Common use of Løsningsbeskrivelse Clause in Contracts

Løsningsbeskrivelse. Movia har et samarbejde med de tekniske forvaltninger i de forskellige kommuner om Nyt Ringnet (bustilpasninger til letbanen), og vil etablere faste fora med de tekniske direktører og andre relevante parter således, at dette er på plads så tid- ligt i forløbet som muligt. Grænsesnittet mellem driftsorganisationen og MAS på tredjepartsprojekter er vig- tigt at få operationaliseret allerede i overgangfasen, herunder informationsud- veksling og planlægning mellem parterne. Lokaltog har erfaring med tredjeparts projekter og sagsbehandling af eksempelvis gravetilladelser, hvor det er driftsor- ganisationen, det vil sige forretningsføreren, der skal håndtere ansøgninger. I for- hold til gravetilladelser vil det være samme type sager, som også skal behandles for letbanen. Det er derfor oplagt at genbruge setup og medarbejdere fra Lokaltog til dette. Lokaltog har erfaring med at få opbygget en god relation til både kom- muner og naboer/lodsejere, dette kan blandt andet ses i forbindelse med Østba- neprojektet (50 km. sporrenoveringsprojekt), hvor der er meget tæt kommunika- tion imellem Lokaltog, naboer til banen/lodsejere, kunder, kommuner, region, myndigheder, forsyningsselskaber, entreprenører med flere. Audits skal drives af driftsorganisationen, så ejerne kan føle sig trygge ved, at sy- stemerne er velfungerende og håndterer de aftaler, servitutter og regler, der er gældende. For at sikre, at tekniske aftaler og servitutter overholdes, skal der opsættes et sy- stem til håndtering af disse. I forbindelse med eventuelle driftsforstyrrelser skal der etableres et setup med kundefokus. Movia har stor erfaring med håndtering af arrangementer og ændrin- ger af trafik, hvilket kan få en stor betydning for kunderne i forbindelse med driftsforstyrrelser på letbanen. I overgangsfasen bliver det vigtigt at få integreret MAS kontrolcenter med Movias trafikcenter, og på sigt kan der også blive syner- gier ved en integration med Lokaltogs driftscentral.

Løsningsbeskrivelse. Movia har et samarbejde Egen branding der fremmer Metropolnetværket Letbanens raison d’être er at understøtte koblingen på tværs af fingrene i Metro- polnetværket. Det betyder trængselsfri, grøn mobilitet i sammenhæng med de tekniske forvaltninger i de forskellige kommuner om Nyt Ringnet (bustilpasninger til letbanen), og vil etablere faste fora med de tekniske direktører cykler og andre relevante parter såledeslast mile løsninger, men også at dette letbanen er en vigtig aktør til at fremme identitetsskabende byudvikling omkring stationerne. For at skabe synlighed og genskabe den positive fortælling, fra det blev besluttet at etablere letbanen, vil der i starten skulle bruges betydelige ressourcer på plads så tid- ligt i forløbet som muligt. Grænsesnittet mellem driftsorganisationen og MAS på tredjepartsprojekter er vig- tigt at få operationaliseret allerede i overgangfasen, herunder informationsud- veksling og planlægning mellem parterne. Lokaltog har erfaring med tredjeparts projekter og sagsbehandling af eksempelvis gravetilladelser, hvor det er driftsor- ganisationen, det vil sige forretningsføreren, der skal håndtere ansøgninger. I for- hold øge kendskabet til gravetilladelser vil det være samme type sager, som også skal behandles for letbanen. Det er derfor oplagt naturligt med sin egen branding af let- banen, der skal tænkes ind i den større fortælling om udviklingen i Ringbyen. Let- banen kan ses som en spydspids i styrkelsen af den kollektive transport i Køben- havns omegn, hvor åbningen af letbanen i løbet af en årrække suppleres med BRT-linjer og nye, førerløse S-tog. Dette suppleres af den generelle markedsføring af Sjællands kollektive transport i regi af DOT (se casebeskrivelser om DOT-samarbejdet og Nyt Bynet), og der vil kunne opnås