Interviewguide. Forud for interviewene udarbejdede vi en semistruktureret interviewguide, hvor vi på forhånd havde defineret temaer og hovedspørgsmål, men der kunne afviges xxx xxxxxx, hvis informanterne bragte in- teressante og uventede emner op (Xxxxxxxx & Xxx-Xxxxx, 2010, s. 55). Dette muliggjorde, at vi kunne improvisere og afvige fra de planlagte spørgsmål, når vi fandt det relevant i forhold til det, informanten fortalte. Den semistrukturerede tilgang sikrede samtidig en form for struktur i interviewene, da det sik- rede, at vi huskede at spørge ind til de samme centrale emner for alle informanter, hvilket er essentielt i forhold til at kunne sammenligne informanternes svar. Ved at gribe interviewene an ud fra en semistruktureret tilgang bliver informanterne svar mere spon- tane og uddybende end ved et struktureret interview, hvor de samme spørgsmål stilles i den samme rækkefølge og på den samme måde hver gang (Xxxxx & Xxxxxxxxx, 2009). Ulempen ved det semistrukturerede interview er, at vi som interviewere har mindre kontrol over, hvor informanten drejer samtalen hen end ved strukturerede interviews. Efter xx xxxxxx 5 interviews tilrettede vi interviewguiden ud fra vores erfaringer med xx xxxxxx inter- views. Interviewguiden fremgår af bilag 1.
Interviewguide. Interviewguiden er til for at give overblik og struktur i interviewet samt vise de overvejelser og re- fleksioner, som ligger forud for selve interviewene (Kvale & Brinkmann 2009). For at indfange så meget som muligt fra både træneren og spillerne blev der udformet to interviewguides med små for- skelle, således det passede til rollen på holdet. Begge bestod af 24 spørgsmål med dertilhørende un- derspørgsmål. Den overvejende forskel på spørgsmålene er perspektivet, hvor pigerne fik spørgsmå- let ”Dyrkede du andre sportsgrene, før du startede til fodbold?”, så fik træneren ”Har du trænet andre hold før du startede med denne årgang?”. Spørgsmålene blev udformet ud fra Xxxxxxxxx teori samt en syvende betingelse. Interviewguiden er opdelt i ni sektioner, hvor den indledende er baggrundsinfo om informanten, såsom ”Hvornår startede I med at spille fodbold?”, hvortil de syv betingelser kommer og til sidst afsluttende spørgsmål om, hvad det har betydet at være en del af årgangen. Efterfølgende giver jeg dem muligheden for at sige noget, som de mener er vigtigt. I løbet af de syv sektioner, hvor betingelserne bliver fortalt, vil der blive kortlagt en tidslinje, således at hver betingelse ses fra forskellige aldre, da årgangen bliver ældre og gruppen udvikles. Tidslinjen er et værktøj, som kan skabe struktur i forløbet når det gælder en længere årrække, som skal genkaldes. Et andet værktøj som blev brugt, var brugen af billeder for at fremkalde minder fra de forskellige år (Harper 2002). Projektet bestræber sig på at stille åbne spørgsmål, således, at der er minimal påvirk- ning fra intervieweren, selvom der altid vil være en relation mellem intervieweren og informanten, der påvirker informantens svar (Xxxxx & Xxxxxxxxx 2009; Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxx 2010).
Interviewguide. Den kvalitative, eksplorative tilgang skal sikre, at interviewene i så høj grad som muligt bygges op omkring respondentens eget ordforråd og udtryksform. Derfor arbejdes der ikke ud fra et decideret spørgeskema, men en interview-guide bygget op omkring stikord og enkle spørgsmål. Det muliggør en dynamisk og spiraliserende proces, hvor intervieweren i højere grad kan gå i dybden med de for den enkelte respondent relevante temaer. Den eksplorative tilgang betyder, at nye temaer kan udforskes, hvis de viser sig at være vigtige for flere respondenter. Denne tilgang har betydet, at interviewenes længde har varieret markant, alt efter hvor meget respondenten havde på hjerte. Det korteste interview er på 25 minutter, det længste på 2 timer og 6 minutter.