stemme mangler og vil bidrage til bedre løsninger for alle. Indsatsen bygger på den antagelse, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp at mennesker får lyst til at koordinere deres sager om- kring CVinvolvere sig i samfundet, jobansøgningernår de oplever, uddannelseat andre faktisk lytter til det, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsende siger, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats når de kan mærke, at de har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, indflydelse og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal kan være med til at løfte skabe forandringer – først i de små, siden i de større fora. Hvor det første trin i medborgerskabsstigen er, afhænger af de konkrete muligheder i det enkelte boligområde. Beboerdemokratiet og lokale forhold, som start til aktivt medborgerskab. • Trykteste indflydelse i små fora, hvor beboerne er trygge og herefter bygge ovenpå. Fra udvalg under afdelingsbestyrelser til deltagelse i lokal arbejdsgruppe til ambassadørkorps til bydækkende workshops. En række initiativer kan iværksættes så folk på tværs af forskelle samles og skaber netværk mellem beboergrupper, der ellers ikke ville mødes. • Nabocafeer og fx Opgangsmøder er opstartsaktiviteter, der udstiller beboernes behov såvel som ressourcerne der er til stede i boligområdet. • Faciliterede møder mellem mennesker sikrer at de involverede, kan deltage med det, de kan, samt få støtte til det, de mangler. Er der fx brug for at klæde beboerne på til en opgaveopgave kan en afprøvet model som ”Naboskaberne – en mini projektlederuddannelse” eller kurser i målrettet kommunikation igangsættes. De ressourcestærke Bydelsmødregrupper og Baba Nørrebro involveres i dette arbejde. • Kommunalvalg november 2021 er en oplagt platform, hvor beboere kan få politikere i tale om ting de har på hjertet. Barrierer for deltagelse I mobiliseringen af beboere bliver en række barrierer for deltagelse synlige. Det er oftest tegn på utryghed. Men barrierer for deltagelse skal tages alvorligt uanset om de er konkrete og handler om tilgængelighed og indretningen af rum eller om de er mentale og handler om steder man kan bevæge sig som ung opvokset på Blågårdsplads eller som kvinde med muslimsk baggrund. Dialogen om barrierer er oftest den der åbner de fleste døre, så alle kan deltage. Træningen i at tage den dialog op vil ske i løbende supervision og opkvalificering af medarbejderne hos NørreBrobyggerne. NørreBrobyggerne har gode erfaringer med at træne disse dialoger gennem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens oplysnings- og opkvalificeringstilbud målrettet børn/unge, forældre og fagpersoner, bl.a.: For fagpersoner tilknyttet boligsociale indsatser, så de er i stand til at identificere og handle på tegn på ekstremisme og social kontrol blandt børn, unge og voksne. Aktiviteter for hvem der allerede er etableret en gode børn/unge på skoler, i klubber og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP foreninger om rettigheder og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringerhandlemuligheder, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte skal ruste børn og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring at stå imod social kontrol og understøtte den unge i at etablere kontakter ekstremisme. Tilbud målrettet voksne og forældre om bl.a. ligestilling og opdragelse samt forebyggelse af rekruttering til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreekstremistiske miljøer.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevillingParterne i arbejdet med Sundhedsagenter har i tidligere helhedsplan oplevet stor succes og udbytte af undervisningen. Indsatsen videreføres, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes dog med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrertilføjelse, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet fremover også vil være fokus på at opbygge tillid støtte op om at gøre de frivillige aktiviteter til systemerneforeninger. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg • Uddannelsen består af fraværet 20 undervisningsdage á 4 timer, med én undervisningsdag om ugen. • Der afvikles efter vurdering separate forløb for dokumentationmænd og kvinder. Forløbet har tre overordnede temaer, andet end den der skal påvises Landsbyggefondengiver kursisterne viden om emner, der er vigtige for et sundt og aktivt foreningsliv, og der tages højde som kan inspirere til at planlægge lokalområde- styrkende aktiviteter inden for uregelmæssig pro- gression i forhold til den ungefællesskab og sundhed. Underemner inden for sundhed kan fx være: • Sundhedsbegrebet • Kost • Bevægelse • Rygning/rygestop • Natur • Risikoadfærd • Sygdomslære Underemner inden for sundhedspædagogik kan fx være: • Sundhedsfremme • Sygdomsforebyggelse • Motivation • Etik • Fortrolighed • Fællesskab Øvrige emner som: • Frivillighed • Samarbejde • Kommunikation • Evaluering • Konflikthåndtering • Foreninger og foreningsdannelse Forløbets sidste del består af planlægning og gennemførelse af et projekt, som fra tid skal munde ud i en reel frivillig aktivitet i området. I den forbindelse introducerer den boligsociale medarbejder kursisterne til anden kan være udfordret på flere para- metrebegrebet funding, herunder hvilke fonde og lign. Der findes, både kommunalt, regionalt og nationalt. Hvilke informationer og overvejelser skal man præsentere i en evt. ansøgning. • Der uddeles uddannelsesbeviser til de beboere der har gennemført forløbet. • To gange om året afholdes en sparrings- og motivationsworkshop for beboere der har gennemført Sundhedsagentuddannelsen. Workshoppen afholdes fælles med kursister der har gennemført Ha Det Godt-kurset.