Integreret delkonklusion eksempelklausuler

Integreret delkonklusion. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at dansk ret og norsk ret skaber forskellige incitamenter på forskellige vurderingsgrundlag. Dertil kan det konkluderes, at henholdsvis den norske og den danske retsregel skaber incitament for at parterne potentielt kan afvige fra deres forpligtelser, dog foreligger der i den norske bestemmelse i ASL § 6-15, nr. 1 en underretningspligt, der handler om, at den daglige leder i aktieselskabet mindst hver fjerde måned skal underrette bestyrelsen om selskabets økonomiske stilling og underrette om udviklingen i resultatet. Det kan derfor konkluderes, at det er nærliggende at foretage en retspolitisk ændring i selskabsloven således, at der implementeres et konkret krav for hvordan en vurdering af selskabets økonomiske stilling skal foreligge i dansk ret. Den retspolitiske ændring forudsætter, at bestyrelsen mindst to gange årligt skal foretage en vurdering af selskabets økonomiske stilling. Denne retspolitiske ændring kan sikre at der vil foreligge optimal kreditorbeskyttelse samt en samfundsoptimal ligevægt da parterne efter den retspolitiske ændring ikke vil have incitament til, at afvige fra deres forpligtelser.

Integreret delkonklusion. Anvendelsen af elevatormodellen som et værktøj til at beskytte et selskabs interesser, samtidig med at sikre en passende beskyttelse af minoritetsejeres rettigheder, er en kompleks opgave, der kræver afvejning af flere hensyn. På den ene side skal elevatormodellen anvendes på en måde, der ikke diskriminerer eller krænker minoritetsejeres rettigheder. På den anden side skal elevatormodellen også sikre, at selskabet er i stand til at træffe beslutninger uden at blive forhindret af en mindre gruppe af aktionærer. Beskyttelseshensynet bag de minoritetsbeskyttende bestemmelser i selskabsretten er vigtigt, da det er med til at sikre aktionærernes tiltro til at de kan investere deres formue i selskaber, der behøver kapitalen. Hvis det bliver muligt at fortrænge denne beskyttelse, kan det have en væsentligt negativ indvirkning på både de finansielle markeder for aktionærerne og på det økonomiske marked generelt, idet selskabernes evne til at tiltrække kapital forringes af aktionærernes mistillid. Dette vil formentligt samlet set have en negativ indvirkning på samfundsøkonomien i Danmark. En mulig løsning der afvejer disse interesser hensigtsmæssigt, kan være at regulere elevatormodellen i selskabsretten, således at nye aktier ved en rettet emission i denne model udelukkende kan udstedes til bestemte personer eller institutioner, der allerede har en tilknytning til selskabet, sammenholdt med et skærpet kvalificeret majoritetskrav i KSL § 107, stk. 2 for anvendelsen uden for disse tilfælde. Det er også hensigtsmæssigt at skærpe kravet om kompensation ved enhver indløsning af kapitalejere for at undgå, at kapitalejerne opfattes som underkompenserede på grund af det subjektive tab ved en indløsning. Derudover kan det være en løsning at udvide anvendelsen af ligebehandling af aktionærer i KSL § 45 for at omfatte tilfælde, hvor den forvaltningsmæssige indflydelse forskydes uden at et sagligt hensyn ligger til grund. Endelig kan det være en løsning at indføre en loyalitetspligt mellem kapitalejere i kapitalselskaber, således at man i høj grad kan sikre selskabets interesse og heraf kapitalejernes interesse. Samlet set kan det konkluderes, at en afbalanceret anvendelse af elevatormodellen kan opnås ved at anvende de nævnte forslag som eventuelle løsninger på udfordringen, og at en retfærdig afvejning af hensyn i forbindelse med anvendelsen af elevatormodellen er nødvendig. Dette vil beskytte minoritetsejernes rettigheder og samtidig sikre, at selskabets interesser ikke ko...