synergier ved markedsføringen af det samlede trafiktilbud - Letba- nen og Nyt Ringnet. Velafprøvet setup kan i høj grad genbruges Movia er allerede i nabolaget. Movias kommunikationsindsats er karakteriseret ved at genbruge setup være koordineret, offensiv og medarbejdere med synlig tilstedeværelse. Det gælder både på administrativt og på politisk niveau. Kommunikationsindsatsen involverer også direktionen og bestyrelsesformanden – tilpasset til lokale forhold. Movia har i dag arbejdsgrupper og langvarige relationer til ejerkommunerne og regionen, der kan udnyttes i rollen som forretningsfører for HL. På større ændringer og projekter – fx i overgangsperioden fra anlæg til drift – vil Movia dedikere en talsperson fra Movias direktion (sandsynligvis den forventede banedirektør) til at gå foran i offentligheden – både med de gode og de knap så gode historier. Som altid vil Movia samarbejde tæt med ejerne, de 11 kommuner og Region Hovedstaden, og bruge deres etablerede netværk i kommunikationen, lave fælles kampagner, artikler i lokalaviser, hjemmeside, lokale events på statio- ner og skrive direkte fx via e-Boks. Samarbejdsmodellen med Lokaltog til dette. Lokaltog har erfaring med at få opbygget en god relation til både kom- muner og naboer/lodsejere, dette kan blandt andet ses i forbindelse med Østba- neprojektet (50 km. sporrenoveringsprojekt)vil blive genbrugt, hvor der i dag er meget tæt kommunika- tion imellem en kom- munikationsmedarbejder dedikeret til Lokaltog. Der vil således være en kommuni- kationsmedarbejder, naboer dedikeret til banen/lodsejere, kunder, kommuner, region, myndigheder, forsyningsselskaber, entreprenører med HL (i overgangsperioden er der flere). Audits skal drives I den sammenhæng vil der blive trukket på setup og erfaringer fra Lokaltogs overta- gelse af driftsorganisationen, så ejerne kan føle sig trygge veddriften af banen Lille Syd fra Roskilde til Køge fra DSB og den igangvæ- BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 45 rende renovering af Østbanen Køge-Stevns-Faxe (se casebeskrivelser på disse). Det indebærer blandt andet, at sy- stemerne samarbejdsfora med kommunerne, regionen og nabokommunikation har høj relevans. De eksisterende fora for direktører og borg- mestre vil fortsætte i overgangsperioden og indtil transportsystemet er velfungerende stabilt. I dag har Xxxxxx direktør for kunder og håndterer de aftalerkommunikation og Movias kommercielle chef faste møderækker med Lokaltogs administrerende direktør og kommercielle chef. Der vil blive behov for et lignende setup i samarbejdet med MAS – fx til planlægning af kommunikationsopgaver vedrørende større vedligeholdelsesopga- ver eller events. Ligesom med MetroCityringen er der behov for en substantiel markedsføringsind- sats i begyndelsen, servitutter som skal sikre, at kunderne hurtigt ændrer rejsevaner og reglerbe- gynder at bruge letbanen. Den skal udføres uafhængigt af DOT. På længere sigt vil markedsføringen i højere grad gå gennem DOT-samarbejdet, som ligeledes vil håndtere trafikinformationen. Letbanens interesser vil i DOT-samarbejdet kunne varetages af Movia, og Movia vil knytte markedsføringsmedarbejdere til opgaven, der er gældende. For at sikrespecialiseret i Letbanen, at tekniske aftaler der i perioder er udlånt til DOT på fælles projekter og servitutter overholdes, skal der opsættes et sy- stem til håndtering af disse. I forbindelse med eventuelle driftsforstyrrelser skal der etableres et setup med kundefokus. Movia har stor erfaring med håndtering af arrangementer og ændrin- ger af trafik, hvilket kan få en stor betydning for kunderne i forbindelse med driftsforstyrrelser på letbanen. I overgangsfasen bliver det vigtigt at få integreret MAS kontrolcenter med Movias trafikcenter, og på sigt kan der også blive syner- gier ved en integration med Lokaltogs driftscentralkampagner.

