Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.
Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.
Kundeforholdets ophør Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet. Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse. Kan du ikke acceptere ændringer i regler vedrørende betalings- tjenester, skal du give besked til banken, inden ændringen træder i kraft. Du afmelder samtidig de betalingstjenester, ændringen vedrører. Når kundeforholdet opsiges eller ophører, kan vi opsige garanti- og kautionsforpligtelser og frigøre os fra andre forpligtelser, som er indgået for dig. Desuden er du forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser, som vi har indgået på dine vegne, eller stille den sikkerhed, som vi kræver. Du har adgang til dit eArkiv mindst 13 måneder efter, at dit kundeforhold er ophørt.
Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Vilkår Knyttet Til at Have Og Bruge Kortet 2.1 Udlevering og opbevaring af kort, pinkode og MasterCard SecureCode-kode MasterCard SecureCode-kode
Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.
Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.