Institut for Syn og Hørelse. I det følgende gennemgås procedurer for visitation og bevilling af ydelser på Institut for Syn og Hørelse samt en særlig aftalemodel vedrørende sammensætning, vilkår og betaling for ydelserne.
Institut for Syn og Hørelse. For Institut for Syn og Hørelse er der udarbejdet en model for henvisning og en procedure for visitation og bevilling. Derudover er der indgået en særlig aftalemodel vedrørende strukturering af ydelsespakker og betalingsmodel. Begge modeller gennemgås i det følgende. Visitations- og bevillingsprocedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og institut. I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. For ydelser med takstfinansiering opereres der med to hovedtyper af sagsgange: ▪ sagsgang med fri henvendelsesret ▪ sagsgang hvor kommunen henviser Som det fremgår aftalemodellen for instituttet (afsnit 3.3 og 3.4) er der fri henvendelsesret på enkelte af instituttets ydelser. Den fri henvendelsesret giver borgerne mulighed for at henvende sig direkte til instituttet uden indledningsvist at henvende sig til kommunen. Sagsgangen med fri henvendelsesret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang:
Institut for Syn og Hørelse. Instituttets overordnede målgrupper er: ▪ Unge og voksne hørehæmmede og tinnitusramte, hvortil der tilbydes rådgiv- ning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. ▪ Børn, unge og voksne med alvorligt nedsat syn eller blinde, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. ▪ Personer med væsentlig nedsat tale-, syns-, læse- eller skrivefunktion og deraf følgende kommunikationshandicap, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. Institut for Syn og Hørelse tilbyder rådgivning, vejledning og undervisning til personer med høre- eller synsnedsættelse eller andre kommunikationsvanskeligheder som følge af en varig funktionsnedsættelse. Vejledningen og rådgivningen er desuden rettet mod pårørende og personale og andre med kontakt til målgrupperne. Instituttet består af en afdeling for syn og kommunikationsteknologi og en høreafde- ling. Mens syns- teknologiområdet henvender sig til alle aldersgrupper, gælder høretilbud- det kun målgruppen efter afsluttet folkeskoleforløb. Hovedformålet for instituttets virke er at udrede de begrænsninger som funktionsned- sættelserne sætter i forhold til dagligt liv i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i fritiden, og at medvirke til løsninger, der i videst muligt omfang kan afhjælpe den en- kelte. Det samlede institut er en tværfaglig sammensat enhed, hvor kompetencer og viden anvendes på tværs af afdelinger og i forhold til løsninger i de enkelte sager. Taleinstituttets tilbyder en bred vifte af ydelser til børn, unge og voksne med kommu- nikationsvanskeligheder, udviklingsmæssige vanskeligheder eller følger efter både medfødt og erhvervet hjerneskade. Taleinstituttets ydelser varetages opdelt på tre afdelinger: ▪ Tale- sprogafdeling, voksne ▪ Tale- sprogafdeling, børn ▪ Hjerneskadeafdeling Udgangspunktet for Taleinstituttets tilbud er en helhedsorienteret tilgang, hvor ydel- serne er individuelt tilrettelagte og målrettet den enkeltes specifikke behov, og udfø- res i et tværfagligt samarbejde mellem talepædagoger, neuropsykologer, speciallære- re, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og socialpædago- ger. Taleinstituttets overordnede målgrupper er: ▪ Voksne med tale-sprogproblemer, som f.eks. stemme-, stamme- og artikulati- onsproblemer. Der tilbydes udredning og specialiseret undervisning samt råd- givning og vejledning til borgere, deres pårørende, arbejdsgivere, arbejdsplad- ser o...
Institut for Syn og Hørelse. Der henvises til bilag 3 for en oversigt over de indstillede tilbuds ydelser og målgrupper. Der kan desuden findes yderligere information om de udvalgte tilbud på websiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx Det skal understreges, at det forstærkede samarbejde ikke indebærer en fastfrysning af de pågældende tilbuds nuværende organisation og ydelseskatalog. Rammeaftalens parter har med det forstærkede samarbejde derimod forpligtet sig på, at sikre en dialogbaseret udvikling af de udvalgte tilbud, så evt. ændringer og omlægninger sker på en koordineret og styret måde, og ingen kommuner bringes i en situation med usikkerhed om sin forsyningssikkerhed.