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Ungeprogrammet Excitor har allerede i dag på flere niveauer arbejdet med demokrati for dem under valgretsalderen, med størrelser som ytringsfrihed og mindretalshensyn i klasseværelset og øvrige fællesskaber. Excitor er et selvstændigt program der griber ind i de erfaringer vi andre netværksaktiviteter, og som er påbegyndt under nuværende bevillinget uddannelses- og træningsprogram målrettet udsatte og sårbare unge på typisk 14-21 år, så de kan indtræde i rollen som Excitor´s. Som navnet antyder skal de skabe begejstring og virkelyst der med andre ord skaber frivil- lige hjælpere og instruktører og ikke mindst indgår som rollemodeller for udsatte, for- eningsuvante børn bosat i udsatte boligområder. Metoden kan beskrives som ung-til-ung netop fordi de unge kan spejle sig i hinanden, og hvis den ene kan så kan den anden også. De unge Excitor´s uddannes i at støtte børn og unges vej ind i foreningslivet, så de både udvikler et ansvar for sig selv og et socialt, samt ikke mindst samfundsmæssigt ansvar, og indgår i kvalificerende netværk, der kan vise en vej frem i livet på trods af de risiko- og sårbarhedsfaktorer, som de står over for. Og dem er der som bekendt en del af i udsatte boligområder, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes kedelige fristelser altid lurer, når livet ikke går den rette vej. Hverken i skole, på hjemmefronten eller i det sociale liv. Børnene og de unge, som Excitorene arbejder med, drager ligeledes gavn af foreningsdel- tagelsen og styrker deres livsmestringskompetencer. De kommer på kurser, lærer at begå sig i det åbne rum, udvikle deres personlige kompetencer, således de får nogle værktøjer der kan hjælpe andre unge. Vi betragter vores Excitor-program som den vigtigste platform for primært unge med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop mi- noritetsbaggrund for at inkludere dem i samfundslivet, at kunne gå benytte sig af den rigdom af muligheder der findes i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtidendet danske samfund. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, bygge videre på vores værdifulde erfaringer og dels nå ud netværk. Generelt er der aftalt sa- marbejdsflader med SSP’s Hotspotchef således der ikke er unge der havner mellem to stole. Excitor overbygning Med dette stærke fundament er der en platform til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye ungeoverbygning via den lokale Hertug Xxxx Xxxxxx, som gerne vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling videreudvikle platformen i samarbejde med myndighederHjemegn 6100. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.I kort

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes Der skal afholdes i alt 2 møder med at etablere relationer og bæredygtig kontakt forældre til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke ungebørn, der skal være starte i 0. klasse på Søndermarkskolen og som bor i Søndermarkskvarteret. • Det første møde holdes i april måned, inden børnene starter i SFO d. 1. maj. På mødet får forældrene mulighed for at mødes med skolens ledelse og personale i et mindre forum, hvor der er god tid til den enkelte forælder. Der er tolke til dem som måtte have brug for det. Mødet fungerer både som mulighed for at give nogle informationer fra skolens side, men i endnu højere grad også som en mulighed for at forældrene kan komme på banen med erfaringer fra deres skoletid, forventninger, tvivl og spørgsmål. På den måde dannes der grundlag for en bedre kommunikation mellem skole og hjem. Det er vores erfaring at et konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole, er af stor betydning for barnet trivsel og faglig udbytte af undervisningen. • Det andet møde holdes i efteråret. Mødet er et opfølgningsmøde på skolestarten, hvor forældrene inviteres til at løfte fortælle, om, hvordan det så er gået. Både set fra deres synspunkt som forældre, men også ud fra, om deres barns reaktion. På det møde vil der også blive fortalt om, hvilke andre tilbud skolen også rummer, som eks. sundhedsplejerske, tandpleje etc. Der vil også være fokus på AULA og mulighed for at hjælpe forældrene i gang med det, hvis de, ikke er kommet på. Afhængig af antal deltagere holdes mødet i boligområdet eller på skolen. Erfaringen fra tidligere familiekurser er nemlig, at det fungerede godt med at mødes på skolen eks. i børnenes klasseværelse, hvor forældrene får adgang til at se og høre, hvordan en opgavehelt almindelig skoledag i 0. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, klasse ser ud. Metodisk har vi en narrativ tilgang, som går ud på, at alle parter både forældre og de professionelle skal have mulighed for at fortælle, hvor de kommer fra, hvilket vil blive gjort igennem historier om deres egen første skoledag. Mødet bærer således et stærkt funda- ment ikke præg af udelukkende at bygge ovenpå være en masse information fra skolen, men en mulighed for at alle parter kan sætte ord på deres forventninger til hinanden. Det skaber en god ramme og en fælles forståelse af hvad det vil sige at gå i en dansk folkeskole, sammenlignet med at gå i en skole i et samarbejde andet land og med både SSP en anden kultur. Som redskab til at få gang i dialogen, bruger vi quiz og UUbyt, hvor alle deltagere, taler med hinanden 2-2 om nogle konkrete spørgsmål og så bytter spørgsmål. Ud fra porteføljen af unge vil Hvorefter der en fælles afslutning bordet rundt. Det syntes forældrene er sjovt, fordi det er et redskab, deres barn også prøver i skolen. Derudover har vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrererfaret, at der sammenhæng det er et godt redskab til at få gang i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid dialogen, så alle kommer til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreorde.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på I løbet af 2020 samt 2021 har beskæftigelsesindsatsen, grundet Corona, været underlagt en lang række restriktioner. Restriktionerne har betydet, at den traditionelle beskæftigelsesindsats har måttet gentænkes for at sikre en fortsat kontakt til borgerne. Særligt over for gruppen af udsatte borgere, har det været nødvendigt at tænke i nye baner, for at fastholde relationen til borgeren og dermed progression ved den enkelte borger. Et af de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevillingiværksatte tiltag var, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes at Jobcenteret kom til borgeren, for at gennemføre gående samtaler, i borgerens nærområde. På den måde lykkedes det at fastholde kontakten med mange borgere, samtidig med, at det var muligt at etablere relationer kontakt til borgere, som normalt ikke ville møde til samtaler i Jobcenter Vejle. Indsatsen skal derfor give en mulighed for, at Jobcenter Vejle kommer til borgeren, når det vurderes at kunne styrke indsatsen og bæredygtig forkorte vejen til uddannelse eller beskæftigelse. Normalt vil indsatsen altid foregå i Jobcenterets faciliteter, men med dette fokus vil det fra sag til sag skulle vurderes hvordan Jobcenteret kan rykke tættere på borgeren, ved at rykke aktiviteter ud i borgerens nærområde. Mulige fremskudte indsatser • Samtaler – walk and talks i borgerens nærområde, samtaler i borgerens hjem eller samtaler i lokaler tilknyttet de forskellige boligområder. Hensigten er at møde borgeren i dennes nærområde, og dermed kunne opnå kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen gruppe af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå normalt ikke møder til aftaler i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelseJobcenter Vejle. • Give den Opsøgende arbejde, i tæt samarbejde med de boligsociale medarbejdere. En gruppe af udsatte unge værktøjer for har en meget ustabil kontakt til Jobcenter Vejle. For disse unge gælder det, at kunne tage hånd om de udfordringermeget sjældent møder til aftaler. For at sikrer kontakten, sker der præger den unges liv. Både et opsøgende arbejde, hvor medarbejderne fra Jobcenter Vejle opsøger borgeren i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mmdennes bolig eller boligområde. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighederFor gruppen af udsatte unge gælder det, at vejen mod uddannelse går gennem beskæftigelse/praktik. • Støtte Her får de unge opbygget selvtillid, arbejdspladskultur og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til skabt en struktur i hverdagen, rådgivning og vejledningsom skaber et fundament for videre beskæftigelse eller uddannelse. I alle fire boligområder er der et stort antal virksomheder inden for en lang række forskellige brancher. I samarbejde med den boligsociale helhedsplan skal det sikres, kontakt at lokale virksomheder bidrager til relevante offentlige myndighe- derat ansætte udsatte unge i praktik/ordinært job. Yderligere skal der i samarbejde med den boligsociale helhedsplan sikres, uddannelsesinstitutionerat de respektive boligforeninger løbende ansætter udsatte unge i job, fritidstilbud mmsmåjob eller praktik. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelseEksempler på jobfunktioner, som kan varetages af udsatte unge, er blandt andet pasning af grønne områder, trappevask med mere. