Individuel lønregulering eksempelklausuler

Individuel lønregulering. Der afsættes en mindstereguleringsramme svarende til 1,6% af lønsummen for fortsat ansatte i 2017. Fortsat ansatte medarbejdere defineres, som beskrevet i AC-overenskomstens bilag 8, pkt. 1. Parterne fastsætter en ledertjekliste, som selskabet stiller til rådighed for ledere, som skal gen- nemføre lønsamtaler. Formanden i AC-Tele lønreguleres som minimum tilsvarende den gennemsnitlige regulering på overenskomstområdet opgjort den 1. oktober 2017.
Individuel lønregulering. Parterne har aftalt en forsøgsordning for den individuelle løndannelse. Det er aftalt, at der i 1. år af overenskomstperioden ikke indgås aftale om en mindstereguleringsramme. Den individuelle løndannelse igangsættes af TDC uden aftale med AC-organisationerne. I 2. år af overenskomstperioden forhandler parterne om forsøgsordningen skal fortsætte, forsøget skal gøres permanent eller om der skal aftales en mindstereguleringsramme. Forhandlingen sker på baggrund af en evaluering af resultatet for lønreguleringen 2020.
Individuel lønregulering. Ud over den generelle regulering kan der foretages individuel lønregulering pr. 1. april. Der afsættes til dette formål en minimumsreguleringsramme, på 0,25 % af lønsummen i 2010 for fortsat ansatte medarbejdere, beregnet som beskrevet i AC-overenskomstens bilag 8, pkt. 1. Principperne for individuel lønregulering i bilag 8, pkt. 2, finder ikke anvendelse. TDC vurderer behovet for individuel lønregulering og i tilfælde hvor dette findes at være til stede, indkaldes medarbejderen til en lønsamtale. Den enkelte medarbejder kan i øvrigt selv anmode om en lønsamtale, hvis medarbejde- ren mener der skal gives en individuel regulering udover den generelle regulering, nævnt ovenfor. Der foretages i januar måned 2011 en opgørelse vedr. den gennemførte individuelle løndannelse, som parterne drøfter.
Individuel lønregulering. Individuelle lønreguleringer udmøntes på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Medarbejderens funktioner, kvalifikationer, indsats, kvalitet i opgaveløsningen samt anciennitet er udgangspunktet for en lønregulering inden for følgende rammer: • Overenskomsten, som fastsætter de overordnede rammer for skalatrinsspredning inden for de enkelte stillingskategorier og dermed også lønloftet indenfor de enkelte stillingskategorier. • Røde Kors’ strategier, målsætninger og personalepolitik. • Den enkelte medarbejders stillingsbeskrivelse. Individuelle lønreguleringer udmøntes i skalatrinsstigninger, funktions- og/eller personlige tillæg samt engangsydelser. Det skal tilstræbes, at individuelle lønreguleringer hovedsageligt udmøntes i skalatrinsforløb Udgangspunktet for ændringer i skalalønnen er knyttet til stillingsbeskrivelsen og en konkret, individuel vurdering af den enkelte medarbejder med fokus på følgende: • At medarbejderen yder en kontinuerlig indsats for at forbedre kvaliteten i arbejdsfunktionerne i overensstemmelse med Røde Kors’ prioriteringer og målsætninger. • At medarbejderen udviser en for Røde Kors vigtig mobilitet eller fleksibilitet såvel fagligt som personligt. • At medarbejderen yder en arbejdsindsats, der er ud over det forventelige for stillingens karakter. • At medarbejderen i særlig grad bidrager til bedre tilrettelæggelse af egne og/eller afdelingens arbejdsopgaver, herunder udvisning af høj grad af kreativitet og selvstændighed. • At medarbejderen løfter opgaven med et betydeligt engagement. Der skal for hver af de enkelte afdelinger i huset foreligge en konkretisering af ovenstående, således at det tydeliggøres, hvad der i de enkelte afdelinger kan være udslagsgivende for individuelle lønreguleringer.

Related to Individuel lønregulering

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Ansvarsbegrænsning inu:it a/s’ erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og inu:it a/s hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. inu:it a/s er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. inu:it a/s’ erstatningsansvar for et eventuelt direkte tab kan ikke overstige den til enhver tid værende dækningssum under inu:it a/s´ professionsansvarsforsikring, som pt. udgør [kr. 10.000.000,00] pr. skade og i alt pr. år. inu:it a/s kan således kun blive mødt med et krav, så længe forsikringens maksimum pr. år. på kr. 10.000.000,00 ikke er udnyttet. inu:it a/s er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (force majeure); Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler, forsinkelse af leverancer fra underleverandør, arbejdskonflikter, naturkatastrofer, epidemier og pandemier, lovgivningsmæssige påbud om begrænsning af mennesker i offentlig rum, manglende og/eller forsinket leverancer fra underleverandører som følge af grænselukninger mv., som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort inu:it a/s’ opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsyningsvirksomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt, medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.

  • Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt 1. kvartal 2018 Lovforslag fremsættes i marts 2018 3. kvartal 2018 Lovforslag træder i kraft 1. juli 2018

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Behandlingssikkerhed 1. Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databeskyt- telsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karak- ter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekni- ske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Indeksregulering Vi regulerer visse priser, selvrisici og forsikringssummer, her- under erstatningsmaksimum og minimumsbeløb efter Dan- marks Statistiks lønindeks for den private sektor. LB Forsikring regulerer hvert år med den procent, som indekset steg eller faldt med i forhold til indekstallet for første kvartal i det forudgående kalenderår. Der reguleres i forhold til det indeksår, der står i policen eller vilkårene. Forsikringssummen reguleres dog på baggrund af indekstallet for januar kvartal i kalenderåret før forsikringen trådte i kraft. Beløb i vilkårene indeksreguleres, når årstal for indeks fremgår af en parentes. Beløbene indekseres hvert år medmindre andet fremgår af policen. Indeksering sker på fornyelsesdagen. Ophører indekset, vil reguleringen ske efter et andet årligt offentliggjort indeks fra Danmarks Statistik, som angiver den gennemsnitlige lønudvikling.

  • Prisregulering Priserne skal være faste de første 12 måneder regnet fra rammeaftalens start. Herefter kan der ske dokumenterede prisreguleringer årligt. Første prisregulering kan ske med virkning fra den 01.04.2015, og prisreguleringen kan maksimalt svare til udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks fra 01.01.2014 til 01.01.2015. Tilsvarende reguleringsformel gælder for evt. følgende prisreguleringer. Priserne kan kun reguleres for 1 år ad gangen. Kontrakthaver kan dog til enhver tid kræve, at lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter og afgiftsstigninger, som bliver kendt efter, at rammeaftalen er indgået, og som bliver pålagt kontrakthaver i forhold til de af rammeaftalen omfattede produkter, tillægges de aftalte priser. Prisregulering sker på kontrakthavers foranledning ved meddelelse af indekstal og den procentvise regulering, der ønskes foretaget. Stigningen beregnes i forhold til den eksisterende pris således: Nuværende pris x (100 + %-sats) / 100. Såfremt prisreguleringen vedrører lovgivningsmæssigt fastsatte afgiftsændringer, skal dokumentation for afgiftsændringerne fremsendes. Prisreguleringer skal meddeles ordregiver senest 60 dage før ikrafttræden. Varsel om prisreguleringer skal sendes til Fredericia Kommune, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx, att: Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx. Sammen med varslet skal sendes et excel-ark, der udover de nye priser indeholder information om nye varer, udgåede varer og eventuelle erstatningsvarer. Prisændringers ikrafttræden er betinget af, at en opdateret prisliste fremsendes pr. e-mail til xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx inden ændringens ikrafttræden, og kan tidligst træde i kraft, når kontrakthaver har fremsendt et opdateret e-katalog til ordregiver, og e-kataloget er godkendt af ordregiver og gjort tilgængeligt i dennes e-handelssystem. Med hensyn til tidsfrister gælder de samme tidsfrister som ved fremsendelse af det første excel-ark og upload af det første e-katalog - se § 15 om e-handel. Såfremt e-katalog ikke er fremsendt rettidigt skal ordrer faktureres i forhold til gældende e-katalog indtil nyt e-katalog er godkendt. Såfremt priserne reguleres i nedadgående retning og der ikke er fremsendt rettidigt / korrekt e-katalog, skal kontrakthaver på ugebasis udstede kreditnota til de berørte EAN nr. Prisfald, herunder reduktioner i eventuelle lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter knyttet til de af rammeaftalen omfattede produkter, skal uden ophold komme ordregiver til gode. Ved lejlighedsvise tilbuds- og kampagnepriser, som er billigere end de afgivne priser i dette udbud skal tilbudsgiver sikre, at produkterne tilbydes de indkøbende enheder til laveste priser. Tilbuds- og kampagnepriser skal - medmindre andet er aftalt - uploades i e-katalogerne, så de er tilgængelige i tilbuds-/kampagneperioden. Kontrakthaver opdaterer e-katalogerne, både når kampagnen starter og når den slutter. Såfremt kontrakthaver ikke benytter sig af reguleringsmuligheden bortfalder den.