Løsningsbeskrivelse. Under dette emne beskrives generelt, hvordan Movia vil organisere opgaveløsnin- gen som forretningsfører for HL og ikke kun støttefunktionerne HR, økonomi og jura. Movia har et samarbejde bred erfaring med administration for eksterne parter, hvor opgaverne løses i Movias eksisterende faglige teams med anvendelse af de tekniske forvaltninger eksisterende IT- systemer. I opgaven for HL inddrages Lokaltog på lige fod med Movia i de forskellige kommuner om Nyt Ringnet (bustilpasninger til letbanen), og vil etablere faste fora med de tekniske direktører og andre relevante parter såledesopgaveløs- ningen. Bredden i opgaverne varierer som illustreret i denne figur: Fælles for opgaverne er, at dette er på plads så tid- ligt de løses i forløbet Movias eksisterende teams. Afhængig af den enkelte opgave kan der både være tale om helt og delvist dedikerede HL-medar- bejdere og fagmedarbejdere, der har betjeningen af HL som muligtén blandt flere opga- ver. Grænsesnittet mellem driftsorganisationen Herved sikres et effektivt setup, der samtidig bringer den fulde bredde af kompetencer i Movia i spil og MAS på tredjepartsprojekter er vig- tigt at få operationaliseret allerede dermed sikrer høj faglighed i overgangfasen, herunder informationsud- veksling og planlægning mellem parterneopgaveløsningen. Lokaltog Movia har erfaring med tredjeparts projekter fordelingsøkonomi. Alle indtægter og sagsbehandling udgifter fordeles på buslinjer/baner/flextrafik, og nettoudgiften fordeles for hver komponent (f.eks. buslinje) på de deltagende kommuner/regioner. Movia driver desuden fordelings- modellen for DOT, som er baseret på forskellige fordelingsnøgler for hver enkelt aktivitet. Movia har udviklet et IT-baseret fordelingsregnskab, som HL også kan få gavn af. Anvendelse af eksempelvis gravetilladelsersamme IT-systemer som Movia benytter i forvejen sikrer, hvor det at der er driftsor- ganisationenfaglig kompetence til stede, det vil sige forretningsførerensamt at systemerne drives endnu mere effektivt. BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 39 Movia har stor fokus på effektivitet i forvaltningen, og vi har siden start dokumen- teret vedholdende fokus på omkostningseffektivitet kombineret med en dyb fag- lighed indenfor kollektiv transport. De faglige funktioner, der skal håndtere ansøgninger. I for- hold til gravetilladelser løses for HL kan skitseres således: Movia vil det være samme type sager, som også skal behandles afregne for letbanen. Det er derfor oplagt at genbruge setup de faktiske omkostninger i HL og medarbejdere herunder sikre adskillelse af HL’s økonomi fra Lokaltog til dette. Lokaltog har erfaring med at få opbygget en god relation til både kom- muner og naboer/lodsejere, dette kan blandt andet ses i forbindelse med Østba- neprojektet (50 km. sporrenoveringsprojekt), hvor der er meget tæt kommunika- tion imellem Lokaltog, naboer til banen/lodsejere, kunder, kommuner, region, myndigheder, forsyningsselskaber, entreprenører med flere. Audits skal drives af driftsorganisationen, så ejerne kan føle sig trygge ved, at sy- stemerne er velfungerende og håndterer de aftaler, servitutter og regler, der er gældende. For at sikre, at tekniske aftaler og servitutter overholdes, skal der opsættes et sy- stem til håndtering af disse. I forbindelse med eventuelle driftsforstyrrelser skal der etableres et setup med kundefokusøvrige aktiviteter. Movia har stor erfaring med håndtering forventer stordrifts- og synergieffek- ter ved at koble forretningsføreropgaven for HL til Movias nuværende opgavepor- tefølje. De økonomiske gevinster herved i form af arrangementer lave fællesomkostninger vil så- ledes komme HL til gavn. Disse gevinster kan udbredes til kommuner og ændrin- ger af trafik, hvilket kan få en stor betydning regioner ved at lave fælles koordinering og ledelsesrapportering for kunderne i forbindelse med driftsforstyrrelser på letbanen. I overgangsfasen bliver det vigtigt at få integreret MAS kontrolcenter med Movias trafikcenter, bus og på sigt kan der også blive syner- gier ved en integration med Lokaltogs driftscentralletbanedrift for letbanekommunerne og regionen.

Løsningsbeskrivelse. Kontrakten med MAS minder om Lokaltogskontrakten, idet Lokaltog selv forvalter egen infrastruktur, laver køreplaner, sørger for sikkerhedsgodkendelserne, udar- bejder normer mm. på samme måde, som det er beskrevet i MAS-kontrakten. Lo- kaltogskontrakten er inspireret af Transportministeriets udbudte kommercielle kontrakter for banetrafik i Xxxxxxx og på Fyn. Der er dog den afgørende forskel, at Lokaltogskontrakten er en tildelt kontrakt uden forudgående udbud – en såkaldt “forhandlet kontrakt” indgået på grundlag af PSO-forordningen (forordning (EF) nr. 1370/2007) – som i udgangspunktet er et væsentligt blødere regime, end det må forventes med en fuldt kommerciel kontrakt, som HL har indgået med MAS. MAS-kontrakten indeholder meget detaljerede kontraktkrav, mens busserne kører efter funktionskrav og i stigende grad efter databaseret opfølgning. Forretningsfø- reren vil derfor få behov for en kontraktstyringsfunktion med 1-2 medarbejdere til driftskontrakten med MAS (contract management). De suppleres naturligvis af en række andre funktioner (audits, økonomi mm.), der er nødvendige for at udføre opgaven, og som er tilknyttet det faglige miljø for kontraktstyring og Lokaltog i Movia. Movia har et samarbejde omfattende erfaring med de tekniske forvaltninger i de forskellige kommuner om Nyt Ringnet (bustilpasninger til letbanen)kontraktstyring og kontraktudvikling på bane- området, og man vil etablere faste fora på forskellig måde kunne udnytte både erfaringerne fra de helt kommercielle kontrakter på busområdet og kontrakten med de tekniske direktører og andre relevante parter såledesLokaltog, at dette som indholdsmæssigt minder mere om kontrakten med MAS. Der er på plads så tid- ligt i forløbet som muligt. Grænsesnittet mellem driftsorganisationen og MAS på tredjepartsprojekter er vig- tigt at få operationaliseret allerede i overgangfasen, herunder informationsud- veksling og planlægning mellem parterne. Lokaltog har erfaring med tredjeparts projekter og sagsbehandling dog ingen af eksempelvis gravetilladelser, hvor det er driftsor- ganisationen, det vil sige forretningsførerenXxxxxx eksisterende kontrakter, der skal håndtere ansøgningerer så data-/KPI-baserede, som kontrakten med MAS. I for- hold til gravetilladelser vil det være samme type sagerkontrakten med Lokaltog er der indbygget en bod/bonus-ordning, som svarer til Arrivas kontrakt med Transportministeriet. Movias buskontrakter indeholder også skal behandles for letbanenen bod/bonus-ordning rettet mod kvalitet og servicegrad, ligesom der i Movias ny- este kontrakt arbejdes med databaseret afregning, så operatørerne får økonomisk incitament til at levere både busdrift og data af høj kvalitet. Det er derfor oplagt at genbruge setup og medarbejdere fra Lokaltog til detteMovia har en lang er- faring med bod-/bonusordninger i kontrakter baseret på såvel “hårde” målinger som målinger af kundetilfredshed. Lokaltog Movia har erfaring med at få opbygget en god relation til både kom- muner og naboer/lodsejere, dette kan blandt andet ses i forbindelse med Østba- neprojektet (50 kmbuskontrakterne og Lokaltog en betydelig erfa- ring med den “bløde” form for kontraktopfølgning. sporrenoveringsprojekt), hvor der Også i arbejdet med de kom- mercielle kontrakter på busområdet er meget tæt kommunika- tion imellem Lokaltog, naboer til banen/lodsejere, kunder, kommuner, region, myndigheder, forsyningsselskaber, entreprenører dialogen med flereoperatøren det fremher- skende instrument. Audits skal drives af driftsorganisationen, så ejerne kan føle sig trygge ved, at sy- stemerne er velfungerende og håndterer Der har de aftaler, servitutter og regler, der er gældende. For at sikre, at tekniske aftaler og servitutter overholdes, skal der opsættes et sy- stem til håndtering af disse. I forbindelse med eventuelle driftsforstyrrelser skal der etableres et setup med kundefokus. Movia har stor erfaring med håndtering af arrangementer og ændrin- ger af trafik, hvilket kan få en stor betydning for kunderne sidste mange år ikke være nogen voldgifter eller retssager i forbindelse med driftsforstyrrelser på letbanen. I overgangsfasen bliver det vigtigt at få integreret MAS kontrolcenter med Movias trafikcenter, og på sigt kan der også blive syner- gier ved en integration med Lokaltogs driftscentralbuskontrakterne.