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er Ud over at motivere give den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikreret rygstød mod uddannelse eller beskæftigelse skal det også bidrage til, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunktopnår en større ejerskab til boligområderne. En • De unge har mange forskelligartede udfordringer, hvorfor en stor del af arbejdet indsatserne foregår på individuelt plan. Dog vil være der løbende blive vurderet på muligheden for at opbygge tillid til systemernesamle mindre hold, hvor der kan gennemføres holdforløb i boligområderne. Den socialfaglige medarbejderindsats Her er fokus på motion og trivsel. Derfor vil bære præg mulige holdforløb målrettet gruppen af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den udsatte unge, som fra tid blive tænkt tæt sammen med de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan, samt tænkt sammen med de tilgængelige faciliteter i de respektive boligområder. • Tæt kontakt med den sociale vicevært, samt koordinatoren for kriminalitetsforebyggelse, skal bidrage til anden at skabe kontakt til gruppen af svært kontaktbare unge. De boligsociale medarbejdere understøtter indsatsen gennem deres kendskab til områderne, da de dels kender målgruppen og kan være udfordret på flere para- metrebistå i det opsøgende arbejde, men også i fastholdelse af indsatser i samarbejde med jobcentret. I særligt svære sager kan de boligsociale medarbejdere bistå i den håndholdte indsats, for at skabe tryghed i relationen til jobcentret.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi Læsemakker er påbegyndt under nuværende bevillingintensive og sociale læringssessioner i en en-til-en ramme, hvor socialfaglige ressourcepersoner opmærksomheden på læsning er lykkes med at etablere relationer skærpet. Unge mellem 13 og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter17 år ansættes som læsemakkere for børn i indskolingen, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx der har mange unge fået behov for ekstra hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed knække læsekoden. Aktiviteten styrker begge målgruppers faglige kompetencer og fritidfastholdelse i skolen. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede Desuden lærer de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med ansættes som læsemakkere, hvordan man skaber et positivt læringsrum og at læsning også er at forstå teksten samt at kunne sætte den ind i en større kontekst. Læsemakkerne introduceres til forskellige læsemetoder og ordlege, som de kan benytte. Desuden bliver læsemakkerne bedre rustede til at løfte en opgavevaretage et fremtidigt fritidsjob. De ressourcestærke ungeDet er et godt alternativ til de børn, der ikke vil få øvet at læse derhjemme eller i andet regi og som har brug for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå den ekstra støtte i et samarbejde med både SSP og UUhverdagen. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil Indsatsen bygger på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne evidensbaserede læsemetode ”Paired Reading.” Evalueringen af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- desXxxxxxxxxxxxx viser: • Strukturerede samtaler én en tendens til én centreret om primært mål for uddannelsepositiv effekt på elevernes evne til at knække den alfabetiske kode og identificere ord; effekten gjaldt kun blandt fagligt udfordrede børn. signifikante effekter på: • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både vanskeligheder i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familiejævnaldrende • hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder • større læselyst og højere selvtillid2 De børn, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder. • Støtte og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter der har behov for en ekstra indsats udpeges af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, skolen og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold rekrutteres også læsemakkere fra skolen. Dog skal læsemakkere til den ungesamtale, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metreved et hvert andet fritidsjob. I praksis læses der to timer om ugen i 12 uger. Hvor børnene i samråd med læsevejleder eller bibliotekar vælger bøger, som helst er lette at gå til.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven Der arbejdes med forløb over 10-16 gange af 2½ - 3 timers varighed. Gruppen mødes hver anden uge sammen med deres børn. Efter disse 16 gange er det målet, at mødrene på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes eget initiativ kører netværksgruppen videre enten for alle kvinder eller i mindre grupper. Dette vil blive understøttet fra den boligsociale helhedsplan. Forløbet vil være en blanding af oplæg/dialog/praktiske øvelser og samvær/leg med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigtbørn. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab Hver anden gang planlægges der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndighederkvinderne et tema, og der arrangeres børnepasning. • Støtte Og hver anden gang lægges der op til leg, hygge og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter udflugter for mødre og børn sammen. Alle mødegange afsluttes med fællesspisning. Temaerne kan f.eks. være: sundhed, kost, børns udvikling, sprog, teenagere, de kommunale systemer, ligestilling med videre, kommunikation, konflikthåndtering, støtte til skolebørn, mad på budget etc. Der trækkes på erfaringerne fra Bydelsmor og HippHopp. Der arbejdes løbende på, at gruppen bliver et selvstændigt netværk og i stigende grad selv overtager planlægningen og faciliteringen af alt fra praktisk hjælp netværksgruppen. Derudover arbejdes der i netværksgruppen med brobygning til struktur andre tilbud og muligheder under den boligsociale helhedsplan, samt i hverdagenkommunalt regi og foreningslivet. Hver netværksgruppe sammensættes af 6–10 kvinder med børn. Antallet af deltagere afhænger også af antallet af børn. Der kan være op til 15 børn i hver netværksgruppe. Der sammensættes grupper med mødre på tværs af boligafdelingerne, rådgivning men med geografisk nærhed, så de også efter endt forløb har mulighed for at mødes. Forløbene indledes med en fælles udflugt for mødrene og vejledningderes børn, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mmhvor de får en fælles oplevelse og mulighed for at møde hinanden og være sammen uden for boligområdet. Ligeledes afsluttes den formelle del af forløbet med en udflugt arrangeret af kvinderne selv. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt erfaringer fra Klub Mand (Boligsocial helhedsplan 2018-2021) og ovennævnte vil der blive opstartet en eller flere netværksgrupper for fædre med uddannelsesinstitutionernefokus på, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam at de kommer til at spille en større og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende mere aktiv rolle i forhold myndigheder til deres børns trivsel, skolegang og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunktfritidsliv. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den ungeForankring: Netværksgrupperne forankres hos deltagerne, som fra tid til anden selvstændigt kan være udfordret på flere para- metrekøre dem videre.

Indhold og praksis. Også her bygger vi oven på de erfaringer vi En del af aktiviteten er, at deltagerne selv er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CVstable arrangementer på benene og at samarbejde med eksterne partnere. Det giver dem en væsentlig praktisk erfaring og et bidrag til selvværdet, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid. Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden. Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal man på egen hånd kan være med til at løfte en opgaveigangsætte kulturelle arrangementer. De ressourcestærke ungeAktiviteten bygges op omkring mødet mellem børn, for hvem der allerede unge og voksne fra boligområdet og Museum Lolland-Falster, hvor fortælling, leg og praktiske aktiviteter vil være de gennemgående og bærende elementer. Mødernes indhold er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye ungeformidlingsprojekter, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden. Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des: • Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse. • Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm. • Brobygning til misbrugsbehandling vælges i samarbejde med myndighederde deltagende børn og unge. • Støtte Fokus i aktiviteterne vil være deltagernes egen aktivitet: - Deltagerne klædes kulturhistorisk fagligt på. Det sker gennem byvandringer, relevante praktiske aktiviteter, miniforedrag etc. - Herefter forbereder deltagerne en KulTur, som alle beboerne i området eller udvalgte målgrupper blandt beboerne kan indbydes til at deltage i. - KulTuren gennemføres af deltagerne og efterværn5 Den socialfaglige medarbejderindsats evalueres efterfølgende af dem, så erfaringerne bringes med i planlægningen af den efterfølgende KulTur. Der kan planlægges og afholdes op til 4 KulTure-aktiviteter om året. På baggrund af erfaringerne fra den forrige helhedsplan etableres en ’pigeklub’ for teenagepiger (indvandre og efterkommere). Her blev der brugt kunstneriske metoder med en genfortælling af Stenalderpigen Xxxxx liv. Stenalderpigen, som historikerne og arkæologerne viste havde levet på kanten af to kulturer, og som pigerne kunne spejle sig i med deres egene personlige erfaringer. Det næste skridt for gruppen vil typisk have karakter være en produktion af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagenen animeret film, rådgivning som omdrejningspunkt for samtaler og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mmudvikling af samfunds- og kulturforståelse. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse. Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam Erfaringer og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører. Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrerviden viser, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den denne type aktivitet, hvor børn og unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne. Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentationkan formulere fremtids- og udviklingsønsker, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metremedvirkende til, at de ser muligheder frem for begrænsninger både i deres eget liv og i et samfundsperspektiv (CFBU: Inspirations- og Videnskatalog, 2022).