Lovforslagets baggrund. Problemstillingen omkring jobklausuler kom særligt frem i lyset i forbindelse med en dom af 28. juli 2006 (H0066001 – ASN) fra Sø- og Handelsretten. Her tog retten stilling til rækkevidden af en aftale ind- gået mellem to virksomheder om ikke aktivt at rekruttere hinandens medarbejdere. Sø- og Handelsretten fastslog, at aftalen var overtrådt, hvilket udløste betaling i form af en aftalt konventionalbod. Boden blev dog nedsat fra 1,5 mio. kr. til 500.000 kr. Sagen blev anket til Højesteret, men siden forligt. Denne dom vakte en del opsigt. Dels på grund af dommerflertallets fortolkning af rekrutteringsforbudet, dels på grund af, at de 2 omhandlede medarbejdere netop var overgået til ansættelse i virksomheden som følge af et virksomhedsopkøb. Dommen gav anledning til en del politisk opmærksomhed og en generel debat om omfanget af anvendelsen af de såkaldte hemmelige klausuler og betænkelighederne herved, nærmere at virksomhederne - uden de ansattes vidende - aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Regeringen nedsatte på den baggrund i efteråret 2006 et tværministerielt udvalg sammensat af repræ- sentanter fra Justitsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Udvalget fik til opgave: – at beskrive ministeriernes viden om xxxxxxxxxxxx og brugen af disse på det danske arbejdsmarked, herunder at inddrage de konkrete sager, de havde eller fik kendskab til, – at beskrive forholdet til eksisterende lovgivning, herunder funktionærlovens § 18, § 18 a og aftalelo- vens § 38, og – at komme med forslag til, hvordan området kunne reguleres. Udvalget offentliggjorde sin rapport den 2. april 2007. I rapportens afsluttende bemærkninger konklude- rede udvalget, at det ikke på baggrund af de indkomne høringssvar fra arbejdsmarkedets parter var muligt at vurdere aftalernes faktiske udbredelse og virkning, og dermed heller ikke, hvor mange lønmodtagere der reelt måtte antages at være berørt af problemet. Af samme grund kunne udvalget ikke vurdere behovet for en eventuel regulering, men valgte i stedet at anføre de forhold, der kunne tale henholdsvis for og imod en regulering, ligesom udvalget oplistede de elementer, som efter udvalgets opfattelse kunne komme på tale i en mulig regulering af området. I den forbindelse gav udvalget udtryk for, at en eventuel regulering i givet fald burde tage hensyn til, at der i virksomhedsoverdragelsessituationen er et legitimt behov for, at virksomheder...
Lovforslagets baggrund. Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet har indgået aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Moderaterne har tilsluttet sig aftalen. Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer, der skal fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet samt forkorte sagsbehandlingstiderne og øge erstatningsniveauet. Aftalen tager udgangspunkt i, at ændringer på arbejdsskadeområdet skal ske trinvist og i et tempo, så det er muligt at lære af erfaringerne. Som del af aftalen vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse udarbejde en redegørelse om forhold, der har betydning for sagsbehandlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder mulige forbedringspotentiale. Redegørelsen forelægges aftalekredsen med henblik på drøftelse heraf. Hvert år får cirka 15.000 tilskadekomne anerkendt en arbejdsulykke som en arbejdsskade, og cirka 4.000 tilskadekomne får anerkendt en erhvervssygdom, der kan knyttes til deres arbejde. Mange tilskadekomne kommer hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, men i 2.000-3.000 sager pådrager tilskadekomne sig en så alvorlig skade, at de får et tab af erhvervsevne som følge af skaden. Enhver arbejdsskade er én for meget, og så mange arbejdsskader som muligt skal forebygges. Det er til gavn for medarbejderne og virksomhederne. Næsten halvdelen af de tilskadekomne, der kommer ud for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, er ikke i ordinær beskæftigelse 5 år efter skaden. Det til trods for, at de havde en høj arbejdsmarkedstilknytning før skaden. Det er et tab både for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfællesskabet, for arbejdsgiverne, der mister værdifuld arbejdskraft, og for samfundet. Arbejdsskadesystemet skal derfor i højere grad end i dag understøtte, at tilskadekomne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en skade og så vidt muligt bliver selvforsørgende. Det kan ske ved, at tilskadekomne varetager nye funktioner i deres hidtidige fag eller opnår ny varig beskæftigelse indenfor et andet fag. Tilskadekomne, der har et tab af erhvervsevne, kan vente lang tid på en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. I 2021 tog det i gennemsnit ca. 26 måneders sagsbehandling, fra en sag blev oprettet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en afgørelse med tilkend...
Lovforslagets baggrund. 2.1 Direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direkti- vet)
Lovforslagets baggrund. I forbindelse med håndteringen af covid-19 i foråret 2020 vedtog Folketinget lov nr. 385 af 7. april 2020, der gav erhvervsministeren bemyndigelse til midlertidigt at fravige virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område. Erhvervsministeren fremsatte lovforslaget blandt andet på baggrund af en opfordring fra flere af de største erhvervsorga- nisationer. Erhvervsministeren fastsatte ved bekendtgørelse nr. 393 af 7. april 2020 og bekendtgørelse nr. 396 af 8. april 2020 regler om fristforlængelse for indsendelse af virksomheders årsrapporter og muligheden for at fravige bestemmelser om frist eller tidspunktet for indkaldelse til og/eller afholdelse af gene- ralforsamling eller en anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, eller bestemmel- ser om indsendelse af årsrapporten i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler. Reglerne indebar blandt andet en 3 måneders fristforlængelse for det store flertal af virksomheder, som har kalenderåret som regnskabsår. Disse virksomheder fik forlænget deres frist for at indsende årsrapporten for 2019 fra 31. maj 2020 til 31. august 2020. Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendt- gørelse nr. 1379 af 17. september 2020, hvor der blev fastsat fristforlængelse for blandt andre virk- somheder med andre regnskabsår end kalenderåret, når virksomhederne havde væsentlige aktiviteter i udlandet. Bekendtgørelsen er herudover ændret ved bekendtgørelse nr. 1665 af 17. november 2020, hvorved der blev givet fristforlængelse til virksomheder, der var ramt af de særlige restriktioner i 7 nordjyske kommuner. Lov nr. 385 og bekendtgørelse nr. 393 indeholdt en solnedgangsklausul, hvor- efter såvel loven som bekendtgørelsen ville blive ophævet 1. januar 2021. I efteråret 2020 viste det sig imidlertid, at der fortsat var brug for en håndtering af covid-19, der bl.a. omfattede opretholdelse af forsamlingsforbuddet. Virksomheder, der ikke havde optaget bestemmel- ser i deres vedtægter om mulighed for afholdelse af hel eller delvis elektronisk generalforsamling, kunne derfor komme i klemme i generalforsamlingssæsonen i foråret 2021. Lov nr. 385 blev derfor ændret ved lov nr. 2199 af 29. december 2020, idet bemyndigelsen i loven blev indsnævret, så den alene indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder kan fravige bestemmelser i deres vedtægter om fysisk fremmøde ved generalforsamling. Muligheden for at fravige bestemmelser ...
Lovforslagets baggrund. Folkeskoleforligskredsen (Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) nåede den 13. juni 2013 til enighed om en aftale om en reform af folkeskolen. De politiske mål for reformen er: